Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
N ETVÆRKSARBEJDE I FORBINDELSE MED EVALUERINGEN AF AT DELMÅL. I DENTIFIKATION AF DET GODE AT FORLØB.
Advertisements

Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.
Overordnet målsætning:
Sådan laver Du et POWER POINT program.
Den lille Mads.
At Dividere.
Game maker.
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Middelalderaften på Ikast Nordre Skole Skrevet af eleverne: Pernille Bjerg Iversen 5A og Mia Søndergaard Jepsen 5B.
I dag er temaet Visualisering
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
Hvordan programmerer man?? STREAM - en model. Programmører arbejder ofte i teams Hver programmør arbejder på sin del af en større helhed.
Udlægning af en ny cache
Undervisningsplanlægning
Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.
Kostomlægning i Juvelhuset Erfaringer fra praksis.
- som model for ungeinvolvering
Teknik event i det mørke Jylland IV Geocaching uden at det koster et ton papir og litervis af printerblæk Understøttes af: Smart phones PDA’ere Flere af.
Sidetyper Web-udvikling med FrontPage 2003 RHS - Informationsteknologi.
”Design og fremstil – med udgangspunkt i vores case – et eller flere medieprodukter, der vil kunne indgå som del af kampagnen, der skal skabe opmærksomhed.
’opfundet’ af Dr. Spencer Kagan
V ORES A GENDA  Os og vores speciale  Godt ved specialeprocessen  Knapt så godt ved specialeprocessen  Vejledning  Grupper  Gode råd.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Kommunikation / it.
Hvordan bruger jeg First Class konferencerne ?
Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.
Udvikling – del II.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
XP processen problemer og løsninger Problem Svært at få lavet ordentlige rammer for projektet. (Holde den indre kodeabe i skak)‏ Løsning Den første dag.
Verden venter - fokus på 7 job Friskolen i Skive klasse Projektuge 2006 Grete Bundgaard og Allan Mikkelsen.
23. februar 2009 Dias 1 Studie- og Karrierevejledningen Humaniora Læsegrupper Mødeledelse og planlægning Studie- og karrierevejledningen Humaniora Ea Feldfos.
SkoleIntra og integration med kommunale platforme - digital Signatur
Program: Produktet Processen. Produkt: US3 (1. rundes afstemning)
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Tietgen Skolen Kvalitet og kvalitetssikring Review Test.
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
Backup/Storage Søren Helmer Jensen.
Overskrift Max 1 linje Forside dias Der findes 4 farveskemaer at vælge mellen: Marker det / de slides du vil have en anden farve på, Vælg ”Design” / ”Farver”
Refleksioner og opsamling ift. i går
Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.
Trigonometrisk Lommeregner
Rambøll Managements definition af it-governance
EASY-A set med usability-konsulentens briller 6. september 2007.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
OOMI Præsentation 28: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 6 Pensum Pensum har været noget fragmenteret (ny struktur for faget, nyt indhold og.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Hvordan ændrer jeg min SkoleIntras setup, så den passer til de lokale forhold? Man kan tilpasse SkoleIntra til skolens eller kommunens behov på mange måder.
Aalborg Universitet Master i Informationsteknologi, IT i Byggeriet – 2. Års projekt TYPEHUSKATALOG.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
PDA Re-implementering
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april
Indledende Programmering Uge 6 - Efterår 2006
SPRINT 1 EVALUERING. DAGENS PLAN 12:30 lokale – Info (nu) Henrik fortæller om SVN 13:30 gruppe rum - Individuel Evaluering Review Retrospect 14:00.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Kurser der virker Akademimøde 26. oktober Hjemmeopgaven: Hvad er det vi vil have ud af kurset TRANSFER.
Balancer dit (studie)liv! med konkrete redskaber
Evaluering af valgfag I NOrd
1.08 Test.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Mål Viden om og inspiration Kompetencer aktiviteter Evaluering
eller bare brugerrvenlighedsevaluering
Det produktive team Software kvalitet og kultur
Velkommen til fagligt samspil
Præsentationens transcript:

Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi

eXtreme Programming Principper • Par Programmering • Fællesejerskab af kode • Enkelt Design • Planning Game • Hyppige Afleveringer • Kundestilstædeværelse • Funktionalitets Test • Løbende Systemintegration • Test Driven • Refaktorering

Kunde tilstedeværelse  Specielle forhold.  Hvad betød det for det videre forløb.  Hvad kunne være gjort anderledes.

Kunde tilstedeværelse Specielle forhold:  Urealistisk at forvente kunden er tilstede under hele projektet.  Dårlig kundekontakt kan skabe forhastede eller egne konklusioner.  Planning game var overstået på forhånd inden projekt start.

Kunde tilstedeværelse Hvad betød det for det videre forløb:  Kundens tilstedeværelse er ”make or break” for det videre forløb. Det er ikke nok kunden kun er med til det første planning game.  Der var meget lidt dynamik i planlægningsforløbet. Alt var på plads inden projekt start.  Projektet fik nemt et snært af ”vandfald” da det meste af planlægningen var gjort på forhånd.

Kunde tilstedeværelse Hvad kunne være gjort anderledes:  Som XP også foreskriver så er det optimale at kunden er i samme lokale.

Fælles ejerskab  Specielle forhold.  Hvad betød det for det videre forløb.  Hvad kunne være gjort anderledes.

Fælles ejerskab Specielle forhold:  Faldt hurtigt tilbage i ekspert rollerne  Tidskrævende at sætte sig ind i noget de andre har lavet

Fælles ejerskab Hvad betød det for det videre forløb:  Vi opnåede ikke den ønskede grad af fælles ejerskab således at alle kunne rette fejl og refaktorere i alt koden.  Vi endte med et system hvor vi hver især havde hver vores ansvarsområde.

Fælles ejerskab Hvad kunne være gjort anderledes:  Få styr på par-programmering  Mere fokus på at skifte områder i koden (planlægning).

• Vores oplevelser. • Hvad betød det for det videre forløb. • Hvad kunne være gjort anderledes. Par Programmering

Par Programmering Oplevelser:  Unaturligt for os at arbejde i par da vi arbejdede i en lille gruppe omkring ét bord.  Svært at sætte sig ind i en mentor og lærlinge rolle.  Svært at overholde navigator og driver rollerne.

Par Programmering Hvad betød det for det videre forløb:  Fælles ejerskab bliver betydeligt sværere at inddrage (falder tilbage i ekspert roller).  Kodestandarder bliver mere problematisk at overholde.  XP’s rigiditet gør, at hvis et princip som parprogrammering fejler, så har det indflydelse på de andre princippers kvalitet.

Par Programmering Hvad kunne være gjort anderledes:  Bedre planlægning af hvilke par der laver hvad.  Alternative måder at parprogrammere på kan gøre det nemmere hvis de traditionelle metoder ikke fungerer (fx "ping pong pair programming”)

Konklusion  Gode principper i teorien, dog svært at implementere i praksis  Brugbar fremgangsmåde til planlægning  Godt til mindre projekter med erfarne udviklere

Fremvisning og test af projektets slutprodukt

Valgfagssystem Præsentation af userstories: • Tilføj valgfagsforslag • Udvælg fag til første pulje • Udvælgelse af prioriteter • Placering af fag i puljer • Pulje prioritering • Tildeling af fag til eleverne

User Story 1  Muligheden for at tilføje forslag til nye fag.  Vil i sidste ende kræve login fra elevens side.

User Story 2  Valgfags leder udvælger de fag der går videre til næste fase blandt de indkommende forslag.  Her kan der med fordel lægges mere information ind om faget så det ikke bare er titel.

User Story 3  Eleven logger ind i systemet og vælger to første og anden prioriteter  Igen kan der med fordel stå udvidet information om faget eller linkes til ekstern side med informationen.

User Story 4  Uddannelses leder udvælger hvilke fag der skal i pulje 1 eller 2  Tilfredsheden blandt eleverne vises vha. farver for at give et hurtigt overblik over den overordnede tilfredshed

User Story 5  Eleven logger på og vælger en første og anden prioritet fra både pulje 1 og 2  Igen kan der linkes til en side om hver valgfag for at give eleven yderligere information om faget

User Story 6  Uddannelseslederen vælger hvilke fag der endeligt skal vælges. Elevens tilfredshed vises i kolonnen til venstre  Lederen vælger nu hvilke fag eleverne skal have, farven på feltet viser hvor tilfreds eleven vil være for det valg.  Valgfagene gemmes

User Story 7 og 8 User Story 7 og 8 blev ikke implementeret da vi bestemte os for at koncentrere os om de andre  User Story 7 beskriver processen hvor lederen printer listen ud og afleverer den til sekretæren  User Story 8 beskriver processen hvor sekretæren via notificerer eleverne om deres kommende valgfag.