Ph.d.-projekt, Sanni Nimb Center for Sprogteknologi/ Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet Finansieret af Nordisk Sprogteknologisk Forskningsprogram (NorFA) 09/2001-09/2004 Mål: At finde en metode til at beskrive adverbier i en sprogteknologisk ordbog (der allerede indeholder substantiver, verber og adjektiver) - leksikalske syntaktiske egenskaber for alle typer af adverbier - leksikalske semantiske egenskaber for enkelte typer (fx grads, steds- og tidsadverbier) Vil i dag snakke om status og foreløbige resultater, samt resterende arbejde

Den sprogteknologiske ordbog udvikles på CST (færdig april 2004) Skal bruges til alle typer sprogteknologiske produkter, fx maskinoversættelsessystemer Skal indeholde ca. 900 adverbier med information om syntaktiske egenskaber Hvilke egenskaber er der tale om? Udgangspunkt for ph.d.-projektet at finde ud af dette

Fremgangsmåde: opsummere hvilke syntaktiske egenskaber for adverbier der er beskrevet i litteraturen, og teste et udvalg af adverbier – repræsenterende alle semantiske typer - for disse egenskaber undersøge syntaktiske egenskaber for de samme adverbier i konkordansudtræk fra et korpus (100 konkordanslinjer pr. adverbium) 49 adverbier i alt er blevet undersøgt - foreløbige konklusioner:

Adverbier er syntaktisk set en meget varieret ordklasse: 1. De modificerer mange typer syntagmer og også hele sætningen: Kun her er det sådan: ADV Kun mænd bor i huset: NP Kun lidt sultne var de: ADJ Kun at se på er kedeligt: INF 2. De kan forekomme i mange positioner: a) foran- og efterstillet ved np’er, adjektiver, adverbier og pp’er: fx Mødet forleden gik godt I Asien derimod er der krise b) i adskillige positioner i sætningen når de modificerer verbalet eller hele sætningen: Nu har han altså ikke tit været så længe væk herfra Forfelt neksus/fokus neksus/tema mådesadv.plads prædikativadv.plads slutfelt

Disse to syntaktiske egenskaber er helt sikkert leksikalsk betinget: fordi betydningen af et polysemt adverbium ofte afhænger af hvilken type kerne det modificerer og dets position: Han er stadig i byen: = endnu (modificerer sætning) Kurven er for stadig opadgående: = i tiltagende grad (mod. adj) Vist kommer han: ‘vist’ = ‘helt sikkert’ Han kommer vist: ‘vist’ = ‘måske’ fordi synonymer ikke nødvendigvis er i stand til at stå samme sted i sætningen: Han er i byen på ny - * Han er i byen atter

Hvilke andre syntaktiske egenskaber er så leksikalske? Følgende ting har jeg testet adverbierne for, og jeg mener de er et godt bud på, hvilke egenskaber det (i hvert fald) drejer sig om: Hvorvidt adverbiet kan kombineres med eller kræver negativ/positiv kontekst, eller spørgende kontekst: Hun er igen ikke kommet <-> * Hun er atter ikke kommet. Hun har aldrig nogensinde set ham <-> * Hun har nogensinde set ham

Hvorvidt adverbiet kan fungere som prædikativ: Hun er hjemme De er sammen * Den er enkeltvis Hvorvidt det kan modificere et adj. eller participium i et NP: Den for længst gennemførte plan * Den forinden gennemførte plan Hvorvidt det kan optræde i en kløvet sætning Det var herfra man rejste ud * Det er forsøgsvis man gør rent Hvorvidt det selv kan modificeres af et adverbium: helt sammen; lige netop * helt enkeltvis

Hvorvidt det kan foranstilles ”hvor”, ”sikke” : Hvor tit kan man gøre det? * Sikke sammen de var Hvorvidt det kan flyttes uden for den ‘at’-sætning det egentlig modificerer: Han var med til næsten at gøre arbejdet (næsten) færdig * Han var med til helt at gøre arbejdet (helt) færdig Hvorvidt det knytter et andet led til sig: Holdet var bagud 2-0 / med to mål Markerne var tørre nok til at høste

Resultaterne har foreløbig ledt til specifikationer for hvordan adverbierne skal kodes i STO. Derdover vil jeg undersøge om følgende hypoteser er sande: Nogle syntaktiske egenskaber er en følge af andre Adverbier kan inddeles i syntaktiske klasser der deler et antal leksikalske egenskaber – dvs. man må kunne opstille et typehierarki for de syntaktiske egenskaber Syntaksegenskaberne afspejler/afhænger af adverbiets betydning Siden syntaksegenskaberne er så mangfoldige, er de måske fyldestgørende nok til at man kan entydiggøre polyseme adverbier alene ud fra dem Dette sidste punkt undersøges for tiden:

Gælder der generelt for polyseme adverbier? Polysemt adverbium ‘endnu’: betydningerne opfører sig syntaktisk forskelligt og kan udskilles alene ud fra syntaksanalyse: 1 = ’yderligere’ modificerer NP : endnu et par dage; postmodificerer NP: et par dage endnu 2 = forstærkende modificerer ADJ endnu større; - og ADV endnu tidligere postmodificerer ADJ: større endnu - og ADV: senere endnu 3 = ‘stadigvæk’ : hele S modificeres, position i fundamentfelt, neksus eller slutfelt Han bor her endnu Han har endnu ikke boet her Endnu bor han her Gælder der generelt for polyseme adverbier?

Har fundet alle polyseme adverbier i Nudansk Ordbog (ca Har fundet alle polyseme adverbier i Nudansk Ordbog (ca. 60 i alt, heraf er de 20 blandt de 49 allerede undersøgte) . Resterer altså ca. 40 polyseme adverbier, indtil nu har jeg undersøgt 24. Ser ud til at de fleste opfører sig som ’endnu’, men der er dog undtagelser. Videre arbejde: Undersøge sammenhænge mellem de syntaktiske egenskaber Implementering af en antal adverbier i LFG-grammatik Semantikken? Bliver nok kun skitse til, hvordan en ontologi kunne se ud (i SIMPLE-modellen), og hvilke oplysninger der kunne være relevante i semantik-komponenten, fx mht. tids- grads- og stedsadverbier