Energimærkning af bygninger i Danmark

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Home v/ Anne Crone.
Advertisements

Journalisering- dokumentation af fysioterapi
Regionens opgaver Håndtering af jordforureningen
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Energibevidst projektering
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Markedsovervågning af byggevarer
Ventilation Og køl Klassificering af energibesparelser Beregningsværktøj for håndværkere og rådgivere.
Digital Offentlig Byggesagsbehandling ABT-fondsprojekt med Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Vejle og Århus EBST og KL DOB MAJ KONFERENCE.
Renoveringsstrategi Dansk Solvarmeforenings Generalforsamling Title/Department/Archive/Author.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Bygningsreglement med fokus på Lavenergibygninger
Vandløbsfagmøde Skarrildhus, Kibæk, 5. september 2013
Bygningers Energimæssige Ydeevne
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Vedvarende energi til husstande
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Landbo-Limfjord Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 17. marts 2009 Pulje på 1,5 mia. kr. skal sikre vækst i byggeriet og mere energirigtige.
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Installationer Varmeanlæg.
Husdyrgodkendelse.dk •Systemet skal håndtere udarbejdelse og indsendelse af ca ansøgninger om året •Dvs. 75 % af det samlede årlige antal ansøgninger.
Futures og optioner på Københavns Fondsbørs
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
19.01Energivejleder – klimaskærm
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energioptimering af boliger
Energibesparelser i offentlige bygninger
Myter? Hvad er skrøner og hvad er facts?
Beskæftigelseskravet
Værktøj til klassificering af energieffektiviseringsforslag
Energimærkning af bygninger i Danmark
Varmeteori.
12. Valg af afsætningsalternativ
September Evalueringsmodeller v/Civilingeniør, cand. jur. Jørgen Egholm.
Velkommen Til Rentable Energioptimeringer
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Nye informationsregler for opvarmningsanlæg til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning – det vil.
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler og biobrændstoffer
Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen
5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne
Energibesparelse Energibesparelse og levetids optimering
5. februar 2008Idrætsrådet1 Medlemstilskud  Til folkeoplysende foreninger (aktiviteter for kontingentbetalende børn og unge.  Alle medlemmer til og med.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Installationer Varmeanlæg - opgaven. En bolig på 150 m 2 fra 1927 bliver opvarmet med en ældre gaskedel. Der er et årligt gasforbrug på m 3. Den.
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
Danvak Nordjylland den 9. marts 2011
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Revitalisering af energimærkningsordningen - Status på allerede indberettede mærker Energi & Byggeri. Boligdag’10, Glostrup og Horsens, den 2. og 4. november.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Aktuelle emner fra Energistyrelsen Rikke Holgersen.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Energibranchen som energispareaktør De nye politiske tiltag inddrager branchens kommercielle ”ikke forpligtede” leverandører af energi, energianlæg og.
Energirigtig bygningsrenovering – hvad venter vi på? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indledning til seminar den afholdt af Det Økologiske.
DABYFO kredsmøde i Odsherred 2. september 2015 Dispensation fra kravet til parkering i henhold til byggeloven Jens Bendix, Slagelse Kommune.
4. Indsamling og behandling af oplysninger
De nye krav til byggeriet
Energieffektivisering i boligsektoren - redskaber, metoder og praksis
SKI Principper for roaming
ABF Studenternes Hus, århus
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Introduktion til love og krav på bygningsområdet
Status for energibesparelser på selvejeområdet
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen

Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger - Rigsrevisionen Energibesparelser i bygninger i fokus Realisering af flere besparelser ønskes

Lovgivning om EMO Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (Lov 585, 24/6 2005) Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (Bek. 1731, 21/12 2006) Gebyrbekendtgørelsen (Bek. 351, 17/4 2007) Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22447

Hvad skal energimærkes? - enfamiliehuse Enfamiliehuse energimærkes ved salg Køber har krav på energimærkning

Hvad skal energimærkes Hvad skal energimærkes? - flerfamiliehuse, handel, service og offentlige bygninger Bygninger over 1.000 m2 hvert 5. år Alle offentlige bygninger hvert 5. år Ved salg og udleje (fra 1/7 2008) ved salg af ejer-/andelslejlighed eller ved udlejning skal der være energimærkning for hele bygningen ejer/ejerforening/udlejer eller lign. er ansvarlig for energimærkning

Hvem er fritaget? Bygninger til industri og håndværk Bygninger under 60 m2 Bygninger, hvor der ikke bruges energi til regulering af indeklima Fredede bygninger, kirker mv.

Hvordan foretages energimærkning? Særligt beskikkede energikonsulenter Håndbog og EMO-software Teknisk revision Hvor meget koster det? for enfamiliehuse: maks. honorar (3.500 – 6.000 kr.) for flerfamiliehuse mv.: markedsbestemt pris

Hvad indeholder mærkningen? Klassificering af den energimæssige stand på en skala fra A1 til G2 Besparelsesforslag med angivelse af energi, investering og rentabilitet

Design og indhold Beregnet forbrug: Énfamiliehuse Oplyst forbrug: Flerfamiliehuse, Handel, service og offentlige bygninger

Energimærkeskalaen Energimærket er en værdi på en skala fra A1 til G2 Mærket er altid baseret på beregning under standard–forudsætninger Særlige regler for sommerhuse

Grænseværdi i kWh/m² år Energimærkeskalaen Skalatrin Grænseværdi i kWh/m² år A1 < 35 + 1100/A A2 < 50 + 1600/A B1 < 70 + 2200/A B2 < 90 + 2700/A C1 < 110 + 3200/A C2 < 130 + 3700/A D1 < 150 + 4200/A D2 < 170 + 4700/A E1 < 190 + 5200/A E2 < 210 + 5700/A F1 < 240 + 6500/A F2 < 280 + 7500/A G1 < 330 + 9000/A G2 > 330 + 9000/A

Energispareforslag Besparelsesforslag er brugerøkonomisk rentable hvis: værdi af årlig besparelse (kr.) x skønnet levetid (år) skønnet investering (kr.) > 1,33

Energispareforslag Besparelse og investeringsbehov Konklusion: Mærke og ydeevnen beregnes på baggrund af standard forudsætninger Besparelsesforslag ved renovering

Gennemgang Beskrivelse af bygningsdele Uddybende beskrivelse af besparelsesforslag

Beskrivelse Bygningsbeskrivelse

Øvrig info Øvrige oplysninger til sidst

Energimærkning af nye bygninger Formål: kontrollere, at den nye bygning opfylder bygningsreglementets krav Konsulenten skal ikke stille forslag til energibesparelser i nye bygninger Der skal udarbejdes en sædvanlig bygningsbeskrivelse

Kedler og varmeanlæg Regelmæssigt eftersyn Olie- og fastbrændselskedler hvert 5. år Gaskedler over 100 kW hvert 4. år Oliekedler renses hvert år Udføres af tekniske eksperter Omfatter alene kedelanlægget

Kedler og varmeanlæg Éngangeftersyn af kedel- og varmeanlæg Hvis kedel er over 15 år gammel Alle brændsler (ekskl. biobrændsel) Udføres af tekniske eksperter Omfattet af energimærket, hvis bygningen skal energimærkes regelmæssigt Gælder hele varmeanlægget

Ventilationsanlæg Eftersynsordning er under udvikling Mål: at medvirke til at ventilationsanlæg drives med lavest muligt energiforbrug Omfatter store ventilationsanlæg Træder i kraft 1. januar 2008

Status for energimærkningen Siden 1. september 2006: Enfamiliehuse: ca. 50.000 mærkninger Flerfamiliehuse: ca. 2.000 mærkninger Handel, service og offentlige bygninger: ca. 500 mærkninger

Udvikling af EMO Tidsstudie gennemført Justering af honorarer Justering af kravene til konsulenterne Justering af kvalitetssikring Fokus på høj kvalitet for brugeren I kraft 1. januar 2008 Certificering af konsulentfirmaer Hæve kvaliteten Øge kapaciteten

Energipolitikken og bygningerne Offentliggørelse af oplysninger fra energimærkningen Kampagner for realisering af energibesparelser i bygninger Barrierer for energibesparelser undersøges for bl.a. udlejnings- byggeri og offentlige bygninger Stramme bygningsreglementet med 25% www.ois.dk

Links www.femsek.dk www.ens.dk

Morten Tony Hansen E-post: mth@ens.dk Telefon: 33 92 75 96 Spørgsmål? Morten Tony Hansen E-post: mth@ens.dk Telefon: 33 92 75 96