Information til samfundet og politikere Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk Klinik, Skåne Universitetssygehus Sundhedspersonale i almindelighed Specifikt sundhedspersonale med indvandrerbaggrund UDDANNELSE 3-årigt projekt indtil udgangen af 2014 Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund Kortlægning

Hvem er de ældre indvandrere? Indvandrer = en person som er migreret fra ét land til et andet. Årsag til migration kan være meget forskellig: Uddannelse Arbejde Familiesammenføring Krig Forfølgelse (religiøs, politisk) Naturkatastrofer Andet Kulturel afstand, etniske finnere og svenskere, svenskere har allerede taget frokost mens danskerne først gør det kl. 12. Blandt de ældre i Øresundsregionen overvejende jugoslaviske og tyrkiske arbejdsmigranter, samt polske flygtninge.

Hvorfor beskæftige sig med demens blandt indvandrere? Fremskrivning af antallet af ikke-vestlige indvandrere med demens Stigende behov for udredning, behandling og pleje af demente indvandrere

Udfordringer ved tværkulturel demensdiagnostik – nu og i fremtiden T. Rune Nielsen, projektleder Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, København Temadag: Migrationsskolen SUS, Malmø 22. januar 2013

En kort intro Neuropsykolog og projektleder PhD om tværkulturel demensdiagnostik Bla. Besøgt og testen 83 ældre tyrkiske indvandrere Dette vil danne basis for flere eksempler

Forventet antal ikke-vestlige indvandrere med demens i Danmark Fremskrivning af antallet af ikke-vestlige indvandrere med demens Forventede antal, hvis forekomsten antages at være den samme som blandt europæere

Har ældre indvandrere øget risiko for at udvikle demens? I USA og England er der en øget forekomst af demens blandt ældre fra etniske minoriteter. Diabetes Hjerte-kar sygdom Fedme Rygning Forhøjet kolesterol Forhøjet blodtryk Lavere socioøkonomisk status Blandt tyrkiske indvandrere i København (n=83) Diabetes: 29% Hjerte-kar sygdom: 19% Fedme: 50% Forhøjet blodtryk: 47% Ryger: 30% 37% 2 eller flere af ovenstående. Lav socioøkonomisk status: 16% mere end 9 års skolegang, 34% analfabeter Der kan være en højere forekomst, VaD ???

Indvandrere i udredning, behandling og pleje for demens Ældre indvandrere er under-repræsenterede i udredning, behandling og pleje for demens Begrænset viden om demens Sproglige og kulturelle barrierer Samfundsmæssige forhold Underrepræsenterede: - Tyrkere, Eks-jugoslavere, Pakistanere kendskab til 82 ældre med demens - ca. 1/7 af de forventede antal blandt 60+ - men 2-3 gange så mange som forventet blandt 20-60. Begrænset viden om demens: - hukommelsesproblemer en naturlig del af alderdommen - ingen ord for demens på nogle sprog kan ikke tilegne sig viden om demens Sproglige og kulturelle barrierer: - navigere i sundhedssystemet / kunne benytte tilbuddene (oversatte informationsmaterialer/tests, brug af tolke), forventningen om at få et ”røntgen billede”, få at vide hvad man fejler, og få piller. - utryghed ved tolke Samfundsmæssige forhold: - mere alvorlige sociale, helbredsmæssige, økonomiske problemer - tidligere negative oplevelser med sundhedssystemet - Diskrimination hos praktiserende læge/vårdcentralen? Kulturelle forhold: - stigma forbundet med demens, spansk synonym med sindssyge - Plejes i højere grad af familien i hjemmet - meget få på plejehjem – kvalitet af pleje af pårørende?, hvilken støtte får de pårørende?, hvad ved de om demens? Kulturelle forhold Nielsen et al., International Journal of Geriatric Psychiatry, 2011

Er udfordringerne med at diagnosticere indvandrere et Skandinavisk problem? Blandt europæiske demenseksperter synes 64%, at det sværere at undersøge patienter med indvandrerbaggrund. Først i disse år, der er mange, relativt homogene lande ift. befolkningens sammensætning (skolegang, religion, sprog) Hvad med multikulturelle samfund som England, Frankrig, Holland…? Nielsen et al., International Psychogeriatrics, 2011

Hvad er udfordringerne ift. diagnostik? Symptomerne på demens er ens i alle ”racer” og etniske grupper, og der findes mere eller mindre den samme forekomst i alle lande (Dakar-White et al., 2002). MEN diagnosen stilles primært på baggrund af et klinisk interview med patient og pårørende samt en vurdering af det kognitive funktionsniveau. Sproglige evner (88%) Præsentation af symptomer (84%) Uddannelsesniveau (84%) Manglende kliniske redskaber (68%) Manglende kulturel viden (44-56%) 1 2 5 4 3 At sammenligne med udfordringer ved tværkulturel psykiatri 1: Manglende sprog på sproget i modtagerlandet, mister sidst tilegnede sprog ved demenssygdom, ingen tosprogede ansatte, pårørende som tolke (71%) 2: Kulturel opfattelse og beskrivelse af symptomer – desuden depression og PTSD som hyppige differentialdiagnoser 3: Mange ældre indvandrere har begrænset eller ingen skolegang – arbejdsmigranter 4: De tilgængelige redskaber er udviklet i den vestlige verden til denne befolkning, sprog, kultur, uddannelse – kognition, depression, ADL 5: Såvel klinisk personale som patienter mangler viden om den andens kultur Nielsen et al., International Psychogeriatrics, 2011

Påvirker dette vores evne til at diagnosticere demens i indvandrere? Ved sammenligning af journaler fra patienter med dansk vs indvandrerbaggrund er der signifikante forskelle i kvaliteten af den diagnostiske udredning. Acceptabelt diagnostisk udredningsprogram (ift. internationale retningslinier) i: - 23% indvandrerpatienter - 71% dansk-fødte patienter Demensdiagnosen bekræftet i: - 35% indvandrerpatienter - 89% dansk-fødte patienter * p<0.01 ** p<0.001 ** * Udbredt brug af familiemedlemmer som tolke (50%). Store problemer med at udføre kognitive tests (MMSE): kun i ¼ af patienterne! Nielsen et al., Dementia and Geriatric Cognitive Disorders, 2011

Hvordan opkvalificerer vi området? Sproglige evner Præsentation af symptomer Uddannelsesniveau Manglende kliniske redskaber Manglende kulturel viden 1: Ikke lære de ældre dansk, men tolkning, 2-sprogede medarbejdere (rekruttering) 2: Svært at ændre 3: Svært at ændre 4: Det er noget vi arbejder aktivt med 5: Det er noget vi arbejder aktivt med – info om demens på forskellige sprog, viden om kulturelle forhold ved demens

Kliniske redskaber Det første europæiske studie om tværkulturel kognitiv testning 11 tests af generelt kognitivt niveau, hukommelse, eksekutive funktioner, sprog, visuospatiale funktioner Nordeuropæere, tyrkere, pakistanere, polakker, eks-jugoslaver Patienter og friske/raske kontroller Oslo København Malmö Berlin

Information til patienter, pårørende og sundhedspersonale

Manglende kliniske redskaber Urskivetest Både sproglige vanskeigheder ift. Tolkning og uddannelsesniveau

Kognitiv screening i analfabeter Urskivetest 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 5 1 1 1 3 1 1 Gammel kurdisk kvinde fra Konya regionen i Tyrkiet er undersøgt med tolk! 1 3 15

Tværkulturel kognitiv screening Krav til screeningsredskab: Skal være følsomt over for kognitive svigt ved demens. Skal være kort og nemt at administrere. Skal kunne administreres med tolk. Skal ikke indeholde elementer, der kræver skriftlig oversættelse. Skal kunne udføres af personer uden skolegang. Bygge fra viden fra vores hverdag og IKKE klasselokalet: indkøbssituationer, aflæsning af ure, indlære og genkalde billeder i stedet for ord, etc.

Rowland Universal Dementia Assessment Scale (RUDAS) 1 2 5 4 8 6 Ged Får Hund Kat Kalkun Falk Rotte Due 25 Gammel kurdisk kvinde fra Konya regionen i Tyrkiet er undersøgt med tolk!

Take home messeges Ældre indvandrere er underrepræsenterede i Der kan være forbundet væsentlige udfordringer ved tværkulturel demensdiagnostik, som er relateret til kulturelle forskelle samt ofte begrænset skolegang og sprogkundskaber. Ældre indvandrere er underrepræsenterede i udredning, behandling og pleje for demens. MEN vi må forvente et stigende behov i de kommende år. MEN i Migrationsskolen arbejder vi på at udvikle tværkulturelle diagnostiske redskaber samt informationsmateriale, som kan bidrage til at mindske nogle af disse udfordringer.

Tak for jeres opmærksomhed!