Høje-Taastrup Going Green Partner- og dialogmøde Fredag 26. juni 2014 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Advertisements

Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Energiens Fremtid i Region Sjælland 5. Marts 2014.
8. december 2010 på Egegård Skole
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Fremtidens energiplanlægning
REnescience & Amagerforbrænding
FUSION 2012 ’BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI’ -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Nicolai Zarganis, Energistyrelsen
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Varmepumpe på Frederikshavn renseanlæg
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
VE-anlæg Introduktion.
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Målsætninger på klima- og energiområdet
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Esbjerg Trafik- & Mobilitetsplan
Klima og bæredygtighed
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Københavns fjernvarmesystem
Energioptimering af boliger
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Karl sperling Høje taastrup kommune going green kommunale aktører i strategisk energiplanlægning partnermøde 27. juni 2014 Karl sperling.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Biogas og Fjernvarme v/Henrik Andersen – Dansk Fjernvarme.
Fossilfrit Danmark i Introduktion det intiligente energisystem
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Opstartsseminar Klimastrategi Hovedstaden Birger Lauersen, Dansk Fjernvarme.
Klimaskærm Introduktion.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Strategisk Energiplanlægning – Et Inspirationsoplæg Karl Sperling Forskningsgruppen for Energiplanlægning Institut for Planlægning
Forslag til fælles energivision i hovedstadsregionen Borgmestermøde 13. april 2015 Vicedirektør Kristian Johnsen, Region Hovedstaden.
Strategisk energiplan for Viborg Kommune Det Grønne Råd d. 2. december 2015 Rasmus Trangbæk Kjærsgaard.
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Virkemidler til yderligere fremme af energirenovering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energirenovering af bygninger: Win-win for alle.
Tre energiscenarier for Syddanmark Kolding den 19. juni 2015 Flemming Nissen Insero.
Energilandskabet ændres, så hvornår skal vi spare på energien? Energilandskabet ændres, så hvornår skal vi spare på energien? Stine Leth Rasmussen.
Fælles fynsk strategisk Energiplan (SEP FYN) Erhvervspotentialer Fyns Fremtid 3 d. 8/8-13.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Case Leirvík – Bæredygtig varmeforsyning 27. SEPTEMBER 2016 CASE LEIRVÍK 1.
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Fjernvarmens rolle i energiforliget
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Høje-Taastrup Going Green Partner- og dialogmøde Fredag 26. juni 2014 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse

Disposition Om Ea Vores rolle og opgave SEP-metoden Energibalance 2012 Scenarier frem mod Foreløbige perspektiver og handlingspunkter 2

OM EA ENERGIANALYSE 3

Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og klimaområdet Virksomheden blev stiftet i 2005 og har 32 medarbejdere Vores kunder er myndigheder, energiselskaber og brancheorganisationer i DK og udlandet Eas arbejdsfelt omfatter især: – Energisystemer og virkemidler – Modellering af el- og varmesystemer Vi lægger vægt på tværfaglighed og tæt dialog 4

VORES ROLLE OG OPGAVE 5

Vores rolle og opgave Ea Energianalyse er partner på projektet Vores opgave består i: – Udarbejdelse af energibalance og CO2-opgørelse for 2012 – Opstilling af scenarier for at belyse forskellige energifremtider – Perspektiver for kommunale handlemuligheder 6

SEP-METODEN 7

SEP-metoden Værktøj, formål og ønsker – ENS’ energibalanceregneark og vejledningsmateriale – Afspejling af konsekvenser for CO2-emissioner og brændselsforbrug – Sikring af regnskabsmæssig konsistens og undgå dobbelttælling Grundlæggende princip – Geografisk og energimæssigt udgangspunkt – Allokering af energiproduktion, brændselsforbrug og emissioner Havvindmøller og kystnære møller Landvindmøller, biogas og solceller Kraftvarme og kedler (kommunespecifik ) Kraftvarme (tværgående) Kondensproduktion 8

FORELØBIGE BALANCER 9

Høje-Taastrup vs. Danmark

Fjernvarmebalance

Elbalance

Bruttoenergiforbrug

CO 2 -emission

CO 2 -emission 2012 per sektor og brændsel 15

SCENARIER 16

Scenarier og tilgang 17 ScenarieTilgangFormål Reference-scenarie”Frozen policy”-tilgang Effekten af (forholdsvis) robuste politiske virkemidler – ikke politiske målsætninger, Effekten af hidtidige tendenser. Besparelses-scenarieAlternativt undersøgende scenarie Effekten på energi og CO2 ved øget fokus på lokale varmebesparelser Forsynings-scenarieAlternativt undersøgende scenarie Effekten på energi og CO2 ved øget strukturel fjernvarmeomstilling (konverteringer og øget omstilling på værker) Der er opstillet 3 scenarier for udviklingen frem mod 2020, 2025 og med følgende tilgang og formål:

Nøgleforudsætninger 18 Scenarie/sektorEl- og varmeforbrugEl- og varmeforsyning Reference- scenarie National tendens for udvikling i elforbrug fordelt og nettovarmeforbrug fordelt på sektorer Korrektion for befolkningsudvikling Vedtagne lokale varmeprojektforslag for Malervej og Kuldyssen Vedtagne lokale varmeprojektforslag Udvikling i Hovedstadens fjernvarmesystem med udgangspunkt i VPH2-reference-scenariet Øget bidrag fra havvindmøller Status quo for lokal elproduktion Besparelses- scenarie Ca. 30% nettovarmebesparelser i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050 med udgangspunkt i SBI (2013) og SBI (2014). Som reference-scenarie Forsynings- scenarie Omfattende fjernvarmekonvertering jf. ”Ny udbygningsplan for Høje Taastrup Fjernvarme” Øget elforbrug som følge af fjernkøle- og overskudsvarmeprojekt. Yderligere strukturel biomasseomstilling Udvikling i Hovedstadens fjernvarmesystem med udgangspunkt i VPH2s CO2-neutral- scenarie Lokal etablering af fjernkøling og udnyttelse af overskudsvarme jf. ”Overskudsvarme ved fjernkøling med varmepumpedrift”

Besparelser økonomiforudsætninger

Tre scenarier CO2 emission 20

Endeligt energiforbrug - Basisår 2012 og scenarier

Bruttoenergiforbrug - Basisår 2012 og scenarier

CO2-udledning - Basisår 2012 og scenarier

Handlemuligheder og næste skridt Med anvendt princip for ”international marginal el”, er der betydelig CO 2 effekt ved at reducere elimport til kommunen. Gøres ved lokal elproduktion og besparelser. Afklare i hvilket omfang omlægning af de store kraftværker indgår i referencen, eller er påvirket af kommunale beslutninger. Indføre konvertering til varmepumper og lokal solvarme i forsyningsscenarie. Koordinere bedre med transportscenarier Økonomi Herefter 2035 mål for kommunen samt oplæg til kommunale handlinger. 24

EKSTRA SLIDES 25

Varmeplan Hovedstaden I, II og III Varmeplan Hovedstaden I ( ) – Bred analyse af handlemuligheder og konsekvenser vha. scenarier Varmeplan Hovedstaden II ( ) – Etablere et afstemt grundlag for beslutninger, som de tre selskaber står over for de næste år omkring udbygningen af systemerne. – Prioritere tiltag til CO 2 -reduktion, øget VE, mindsket ressourceanvendelse og forsyningssikkerhed inden 2025 – Undersøge grundlastbehov og grundlastteknologier Varmeplan Hovedstaden III ( ) – Investeringer, varmemarked, biomassens rolle, affaldsforbrændingens rolle, involvere ejerkommuner, perspektiver i sammenkobling af med net mod nord, indpasning af vindkraft

VPH2-scenarier Reference – viser en udvikling med udgangspunkt i Grundscenariet fra Varmeplan Hovedstaden 1. Her omstilles bl.a. til biomasse på Avedøre- og Amagerværket. Lav bio - viser udviklingen, såfremt det ikke lykkes at gennemføre øget biomasseomstilling i hovedstaden. CO 2 -neutral - viser en udvikling, hvor der gøres en særlig indsats for at varmeleverancen bliver CO 2 - neutral i 2025.

Tiltag i VPH2 Selskabsøkonomi 1.Ombygning af Amagerværkets blok 3 og Avedøreværkets blok 1 og 2 til biomasse (indgår i reference) 2.Grønt affald – udsortering af plastik, stigende til 50 % i Stort varmelager ved Nordhavn 4.Et geotermi-anlæg 5.Nyt flisfyret kraftvarmeanlæg 6.Lukning af HCV 8 (gasturbine) i Omstilling af spidslast til bioolie eller træpiller Gevinst Skal belyses nærmere Gevinst Omkostning Gevinst Ca. neutral Omkostning

Udvikling CO 2 -emissioner

Overordnet blik Hvor ønsker vi at være i 2050? – Uafhængighed af fossile brændsler? Hvad skal der til? – Ønskescenarie i forhold til referencescenarie Hvilke valgmuligheder har vi? – Alt indenfor egen grænse – Helhedsvision og systemperspektiv – Frontløber eller ”medløber”? Hastighed Hvad skal sættes i værk? – Kort, mellem, langt sigt Hvilken rolle kan kommunen udfylde? 30 Reduktion af behov for energitjenester Mere EE forbrug Øget VE i forsyning

Oplæg til evt. senere diskussion Hvordan kan kommunen påvirke udviklingen målrettet? Hvornår skal kommunen agere? Hvad er der brug for, sådan at kommunen kan udøve den ønskede påvirkning? – Data? – Viden og kompetencer? – Involvering? – Koordinering? 31

Aktiv energi-indsats 32 RolleEl- og varmeforbrug El- og varmeforsyning Transport Kommunen som virksomhed Ejer af forsyningsselskaber Myndighed (trafik, varme, affald, vand …) Partnerskaber og facilitering Oplysning af borgere Vigtige eksisterende og kommende strategier og planer?