19.01Energivejleder – klimaskærm

Præsentationer af emnet: "19.01Energivejleder – klimaskærm"— Præsentationens transcript:

1 19.01Energivejleder – klimaskærm
Baggrunden Lidt om energi – enheder Hvor meget energi bruges i en bygning Hvor kan der spares – Energiløsningerne Klimaskærm Installationer – i morgen Nu 8. klimaskærmskursus – dvs. 200 ca. Taastrup. Århus, Ringkøbing, Frederikshavn Kommer Odense. Sønderborg - Hjørring

2 Videncentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere
Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser i bygninger Udvikler konkrete løsninger sammen med en gruppe der repræsenterer dig Grunden til at det er os, der er her…vi er jeres sparringspartner Klik på og bliv klogere eller ring på for direkte sparring Tilmeld dig vores nyhedsbrev

3 Maj 2010 Energirenovering er nummer et Har overhalet køkken og bad
Kilde: Søndagsavisen 25. april 2010 Søndagsavisen d. 25 april – skriver at nu er det energirenovering, som kunderne har fokus på

4 Hvem er vi i Videncentret
Kai Iben Susie Vagn Jørgen

5 Baggrund Reducer CO2-udslip – fordi… Forsyningssikkerhed
Også andre grunde Grib chancen I bliver spurgt Tvivlens epoke er definitivt forbi. De klimaproblemer som er ganske logiske konsekvenser af vores afbrænding af fossile brændsler og som har været forudsagt meget præcist – de har nu vist sig i form af stigende temperaturer med hvad deraf følger (Opvarmede have, deraf kraftigere kredsløb af vand – monsun, der udebliver for derefter at blive til kraftig regn, gletcher der smeler, så drikkevand forsvinder - ….og klimaforandringen har allerede skabt klimaflygtinge i mange af verdens fattigste lande…såvel højtliggende som lavtliggende ) blot har det vist sig at stærkere, hurtigere og mere uretfærdigt fordelt i forhold til CO2- udslip – end forventet. Og danskerne har taget stilling. De ved, at der er alvorlige klimaproblemer, og de ved, at de er menneskeskabte, så de skal løses af mennesker - ved at vi gør noget andet end vi plejer – ikke mindst på energiområdet. Og der er h´´er Ikomme ind i billedet. Det er jo jer, der kan gøre noget – det er jer, der sidder inde med nøglen til energibesparelserne i bygnigenrne - det er jer de sætter deres lidt til ude i Bellacentret - og efter disse dage skulle I gerne have udvidet jeres kompetencer yderligere – så I kan – og tør – vejlede hele vejen rundt om bygningen. Det er jo jer der bliver spurgt, der ude ikke? Spørger de jer ikke om det hele? I er jo små guder… Grib hansken – tag udfordingen op (Det er så enkelt og indlysende: Fossilt rændsel, som er døde dyre- og planterester lagtret over milliarder af år – de frigives over få år. Det kan jo ikke undre, at det går galt. ) Men I vil altid støde på nogen, der benægter det, de vil poppe op i ny og næ, som man mindst venter det - -og så er det I kan spørge dem: Kommer der CO2 ud af afbrændinbg af fossile brændsler Er koncentrationer af CO2 i atmosfæren steget betydeligt de sidste 100 år? Er forøgelsen menneskeskabt? Er CO2 en drivhusgas, der lægger sig som en ndyne i atmosfæren, det lader solens kortbølgede stråler slippe ind, mens den holder opå den langbølgede varmesatråling? Er temperaturen steget de sidste 100 år? Er der andre klimamekanismer? Ja, men ingen der kan overskygge CO2-ens betydning som klimafaktor Kan vi mennesker gøre noget for atåpåvirke koncentrationen af CO2? Ja, vi har skabt så mange gode redskaber de sidste 30 år, som er klar til at blive brugt – og dem skal vi præsntere og drøfte i dag. Hvad venter vi så på - - det er en win win situationer – der er intet at tabe ved det….. Tag det som en udfordring – tag handsken op . Vi ved jo, at I bliver spurgt.. Benyt det til at blande jer i det hele Det er jer, der er rådgiver Fossile brændsler er jo planter…. Fotosyntese: 6 CO2 +12 h20 og lys = C6h12O6 + 6 O2 + 6 h20 I et kilo olie er 2,66 kg. CO2 – hvordan det – jo, fordi C binder med luftens ilt O2 – og bliver ti lCO2! Forsyning : Allerede fra 2016 kan vi ikke hente gassen hjem

6 Fossile brændsler udleder CO2 ved afbrænding
CO2 lægger sig som en dyne i atmosfæren Drivhusgasser tillader solens kortbølgede stråling at passere, mens langbølget varmestråling holdes inde Der er som sagt mange grunde til at spare på energien. Men det allervigtigste ligenu er, at afbrænding af fossile brændsler, kul olie og gas frigiver CO2, som er en såkaldt drivhusgas. Drivhusgasser ligger som en dyne i atmosfæren, og lader – som drivhusglas – solens kortbølgede stråling komme ind, mens den kun i begrænset omfang lader den langbølgede varmestråling, som solenergien omdannes til i atmosfæren, slippe ud igen. Dette er drivhuseffekten. Uden drivhuseffekten ville her være minus 15 grader på jorden, og liv som vi kender det, ville ikke være muligt. Under normale tilstande ryger der ligeså meget varme ud i rummet, som der kommer ind fra solen. Men gennem de sidste 100 år er koncentrationen af CO2 i atmosfæren steget i takt med afbrændingen af fossile brændsler, med det resultat, at varmen ikke kan slippe ud, og her er i gennemsnit blevet 0, 8 grad varmere. Det har allerede medført ændringer i klimaet, så livsvilkårene er blevet vanskeligere for en række lande. Men hvad værre er: Hvis ikke vi reducerer udslippet af CO2 meget kraftigt, vil temperaturen stige mellem 4 og 6 grader. Alverdens forskere vurderer, at det er nødvendigt at holde temperaturstignigner under 2 grader, hvis jordens befolkning skal kunne indrette sig på klimaforandringerne.

7

8 J. C. Sørensen Teknologisk Institut Energi og Klima

9 Derfor varme i bygninger
40% af energiforbruget i bygninger Det er muligt at skære mellem % af varmeregningen i eksisterende byggeri. Halvdelen af forbruget ligger på énfamiliehuse Ved let renovering opgaver for 200 mia Meget at hente på både klimaskærm og teknik Samtidig med renovering på klimaskærm Tekniske installationer Og hvor skal I så finde de lette opgaver.. Ved samtidig renovering af klimaskærm kommer man ned på tbt. på 4 år På teknik: 6 år – uden at det er samtidig

10 Hvad er energi Hvad er effekt
Energi er evnen til a udføre et stykke arbejde

11 Energi og effekt Energi er effekt ganget med tid
Joule og kWh er enheder for energi Watt er enhed for effekt. Energi er effekt over en vis tid

12 Joule = W *s 3600 J = W * time 1000 * 3600 J = 1 kWh 3,6 MJ = 1 kWh

13 Energi – og enheder Energi måles i kilowatt-timer 1 kilowatt-time kWh
1000 kWh = 1 MWh (Megawatt-time) 1 liter olie= kWh, 1 m3 naturgas = 9 – 11 kWh 1 kWh = 3,6 MJ (1 MJ = 0,278 kWh) 1 parcelhus fra 1965 bruger ca kWh

14 1 liter fyringsolie = 10,1 kWh
1 MJ = 0,278 kWh Sæt omsætningstabellen ind Fra energihåndbogen 1 liter fyringsolie = 10,1 kWh

15 Halm: 2,8 kWh/kg Træpiller: 3,9 kWh/kg Bøgebrænde: 2,9 kWh/kg I biobrændsler er indregnet virkningsgrad

16 Effekt og energi Pumpe på 100 W kører i 1000 timer, dvs. den bruger: ?
5 pærer på 60 Watt er tændt 8 timer om dagen 200 dage om året? Hvad spares, hvis der kunne bruges sparepærer på 20 W i stedet? Ventilationsanlæg på 1 kW kører 8760 timer om året. Hvad spares årligt hvis det kunne slukkes 10 timer i døgnet? For jer, der arbejder med el-forbrugende apparater – ja og også jer andre…

17 Hvor meget CO2 Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
Fyringsolie: 0,2665 kg CO2 pr. kWh Fuelolie: 0,281 kg CO2 pr. kWh Fjernvarme: 0,130 kg CO2 pr. kWh Elektricitet: 0,547 kg CO2 pr. kWh Tal for fjernvarme og el er gennemsnitstal for Danmark Fossile brændsler er jo planter…. Fotosyntese: 6 CO2 +12 h20 og lys = C6h12O6 + 6 O2 + 6 h20 I et kilo olie er 2,66 kg. CO2 – hvordan det – jo, fordi C binder med luftens ilt O2 – og bliver ti lCO2!

18 Udregning af husets energinøgletal Skriv det oplyste areal og forbrug i skemaet
A, Opvarmet areal [m2] B, Olieforbrug (liter pr. år) C, Naturgasforbrug [m3 pr. år) D, Fjernvarmeforbrug [MWh pr. år] E, Elforbrug [kWh pr. år] F, Omregning til kWh fra olie, gas eller fjernvarme G, Energinøgletal for opvarmning kWh/m2 pr. år Denne her seddel tager I med ud til kunden (Bilag 3) Spørg om deres areal og olieforbrug 1 liter olie svarer til 10 kWh , 1 m3 gas svarer til 11 kWh 1 MWh = 1000 kWh

19 Udregning af husets varmenøgletal – huset er fra 1974 og opvarmet med oliefyr
A, Opvarmet areal [m2] 130 m2 B, Olieforbrug (liter pr. år)   liter C, Naturgasforbrug [m3 pr. år)  - D, Fjernvarmeforbrug [MWh pr. år] E, Elforbrug [kWh pr. år] F, Omregning til kWh fra olie, gas eller fjernvarme  2.600 X 10 = kWh pr år G, Energinøgletal for opvarmning 26.000/130 = 200 kWh pr. m2 pr. år Dette regner du så ud – eller får at vide (olieforbrug) ude ved kunden. Er det meget eller lidt, se skema.. 1 liter olie svarer til 10 kWh, 1 m3 gas svarer til 11 kWh 1 MWh = 1000 kWh

20 Brug skemaet til sammenligning af det aktuelle hus varmenøgletal
Dvs. her er 130 m2 * 155 = kWh, Dvs. dette hus brugte relativt meget – det fortæller dig, at du skal være på vagt: Hvor er der sparemuligheder? (men det kan blive bedre ved at opgradere op til BR08

21 6 tidstypiske huse og deres olieforbrug til rumopvarmning og varmtvand
Dvs for vores 1974 hus 16 liter * 130m2=2080 liter svarende til kWh… Men det kan komme længere ned

22 Indsamling af oplysninger.
Spørg efter energimærket på huset. Det kan være et godt udgangspunkt i samtalen med din kunde. Du kan selv søge efter energimærket på A1 og A2 her nu lavenergiklasse 1 og 2 – alle de andre hedder b, c, d, e, (ikke 2) A og B er som nybygger – A = 50 kWh/m kWh C- f er eksisterende g – f er rigtig dårligt Her liste besparelsesforslag, der bringer bygning på BR-08-niveau, og som har tbt under genstandens levetid. Isolering af ydervæg sparer ca. 40 kWh/m2 dvs. 100 m2 svarer til 4000 kWh = 400 liter olie = 4000 kr. Men det koster 2000 kr/m2 , dvs. Det har meget længere tbt. Rørisolering: 150 kWh/meter, koster 200 kr./meter, dvs simpel tilbagebetaingstid er 200/150 Kr = 1,5 ÅR Levetid * årlig besparelse/investering= 1, dvs. Dvs. levetiden skal være større end den simpel tilbagebetalingstid på investeringern/ årlig besparelse Levetidstabel for besparelser - hvor har I dem? Vis hvor man finder et energimærke Spørg evt. konsulent hvad han har ment!

23 2015 BR 10 BR 08 Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Energimærkningen har til formål at give boligkøbere – og fra den 1. juli 2009 også lejere – et billede af, hvad det koster at opvarme ejendommen, allerede inden der skrives under på købs- eller lejeaftale. Samtidig giver mærkningen et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre og hvor meget man kan spare på el- og varmeregningen. Mærkningen oplyser om energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer. Hver bygning får et mærke fra A til G. Skalaen svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer. Boliger, offentlige bygninger og bygninger til handel og service er omfattet af reglerne om energimærkning.

24 Offentligt energimærke
Fra den 1. juli 2010 skal der i ejendomsmægleres annoncer om salg af ejendomme være angivet, hvilket energimærke bygningen har. Fra den 1. juli 2010 skal der i ejendomsmægleres annoncer om salg af ejendomme være angivet, hvilket energimærke bygningen har. Fra og med den 1. juli 2010 har sælger af en bygning pligt til at fremlægge en energimærkning af bygningen for ejendomsformidleren forud for annoncering af bygningen til salg. Pligten er for indeværende begrænset til salgssituationer, og hvor en ejendomsformidler er involveret. Pligten gælder således ikke for privat salg eller udleje. Denne bestemmelse er kommet ind i lov om fremme af energibesparelser af bygninger, der administreres af Energistyrelsen. Ligeledes er ejendomsformidleren pr. 1. juli 2010 forpligtet til at synliggøre energimærket ved annoncering eller anden markedsføring. Denne bestemmelse er kommet ind i formidlingsbekendtgørelsen, der administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

25 BR 10 krav: Boliger hoteller BR-10: 52,5 kWh + 1650 /A
Lavenergi 2015: 30 kWh /A Kontorer - handel –service - skole BR10: 71,3 kWh/m2 pr. år /A Lavenergi 2015: /A

26 Energibesparelser klimaskærmen
Et 130 m2 parcelhus m. 30 m2 vinduer: Loft isoleringen øges fra 100mm til 400 mm: besparelse ca kWh /år Vinduer ændres fra termoruder til de bedste: Besparelse ca kWh/år Uisoleret hulmur isoleres: Besparelse ca kWh pr år Og hvor har vi så de tal fra, 1 liter olie svarer til 10 kWh, 1 m3 gas svarer til 11 kWh 1 MWh = 1000 kWh

27 Her kommer de energibesparelser, I kan foreslå iht
Her kommer de energibesparelser, I kan foreslå iht. Energiløsningerne – se dem i kataloget og på

28 Efterisolering af loft
Det ses hvor meget der er at spare under forsklellige før- eftersituationer.

29 Efterisolering af skunk

30 Efterisolering af skråvæg og loft til kip - indefra

31 Efterisolering af tagrem

32 Udvendig efterisolering af tung ydervæg
Tag tung ydervæg frem

33 Udskiftning af termovinduer

34 Udskiftning af termoruder
Se også løsninger for: koblede ruder Yderdøre

35 I finder energiløsningerne på www.byggeriogenergi.dk
Eller i det udleverede katalog Lad os se på oliekedel – eller på varmepumpe

36 Brug evt. tjekskemaer for tilstand af bygningsdele
Tagkonstruktion Ydervægge og vinduer Varmeinstallationer…kommer vi til i morgen

37 Tagkonstruktionen Formålet med tjekskemaet er at opbygge en ”ulvildig samtale situation” mellem håndværker og husejer. Ved hjælp af skemaet guides man gennem tagkonstruktionen og ledes hen mod en snak om hvilke muligheder der for energibesparelser i denne bygningsdel og hvad ydelsen kan indeholde i forbindelse med en renovering. Brug også levetidstabellerne for de enkelte tagtyper Brug dit kendskab til videncentrets løsninger under samtalen. Dem kommer vi tilbage til Gennemgå tjekskemaet og

38 Levetider på tage Bane Midelhøj – en klassificering af undertag (ML middel lav – det er dårligere.)

39 Ydervægge vinduer og døre

40 Levetider på vinduer

41 Levetider på facader

42 Beboet af 4 personer, heraf to teenagere. Havesiden vender mod syd.
Vurder det nuværende energiforbrug Gennemgå og udfyld tjekskemaerne (Benyt levetidsskemaer) Udregn energibesparelser på klimaskærm vha. energiløsninger (kap. 12) Drøft hvilke besparelsesforslag I vil præsentere for kunden på klimaskærmen Præsenter forslaget for kunden 130 m2 parcelhus fra 1968. Beboet af 4 personer, heraf to teenagere. Havesiden vender mod syd. Hvad vil du foreslå at gøre ved dette hus? Nuværende olieforbrug 2700 liter Uisoleret tagrem højde 20 cm, længde i alt 25 m Oprindeligt eternittag. Loft m. gitterspær Isoleret m. 100 mm 80 m² dobbeltmur ca. 300 mm med 75 mm isolering 30 m² to-lags termoruder fra 1986 Olie-kedelunit i støbejern fra 1968 Gammeldags eternittag, der er renset og malet