Dorte Ågård Aarhus Universitet Hvad betyder brugen af computere i undervisningen for relationen mellem lærer og elever? Oplæg for MBU, Faglige Fora Vejle 14. november 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk

Ph.d.-projekt 2009-2013 Relationskompetence i gymnasieundervisning Projektet udforsker sammenhængene mellem elevers motivation, koncentration og læringsudbytte og relationen mellem lærer og elever.

Kvalitativt case-studium 1. Teoretisk del 2. Empirisk undersøgelse 1hf klasse - 1 htx-klasse - to lærerteams Observation af undervisning Videooptagelse af undervisning Interviews med elever og lærere over to år

Overraskelse i ph.d.-studiet De nye computerproblemer har været den helt store overraskelse Det flyttede fokus i projektet Det udvidede min forståelse for, hvad ”relationer” omfatter

Peter To tredjedel af tiden vi har computere tændt i skolen, der bruger vi den i hvert fald ikke på skoleting. Det tror jeg i hvert fald ikke, vi gør. Interviewer Hvordan oplever I det? Hvad betyder det for undervisningen? Peter Det betyder, at hun ikke får ret meget respons. Når hun spørger om noget, så er der enkelte, der rækker hånden op, hvor resten de bare sidder foran computeren. Det må virkelig være irriterende for en lærer, hun har forberedt den der time der, og så får hun bare ikke noget respons. Det er sådan lidt respektløst. Interviewer Hvad kan man gøre ved det? Peter Man kunne gøre, som hun siger: lukke computeren, måske slå lidt hårdere ned på det. Måske gå hen, og hvis de ikke lukker computeren, så lukke den for dem.… Interviewer Så det I siger, det er, at læreren kunne godt i højere grad sige ”luk dem” og så håndhæve det. Hvorfor tror I, det er så nemt at gå ind på Facebook eller omvendt: hvorfor er det så svært at lade være?

Ayse Afhængighed. Interviewer Hvad vil det sige Ayse Afhængighed. Interviewer Hvad vil det sige? Ayse Der er rigtig mange, der kan være afhængige af Facebook. Interviewer Afhængige, hvordan sådan? Ayse Nu har min veninde lagt et billede på Facebook, så vil jeg gerne se, hvordan det ser ud og så sidde og kommentere det i stedet for at høre efter. Peter Så sidder man og snakker om, at vi har været i byen i lørdags, men skal vi så ikke lige gå ind og kigge på nogle billeder, og så går man ind på det. Jeg tror også bare, at det er blevet så nemt, at hvis man ikke lige forstår tingene, eller hvis man ikke lige gider lave noget, så går man bare på Facebook. Interviewer Fordi man keder sig og bliver lidt doven, eller hvad sker der? Peter Jeg tror meget, det er noget med, at man er doven, man ikke gider lave noget. Interviewer Du siger også noget med, hvis det bliver for svært. Kan du uddybe det?

Peter Hvis man nu sidder i en matematiktime, og man ikke forstår, hvad det er, de siger, så er det nemmere lige at gå ind på Facebook og måske også sjovere end at række hånden op og spørge ”hvad mener du med det?” Interviewer Er det fordi, det kræver lidt mere energi og initiativ at tage fat i…? Peter Det kræver, at man bruger hjernen. Interviewer Betyder det, man slår hjernen fra, når man går på FB? Peter Ja, det tror jeg. Interviewer Hvad er der godt ved det? Peter Så slapper man af. Ayse Det er ikke bare noget med, at man keder sig, måske har man heller ikke lavet lektier. Så vil jeg bare sidde på Facebook, jeg har alligevel ikke har lavet mine lektier til i dag … Eller hvis man er dårlig til engelsk, og ikke gider være med til det, så kan man sagtens logge ind på Facebook. Peter Man er for doven.

Problematisk læringsadfærd Udbredt brug af bærbar computer til underholdning Manglende koncentration Manglende engagement Manglende energi Manglende vedholdenhed

De bærbare computere rykker ind Lige før gymnasiereformen Computerlokaler - få bærbare i hver klasse Besværlig modem-opkobling Mobiltelefonen og sms var forstyrrelsen Fra 2008-2009-2010 (Næsten) alle elever med bærbar Trådløse netværk – alle er online hele tiden Web 2.0, sociale medier vinder frem Unges tids- og kommunikationsmønstre ændrer sig Underholdning rykker ind i timerne

a. Kvantitativt: for lidt fagligt arbejde Computerunderholdningen stjæler tid stjæler opmærksomhed fjerner fokus

b. Koncentrationsproblemer Mange elever er kognitivt overstimulerede pga. medieforbrug har kognitive problemer med koncentration, opmærksomhed, overblik, hukommelse, stress kan ikke fastholde opmærksomheden har problemer med at sove har problemer med at lære

Konsekvens af koncentrationsproblemer Elevernes evne til at lære er nedsat Skoletiden bidrager til den kognitive overstimulering

c. Relationelle problemer Svækket kontakt Svækket klasseledelse Motivationsproblemer

Svækket kontakt ”Vi sidder i vores egen lille verden” Computeren kommer imellem læreren og eleverne Elever sidder i deres egen computer-zone Elever har opmærksomheden på deres egen skærm Bortvendt kropsholdning

Konsekvens af svækket kontakt Dårligere mulighed for vigtig nonverbal og emotionel kommunikation Øjenkontakt Smil Aflæsning af kropssprog Dialog Oplevelse af opmærksomhed Oplevelse af fællesskab

Svækket klasseledelse ”Pludselig stod der 28 bærbare i klassen” Lærere er blevet overrumplet at et nyt, magtfuldt didaktisk element, som sætter helt nye betingelser for samarbejdet mellem lærer og elever de først selv skal lære at bruge mange elever tilsyneladende er fortrolige med (”digital natives”)

Svækket klasseledelse Lærerens position er blevet svækket Lærerne har ladet sig sætte i defensiven: Har jeg forstand på …? Har jeg lov til at forlange …? Hvad skal jeg gøre? Mange lærere styrer ikke brugen af computere, men udøver ”Ansvar for egen læring”

Konsekvenser af svækket klasseledelse 1 Utilstrækkelig klasseledelse medfører Irettesættelser Gensidig irritation

Irettesættelser Luk den computer Luk den helt Hvad har du gang i på din bærbare? Nu skal I koncentrere jer Ti nu stille Jeg vil ikke have, at du sidder med hovedtelefoner på Du er ved at falde i søvn – vågn op Hvor er din bog? Du kan i det mindste gå stille ind, når du kommer for sent

Konsekvenser af svækket klasseledelse 2 Oplevelse af, at læreren ikke griber ind, opleves, som om læreren er ligeglad ”Ligeglad” er meget demotiverende:

Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN, fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige ”Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej”.

På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig, og så kan man lave alt muligt andet. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter.

Model efter Mihaly Czikszentmihalyi MOTIVATION FLOW Skal meget Kan meget Stor indre motivation ANGST Skal meget Kan ingenting Selvværdet truet UDFORDRINGER Opgaver Sværhedsgrad Arbejdsformer Ansvar Job i Netto KEDSOMHED Skal ingenting Kan meget HØJ LAV FORUDSÆTNINGER Faglig viden Studiekompetencer Koncentration Vedholdenhed Model efter Mihaly Czikszentmihalyi

Nyt pres på eleverne de sidste 10 år Øgede udfordringer Håndtering af computere i timen Gymnasiereformens flydende faglighed og struktur Større krav om selvstændighed (fx SRP 14 dage) Svækkede forudsætninger Koncentrationsproblemer Voksende psykisk skrøbelighed Manglende vedholdenhed

Motivation Der er motivationsskabende effekter af at bruge computere Men det har også skabt nye problemer, som forskubber motivations-balancen negativt

Eleverne beder om hjælp Martin Det ville være godt, hvis læreren lige havde en knap til at tænde og slukke internettet. Anna Ja, det ville faktisk være en god ide. Martin Så når hun vil have, at vi skal koncentrere os, og hun ved, at vi skal skrive noter eller sådan noget, så kunne hun lige trykke på knappen, og så var internettet slukket, og så kunne vi ikke gå ind på andre ting. Så kunne hun lige tænde den igen, når vi havde brug for det.

Inspiration til indsatsområder Tal med eleverne om problemerne Genskab kontakten i rummet Tag styringen over brugen af computere Hav fokus på positive relationer

Tal med eleverne om problemerne Gør det til et fælles tema – eleverne har behov for hjælp og individualiserer problemerne Forklar dem om konsekvenserne af medieforbrug, søvnunderskud m.m., og diskuter deres mønstre Indlæg koncentrations-strækøvelser med fokus på ubrudt opmærksomhed Meget mere ”studieteknik”

Genskab kontakten i rummet Indret lokalet, så der bliver fælles fokus Indret lokalet, så læreren kan komme rundt om eleverne og ind bag computerne Sørg for lys og luft Få skærmene ned indimellem

Tag styringen Det er lærerne, der ved, hvad computeren skal bruges til i undervisningen Det er læreren, der bestemmer, hvornår den skal bruges Drop ”ansvar for egen læring” - eleverne magter det ikke Klasseledelse er en motivationsfaktor

Tag styringen over brugen af computere Computerne skal bruges fagligt, hvis de er åbne Planlæg sekvenser med og sekvenser uden – afhængig af behovet Væn eleverne til at åben og lukke Find alternative måder at tage notater på

Alternative noter Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv i tre min. fx: Det vigtigste indhold i de sidste 20 min. Tre tjekspørgsmål til sidemanden Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår Det vigtigste fra tavlen Ved timens slutning: Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold. Brug det i begyndelsen af næste time. Simultane skriveværktøjer Google Docs TypeWithMe

Elev: Men det er ikke ret tit, vi skal bruge internettet Elev: Men det er ikke ret tit, vi skal bruge internettet. De kunne egentlig bare have det slået fra.

Positive relationer Styrk relationerne mellem lærer og elever vise personlig og venlig interesse opmuntre udtrykke anerkendelse af fremskridt og forsøg vise forståelse og empati, når elever står i svære situationer prioritere mange små individuelle samtaler skabe mulighed for fælles oplevelser uden for undervisningen

Ledere kan hjælpe lærerne ved at Organisere kollegial supervision/åben dør, så lærerne kan iagttage deres egne elever Skabe debat og fælles retningslinjer for styring af elevernes computere Organisere udvikling af ”studieteknik” Sætte indretning af lokalerne på dagsordnen Skabe debat og rammer for, at lærere kan skaffe sig tid til mange små elevsamtaler

Positive relationers betydning Forskningen er entydig: Motivationen og læringsudbyttet øges, når elever oplever positive relationer til lærerne (Cornelius-White 2010, Dansk Clearinghouse 2007, Skaalvik og Skaalvik 2007)

Hans Jeg synes, det er fint, at de beder os om at lukke skærmene Hans Jeg synes, det er fint, at de beder os om at lukke skærmene. Så vi får mere fokus på, hvad der sker deroppe, i stedet for at sidde i vores egen lille verden […]Det er bare mig, fordi jeg har motivationsproblemer. Det er simpelthen fordi, jeg nogen gange synes, det er for kedeligt. […] Men det har ikke så meget at gøre med, hvad læreren siger, for der er jo masser af andre, der godt kan sidde og koncentrere sig. Det er egentligt mest mig, som sidder og bare… Så det er meget rart, at de siger ”Luk computerne”, for så er der ikke så meget andet at gøre end at kikke rundt i lokalet og kikke op på, hvad de rent faktisk laver. Så er det først, det bliver spændende, ved at kikke på hvad der rent faktisk sker. Interviewer Så du synes, det er en hjælp? Hans Ja, jeg synes det er en hjælp at blive bedt om

Referencer Andersen, H. Leth og Bager, L. Tortzen (red.) (2011): Kollegial supervision som redskab for udvikling i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag Cornelius-White, J. & Harbaugh, A. (2010). Learner-Centered Instruction. Building Relationships for Student Success, Sage Dansk Clearinghouse: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2007 http://www.dpu.dk/site.aspx?p=14062 EVA: Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011 (om vedholdenhed) Frank, Lone: ”Hvor kom jeg fra?” Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og computere) Hermansen, M. (red) (2011): Lærerens psykologibog, Akademisk Forlag Nielsen,J.C., Sørensen,N.U.(2010) Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal, Center for Ungdomsforskning, DPU, AU Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Rasmussen M, Due P.(2011) Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Kbh. (om søvn- og sundhedsmønstre) Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag (om motivation) Ågård, D: ”Drop ansvaret for egen læring”, kronik, Weekendavisen 11.11.2011 Min hjemmeside: Google Dorte Ågård + AU + PURE