Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling De centrale institutioner og beslutningsprocedurer Tilgange til studiet af EU

Historisk udvikling I: Samarbejdets etablering (1950-1960) Afslutningen på Anden Verdenskrig (1945) Ophavsmanden Jean Monnet Schuman-erklæringen (1950) Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1951/1952) Rom-traktaten (1957/1958)

Historisk udvikling II: Turbulens i samarbejdet (1961-1979) Økonomisk opblomstring i begyndelsen af 1960erne Charles de Gaulle - Veto Storbritanniens medlemskab (1963 & 1967) - Tomme stols politik (1965-1966) - Luxembourg kompromiset (1966) Storbritannien, Danmark og Irland bliver medlemmer (1973) Integrationsmæssig stilstand i 1970erne

Historisk udvikling III: Tilbage på sporet (1980-1993) Internationale konkurrence - USA og Japan (start 1980erne) Den Europæiske Fællesakt (1986/1987) Det Indre Marked (slutningen af 1992) Grækenland bliver medlem i 1981 og i 1986 fulgte Spanien og Portugal trop Berlin Murens fald (1989) Maastricht traktaten (1992/1993): De tre søjler og ØMUen Danmark stemmer ”nej” til Maastricht traktaten (1992) Edinburgh-aftalen (1993)

Historisk udvikling IV: Mod en ligevægt (1994-2008) Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer af samarbejdet i 1995 Amsterdam-traktaten (1997/1998): Borgerne i fokus og Schengen-samarbejdet Nice-traktaten (2001/2003): Justering af EU’s institutioner Polen, Ungarn, Estland, Slovenien, Cypern, Slovakiet, Bulgarien, Letland, Litauen og Malta bliver medlemmer af samarbejdet i 2004 Traktaten om en forfatning for Europa (2004) ”Nej” til forfatningstraktaten i Frankrig og Holland (2005) Rumænien og Bulgarien bliver medlemmer 2007 Reformtraktaten (2007) Irlands nej til reformtraktaten (2008) ?

Sammenfatning af den historiske udvikling Integration i bredden - fra 6 medlemsland i 1952 til 27 i 2007 - fra kul- og stålfællesskab til omfattende politisk Union Integration i dybden - udbredelse af kvalificerede flertalsafgørelser - domstolsafgørelser

De centrale institutioner og beslutningsprocedurer (I) Det Europæiske Råd Stats- og regeringscheferne Mødes minimum fire gange årligt i Bruxelles Tager stilling til sager der er kørt fast i Ministerrådet Fastlægger de overordnede retningslinier for samarbejdet Beslutninger træffes ved konsensus

De centrale institutioner og beslutningsprocedurer (II) Ministerrådet Nationale ministre fra medlemsstaterne Vedtager lovgivning Træffer afgørelser med enten simpelt flertal, kvalificeret flertal eller enstemmighed Formandskab går på skift mellem medlemsstaterne hvert halve år Assisteres af nationale embedsfolk og et sekretariat

De centrale institutioner og beslutningsprocedurer (III) Europa-kommissionen Ledes af et kollegium bestående af 27 kommissærer nomineret af de nationale regeringer Varetager følgende opgaver: (A) fremsætter lovforslag, (B) forvalter lovgivning, (C) overvåger, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser, (D) forhandler aftaler med tredje lande Sidder for en periode på fem år af gangen Kommissærerne assisteres af generaldirektorater og personlige kabinetter

De centrale institutioner og beslutningsprocedurer (III) Europa-Parlamentet 732 direkte folkevalgte medlemmer fra medlemsstaterne Sidder i en periode på fem år Deltager sammen med Ministerrådet i lovgivningsarbejdet Arbejde foregår i komiteer, mens beslutninger træffes i plenaren Skal godkende og kontrollere Europa-kommissionen

EU’s opbygning

De centrale institutioner og beslutningsprocedurer (IV) Domstolen Består af 27 dommere udpeget af nationale regeringer Dømmer i sager vedr. uenighed mellem EU’s institutioner eller mellem samarbejdet og medlemsstaterne Dømmer upartisk Lille kendskab til institutionen men stor betydning: direkte virkning og forrang

De centrale institutioner og beslutningsprocedurer (V) Konsultationsproceduren Kommissionen fremsætter forslag Europa-Parlamentet høres Kommissionen reviderer evt. forslaget Ministerrådet træffer beslutninger

De centrale institutioner og beslutningsprocedurer (VI) Fælles beslutningsprocedure Kommissionen foreslår lovgivning Europa-Parlamentet og Ministerrådet behandler forslaget op til tre gange Mellem anden og tredje behandlingen indkaldes et forligsudvalg med repræsentanter for de to institutioner

Tilgange til studiet af EU Centralt spørgsmål Svar Neofunktionalisme Hvad driver integration? Spill-overs Liberal Intergovernmentalisme Medlemsstaternes interesser Politisk system Hvordan fungerer EU? Samspil mellem EU’s institutioner og interessegrupper