Nordregårdskolen 25.september 2007 Den nødvendige opdragelse og samarbejdet mellem hjem & skole.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Danehofskolens værdigrundlag
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Svend Gønge-skolens værdier...
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Vi er en menighed, som giver evangeliet videre, med det mål at mennesker bliver efterfølgere af Jesus. (Mt. 28:18-20) - Det betyder, at vi i menigheden.
E g e s k o l e n E g e s k o l e n ForsideHvem er vi/IFagSkoleåretPrøverAndre aktiviteterSkole/hjemForventningerVelkommen.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Ildsjælekonferencen 2009 v. Gitte Olin Larsen, Landliv a/s.
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
Pubertet - Teenagefamilien
INDHOLD: VÆRDIER REGLER RUTINER PRAKSIS PÆDAGOGIK
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Lærings- og praksisfortællinger:
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Lærerprofessionen.
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Jeg støtter barnet ved:
Kommunikation i samarbejdet mellem Mentor og Mentee
Kommunikation "For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke.
”Kaldet til kærlighed”
HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSEL MOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Tine Guldager Lang.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
forældre og klassens sociale liv.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Gennem RESPEKT ENGAGEMENT FÆLLESSKAB skaber vi tryghed og trivsel, så vi alle kan opnå høj faglighed.
Omgangstone og kollegialitet
Vejlederens kommunikation
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Lærerprofessionen.
Uddrag af politiske principprogrammer
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
At tale om sexualitet.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
APV Lindved Skole Januar Rengøring SFO Undervisning.
Dit barn gør ikke hvad du siger men hvad du gør
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Om forældre som rollemodeller
 H står for  U står for  L står for  E står for  N står for  HUMOR  UDELIV  LEG  EMPATI  NÆRVÆR.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Redskaber og overvejelser
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Nordregårdskolen 25.september 2007 Den nødvendige opdragelse og samarbejdet mellem hjem & skole

Hvad har mennesker brug for? •Mennesket er et ”flokdyr” •Mennesket ønsker samhørighed – ikke ensomhed. Kærlighed Anerkendelse Foragt Frygt

Integritet og Samarbejde Samarbejde integritet konflikt

Den basale tryghed  Hvad siger Maslow

Den nærmeste udviklingszone

Piger & drenge øver sig på noget forskelligt!  Kontakt i små grupper  Fællesskab = lighed  Inde/ude  Bekræftelse,Intimitetskval iteter (relationer, personer og situationer)  Snakkeorienteret, faktisk kommunikation  Flad struktur  Eksistentielt tema: at være elsket/ikke elsket  Forvandlingsdrømmen og skønhedens æstetik  Hierarki  Alle er med på holdet  Man kender sin plads  Interessefællesskab (godkerndelse og beundring) frihed, respekt  Meddelelsesorienteret, emfatisk kommunikation  Eksistentielt tema: Gøre det godt/ikke godt.  Erobrerdrømmen og sejrens æstetik

Sjovere at lære nye færdigheder End at løse PROBLEMER!!

Det offentlige og det private Hjem Institution/Skole

Forskel på opdragelse og Socialisering  Opdragelse i hjemmet egne normer. Lære forældre at kende som mennesker.  Service og kærlighed. Service i det offentlige og private rum. For hvis skyld er vi sammen?  Socialisering i institutionen: Institutionens normer/regler

Nej er det kærligste og vanskeligste svar  Sige nej når du mener det.  Ikke støde  Ikke konflikt  Synes godt om os  Ikke afgrænsning ikke tydelig  Ender med at såre  Skrevet på regningen  Ender med hverken at kunne li’ sig selv eller den anden

Nej er det kærligste og vanskeligste svar  Populær  Velvillig  Åben og generøs  Dørmåtte  Modvillig  Sur nøjeregnende Føle sig værdifuld for dem vi holder af. Ambitionen om et bedre liv for vore børn. Omtanke, mod egagagement og ærlighed

Grænser, kompetencer og hierakier  Grænser for andre  Grænser for sig selv  Søgen efter ”HARMONI”  Kontekst/rammer/værdier- Hvordan skal det fungere for sig selv og andre. Hvad vil jeg have og ikke have? – i forhold til: tøj, lommepenge, mobiltelefoner, spillekonsoller, sprog osv osv

Kærlighed er IKKE nok!!!  Tanken om at man kan opdrage et barn udelukkende med følelser er en katastrofalt udbredt ide.  Ethvert barn der ikke er opdraget, slår de andre børn, kort sagt et lille vilddyr.  Det der civiliserer et menneske, humaniserer det er opdragelse.  Det er ikke nok at sige det 17 gange, man må også gribe ind, hvis barnet ikke gør, hvad man siger.

Ikke nøjes med at FORKLARE regler  Man skal føre dem ud i livet. Autoritet er IKKE det samme som undertrykkelse.  Et barn skal i seng når det er sengetid.  Det at elske et barn går ud på at forlade det…………………..  Mødre er MØDRE fædre er FÆDRE – fædre skal ikke være mødre!

Moderlig nærhed & autoritet.  Hvis moderen også er autoriteten bliver hun billedet på den totale magt.  Forlad hende eller bliv selv almægtig – over loven……  Problemet er IKKE fraværende fædre; men almægtige mødre.  Der er aldrig kun to – men tre. Og den tredje er LOVEN. Faderen er henvisningen til samfundets love – accepteret af moderen.  Henvise til loven SAMMEN i den måde man opdrager barnet.

Konflikter  Hvad er en konflikt? En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker. Sag og relation

Konflikter  Fejltolkninger er den hyppigste årsag til konflikter  Tjek din tolkning og tro på svaret  Konfliktsky mennesker er meget konfliktskabende  Relationen mellem mennesker bliver stærkere af at der opstår konflikter som løses (Selvtillid/selvværd)

Konflikter  Det gælder om at skelne mellem ubehag og fare.  Intense følelser er ikke farlige, blot ubehagelige  Det der holder en konflikt i live er at folk taler OM hinanden og ikke MED hinanden.  Alle gør det så godt de kan - hele tiden

Hvad en forælder ønsker sig for sit barn  Trygt og sikkert liv.  Uddannelse  Bevægelse og sundhed  Udhvilede/søvn  Ikke for meget TV og computer  Ordentlig overfor kammerater/dele  Ikke lyve og snyde

Professor Charles Desforges Exeter University  Den største forskel på børns læring skal ikke findes i skolen; men i hjemmet.  Det handler ikke om social baggrund.

Afgørende for børns læring  I 7-års alderen tæller forældrenes engagement mest. Kvaliteten af skolens undervisning er næsten uden betydning  I 11-års alderen er skolens rolle mere markant.  Først i 16-års alderen betyder skolens kvaliteter mere.

Hvem har ansvaret for stemningen?  Om morgenen  Ved bordet  I køkkenet  I skolen  I bilen  Ved middagsbordet  Putning/go’ nat

Følelser der udtrykkes har en tendens til at gå over. Frits Pearls