Religionsdiskrimination, andenordensdiskrimination og religiøse samlingssteder Kasper Lippert-Rasmussen Institut for Statskundskab, ÅU, og CESEM

Problemstilling  Udgangspunkt: misforhold mellem på den ene side antallet af moskeer i forhold til antallet af kirker og på den anden side antallet af (praktiserende) muslimer i forhold til antallet af (praktiserende) kristne. ◦ Ditto ang. lokaleforhold  Spørgsmål: hvad skal forklaringen på disse to misforhold være, hvis det er udtryk for diskrimination?

Præciseringer  Diskriminationssubjekter og diskriminationsobjekter: alle ikke- muslimer diskriminerer mod alle muslimer?  Diskrimination mod muslimer generelt: et andet spørgsmål

Forklaringer  1) Antallet og historien: ◦ Andre religioner end Islam ◦ Dyre præferencer, diskrimination og social disability model  2) Statsreligion og offentligt benspænd: ◦ Saml. kirkebyggeri i Saudi Arabien ◦ Religionslighed og religionsfrihed ◦ Generaliseret folkekirke eller adskillelse af stat og religion

Forklaringer  3) Islamofobi ◦ Kan findes uden det er forklaringen ◦ Man kan være modstander af moskeer uden at være islamofob  4) Uenigheder blandt muslimer ◦ Foreneligt med at diskrimination er en del af forklaringen

Ny-ateistisk udfordring  Religion, om ikke pr. definition så i praksis, bidrager på meget dybe måder til at fremme forskellige former for diskrimination  Et hensyn til at mindske diskrimination taler derfor for at indskrænke religionens rolle i vores samfund snarere end for at fremme den ved fx at bygge flere og mere spektakulære moskeer eller andre religiøse bygninger

Ny-ateistisk udfordring  Forskelsbehandling af islam og kristendom kan i den optik betragtes som anden- ordensdiskrimination: man forskelsbehandler forskellige former for diskrimination  Fravær af anden-ordens diskrimination kan skabes ved, at man øger nogle gruppers mulighed for diskrimination  Noget sådant har ingen værdi

Svar til udfordringen  To betydninger af religion: ◦ Et sæt af påstande angående overnaturlige forhold ◦ Nogle bestemte sociale praksisser, ritualer etc.  Religion i første betydning er ikke nært knyttet til diskrimination, men religion i den anden betydning har været og er formentlig stadigvæk ◦ Differentierede normer for, hvad man må gøre ved folk, alt efter hvilken religion de har ◦ Social eksklusion og identitet ◦ Køn, seksualitet og (tidligere) race

Svar til udfordringen  Derfor: antag den empiriske del af den ny- ateistiske udfordring er korrekt.  Følger det at det aldrig er bedre at eliminere andenordens diskrimination?  Hvis skade er den relevante målestok for, hvor uønskværdig diskrimination er, er det tænkeligt, at bestemte former for andenordens diskrimination har større skadevirkninger end de former for førsteordens diskrimination man måtte fremme ved at eliminere den relevante form for andenordens diskrimination

Svar til udfordringen  Man kunne jo også eliminere både første- og anden-ordensdiskrimination, så valget er ikke nødvendigvis et eksklusivt “enten- eller”, jf. fx en hyper-økumenisk folkereligionsinstitution, der fx ikke tillod kønsdiskrimination eller diskrimination efter seksuel orientering eller, ja, diskrimination efter religiøs overbevisning