Al fiscal reform Mikael Skou Andersen, Aarhus Universitet Kan EU gennemføre grøn omstilling ? EU i undervisningen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Internationale relationer Udfordringer og opgaver Geoforum: Workshop om adresser 25. marts 2010.
Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
DANSK INDUSTRI KONFERENCE
Fremtidens energiplanlægning
Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune •Flemming Meyer •Master of Law, Special Consultant •Municipality of Aarhus •Department of employment.
Danmarks fødevareerhverv
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ressourcestrategi Rethink.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Mere forskning i fjernvarme Hvordan motiverer man forskere? Af forsker Marie Münster Kolding 20/
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Mette Lise Jensen, Miljøministeriet Konference om bæredygtige indkøb den 6. oktober 2011 Nye tendenser og regler på vej? Landskabet inden for bæredygtige.
Klima og bæredygtighed
Cirkulær Økonomi som ny trend
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Målsætninger på klima- og energiområdet
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Økonomisk styring Kapitel 14.
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Den Europæiske Gældskrise Hans Martens. Var det en Euro krise?
mulige reformstrategier
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Værdi gennem partnerskaber
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
IKEA Vision A skabe en bedre hverdag for de mange mennesker
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Stedet som indgang til digital forvaltning
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Miljøfordele ved brug af bioethanol
Tværfaglig undervisning
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Kemiens Dag 2011 Jesper Bjerregaard, Regional Market Development Manager.
Communication Green Public Procurement (GPP) ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ Mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen.
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor ECTS-konference, 7. december 2006 A A R H U S U N I V E R S I T E T DEN GLOBALE UDFORDRING - ECTS LABEL- en del af den.
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
Den økonomiske krise i EU Rasmus Nørlem Sørensen Gefion Gymnasium 27. januar 2012.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Roskilde University ENSPAC Anders Chr. Hansen Transportens CO2-udslip 25% ned i 2030 Hvad skal der til?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Electric power is electric particles moving through metal, semiconductor or graphite and special fluids (electrolysis). Some kind of gas are able to conduct.
Globalisering, side
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Green New Deal – en vej ud af krisen? Lindø 15.november 2010 Emilie Turunen.
Sparet CO2 (1000 Tons) Antal boliger Bæredygtige forretningsmodeller Formål: Projektets ambition er at skabe innovation i byggeriet ved at understøtte.
Erhvervsgeografi og Globalisering Om arbejdsdeling mellem hovederhvervene og international arbejdsdeling Af Otto Erhvervsfordeling i alle lande Erhvervsfordeling.
Smart Crowd __________________________________________________ A crowd lending platform that helps improve local energy efficienty and economy.
Title written in CAPITAL letters, broken into 2 lines, if it fits with the length of the words Optional: Cover this area with photo. Proportions are approx.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 2 linjer med respekt for evt logo Indsæt billede >Klik på billedikonet og indsæt billede Efter indsættelse >Højreklik.
Energipolitik – vækst og klima
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Fremtidssalon, 19. april 2017 København år 2040.
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Energierhvervsanalyse
Erhvervsgeografi og Globalisering
Hvad skal hovedstaden leve af? VP Jørn Henrik Levy Rasmussen
Erhvervsgeografi og Globalisering
Præsentationens transcript:

Al fiscal reform Mikael Skou Andersen, Aarhus Universitet Kan EU gennemføre grøn omstilling ? EU i undervisningen

Startede ‘finanskrisen’ her …….. ?

Fra 2007 blir Kina netto-importør af energi

Bolig-boblen der bristede •Inflation drevet af høje energipriser…. •…udløste renteforhøjelser på US subprime lån •Betalingerne skød til vejrs; huslånerne gik ned •….og finans-sektoren fik (ekstra) problemer …

20. århundrede: Befolkning 4X Global ferskvands indvinding 3X Økonomisk output 22X Forbrug af fossile brændsler 14X (kilde: OECD) Udfordring: enorm befolkningsvækst, stigende økonomisk output og forbrug af resurser

EU27 import og eksport af resurser

Prognose fra det Internationale Energi Agentur

Biologiske ressourcer

Diagnose: dette er ikke bæredygtigt

En økonomi hvor politik og innovationer gør det muligt for samfundet at anvende ressourcerne effektivt og forbedre den menneskelige velfærd på inkluderende vis, mens de naturlige systemer som understøtter os bevares (EEA, 2012) Grøn økonomi

Resurse effektivitet er essentiel for langsigtet velfærd. -mens innovation er essentiel for resurse-effektivitet Verdensøkonomi Produktion Forbrug Globalt økosystem Natur kapital forsyner materiale input… …og absorberer affalds output Med grænser for bæredygtigt resurse forbrug, kræver langsigtet økonomisk vækst forbedret resurse effektivitet

Unit energy costs (€ per 100 € value added)

2020 målene •EU Strategi for resurse effektivitet •Et af syv flagships i ‘Europa 2020’ •Kommissionens roadmap for resurse effektivitet •En mere resurse-effektiv industri vil være bedre skærmet imod eksterne chok, såsom stigninger i energi og råvare priser, hvilket vil forbedre konkurrence-evnen •Konkrete sektormål skal styre investeringerne hen imod øko-innovation (energi; transport; fiskeri; landbrug; boliger; skovbrug; turisme; industri; affald; vand)

Elementer i Kommissionens strategi •Bygninger: Nye energistandarder •Energi: 20 procent VE •Fiskeri: reducere flåde kapacitet •Skovbrug: multi-funktionalitet •Landbrug: CAP miljøstøtte & cross-compliance •Industri: Eco-design direktivet •Turisme: Charter for bæredygtig turisme •Transport: reducere CO2 med 60% i 2050 •Affald: respektere affaldshierakiet •Vand: Blueprint for vandforvaltning

Markedets priser har givet vildledende signaler til forbrug, investeringer og innovation

“Getting the prices right, means using fiscal policy to make sure, that the harm we do is reflected in the prices we pay” Christine Lagarde, IMF (Rio+20)

Ministerrådets konklusioner ( )

Europæiske semester •Euro Plus Pagten: fiskal koordinering (excl. UK) •Ny ramme for omfattende økonomisk policy integration indenfor EU •Annual Growth Survey •Indirekte skatter er mere vækst fremmende end direkte skatter og en bredere skattebase er at foretrække for højere skatte satser •Ubegrundede subsidier, herunder miljøskadelige subsidier skal elimineres

Fordele ved bredere skattegrundlag •Skatter på løn er forvridende •Miljø-relaterede skatter der modsvarer miljøbelastningens eksterne omkostninger er per definition ikke forvridende •Provenu genbrug: neutral skatteveksling vil være en fordel for samfundsøkonomien (og miljøet)

Relative fordele under finanskrisen - den negative effekt af energi skatter er mindst

•Høje verdensmarkedspriser på energi og ressourcer har en omfattende negativ effekt, via både råstoffer og halvfabrikata •Fra en høj verdensmarkedspris på olie er der ikke noget provenu der kan anvendes til at sænke andre og forvridende skatter •Psykologisk er signal-effekten fra en skat på ressourceforbruget stærkere end fra en pris- fluktuation Hvorfor energi-skatter er forskellige fra energi-priser

Miljø-relaterede afgifter ift BNP Source: EC, Taxation trends in the European Union, 2011

Trend – miljøskatters andel af alle skatter

Reforms may be gradually implemented over several years (budget cycle ) and estimates are illustrative: •Energy environmental taxes up to € 429 million •Transport environmental taxes up to € 467 million •Resource / pollution taxes up to € 753 million •Total environmental taxes up to € 1,788 million •Property tax / land value tax between € 2,000 and € 3,000 million All measures together could generate up to € 5 billion in extra revenues. Env-related taxes could amount to 18 % of total taxes. Grøn skattereform: potentiale i Irland

Vandforbrug ift. indkomst – og pris CH IE LV HR Fyrom MT UKIT ES CY PT TR SK LT CZ PL EE HU RO BG FR FI SE DKAT EL NL BE SI DE

•Increase taxes on electricity and gas for households and business •Increase taxes on mineral oils and consider tax on coal •Increase vehicle taxation to average of EU-15 •Introduce euro-vignette for heavy-goods vehicles •Adjust rates of waste and air pollution taxes to higher levels •Introduce taxes on packaging, pesticides and water pollution •New national tax on water abstraction Reform environmentally damaging subsidies: Company car subsidies to be limited Phase out exemptions for energy taxes etc. Abolish reduced rates and normalise VAT for gas & electricity Result: new ratio of % of total taxes (was 6% in 2010) Grøn skattereform: potentiale i Monti’s Italien

Diesel-afgiftens reale værdi IT PT EE

The potential for environmentally-related taxes in Portugal Adjust tax rates for motor fuels and vehicles for water and waste Introduce new taxes for air pollution, packaging, pesticides Abolish environmentally damaging subsidies Company cars; limit tax expenditures Energy taxes; phase out reduced rates 12 % of total taxes revenues of €3 billion

Firmabilers andel af EU bilflåden

Skatte-udgifter på firmabiler

Eurovignette direktivet roadpricing for tunge køretøjer

Er der en dobbelt dividende ?

At fortsætte som nu - middelskøn •Tab i BNP – hvert år, ud i fremtiden iflg. Stern-rapporten Robust klima Følsomt klima ’Op af lommen’ 5 %7 % Velfærds- økonomisk 11 %14 % Korrigeret for ulighed 17 %20 %

EU: Low carbon road map

€ 270 mia: 1,5% af BNP i 40 år

Risiko-økonomisk perspektiv (Stern rapport)

CO2 beskatning Sumner et. al. (2011) "Carbon Taxes: A Review of Experience and Policy Design" Climate Policy, Vol. 11, pp

Sammenfattende •Strategien for ressource effektivitet et element i at opfylde EU’s overordnede 2020 mål •Gennem det Europæiske Semester er der etableret en mekanisme for overvågning af EU-landenes økonomi •Troikaen (IMF, EIB og Kommissionen) forhandler betingelserne for lån til gældsramte lande •Perspektivet for EU’s rolle i grøn omstilling må ses i sammenhæng med fremtiden for euroen og integrationen

Tak for opmærksomheden!

Carbon-energy tax shift reform - revenue as a share of GDP ( ) Denmark 1,1%Finland 0,6% Germany 0,8%Netherlands 0,5% Sweden 0,9%UK (CCL) 0,1% Andersen & Ekins (eds): Carbon-energy taxation: Lessons from Europe, Oxford Univ Press (2009)

Effect of tax shift on total fuel demand Note(s) :% difference is the difference between the base case and the counterfactual reference case. Denmark Netherlands Slovenia UK Germany Finland Sweden % difference

Where environmental fiscal reform can make a difference SO 2 WastePacka- ging Carbon- energy Vehicles Health ●●●●● Bio- diversity ●● ● Climate ●●●● ● Tax system ●●●●● ●● significant effect ● some effect