Ø KONOMI – ROLLER - FAGLIGHED Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet
Advertisements

April 2011 Dias 1 Arktisk Sikkerhedspolitik: Danmark og Grønland Seniorforsker, Ph.d. Kristian Søby Kristensen Centre for Military Studies.
Den danske strukturreform
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Når lærere samarbejder med forældre
Carsten Jensen Institut for Statskundskab
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Borgernes barrierer for brug af IT
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Samarbejde med eller uden Service Level Agreement (SLA)
Vi gennemførte en række interview ifm
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
Visionsproces Fra ord til handling.
Navigation i Kampterræn
JOURNALISTHØJSKOLEN DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Mediers behandling af kvinder og mænd og ligestillingsspørgsmål Anne-Marie Dohm Rektor.
Kommunalreformen. En dansk status
Svømning i den danske folkeskole Pilotprojekt i tre danske kommuner Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Svømmeunion.
Chefanalytiker, Oxford Research
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Danskerne og EU Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol.
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
9 steps på vejen – frem til i dag?. Siden 2010 = 6 årlige kalendere på 5 regioner. Del af kommunikationsstrategien = se på, om det er en bedre løsning?
Kvinderne i Kvinder i 1900’erne havde meget få rettigheder og absolut ingen politiske. De havde en meget stereotyp rolle – hvis gift så husmor.
EU I UNDERVISNINGEN Institut for Statskundskab Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved Hans Branner.
Dansen omkring handicapbegrebet
Medierne og demokratiet
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
Bibliotekstilbud i lokalområder -Projektmodning  Resultater  Formål Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Varde bibliotek Esbjerg Kommunes Biblioteker Syddansk.
Institut for Idræt Foreningsliv og kommuner. At agere i en projektkultur Charlotte Østergaard, Studieadjunkt Institut for Idræt, Københavns Universitet.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Overskrift Max 1 linje Resultater fra ny evaluering Lars Olsen og Nikolaj Borup Rasmussen Har Sikker Trafik LIVE effekt?
Møde med skolebestyrelsen, Østbirk Skole,
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Oplæg om den danske kommunalreform v/ Ole Glahn, Det Radikale Venstre
Politisk temamøde den 8. maj 2014 Det specialiserede social- og specialundervisningsområde Borgmester Mogens Gade, formand for KKR Nordjylland.
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
§ 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får.
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
2.lektion:Demokrati 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen,
Biblioteksservice i landdistrikterne Erfaringer, modeller og perspektiver  Om undersøgelsen  Diskursive kampe  Spørgeskemaundersøgelsen  Perspektiver.
H VAD SKAL DER TIL FOR AT REGIONER OG KOMMUNER FØLGER RETNINGSLINJERNE FOR BARSELSOMSORG ? Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks.
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
S TATUS OVER KOMMUNALREFORMEN Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Journalisthøjskole.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Frivillighed på kommando findes ikke
Konference - EU i undervisningen – sådan!
Arbejdsmarkedets parter og politik – familie-arbejdslivsområdet i kontekst Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og OrganisationsStudier.
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Kommunevalg KV2013. Kommunal Service Hvis borgerne skal have bedre service i kommunerne, er det nødvendigt at hæve kommuneskatten.
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Beskæftigelsesnetværket
Kommunikationsenhedens strategi Juni Demokratisk A- og B-hold Demokratisk kompetence = Evnen og viljen til samt muligheden for at øve indflydelse.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Medierne - som politisk aktør. Indflydelsen Ungdomsuddannelse - afskaffet efter Tv-indslag Indvandrere arresteres mere - SF foreslår ændringer i optælling.
Universiteter og studenterbevægelse i Chile. Fra overgangen til demokrati til i dag.
Ahlmann-Skolens vision Trivsel og læring - i et trygt miljø med gode traditioner og engagerede og anerkendende medarbejdere, elever og forældre. 8 pejlemærker.
BUPL’s syn på små og store institutioner
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Præsentationens transcript:

Ø KONOMI – ROLLER - FAGLIGHED Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

H VEM ER HAN ? Forsker siden Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense  Amts- og kommunalvalg  Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer  Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere  Danskernes holdning til demokrati  Danskernes holdning til EU  Danskernes holdning til globalisering  Medier og politik  Danskernes syn på public service nyheder Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

D ANSK POLITIK Demokratidiskussionen  1840’erne – 1901/1915 Velfærdsstatsdiskussionen  ’erne

D ANSK POLITIK Demokratidiskussionen  1840’erne – 1901/1915 Velfærdsstatsdiskussionen  ’erne Produktionsdiskussionen

Ø KONOMI Maj mia. August mia. November mia.

R ESSOURCEKLEMMEN Uendelige behov begrænsede ressourcer

 12 pct. indtil 1930’erne  20 pct. efter besættelsen  30 pct. medio 1960’erne  40 pct. i 1970  50 pct. i 1988 falder så, men når 50 pct. igen i 1999 og igen igen i 2005

SchlüterNyrupFogh/ Løkke

K OMPLICERET STRUKTUR – MANGE AKTØRER

U DFORDRINGER I FORHOLD TIL DE TIDLIGERE AMTSLIGE SPECIALOPGAVER - EKSEMPEL HØRE -, TALE - SYNSINSTITUTIONER Tidligere stor faglig autonomi – mål- og rammestyring, men uden så mange centrale amtslige mål = økonomisk rammestyring med stor faglig autonomi Fagligt udviklingsarbejde presses i den nuværende struktur Fra en lukket amtssilo til en lukket kommunesilo Institutioner har fået langt bedre samarbejde med kommune …men ringere samarbejde med institutioner i andre kommuner Man holder på kunderne – sender ikke folk videre Tænker mere på omkostninger …. …og indtægter! Tale- høre- syn institutionerne ligger i forskellige kommuner – nogle brugerne har flere behov Flere helhedsløsninger fordi kommunen har ansvaret for hele borgeren Mangel på helhedsløsninger, hvis brugerens hjemkommune ikke har alle typer af institutioner

PROFESSIONALISERING

P OLITIKERROLLER Lige så mange problemer og beslutninger, men færre politikere Travlhed - volumen Delegation:  Embedsmænd skal lære, at træffe beslutninger uden politikernes indblanding  Politikerne skal lære at finde sig i, at de ikke må blande sig Specialiserede embedsmænd vil give stærkere modspil Viden, kendskab, jordforbindelsen Ressourcer: uddannelse, fra mundtlighed til skriftlighed Generalisten vs. sagsbehandleren, vagthunden

”Høj kvalitet i opgaveløsningen af offentlige opgaver er dermed at kunne indfri de politisk fastsatte målsætninger.“

D EN STORE DANSKE MADPAKKEKRIG “Rendyrket socialisme” “Statslig tvangsfordring” ”…med et forbud mod svinekød, kommer man til at diskriminere nogle af brugerne i daginstitutionen. Man fratager dem muligheden for at få helt normal dansk mad.” ” Man fratager forældrene retten til selv at bestemme, hvad børnene skal spise.” ”Jeg synes, det er helt grotesk, at man ikke engang vil tiltro forældre den opgave at smøre en madpakke til deres børn. ”

K VALITET ? Opfyldelse af de politiske mål Faglig kvalitet Oplevet kvalitet Tilfredse borgere… Tilfredse brugere… Løst problemet… Det som dokumenteres… Det som føles godt i maven!

D EN GODE BYDEL ? Løsningen af sociale problemer =

F ORTIDENS IDEALER 1970’erne Le Corbusier CIAM – Monofunktionelle boligområder Ren beboelse Ingen erhverv/indkøb osv. Ingen trafik – kun stisystemer

E T SOCIALT PROBLEM ? Velstand Velfærd Unormal behovstilfredsstillelse Samfundssymptom – kapitalisme Uønskede tilstande/afvigelser Ulykkelig Konstruktionsproces Kontekstuelt bundet historisk, geografisk, kulturelt klasse-, alders- og kønsmæssigt osv. (Frit efter Guldager & Ejrnæs (1997). Sociologi for socialarbejdere=

H VAD ER DEN GODE FOLKESKOLE ?  Ingen skole!  Den sorte skole i 1950’erne  Den frie pædagogik i 1970’erne  Den individualiserede undervisning nu  Hvad er den gode skole om 20 år?

D ET INDE I STRUKTUREN SKABER FORSKELLE – IKKE STRUKTUREN !

M EST PRESSERENDE PROBLEM … ØKONOMIEN

R EGELFORENKLING

O RGANISATIONSTEORETISKE UDGANGSPUNKTER Industrisamfundet Servicesamfundet Videnssamfundet

K OMMUNALPOLITISKE BRÆNDPUNKTER ? Uændrede indtægter Opgavemæssige udfordringer (opadgående pres på udgifter) Utilfredse og krævende borgere

K ONKLUSION Sorte økonomiske udsigter Professionalisering Centralisering Embedsmandsvælde Faglighed under pres