Oplæg på NNDR-konference 1. december 2011 i rammen af ph. d Oplæg på NNDR-konference 1. december 2011 i rammen af ph.d.-projektet ”Erfaringsudveksling mellem konkrete beskæftigelsesinitiativer på beskæftigelsesområdet” v. ph.d.-studerende Pernille Steen Lenzner, Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen Takke for lyst til at deltage og bidrage Særligt også til informanterne Kort præsentation af deltagerne Optage arrangement – ”hukommelse for dagen” Catharina Juul Kristensen vejleder Bevæge mig ind i løvens hule – denne form for dialog med praksis er mere positivt kendetegnende ved ”the engaged scholar” Kan godt sende pp’s ud efter seminaret sammen med spørgsmål – men spæd erfaring er at det skaber uro og tager opmærksomhed at give handouts inden.

Disposition for oplæg: Præsentation af ph.d.-projektet Udgangspunkt i to modeller Konklusioner om den danske indsats Resultater af best practice analyserne Tyske og svenske best practice ift. et fremadrettet dansk perspektiv – diskussion af relevans og overførbarhed? 2 dele: Formiddag – den danske analyse (genkendelighed og evt. misforståelser) Ud på en lille rejse i eftermiddag Blikket mod Sverige og Tyskland og best practices identificeret der gennem ekspertinterviews Stræbe imod åben dialogform vil gerne have at deltagerne kommer på banen med synspunkt derfra hvor de befinder sig i forhold til indsatsen. Jeg vil også til tider blot sidde og notere

Spørgsmål afhandlingen rejser ”Hvilke barrierer kan identificeres i den danske beskæftigelsesindsats i forhold til at fremme beskæftigelsen af personer med handicap?” ”Hvad er best practice i Sverige og Tyskland?” ”Hvilke barrierer og muligheder eksisterer i forhold til at videreudvikle den danske indsats på baggrund af de udenlandske best practices?” Best practice forstået som lærende eksempler Best practice ud fra det offentliges perspektiv og fokus er på indsatsernes effektivitet set fra samme perspektiv. Best practice for hvem? Målet er at få mest ud af de begrænsede offentlige ressourcer Definition af best practice: Best practice er forstået som officielle tiltag som fremmer beskæftigelsen af personer med handicap på det ordinære arbejdsmarked eller som på sigt kan føre til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Ser derfor ikke på CSR-strategier i virkosmhederne. Mangel på fælles kriterier for best practice Usikkerhed om hvem der gør det bedst i Europa – i alle landene ligger beskæftigelsesfrekvensen 20-30 procent lavere for pmh. Teoribaseret valg af sammenligningslande på baggrund af beskæftigelsesregimer Samme problemer producerer ikke samme løsninger i forskellige lande. Lande som officielt har ordinær beskæftigelse som mål for indsatserne Arbejdsmarkedspolitik er nationalt anliggende i alle landene. Høje udgifter til ALMP’s i alle landene. Hovedfokus på implementerede indsatser, fordi der ofte er stor forskel på intentionerne og praksis. Vigtigst at de integrerende instrumenter ikke kun fungerer i teorien. Punkt 3: En teoretisk frem for en praktisk diskussion

Den integrerede implementeringsmodel Socioøkonomiske omgivelser Implementeringsproces Implementerings- resultater Politik-formulering Organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd Politikdesign -Konflikt Symbol-politik Kausalteori Ledelse Præstationer Effekter Markarbejdernes evner og vilje/interesser Målgruppeadfærd Feedback Kilde: Winter, Søren og Nielsen, Vibeke Lehman Implementering af politik (2008, 18).

Den danske barriereanalyse (1) Et ”vildt problem” (Krogstrup 2003) Implementerings- og styringsproblem frem for problemer med policy designet Manglende ledelsesmæssigt fokus i jobcentrene Refusionssystemet er styrende for indsatsen Mål 2 for 2011 gør forskel for målgruppen Behov for decideret efteruddannelsestiltag af jobcentermedarbejdere Vanskeligt at lære af tidligere erfaringer i jobcentrene Tal på baggrund af analysen Forbehold – MEGET foreløbigt udkast Vil i endnu mere udtalt grad blive suppleret med sekundær litteratur (triangulering) Interviews gennemført over sommeren 2008 – karakteristika ved perioden at mange ændringer på området som følge af strukturreformen I mellemtiden en økonomisk krise er indtruffet Rambølls evaluering af handicapindsatsen – affødt nogle ændringer på området Nøglepersoner er gate keepers - pull tilgang i jobcentrene (Rambøll) 5 5

Den danske barriereanalyse (2) Sektorproblematikker er udbredte Overgange er svære Beskyttet beskæftigelse er ”grænseområde” og der mangler beskyttelse i lovgivning Personer med psykiske og kognitive handicap udgør særlig udfordring (stigende forekomst af førtidspension på baggrund af psykiske handicap) Område med stærke fordomme 6 6

Den danske barriereanalyse (3) Fravær af systematisk opfølgning på og evaluering af indsatserne Erfaring og ideologi frem for evidensbaseret tilgang ”Ildsjæle” gør forskel Projekttilgangens styrker og svagheder FØP - foretrukken dansk exit-strategi Hullet og svagt datagrundlag AM-parter behandler målgruppen ”stedmoderligt” (”hele ”aben” placeres hos det offentlige”) Handicaporganisationerne gives spillerum ift. projekt- og puljer Høj grad af individualisering og fleksibilitet i instrumenterne 7 7

”[T]he best way scholars can help improve public management is to search out, observe, and think hard about best practice” (Altshuler 1992) Retfærdiggørelsen i forskningen skal først og fremmest findes i brugbarheden hos policy makers og andre interessenter BP så brugt et begreb i den offentlige sektor, at det sjældent er defineret. I Danmark taler man mere om ”gode eksempler”, mens Bengtsson mener, at det er EU opfindelse. Kilde: Altshuler, A. (1992): Breaking through Bureaucracy. University of California Press.

Kategoriseringer af best practice Evidencebased practices (EBP’s) ”practices supported by a substantial body of outcomes based research” Best practices (BP’s) ”practices supported by a substantial body of research findings generally acknowledged as superior or state of the art” Emerging practices (EP’s) ”practices believed at least by some knowledgeable professionals or professional groups to represent superior approaches” Kilde: Myers, M. Stephanie/Smith, P. Hayden/Lawrence, L. Martin: ”Conducting best practice research in public affairs”. Int. Journal of Public Policy, Vol. 1, No. 4, 2006. Ingen stabil betydning Skal have udvist effektivitet og kunne overføres To tilgange til identifikation af best practice - pga. mangel på evalueringer vælges den kvalitative tilgang Evidensbasering handler om at udarbejde eksempelvis politik med viden om, hvilke indsatser, der virker og henholdsvis ikke virker samt opstille gode standarder for professionel praksis, som aktuel praksis kan vurderes op imod Evidenstænkning mest gennemslag på det medicinske område BP kan være evidensbaseret men behøver det ikke – bedst mulige viden på et givent tidspunkt. En afpolitisering af politiseringen – gennem viden om indsatser der virker ”What matters is what works” Sanderson Væsentligt at være eksplicit om typen af evidens, som en best practice baserer sig på Forskningsbaseret evidens Videnskabelig evidens Praksisbaseret evidens Triangulering kan sige noget om gyldigheden af de identificerede best practices Ekspertinterviews er metode til at erhverve viden på området – også den metode Kommissionen benytter i eks. ANED

Kriterium for best practice Indsatser der flytter personer med handicap tættere på eller til det ordinære arbejdsmarked Indsatserne skal være omkostningseffektive

Beskæftigelsestrappen Fuld forsørgelse Fuld selvforsørgelse Fuld selvforsørgelse (normalisering) Politisk målsætning Støttet beskæftigelse (stigmatisering) Delvis selvforsørgelse Beskyttet beskæftigelse (segregering ) Arbejdsløshed (midlertidig eksklusion) Langtids- arbejdsløshed (langvarig eksklusion) Exit og permanent eksklusion Succesfuld bevægelse i tråd med artikel 27 i FN’s handicapkonvention og den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES)

Hovedresultater af best practice analyserne Stærke log-in effekter på området i caselandene Stort set ingen viden om beskæftigelseseffekter på langt sigt Ét eksempel på brug af kontrolgrupper Ét eksempel på viden om omkostnings-effektiviteten Indsatserne omfatter meget få personer- ingen ”quick fix” eller vidundermidler ”derude” Konklusion: Fremspirende forskningsområde – svækker vægt udenlandske BP’s kan tillægges

Refleksioner om overførsel af best practice Der er enkelte udenlandske best practices, vi kan overveje at anvende i videreudviklingen af den danske indsats: SIUS og UB Nystartsjobb ”Rådgivning indefra og ud” Projekt - VAmB Barrierer for overførsel: Indsatserne på området opfattes som tilstrækkelige (”crowded area”, Hviinden 2003) ”verdensmestermentalitet” og nationale handicapdefinitioner Fremmende faktorer for overførsel: At overførsel kan ske som modelprojekt

Forskningsmæssige refleksioner Begrænset forskning i beskæftigelse og handicap Behov for mere fokus på outcome i forbindelse med evaluering – hvilke programmer, virker for hvilke målgrupper under hvilke (økonomiske og institutionelle) omstændigheder? Mangler viden om effekter – specielt på langt sigt Opfordring til at lave ”the business case” Evaluering på tværs af de nordiske lande? Vanskeligt felt at forske i komparativt Bedre med smalt fokus på én handicapmålgruppe?

Afsluttende BP-eksempel: Projekt ”Opdagende hænder” Blinde og synshandicappede kvinder Udnytte den særlige føleevne blandt målgruppen Uddanne til at identificere kræftknuder Certificeret uddannelse (pt. 6/16 forbundslande) Tidligere identifikation end mamografer (win-win) Tidsubegrænsede ansættelser på det ordinære arbejdsmarked Mål er at udbrede projektet til resten af landet Flere infos: www.discovering-hands.de Udgangspunkt i den rigtig lave tilknytning til arbejdsmarkedet også blandt blinde i Tyskland. Har flyttet personer helt fra en position som langtidsarbejdsløse til ordinær beskæftigelse Afsluttet i 2008 Efterspørgslen overstiger udbudet ifølge projektrapporten Udnytte nicher Udnytte de særlige evner personer med handicap har Kreativiteten Særlig godt at der er tale om etablering af deciderede certificerede uddannelser Lille volumen – men der er potentiale for at udbrede erfaringerne. Understreger at der findes uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt personer med handicap Eneste af de fire best practices som kan placeres så entydigt på beskæftigelsestrappen: Fra langtidsarbejdsløshed – til ordinære ansættelser