Introduktion til DBK, Workshop ved Gunnar Friborg, bips

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Advertisements

Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Digital Projektplanlægning Rådgiverens erfaringer
Få styr på bygningsdelsbeskrivelserne med
bips konference 2011, 27. september
DR’s koncertsal Danska BIPS, så har vi lyckats ena branschen och detta händer nu ved Stig Brinck, NIRAS Historie. Hvordan kom vi hertil? Nutid. Hvad.
Revit Projektoptimering, Revit Projektstyring og Revit Samarbejde
AUNING KULTURHUS OM MIG DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKT- FORSLAG
Teststrategi Engrosmodellen
Anvendelse af metadata i byggeprocessen
2 Medlemmerne i Temagruppe partnering er: Direktør Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste, (formand) Bygningsingeniør Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings.
Afdeling rørudskiftning
3D modellering på den nye bane København-Ringsted
Niveauer af abstrakte maskiner
Bestemmelse af luftmængder og kanalstørrelser
Nye arbejdsmetoder og arkitektydelser
BIM-baserede tilgængelighedsanalyser af bygninger -Anders Ekholm og Jan Karlshøj (studerende Tania Dehlbæk) Ørestad, den 2. november 2011 Jan Karlshøj,
Kløvermarkens Fælleshus
Bips konference, mandag den 6. september 2010
DNU Det Nye Universitetshospital i Aarhus
Ultrakort indlæg om DBK-konceptets ide, struktur og virkemåde
Præsentation af MODTAGEKONTROL Dansk Byggeris
Det Digitale Byggeri. = Fra 1. januar 2007 vil staten stille krav til byggevirksomheders anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi ifm statsligt.
RENOVERING OG UDBYGNING /03/14Christianshavns Skole.
Cuneco – en del af bips.
Praktiske erfaringer med Byggeriets IKT specifikation
IT i byggeriet Kristian Birch Sørensen
CAD-udvalgets handleplan 2009
Komfort Husene i Vejle 10 Danske passivhuse
DNU Det Nye Universitetshospital i Aarhus Bygningstyper
Præsentation af KVALITETSSIKRING Dansk Byggeris
Præsentation af MODTAGEKONTROL Dansk Byggeris
Det Digitale Fundament
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Links Tegninger Produktdatablade
Varmeteori.
Autoopmærkning, taksonomi, borgerord og søgning Af Brian Jacobsen Halibut ApS Leverandør til OS2 Sønderborg, 29/ Drupal leverandør Taxon – automatisk.
Den korte vej fra procesbeskrivelser til it-understøttelse
Planlægning af mængdeudtaget
Introduktion til Access (Access, del 1)
Opmålingsregler for udbud
Dansk Byggeri Tolerancer/grænseflader fagene imellem
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
MMP 21 Model og Metode til Programudvikling – MMP 2 Modellering og simulering af Posthus – 2: Ekspedienten Pointer operationer Disken, oprettelse af objekter.
Hvad er mål/resultat (output)?
Årsmøde Organisationen Danske Arkiver
IT i Byggeriet Semester 6 3. februar 2004 Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
1 Sortering I elementære metoder. 2 Plan Terminologi Elementære metoder til sortering -sortering ved udvælgelse -sortering ved indsættelse -Shellsort.
Fundamentale principper for brugervenlige web-sites WEB 1 IT-C 24. Feb
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
7. Semester Bygningskonstruktør VIA University College Horsens
Byggeweb Undervisning BL7
Grunde til at jeg elsker dig
DMU PeopleXS Workflows (alt) (uden forhandlingsdel) Stillingsfaser – Opslag Fremstilling/validering, godkendelse, annoncering – Bedømmelsesudvalg.
Fundamentale datastrukturer
Dansk Byggeri løser opgaver: ved anvendelse af egne ressourcer samarbejde eksterne –foreningen bips –andre institutioner.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Information i udførelsesprocessen
It.civil.aau.dk Kjeld Svidt Slide nr. 1 Hvorfor lave modeller og simuleringer (1) Understøtte beslutningsprocesser sammenligne forskellige designvarianter.
Indholdsfortegnelse Bachelor projekt – Bygningskonstruktør – 7. Semester.
Det Digitale Byggeri Baggrund Visionen om det digitale byggeprojekt opstod allerede i begyndelsen af 1980erne. Data kan akkumuleres, processeres, kopieres,
Information i udførelsesprocessen
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design interaktionselementer Analysedokumentet.
IT i Byggeriet Semester 6 1. kursusgang 8. februar 2005 Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
Det kan gå galt, hvis det ikke er personsikkerhedsglas...!
ProjekteringsProcesPlanlægning
LLIF – Skitseforslag 2 til evt. tilbygning
DiKon – MOLIO Konference 2017
Anvendelse af metadata i byggeprocessen
Præsentationens transcript:

Introduktion til DBK, Workshop 2007-03-02 ved Gunnar Friborg, bips Det Digitale Fundament Introduktion til DBK, Workshop 2007-03-02 ved Gunnar Friborg, bips

Dansk Bygge klassifikation (DBK 2006) Del af Det Digitale Byggeri og Det Digitale Fundament – 3 års arbejde, 8 publikationer Feedback og kommentarer fra mere end 50 personer fra over 30 virksomheder på eksterne workshops og ved interne høringer Deltagende firmaer i arbejdet (direkte eller indirekte medvirkende): KHR arkitekter, Emcon, Dissing & Weitling, COWI, Rambøll, MT Højgaard, Arkitektfirmaet C.F. Møller, NCC Construction, Henning Larsens Tegnestue, KB Informatik, bips, Carl Bro, Erik K. Jørgensen, Birch & Krogboe, Manual New, Niras, Gentofte Kommune, DTU, Projektledere og deltagere i Det Digitale Byggeris bygherrekrav-konsortier: BANK, B3D, PWK og DaCaPo, Byggeteknikernes Index Service, Prof. Anders Ekholm, Lunds Tekniska Högskola / Lunds Universitet / Lund Institute of Technology, Prof. Eirik Selvik, Norsk Standard mfl.

DBK 2006 – nogle vigtige pointer DBK er 100% baseret på internationale og europæiske harmoniserede standarder (bl.a. ISO 12006-2, DS/EN 61346 og DS/EN 61355) DBK er for første gang i Danmark et bud på en sammenhængende klassifikation i byggeriet DBK kan anvendes analogt men er optimalt designet til digital anvendelse og til modellering DBKs succesfulde implementering i byggeriet forudsætter en korrekt implementering i software til byggesektoren

DBK 2006 er klar til brug DBK definerer og fastlægger byggeriets overordnede begreber og deres sammenhæng i en samlet begrebsmodel I DBK’s begrebsmodel opdeles i de 4 deldomæner for Ressourcer Processer Resultater og Egenskaber

DBK omfatter hele det byggede miljø Med bebyggelser, bygninger og anlæg

DBK 2006 er klar til brug for alle byggeriets aktører DBK understøtter byggeriets fulde livscyklus – fra programmering til bortskaffelse

DBK 2006 er omfattende – og mere end bygningsdele DBK er 100% objektorienteret og kan benyttes som entydig identifikation af ethvert objekt i byggeriet - og systemet kan fortsat udbygges og vil blive vedligeholdt

DBK-tabel 95 - Tabeloversigt Tabeller for bebyggelser Tabeller for bygninger Tabeller for brugsrum Tabeller for bygningsdele Tabel for processer / fasemodeller Tabeller for aktører Tabeller for byggeinformation/ eksempler på dokumentklassifikation Tabel for egenskaber Tabeller for mapping

DBK – Vejledninger og klassifikationsdelstabeller Find dem på Det Digitale Byggeris hjemmeside: www.detdigitalebyggeri.dk Se under DBK 2006 resultatet

Kodning der anvendes i DBK - 1 I Ressourcedomænet anvendes klassifikationskoder i tabeller, fx: Organisationsmodeller ORG02.05 = Totalentreprise Roller, virksomheder ROL01.06 = Fagentreprenør og personer ROL02.08 = Konduktør Virksomheder FIR02.01 = Entreprenørfirma Faglig ekspertise FAG01.02 = Arkitekt Entrepriser og leverancer ENT02.42 = Tømrerentreprise Dokumentklassifikation BLD = Tegning af byggepladsindretn. Tabel-Id Overklasse Underklasse

Kodning der anvendes i DBK - 2 I Procesdomænet anvendes klassifikationskoder i tabeller, fx: Fasemodeller FAM03 = DANSKE ARK / FRI- modellen FAM03.03 = Rådgivning i forbindelse med projektering FAM03.03.02 = Projektforslag

Kodning der anvendes i DBK - 3 I Egenskabsdomænet anvendes klassifikationskoder i tabeller, fx: Egenskaber EGN02 = Materielle egenskaber EGN02.1 = Dimensionsegenskaber EGN02.1.2 = Objektdimensioner EGN02.1.2.01 = Længdemål

DBK – klassifikation af bebyggelser Definition af Bebyggelse: To eller flere bygninger, der støder op til hinanden og fælles tjener et eller flere formål

DBK – klassifikation af bygninger Definition af Bygning: Selvstændigt bygget resultat af betydelig størrelse, der tjener mindst et formål

DBK - klassifikation af brugsrum Definition af Brugsrum: Et tredimensionelt bygget resultat indeholdt i eller på anden måde knyttet til en bebyggelse eller en bygning.

Kodning der anvendes i DBK - 4 I Resultatdomænet anvendes referencestrukturkoder alene eller sammen med klassifikationskoder i tabeller, fx: Bebyggelser ----11 = Bebyggelse for administration og kontoranvendelse Referencekode + ----AA11 = Bebyggelse for administration klassifikationskode og kontoranvendelse af typen i produktaspektet kontorbebyggelse Referencekode + ####G10 = Bebyggelse af typen klassifikationskode randbebyggelse i formaspektet Kodningsprincipper for bygninger ---, rum -- og bygningsdele - er tilsvarende

---DA17 Bygning for transport af typen Lufthavnsterminal

DBK 2006 for bygningsdele DBK for bygningsdele er et referencesystem med et tilhørende klassifikationssystem baseret på internationale standarder DBKs reference- og klassifikationssystem erstatter den gamle SfB-bygningsdelstavle og 20 punkt listen (for byfornyelse) DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form) DBK tillader fx systemleverancer at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK’s bygningsdelsstruktur

DBK 2006 for bygningsdele DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering

DBK - identifikation af bygningsdele - referencesystem Definition af Bygningsdel: En del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen Referencesystem: Anvender ”del af helhed”- tankegang, og en bygning eller et anlæg ses som et samlet system og bygningsdelene som dele, der indgår heri

DBK - identifikation af bygningsdele - kodning Referencebetegnelser: Punktum i referencebetegnelsen an-giver altid (og kun) nedbrydning til næste niveau: -205 Vægsystem -205.02 Vinduesparti (som indgår i vægsystem) -205.02.01 Vindue (der indgår i vin- duesparti, som indgår i vægsystem) -205.02.08 Fuge (der indgår i vin- duesparti, som indgår i vægsystem) For bygningsdele består reference-systembetegnelsens opbygning af 3 cifre på øverste niveau og 2 cifre på de underliggende niveauer.

DBK – bygningsdele fra installationsområdet

Fra DBK til specifikt byggeri Et eksempel på hvordan man kommer fra DBK-model til specifikke bygningsdele i det konkrete byggeri – her vist med: To tagsystemer Fire dæksystemer Fem vægsystemer, og To fundamentsystemer

Et vinduesparti og dets bestanddele Uddrag fra forekomsttabel i produktaspektet -205.02 Vinduesparti -205.02.01 Vindue -205.02.01.01 Ramme -205.02.01.02 Rude -205.02.01.04 Karm Vindue Karm Ramme Rude Vinduesparti

Kodningssyntaks – ex. for bygningsdele i produktaspektet - Prefix som her angiver produkt- aspektet 205 Referencekode generisk forekomst Vægsystem 205 vægsystem af typen ydervæg A Klassifikationskode placeres foran den forekomst, den knytter sig til 01 Nummer for specifik forekomst – placeres efter forekomst nr. 1 - . 01 Adskillelse nedbrydningstegn – placeres mellem øvre og nedre forekomst vægkonstruktion

DBK – Bygningsdelele i livscyklus

- 205 . 02 . 01 . 01 vægsystem vinduesparti vindue ramme Betydningssyntaks - ex. for bygningsdele i produktaspektet Man vil normalt fokusere på det nederste led i strukturen: - 205 . 02 . 01 . 01 vægsystem vinduesparti vindue ramme Hvis hele sammenhængen er interessant læses kodens betydning bagfra: ramme i vindue i vinduesparti i vægsystem

vægsystem - vinduesparti Kodningens betydning for sortering og selektering - 1 - 205 . 02 vægsystem - vinduesparti Ex. på poster for mængder og prissætning - 205 01 .A02 01 Vinduesparti af typen facadevindue i vægsystem 1 - 205 01 .A02 02 - 205 01 .A02 03 - 205 01 .A02 04 - 205 01 .C02 01 Vinduesparti af typen kældervindue i vægsystem 1 - 205 01 .C02 02 - 205 02 .A02 01 Vinduesparti af typen facadevindue i vægsystem 2 - 205 02 .A02 02 - 205 02 .A02 03 - 205 02 .A02 04

vægsystem - vinduesparti Kodningens betydning for sortering og selektering - 2 - 205 . 02 vægsystem - vinduesparti Ex. på poster for mængder og prissætning - 205 01 .A02 01 Vinduespartier i vægsystem 1 - 205 01 .A02 02 - 205 01 .A02 03 - 205 01 .A02 04 - 205 01 .C02 05 - 205 01 .C02 06 - 205 02 .A02 01 Vinduespartier i vægsystem 2 - 205 02 .A02 02 - 205 02 .A02 03 - 205 02 .A02 04

Karm af typen bundkarme Kodningens betydning for sortering og selektering - 3 - 205 . 02 . 01 . 04 vægsystem - vinduesparti - vindue - karm Ex. på poster for vedligeholdelse - 205 01 .02 01 .01 .C04 Karm af typen bundkarme i vægsystem 1 - 205 01 .02 02 .01 .C04 - 205 01 .02 03 .01 .C04 Karm af typen bundkarm i vindue i vinduesparti nr. x i vægsystem nr. 1 - 205 01 .02 04 .01 .C04 - 205 01 .02 05 .01 .C04 - 205 01 .02 06 .01 .C04 - 205 01 .02 01 .01 .A04 Karm af typen topkarme i vægsystem 1 - 205 01 .02 03 .01 .A04 - 205 01 .02 05 .01 .A04 Karm af typen topkarm i vindue i vinduesparti nr. x i vægsystem nr. 1 - 205 01 .02 06 .01 .A04

Aspekttankegangen anvendt i Resultatdomænet Aspekterne og de tegn, de symboliseres med: Produktaspektet, minustegn (-) Funktionsaspektet, lighedstegn (=) Placeringsaspektet, plustegn (+) Formaspektet, firkanttegn (#) I DBK’s tabeller er aspekternes fore-komster angivet med hver deres farve, og typernes klassifikationsbetegnelser er angivet med rødt. Farverne er her anvendt for at lette forståelsen og indlæringen af den nye systematik, men i praksis er man nødt til at sætte sig ind i reglerne og anvende fortegn for at kunne adskille aspekterne. DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form). Her er vist anvendelse af tre af de fire aspekter.

Et vindue med nogle af de væsentlige funktioner . Uddrag fra forekomsttabel i funktionsaspektet Belyse med dagslys Etablere udsigt Afskærme mod vejr og vind Etablere flugtvej Funktion Ventilere =20.1 Belyse med dagslys =10.3 Etablere udsigt =12.1 Afskærme mod vejr og vind =52 Ventilere =10.2 Etablere flugtvej

Et vindues placering på 3 måder Placeringsaspektet Bygning 4 1. sal, rum 3 Koordin. x, y, z -205.02.015/+4 -205.02.015/++6800.0050.3800 -205.02.015/+4.2.003 Vindue nr. 5 med placeringen i Bygning nr. 4 Bygning nr. 4, niveau 2, rum 3 Vindue nr. 5 med placeringen i koordinaterne =6800, Y=0050, Z=3800

Anvendelse af flere aspekter… -20503.10 ++10300.20500.22100 =28.01 / =38 På én linie: -20503.10 / ++10300.20500.22100 / =28.01 / =38 Afdækning i vægsystem nr. 3 placeret i modelkoordinaterne X=10300, Y=20500, Z=22100, med funktionerne at ”sikre mod skader” og ”bortskaffe vand”

Principper for kodning i produktaspektet Typiske kodninger -205 Vægsystem -L205 Vægsystem af typen havemur -B205 Vægsystem af typen kælderydervæg -205.10 Afdækning i vægsystem -205.BE10 Afdækning af typen metalpladeafdækning i vægsystem -205.BE1005 Afdækning nr. 5 af typen metalpladeafdækning i vægsystem Mulige - men mindre typiske - kodninger -B205.10 Afdækning i vægsystem af typen kælderydervæg -B205.BE10 Afdækning af typen metalpladeafdækning i vægsystem af typen kælderydervæg -L205.10 Afdækning i vægsystem af typen havemur -L20503.10 Afdækning i vægsystem nr. 3 af typen havemur -B20503.BE1005 Afdækning nr. 5 af typen metalpladeafdækning i vægsystem nr. 3 af typen kælderydervæg

Flere koder… Typiske kodninger -355.01 Elevator i transportsystem -355.0105 Elevator nr. 5 i transportsystem -300.07 Forbrugsanlæg i vandsystem -A300.07 Forbrugsanlæg af typen brugsvandssystem -340.06 Fordelingsanlæg i elforsyningssystem -340.06.02 Tavle i fordelingsanlæg i elforsyningssystem -340.06.D0212 Tavle nr. 12 af typen etagetavle i fordelingsanlæg i elforsyningssystem Her kommer tre andre eksempler Mulige – men mindre typiske – kodninger -A300.07.A12 Tapsted af typen blandingsbatteri i vandsystem af typen brugsvandssystem -A300.07.A1288 Tapsted nr. 88 af typen blandingsbatteri i vandsystem af typen brugsvandssystem

Udsnit af 3D-bygningsmodel med eksempler på kodning af brugsrum i henh.t. funktion og type Rum til beboelse og ophold af typen køkken-alrum --AB10 Bad & Toilet Entre Køkken-alrum Rum til hygiejne og personlig pleje af typen toilet- og badeværelsesrum --A11 Rum til adgang, modtagelse og fordeling af typen entrè --AA30

Udsnit af 3D-bygningsmodel med eksempler på kodning af objekter knyttet til vægsystemer -A205 Vægsystem af typen ydervæg -205 Vægsystem -205.07 Åbning i vægsystem -A205 Vægsystem af typen ydervæg -205.AB07 Åbning af typen udsparring for vindue i vægsystem -E205 Vægsystem af typen indervæg/skillevæg -205.07 Åbning i skillevæg -205.FA01 Vægkonstruktion af typen stålskeletvæg med gipsplade-gipsplade i vægsystem -205.AA07 Åbning af typen udsparring for dør i vægsystem

Udsnit af 3D-bygningsmodel med eksempler på kodning af afløbs- og varmesystemobjekter -A305 Afløbssystem af typen spilde-vandssystem -A320 Varmesystem af typen vand-baseret -305.05 Røranlæg i afløbssystem -320.09.15 Varmegiver i forbrugsanlæg i varmesystem -320.09.A1504 Varmegiver nr. 4 af typen radiator i forbrugsanlæg i varmesystem -320.09.A15 Varmegiver af typen radiator i forbrugs-anlæg i varmesystem

Udsnit af 3D-bygningsmodel med eksempler på kodning af ventilations- og belysningsobjekter -330.06 Lysarmatur i belysningssystem -B325 Ventilationssystem af typen mekanisk ventilationssystem -330.0602 Lysarmatur nr. 2 i belysnings-system -325.06 Udsugningsarmatur i ventilationssystem -325.B06 Udsugningsarmatur af typen spalte i ventilations-system

Udsnit af 3D-bygningsmodel med eksempler på kodning af objekter knyttet til væg- og dæksystemer -205.01 Vægkonstruktion i vægsystem -210.01.02 Bjælke i dækkonstruktion i dæk-system -205.DD01 Vægkonstruktion af typen in situ støbt beton i vægsystem -210.01.D02 Bjælke af typen stålbjælke i dækkonstruktion -210.01.D02/#G Bjælke af typen stålbjælke af formen I-tværsnit i dækkonstruktion -E205.01 Vægkonstruktion i vægsystem af typen indervæg -205.DD01 Vægkonstruktion af typen in situ støbt beton i vægsystem

Udsnit af 3D-bygningsmodel med eksempler på kodning af væg-, loft-, dør- og vinduesobjekter -E205.01 Vægkonstruktion i vægsystem af typen indervæg -205.EB01 Vægkonstruktion af typen træskeletvæg med træ-beklædning og gipsplader i vægsystem -205.FA01 Vægkonstruktion af typen stålskeletvæg med gipsplader – gipsplader i vægsystem -E205.BA17 Overflade af typen malerbehandlet i vægsystem af typen indervæg -210.02 Loftkonstruktion i dæksystem -E205.03 Dørparti i indervæg -210.CB02 Loftkonstruktion af typen nedhængt pladeloft i dæksystem -205.03.01 Dør i dørparti i vægsystem -210.02.BA06 Overflade af typen malerbehandling i loftkonstruktion i dæksystem -205.03.EB01 Dør af typen massivdør i dørparti i vægsystem

+ Bygningsdele, bygningsdelstyper, bygningsdelsgrupper Fore- spørgsler Referencesystem Klassifikations- tabeller +

DBK er under implementering i software-værktøjerne Publikation der vedrører hvordan eksisterende data opdelt efter SfB eller 20-punkt listen kan mappes til nye DBK-koder

Det Digitale Fundament DBK i bips-beskrivelser og udbudsopmålingsregler Workshop 2007-03-02 ved Gunnar Friborg, bips

Bygningsdele, fag og placeringer Entrepriser og underentrepriser Bygnings- og rumtyper Bygningsdele, fag og placeringer Entrepriser og underentrepriser Ressourcer og produktionsenheder Angiver det omtrentlige starttidspunkt for introduktion af nye strukturer og de dertil svarende nye kodninger Bygningstyper, Rumtyper, Bygningsdele, Fag & placeringer Angiver det omtrentlige sluttidspunkt for anvendelse af strukturer og de dertil svarende kodninger

Program Projektering 3 4 1 2

Byggesagsdokumenter i uddrag (i alfabetisk orden) Acontobegæringer Aktivitetsplaner (D&V) Anvisningsregnskaber Beskrivelser Budgetter Byggetidsplaner Bygningsdelsbeskrivelser Bygningsdelsbudgetter D&V-planer Disponeringsregnskaber Entreprisefortegnelser Kontrolplaner Langtidsbudgetter Leveranceplaner Mængdefortegnelser Mødereferater Ressourceplaner Tilbudslister Tilstandsvurderinger Udbudsbreve Udbudskontrolplaner Udbudstidsplaner

Uddrag fra test – udbudsmaterialet

bips bygningsdelsbeskrivelser

Bygningsdelsbudget 2

= BD-koder = Fagkoder = positionsløbenr. = Entreprisekode ENT 02.24 -205.01.AA17 -E205.01.AA17 012 FAG 02.36 -205.01.BA17 -E205.01.BA17 013 = BD-koder = Fagkoder = positionsløbenr. = Entreprisekode

Uddrag fra test – mængdeudtag for BMF

Tilbudsliste 4

fra bygningsdele til produktionsdele CAD-model (fagmodel) IFC-fil Tilbudsudregning mængder Kalkulations- system Tilbudslister mængder Beskrivende Mængde- Fortegnelse (BMF) Analoge tegninger beskrivel- sesposter og evt. mængder Arbejds- og bygningsdels- beskrivelser + evt. andre dokumenter UDBUD Opmålingsregler TILBUD

Produktion 5 6

Tilbudsliste, udfyldt 5

Aftaleseddel 6

Fra Logistik og procesprojektet i DDF Sammenhæng mellem model, kalkulation, planlægning og produktion IFC-model BMF Tilbud Vareliste Akkorder Produktionskort

Produktionskort: Opsætning af lofter Links → Tegninger Beskrivelse 3 D Model Montagevejledning Plan for sikkerhed og sundhed Stamdata: 2711 * AB Trolden Jens Jensensvej 28 - 2300 KBH. Ø Rådgivere Ingeniør: Jens Jensen 22283040 Arkitekt: Hans Jensen 22283040 Aktivitet: Opsætning af lofter i rum 314, 315, 316 Materiel: Eget værktøj anvendes Gipspladevogn og løfter er til rådighed Rullestillads anvendes Beskrivelsesværktøj CAD-modeller Arbejdsmetode: Der opsættes SKF 70 vægskinne ved alle be- Grænsede vægge. Der opsættes 1,5*20 mm Båndjernsstopper. Der monteres P45 bærepro- Filer og S 25/85 monteringsprofiler på træ- Bjælker, stålbjælker eller betondæk. Underste Lag gips opsættes og der fuges mod begræn- Sede vægge. Sidste lag gips opsættes og skæres Tæt mod vægge. Pladeender I det synlige lag Gips samles med T – samlestykker. Spartling af plader er ikke indregnet. Planlægning: Opstart: Mandag uge 31 Aflevering senest: Fredag uge 31 Materialer på plads mandag uge 31 kl. 7:00 -21002.CB02 Mandskab: Byggeleder: Ole Jensen 22283040 Formand : Hans Jensen 22283040 Tømrer : Per Jensen 22283040 Tidsforbrug: 0,49 timer pr. m² I alt 26 timer Svendeløn: 3.596,- kr ~ kr. 140,00 / time Producentinformation Leveranceværktøj Byggeplads: Skurvogn nr. 3 er til disposition Værktøjs og materialecontainer placeres ved Siden af skuret Miljø og sikkerhed Sikkerhedssko, sikkerhedsbriller og høreværn skal benyttes. Hjelm anvendes ved ophejsning af materialer Og i de områder hvor der er hjelmpåbud.  Affald Metalbånd fra gipspladebundter → metal Loftsskinnerester → metal Træ, plast, pap og papir → brændbart Materialer: Gips byggeplade A1 13*1200*2400 m² : 52,79 Gips båndstrop 1.5*20 mm m : 39,59 Gips lydfuge 0.5 l antal poser : 7,29 Gips monteringsprofil s 25/85 3800 mm antal : 172 Gips samlestykker tska antal : 27 Gips skinne skp 70 med filt m : 42.87 Gips skruer r/r 13 mm 100/ pk. Til skinne antal : 489 Gips skruer r/a 25 mm 1000/pk antal : 792 Loft bæreprofil p 45*3600 m : 39,59 Maskinbolt m 8*50 elz antal : 40 Skrue inkl. Plugs antal : 125 Kalkulationsværktøj