Patientperspektiv ved hoftebrud Rigshospitalet 27.05.2009 Heidi Næsted Stuhaug Hospitalschef, Kysthospitalet Skodsborg sygeplejerske, SD, MSA

Sygepleje, antropologi og patientperspektiv 2005: Konference om ’Fracture Discharge Program’ 2005: ”Spørgsmål vi glemte at stille” 2006: Masterspeciale om patienters oplevelse af Fracture Discharge Program 2007: Afsnit om patientperspektiv i ”Referenceprogram for patienter med hoftebrud” i samarbejde med Kirsten Rud 2008: Klinisk retningslinje for Patientperspektiv i samarbejde med Kirsten Rud 2005-2009: Implementering af forskningsresultater i egen praksis

Overordnede spørgsmål Er det muligt at implementere et forebyggelsesprogram rettet mod en specifik gruppe patienter uden at kende til det liv og den situation, som målgruppen typisk befinder sig i? Er det muligt at planlægge, implementere og udføre sygepleje uden at kende til patientens levede liv og de krav og behov, som er vedhæftet det enkelte individ?

Det antropologiske vidensprojekt At supplere det interne synspunkt med det eksterne D.v.s: At udfordre den indfødte forståelse, vi i mange år har inkorporeret i sygeplejen

Min egen forforståelse FDP tabte patientperspektivet og efterlod patienterne med utryghed om deres videre livsførelse Chokerende og angstprovokerende at blive stillet overfor en risikodiagnose som osteoporose Søgen efter viden og en sikker diagnose risikerer at medføre angst, utryghed og et usikkert livsperspektiv (underbygget af antropologiske undersøgelser) Knoglebrud bliver ofte betragtet som et hændeligt uheld efter et udefrakommende traume og ikke som første symptom på en endokrinologisk sygdom

Fund Patienterne var ikke interesserede i at tale om osteoporose Opfordringen til at deltage i FDP medførte ikke nævneværdig bekymring Udredningen blev blot betragtet som én undersøgelse ud af en lang række

Udsagn ”Nej, det gjorde jeg ikke [blev nervøs]. Nej, nej, jeg tænkte , at det er deres – det er dem, der er eksperter. Jeg ved ikke ret meget om de forskellige ting der, så jeg går ud fra, at de gør det, der er det rigtige.” Informant med hoftenær fraktur

Øvrige fund Faldepisode, indlæggelse og udskrivelse fyldte det meste af interviewene Ikke muligt at tale om FDP og osteoporose før fortællingen om ovenstående (efter patientens egen vurdering) var færdig Patienterne brugte fortællingen til at få skabt sammenhæng og struktur i den foregående hospitalsindlæggelse Patienterne oplevede, at de stod alene og uforberedte overfor en psykisk reaktion, som ikke vandt opmærksomhed fra hverken læger eller plejepersonale De stod alene med bekymringer og usikkerhed om arbejdssituation, mobilitet og autonomi

Bruddet i knoglen – bruddet i livet ”Jeg kunne jo næsten ikke røre mig i starten – det har nok været et chok for mig… For i det tilfælde her, der er det som om, det brud har ødelagt mit liv… Jeg har haft hjemmehjælp fra kommunen, men den har jeg sagt fra, for jeg synes ikke, at jeg vil lade dem bestemme, hvordan her skal være” 76-årig mand med hoftenært knoglebrud ”Psykisk har det gjort rigtigt meget – jeg synes, at det [knoglebruddet] har påvirket mig, altså jeg synes faktisk, at jeg er kommet ud i en stor krise ved ikke at kunne bruge min krop, som jeg plejer, og jeg føler mig afhængig og er blevet meget indelukket….” 51-årig kvinde med knoglebrud i overarm

Uddrag af konklusion Ved at patienten fortæller sin historie sættes der ord på begivenheden, hvilket medvirker til en erkendelsesrejse, hvor patienten bliver i stand til at rette opmærksomheden mod genoptræning og rehabilitering. Patienten er ikke i stand til at forholde sig til information givet tæt på faldepisoden. Information virker bedst, når den sættes ind i en livssammenhæng med patientens eget liv, krav og behov Information bør tage udgangspunkt i patientens allerede eksisterende opfattelse af diagnosen (jvf. Arthur Kleinmans teori)

Referenceprogrammet for patienter med hoftenære frakturer I afsnittet om patientperspektivet indgår: Litteraturgennemgang Resultater fra masterspecialet Fokusgruppeinterview på Hvidovre Hospital Anbefalinger Indikatorer Klinisk retningslinje

Patientens fysiske formåen efter hoftebrud Kun 25% genvinder samme funktionsniveau som før hændelsen Største problemer er nedsat mobilitet, behov for hjælp til personlig hygiejne, reducerede mobile aktiviteter på grund af problemer med at mestre transport (bus, tog, bil) Overordnet bekymring: Kan jeg komme til at gå igen og få hverdagen til at fungere? Fokusgruppe interview, 2007. Robinson SB. Transitions in the lives of elderly women who have sustained hip fractures. J Adv Nurs 1999;30:1341-1348. Van Balen R et al. Quality of life after hip fracture: a comparison of four health status measures in 208 patients. Disability rehab 2003;25:507-519.

Afhængighed efter hoftebrud < 50 % er tilfredse med livskvaliteten Begrænsninger i den fysiske formåen har en negativ påvirkning på det levede liv Afhængighed af pårørende opleves negativ Sirkka M, Brandholm IB.: Consequences of hip fracture in activity performance and care of the older adult undergoing fractured hip rehabilitation. Ortopedic Nurs 1998;17:30-39. Fokusgruppe interview, 2007.

Plejen i relation til patientens behov 24 % af patienterne oplever mismatch care Patienterne ønsker: Bedre kommunikation og medinddragelse af dem selv og familien i planlægning og beslutninger Bedre information (indlæggelse / udskrivelse) Slauenwhite CA, Simpson P. Patient and family perspectives on early discharce and care of the older adult undergoing fractured hip rehabilitation. Ortopadic Nurs 2998;17:30-36. Fokusgruppeinterview, 2007.

Mål for den planlagte pleje og behandling At patienten kan klare at leve med sygdommen/begrænsningerne i dagligdagen Patienter der selv bidrager i beslutninger oplever: Større tilfredshed med pleje og behandling Større følelse af kontrol Mindre sårbarhed Hurtigere rekonvalescens Grum MN. Sygeplejerskernes samarbejde med ældre patienter i genoptræningsforløb efter hoftebrud. Københavns Universitet, 2006.

Anbefalinger Hjælpe patienten til at bearbejde faldepisoden og italesætte bekymringer og behov Inddrage patientens værdier, holdninger og ressourcer Samarbejde med patienten i den daglige behandling og pleje (skal tage udgangspunkt i patientens tidligere liv) Samarbejde med patient og pårørende omkring udskrivelsen

Eftertanke…. ” Det er en forudsætning for at kunne hjælpe et menneske til sundhed, at man forsøger at forstå hans situation og livssammenhæng og accepterer, at der er tale om et selvstændigt menneske, der er forskelligt fra andre”. Hans Georg Gardamer The Enigma of Health Polity Press, 1996