Kunst og æstetisk kommunikation Case: Superflex

Kunst og æstetisk kommunikation Case: Superflex Troels Degn Johansson Adjunkt, linieleder, Superflex-partner Digital Æstetik og Kommunikation IT Universitetet i København tdj@itu.dk www.itu.dk/people/tdj

Indhold Kunst og kommunikation: Et par skismaer Kunst og æstetisk kommunikation? Superflex som avantgarde-projekt Superflex’ relationelle strategi: “staging relations” Designprogrammet Supertools Superflex: Immanent utopi, immanent avantgarde

Kunst og kommunikation

Kunst og kommunikation Det grundlæggende skisma: Kunst tager udgangspunkt i æstetisk erfaring Kommunikation tager udgangspunkt i praktisk erfaring (Forskning tager udgangspunkt i analytisk erfaring) Kan kunst og kommunikation overhovedet snakke sammen? Og er ”vi” kompetente til at hjælpe?

Kunst og kommunikation Kunsten er interesseløs; tjener intet formål (Kant) Kommunikation som regel defineret strategisk, dvs. i forhold til et mål Hvilken interesse har kunst i kommunikation? Hvilken interesse har kommunikation i kunst?

Modernisme og avantgarde Modernisme handler typisk om udvikling af kunstneriske udtryksformer og kunstnerisk erkendelse af verden. Avantgarde handler typisk om at føre kunsten tilbage til livet og verden: At kunsten skal tjene en funktion, f.eks. kommunikation, revolution, etc. Begge traditioner har været til inspiration for kommunikativ praksis, men på meget forskellig vis. Peter Bürger: Theorie der Avantgarde, 1974

Æstetisk genstand og indstilling Mikel Dufrenne: Kunst: Mødet mellem æstetisk objekt og æstetisk indstilling (Kunstner) ► Værk ► ◄► Æstetisk indstillet Æstetisk subjekt genstand Mikel Dufrenne: Phénomenologie de l'expérience ésthetique, 1953 Niels Lyngsø: ”Kunst og kommunikation”, i Æstetisk kommunikation

Superflex - www.superflex.dk

Superflex - www.superflex.dk

Case: Superflex

Baggrund Ca. 4 års projektsamarbejde med kunstnergruppen Superflex om udvikling af Karlskrona2-konceptet - en internet-baseret 3D-verden. I stigende grad samarbejde om strategiske emner. Forskning i internet-baseret visualisering af byrum og landskaber - f.eks. via Karlskrona2 som medie. Forskning i kunstvidenskabelige problemstillinger med udgangspunkt i Superflex’ arbejde: relationel kunst, visuel kultur, cyberkultur mv.

Bruger af Superflex’ “værktøjer” Superflex udvikler det kunstneriske koncept for “værktøjer”, der kan skabe relationer mellem mennesker og samfund (jf. “relationel æstetik”) Jeg - og andre - hjælper Superflex med teknisk og videnskabelig kompetence - mod at få udviklet gode værktøjer, der igen kan hjælpe andre inden for et bestemt felt, f.eks. kommunikation, energiforsyning. Jeg forsker i Superflex’ kunst og værktøjer: perfekt “symbiotisk” forhold på flere niveauer!

Eksempel: Superflex “Tools” Udstilling på Kunstverein Wolfsburg, december 1999 - februar 2000, kurator: Barbara Steiner. Superflex lavede udstillingen med sarbejdspartnerne: Vi skulle demonstrere, hvordan vi som eksterne partnere havde glæde af Superflex’ arbejde og produkter/værktøjer. Dokumentation: http://www.superflex.dk/wob/wob.html http://www.staff.hum.ku.dk/troelsd/kunstverein.htm

Andre eksempler Samarbejde om præsentationer i kunstsfæren, f.eks. “What if…”, Moderna Museet, 2000. Samarbejde omkring formidling af konceptet Karlskrona2 og 3D-verdener i videnskabsformidling Samarbejde omkring formidling af strategiske muligheder inden for billedkunst og cyberspace, f.eks. Dybkjær-udvalget, “Kunsten i netværkssamfundet”.

Superflex - kort introduktion Trioen Bjørnstjerne Christensen, Jacob Fenger og Rasmus Nielsen, afgang fra kunstakademiet i København 1999-2000, nu kunstfond-stipendiater. Betydelig international eksponering i ca. 7-8 år. Superflex - også en forretning, der skal fungere på egne vilkår og derigennem “skabe relationer” Superflex - kontor på gadeplan, indre Nørrebro. I en periode tre store projekter: Karlskrona2, Superchannel og Supergas. Omorganisering ca. 2002 i forbindelse med soloudstilling på Rooseum

Supercity og Superchannel To ud af Superflex’ i alt tre hovedprojekter, der begge baserer sig på Internet som kunstnerisk medium og cyberspace som kommunikationsmiljø. Supercity/Karlskrona2: 3D Multi-User Domain (MUD) baseret på digital model af Karlskrona2s centrale, gamle bydel. Superchannel: Kombination af streaming media, webchat og lokalt, offentligt tilgængelig studie.

Superflex’ Karlskrona2 Karlskrona2 & Wolfsburg 2 3D Multi-User Domain (MUD) baseret på digital model af Karlskrona2s centrale, gamle bydel. Video-storskærm forbinder det virtuelle og det virkelige bycentrum: Den store, UNESCO-fredede plads. Særlige privilegier til lokale borgere.

Superflex’ “Karlskrona2”

Superflex’ “Karlskrona2” Karlskrona2’s ActiveWorlds-interface med 3D-display, chat-vindue, navigationspanel og web-browser

Superflex’ “Superchannel” Web-casted streaming media (RealMedia) Lokale gallerier brugt som Superchannel-”tv-studier” - eller biblioteker eller andre fællesarealer, der dermed inddrages som “galleri-agtige” - iscenesat af Superflex. Løbende web-chat-kommentering fra tilskuere med net-forbundet PC.

Superflex’ “Superchannel”

Superflex’ “Supergas” Udvikling af prototype og produktion af et mobilt biogasanlæg til nomadiske bønder i troperne Samarbejde med ingeniør omkring udvikling af prototype og kunstneren Rirkrit Tiravanija omkring etablering af industriel produktion af systemet (også en relationel kunstner). Samarbejde med ulands-organisationer omkring finansiering og udbredelse af biogas-systemet.

Superflex’ “Supergas”

Superflex som avantgarde?

Tese: Superflex som avantgarde? Superflex søger at bringe “kunsten tilbage til livet” (avantgarde), frem for at gøre “livet til kunst” (modernisme, postmodernisme) -- groft sagt. Superflex søger som “fortrop” (avant-garde) at “erobre” internettets felt, cyberspace, og gøre brug af det i sociale og kunstneriske sammenhænge. Superflex står for en særlig utopisme mht. deres relationelle kunstpraksis: Utopien om den “gode” anvendelse af internet i kunsten og det sociale.

Men ... Fungerer Superflex’ kunst ikke primært koncep-tualistisk? Er det ikke kunstens idé (og dens skøn-hed), der gør, at deres kunst “fungerer” - frem for de “værktøjer”, de stiller til rådighed for samfundet? Som kunstnere søger Superflex at signalere, at de får ting til at ske ved at udgøre en del af samfundet - ikke at “stå foran” (avant) det men “i” det! Er Superflex’ utopisme transcendent - egentligt uopnåeligt - eller immanent realiseret som kunst?

… min pointe: Superflex’ utopisme og kunstnergruppens specielle rolle som avantgarde-kunstnere er i høj grad bestemt af deres måde at inddrage internettet på som det naturlige medium for deres relationelle kunst. Heraf følger et måske nyt utopi- og avantgarde-begreb: Immanent utopi og avant-garde.

Superflex’ relationelle strategi: Iscenesættelse og “fremtidskunst”

Relationel kunst Nicolas Bourriaud: “esthetique relationelle” Relationel kunst er en primært konceptualistisk kunstretning, der består i at skabe relationer mellem mennesker, institutioner mv. - nogen gange kaldet “social kunst”, evt. “anti-æstetisk” kunst. Relationel kunst handler om de særlige (økonomiske) sammenhænge, som kunsten etablerer i det hele taget: “alternative” økonomier.

Relationel kunst og billedkunst Nicolas Bourriaud: ‘the work of art can be approached as a form of reality, and no longer as the image of an image.’ (Bourriaud med reference til Platon i esayet: “Relationel æstetik”) Måske kan vi begribe billeder i kunst, billedkunst, som invitationer frem for repræsentationer? Invitationer til at fortsætte det arbejde, der er iværksat i kunst-værket: art-work. Invitationer peger fremad, repræsentationer tilbage.

Superflex’ netværkskunst - baseret på invitationer Karlskrona2s log-in-interface

Relationel kunst som net-værk Nicolas Bourriaud: to establish a ‘network or relational universe: current art is composed of these mental entities which move like ivy, growing roots as they make their way more and more complex.’ (fra “Relationel æstetik”) Netværk (internet, relationer) søges forstået på organisk vis; kunsten “vokser” som et arbejde, der er inspireret af arbejde.

“Netværkskunstneren” Superflex består af anonyme kunstner-personer - det er “virksomheden”, der er vigtig. Den orange farve er Superflex’ “signatur”: Anonymt orange signalerer DJ-techno-æstetik og “kommunal- arbejdere”: anonyme “service-personer”. Men: Selv om Superflex er meget optaget af det tekniske (!) er Superflex samtidskunst og må forstås på baggrund af kunsthistoriske traditioner.

“Netværkskunstneren” (ii) Superflex iscenesætter på et “neutralt grundlag” processer, brugere og samarbejdspartnere - skaber netværker, får ting til ske - og dokumenterer resultatet for kunstverdenen. Superflex arbejder “kunst-eksternt” for “kunstens skyld” - der er tale om konkrete projekter med et bestemt formål og med “samfundsnytte” - ikke kun med en kunstens traditionelle “formålsløshed” - æstetisk nydelse og kontemplation.

“Netværkskunstneren” (iii) Superflex er dermed i en vis forstand mere “uafhængige” af kunstverdenens traditionelle institutioner: Kuratoren, udstillingsrummet mv. - det egentlige arbejde foregår “udenfor”. Superflex er avantgarde-kunst, fordi gruppen vil bringe kunsten tilbage til livet - og ikke som (post)- modernisterne gøre livet til kunst. Men: Superflex iscenesætter verden “for” kunsten.

“Netværkskunstens” økonomi Superflex sælger ikke værker; hvad gør de så? Kunstverdenen er “springbræt” for projekterne: Her finder Superflex og kuratorerne sponsorer, der vil støtte udstillingen af projektkoncepter som kunstneriske “værker”. Den “kunst-eksterne” verden overtager projekt-produktet som kunder, der køber værktøjer - men herefter er værktøjet ikke længere kunst, men blot et - værktøj.

“Netværkskunstens” økonomi (ii) Superflex fungerer også som forretning, men det forretningsmæssige er ikke adskilt fra det kunstneriske: Penge er om noget et medium, der skaber relationer mellem mennesker. For Superflex kunne det ideelle, relationelle kunstprojekt måske være etableringen af en (digital/internet-baseret) valuta eller et værdipapir?

Iscenesat af kunst ... Samarbejdet med Superflex omkring K2: Iscenesat som almindelig 3D MUD-bruger Iscenesat på “kunstscenen”, så jeg kan fortælle om mine erfaringer med brug af relationel kunst Iscenesat i forskningsverdenen som forsker i K2 som koncept og medium mhb. på at skabe en kritisk forståelse af 3D MUDs og andre geografiske medier til offentlig planlægningsinformation.

… iscenesat af kunst Kunsten søger således at iscenesætte processer og aktører i sfærer, der ikke umiddelbart hører ind under kunstverdenen eller kunsten som socialt system: hverdagslivet og forskningsverdenen. Ved iscenesættelse og servicering af “kunst-eksterne” processer søger kunsten således at etablere sig som et “neutralt grundlag” for disse og derved måske “få ting til at ske, som ellers ikke ville være sket.”

Relationel kunst og Internet Internettet er oplagt som medie for relationel kunst: som medium består det jo i et netværk, et system af relationer under bestandig udvikling... Internettet knyttes som den relationelle kunst til et særligt “felt”, en form for eksistens (“form of reality”), der kan “gen-findes” i den bestående virkelighed: Cybergeografiens “mediering” af sædvanlig geografi. Internettet kan - som måske også den relationelle kunst - knyttes til en ny “cyber age”/-epistemologi.

Superchannel og Karlskrona2 Lokalt forankrede netværk med “koncentrisk kommunikation” iscenesat af “net-kunstnere”

Superchannel og Karlskrona2 Lokalt forankrede netværk med “koncentrisk kommunikation” iscenesat af “net-kunstnere”

Iscenesættelse med Internet-baserede kommunikationsmiljøer Geografisk lokale, instantane, synkrone miljøer

Iscenesættelse af tid, “fremtider” Relationel kunst: Iscenesættelse af tid, “fremtider” Virkeligheden iscenesættes som “realiserede scenarier”: Fra kunstens synspunkt suspenderes tilsyneladende en særligt virkelighedskarakter Iscenesættelsesforholdet gælder mulig kausalitet, ikke prognoser: If” -- not “when”: “What if …” Relationel kunst er opportunistisk: Den arbejder med muligheder, det eventuelt realisérbare

Iscenesættelse af tid, “fremtider” Relationel kunst: Iscenesættelse af tid, “fremtider” Den relationelle kunsts iscenesættelsesforhold er progressivt, fremadskridende, i princippet uendeligt! Den relationelle kunst er svært at få til at hænge sammen med et repræsentationsforhold, idet repræsentation normalt tænkes regressivt. Relationel kunst er “større” end “kunsten” og “livet” - begge dele forstås traditionelt i forhold til et ophør: formens og menneskelivets endeligt.

“Fremtidskunst”, “fremtidsbilleder” Som kunstnerisk medium kan Internet måske lettest begribes som noget “diagram-agtigt”: Det handler om præsentation af relationer. For semiotikeren C.S. Peirce var diagrammets tidsmæssighed “fremtidig2: Diagrammet har en “Esse in futurum”, en væren-i-fremtid. Imodsætning hertil tænkes traditionel billedkunst måske især medudgangspunkt i repræsentation, især fotografiets “før-nutidige” form: “dét har været”

“Fremtidskunst”, “fremtidsbilleder” Superflex’ “billeder” er netop ofte diagrammer - f.eks. organisations- eller kommunikations-diagrammer - gældende realiserede relationer. Karlskrona2’s virtuelle rum er måske også nemmest at forstå diagrammatisk: Det betegner i sig selv et relationelt system af 3D-filer - med mulighed for at “bebo” og “bygge”, dvs. løbende at udvikle dette system som en beboelig 3D-verden (ActiveWorlds).

Sammenfatning: Immanent utopi og avantgarde

Immanent utopi og avantgarde Superflex’ utopisme og kunstnergruppens specielle rolle som avantgarde-kunstnere er i høj grad bestemt af deres måde at inddrage internettet på som det “naturlige” medium for deres relationelle kunst. Det, der gør internettet særligt “naturligt” for den relationelle kunst er, at det udgør et - i sig selv relationelt - “felt” for verden, f.eks. dens geografi og økonomi, som denne verden kan gen-findes og gen-opdages i.

Immanent utopi og avantgarde Den relationelle “net-verden” må betragtes som et mulighedsfelt med en særlig progressiv tidsmæssighed for f.eks. imaginagion. For Superflex er utopien primært et scenarie, der kan indgå i deres kommunikation – og noget, der realiseres ved handling og inddragelse af andre Heraf følger et måske nyt utopi- og avantgarde-begreb: Immanent utopi og avant-garde.

Immanente, pragmatiske utopier Graeme Gilloch: - In America, utopia is an immanent principle rather than a ‘transcendental goal. Americans prove themselves to be pragmatic utopians’ Jean Baudrillard om amerikanerne: - We live in negativity and contradiction; they live in paradox (for a realized utopia is a paradox) Maurizio Cattelan: “Sweet utopia”, “micro-utopia”

Flere oplysninger? Superflex: URL: http://www.superflex.dk E-mail: superflex@superflex.dk Troels Degn Johansson: URL: http://www.staff.hum.ku.dk/troelsd E-mail: tdj@fsl.dk