Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
Advertisements

oplevelse Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel ≈ sansning,
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Orientering om revisionen af social- og sundhedsuddannelsen
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) STYRKE OG MOD Irene Oestrich Irene Oestrich, chefpsykolog, ph.d. adj. professor SKOLEN FOR KOGNITIV.
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Anvendelse af GAF Netværk for forskning og kvalitetssikring af psykoterapi – heldagsmøde januar 2008.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Temadag Funktionelle lidelser.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Historier fra et demonstrationsprojekt
Selvopfattelse.. STIGMA
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
Sygeplejerskeuddannelsen
Støvring den 11. september 2007
Mestring af ADHD som voksen.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Afdelingsleder Morten Freil
Geriatri med fokus på funktionsevne
Uden mål, ingen plan. Uden plan, ingen Rehabilitering. Serviceskift i et rehabiliteringsperspektiv.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Det palliative tilbud set fra hospitalsafsnit og basisniveau
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Parkinsonforening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen,
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Fremme af unges mentale sundhed
af den ældre medicinske patient
Et godt liv for alle borgere Christina Krog, tlf. Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og arbejdsmetode.
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Præsentation af resultaterne fra casestudie
PTSD Post Traumatic Stress Disorder Diagnose: F 43.1
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
1 Oplæg om kronikerstrategien - fokus på kommuner Kommunale repræsentanter: Charlotte Scheppan (delt formandskab), Odense Kommune Sten Dokkedahl, Faaborg.
Årskursus for visitatorer
1 Møde i Sundhedspolitisk Dialogforum 23. oktober 2014 Genoptræning og rehabilitering – indsatsområde 3.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
BROBYGNINGSPROJEKTET ”samskabelse af sundhed”
Scleroseforeningen Færøerne Eidi den
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Hvorfor Børne- og Ungerådgivningen Gør de ikke som vi siger ?
Fremtidens sundhedsvæsen - Fra patientens perspektiv Lars Engberg Formand
VÆRDIGHED VED LIVETS AFSLUTNING Perspektiver fra almen praksis Jytte Møller Jytte Møller, Oksbøl 1.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Rehabilitering og hjemmehjælp
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Kommunikationskursus
Hvad er sclerose? Hvad er sclerose? 2018.
Præsentationens transcript:

Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred

Oplæggets formål •Hvordan defineres Kronisk Sygdom (KS)? •Hvor stort og kompliceret er problemet med KS? •Typiske problemer ved KS •Hvilke faktorer ”bestemmer” reaktion på KS? •Typiske copingstrategier i relation til KS •Hvad efterspørger borgere med KS?

Kronisk Sygdom (KS) I ’….kan defineres som en tilstand, der kræver vedvarende professionel behandling og/eller indebærer en diagnosticeret irreversibel svækkelse af psykisk eller somatisk karakter, som ikke kan tilskrives normal ældning’ Friis-Hasché, 2004

Kronisk Sygdom (KS) II Ogden, 2007 En tilstand med mange dimensioner Fysisk Psykisk Social Materiel Erhverv

Kronisk Sygdom III SUSY, 2007 Voksne danskere

Kronisk Sygdom IV Højt specialiseret Basisfunktion Grad 1 Grad 2 Grad % de Neergaard, 2006 Kaiser Permanente, 2006 Specialfunktion

KS - psykosocialt Fem bestemmende faktorer for reaktion på KS Reaktion på KS Debut Formåen Symptomvariation Forløb Afslutning Friis-Hasché, 2004

Coping I ’….er den proces, hvormed folk prøver at håndtere den uligevægt mellem krav og ressourcer, der opleves i en stressfuld situation….En persons coping-strategi er ikke den samme i alle typer af stressfulde situationer, men derimod ret så situations-specifik’ Adapteret fra Agger, 2004

Coping II Jørgensen & Pedersen, 2004 KS ProblemfokuseretEmotionsfokuseret Coping strategier

Coping III Intern data Problemfokuseret ’Det var selvfølgelig lidt et chok at få diagnosen. Beskeden om, at der ikke kunne tilbydes behandling var endnu mindre morsom. Gennem mit netværk fik jeg kendskab til eksperimentelle behandlingsformer. Jeg overvejede egentlig aldrig bare at sætte mig ”på det store, sorte tog”´. Emotionsfokuseret Lige efter diagnosen gik jeg helt i sort. Jeg græd hele tiden og var bare ”så ramt”. Hvorfor gik livet mig så uretfærdigt imod? En venin- de reddede mig. Fik mig slæbt til behandling. Gennem samtaler fik jeg bearbejdet min sorg og de her meget eksistentielle følelser om angst og vrede. Depressionen fik jeg også styr på´.

Coping IV Effektive coping strategier & KS Selektiv benægtelse/minimering af problemers alvorlighed Informationssøgning Egenomsorg/selvbehandling Sætte konkrete, realistiske mål for sundhedsfremmende aktiviteter Søge instrumentel og emotionel social støtte Forberede eller undgå belastende situationer/begivenheder I det hele taget arbejde helhedsorienteret med tilpasning til KS Friis-Hasché, 2004

Patienter med kroniske sygdomme ønsker •Sammenhæng mellem konsultationer & behandlinger på tværs af sektorer •Koordinering af forebyggende/rehabiliterende tiltag •Et sundheds- og socialvæsen, som anlægger et langsigtet perspektiv •Forløbskoordinatorer •Netværk med andre patienter med samme kroniske sygdom

Patienter med kroniske sygdomme har brug for V iden H andling S tøtte

Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred