”De nye fysikstuderende efter gymnasiereformen - DEN DOBBELTE UDFORDRING ” Debatmøde i Dansk Fysisk Selskab Aarhus d Oplæg Lars Brian Krogh, Steno Instituttet

Fysik i gymnasiereform 2005 Ny struktur: –Grundforløb og studieretningsforløb med start i tilvalgte studieretningsklasser –Almendannende fysik-holdige fag for alle: Fysik C (nedtoning af det formelle og matematiske) Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV, introduktion til naturvidenskabelige fællestræk og faglige distinktioner) Almen Studieforberedelse (AT, 10 % af fysiktimerne til samspil med humanistisk og samfundsvidenskabelig tænkning) –Antallet af fagfaglige timer – nogenlunde uændret Økonomisk rammesætning: –mindre elev- og lærertid til skriftligt arbejde, reduktion i deletimer… Mål og indhold: –Faglige mål: Anderledes og i kompetence-termer –Indhold: mindre kernestof – mere supplerende og perspektiverende. Kun små ændringer i den overordnede emneliste for B- og A-niveauet Eksamensformer: Eksperimentel del-eksamen i Fysik B og A Synopsiseksamen i AT

Luftige svar – på tyngende spørgsmål Alt skal opfindes eller reformuleres Implementeringsprocessen er stadig i gang Enhver større udvikling giver et implementations’dyk ’. Rekrutteringsspørgsmålene: –Hvor mange? –hvem? Kompetence-spørgsmålene: –Hvad kan de? –hvad kan de ikke? Handlingspørgsmålene: –Er universitetet parat til at modtage elever fra det nye gymnasium? –Hvordan skal universitetet indrette sig SPEKULATIVT! …De skal nok blive klogere!

Rekrutteringens første skridt - faktorer af betydning for valget af A-niveau-fysik ( stx før reformen) Sær, kedeligt, anderledes tænkning Koldt, u- naturligt

”De sandsynligste rekrutter” (kilde: GFIII, Krogh (2006)) De traditionelle fysikvælgere: Nøjsomme og traditionelle i deres forventninger til undervisning (’fordybere’ m. pæn interesse for teknologi) De potentielle fysikvælgere: Mere orienteret mod ’blødere’ fysik, andre arbejdsformer (eksperimenter, diskussioner), ’frelser’-strategi m.m. Øget rekruttering vil lægge forandringspres på den eksisterende universitetsundervisning i fysik!

Hvilke forudsætninger vil de nye fysikstuderende komme med? Større spredning i faglige forudsætninger (afhængigt af studieretninger, enkelte traditionelle emner kan være helt væk) Mindre træning i opgaveregning Mindre sammenhængende enkeltfaglighed*? Større evne til at indgå i fagligt samspil og problembaseret arbejde* Større evne til at perspektivere naturvidenskab (”learning about science”) Erfaring med nye eksamensformer Bedre studiekompetence* * (anført i evalueringer af hhv. Fysik C, grundforløbet, eller AT - 1. år)

Fysik-akademikeres prioritering af faglige kompetencer (hos bachelorer & masters, ”Tuning-project” 2003) Bachelor- degree- topscorere: Problemsolving Theoretical understanding Mathematics skills Deep knowledge Experimental skill Modelling Problemsolving (PC´s)

Generelle kompetencer – Rankings ”TuningProject”, 2003 BeskrivelseAcademicsGraduatesEmploy- ers Capacity for analysis and synthesis 213 Capacity to learn 321 Capacity for applying knowledge in practice 532 Capacity to adapt to new situations 754 Capacity for generating new ideas (Creativity) 496 Oral and written communication (native t.) 977 Interpersonal skills 1465 Critical and self-critical abilities 6109 Basic general knowledge of the field of study 112

Nye studerende om deres kompetence- bagage (Beck et al, 2002, flere fag)

”DET FORKERTE STUDIUM” ”DEN ONDE CIRKEL” ”Underskuds”- udfordringen Den dobbelte udfordring Større spredning i faglige forudsætninger (afhængigt af studieretninger, enkelte traditionelle emner kan være helt væk) Mindre træning i opgaveregning Mindre sammenhængende enkeltfaglighed*? Større evne til at indgå i fagligt samspil og problembaseret arbejde* Større evne til at perspektivere naturvidenskab (”learning about science”) Erfaring med nye eksamensformer Bedre studiekompetence* * (anført i evalueringer af hhv. Fysik C, grundforløbet, eller AT - 1. år) ”Overskuds”- udfordringen