Konsulent Ole Møller Hansen Hvilke muligheder har man som landmand - og i hvilke marker skal man tildele kvælstof positionsbestemt? Konsulent Ole Møller Hansen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004

Udbyttekortlægning Ledningsevnemåling Jordbundsanalyser Kalkspredning

Tilbud til landbruget i 2004 Hydro N-Sensor Loris Luftfoto Landscentrets modeller med jord og planteinformation

Hydro N-Sensor Telemåling vha. 4 sensorer i bom på tag Beregning af N-behov under kørsel Mulighed for underliggende kort

Loris Luftfoto Biomasse bestemmes ud fra flyfoto Godt vejr nødvendig for fotografering Ledningsevnemålinger kan inddrages i behovsberegning Tildelingsskort kan redigeres via Kemira hjemmeside

Landscentrets modeller i Kemira Loris og Agrosat Planteavlskonsulenten leverer tildelingskort Jordtype oplysninger Jordprøver og / eller ledningsevnemålinger Telemålinger RVI-målinger Hydro N-Sensor scanning Luftfoto fra Kemira Mulighed for manuel justering af tildelingskortet

Telemåling Kvælstofbehov bestemmes indirekte Lyse planter kan skyldes kvælstof-, svovl- eller manganmangel Afgrøden skal være velforsynet med andre næringsstoffer end N

Undersøgelser af positionsbestemt kvælstofgødskning Variation i marken Udbytteforskelle små Sammenligning af to marker ikke relevant Sammenligning af marker kræver kræver stort antal (>60) Afgørende med gentagelser i forsøg

Forsøgsdesign til afprøvning af positionsbestemt kvælstoftildeling Samme kvælstof-mængde i hver stribe I positionsbestemte led omfordeles indenfor striben Behandlinger gentages flere gange

Forsøg med Hydro N-Sensor i vinterhvede 110 105 100 Udbytte, hkg pr ha 95 90 85 1999 2000 2001 ensartet sensor

Forsøg med Hydro N-Sensor i vinterhvede 12 11,5 11 Protein, procent 10,5 10 9,5 9 1999 2000 2001 ensartet sensor

Andre forsøg med positionsbestemt kvælstoftildeling Forsøgsplan Ensartet Positionsbestemt, ledningsevne og biomasse Hydro N-Sensor

Resultater 2003 5 forsøg Udbytte hkg pr ha Protein, procent Udbytte 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Protein, procent 80 75 70 Udbytte hkg pr ha 65 60 55 50 45 40 Ensartet tildeling Positionsbestemt, Positionsbestemt, biomasse og EM-38 Hydro N-Sensor Udbytte 5 forsøg Protein

Resultater 2002 2 forsøg 95 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Protein, procent 90 85 80 Udbytte 75 70 65 60 55 ensartet tildeling Gradueret efter EM-38 Gradueret efter lokalt forslag Udbytte 2 forsøg Protein

Resultater 2001 90 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 85 80 75 70 udbytte 65 60 55 50 45 Enartet tildeling Gradueret efter Gradueret efter Udbytte Em-38 model lokal model Protein 2 forsøg

Opsummering af forsøgsresultater Langt mellem forsøg med sikre merudbytter Potentiale for merudbytte 0 – 2 hkg pr ha Protein Inddragelse af flere informationer nødvendig Topografi (bakker og lavninger) Langtidsvejrudsigter

Positionsbestemt plantedyrknings betydning ”Tjen knap 500 kr pr ha ved at øge effektiviteten i markdriften med 2%” citat Erik Sandal Positionsbestemt plantedyrkning kan i nogle marker bidrage til forbedring af resultatet Afgørende at metoderne automatiseres Udstyret skal kunne anvendes til flere opgaver

Andre anvendelsesområder for udstyr Positionsbestemt kalkning Positionsbestemt tildeling af kalium til fabrikskartofler Positionsbestemt fosfor og kaliumgødskning Positionsbestemt gylletildeling Sprøjteopgaver (omtalt i session 5,4)

Undersøgelse af Hydro N-Sensor til maltbyg Mål: Optimeret udbytte Ensartet proteinindhold Gødningsstrategi: 60 kg N ved såning 40 kg N fordelt efter Hydro N-Sensor midt i maj Oversigten s.169

Opsummering af resultater med Hydro N-Sensor i maltbyg (2 forsøg) Deling af 100 kg N pr ha forøgede ikke proteinindholdet Nogen sammenhæng mellem N-Sensor måling og udbytte En vis mulighed for optimering af udbytte vha N-Sensor Ikke fundet sammenhænge som gør at N-Sensor målingen kunne benyttes til udjævning af proteinindholdet Oversigten s.169

I hvilke marker skal kvælstofgraduering overvejes?

Ledningsevnemålinger

Terrænet Bakker Lavninger Skråninger

Udbyttekort 11 ha 30 – 100 hkg pr. ha

Overvej positionsbestemt tildeling af kvælstof hvis Der er store udbytteforskelle på væsentlige arealer indenfor marken Der indgår områder med humusjord i mineraljordsmarker Hvis ledningsevnemålinger varierer meget Hvis terrænet er kuperet Hvis ikke der er variation – så effektiviser bedriften på andre områder!

Konklusion Potentialet for merudbytte for kvælstoftildeling 0 – 2 hkg pr. ha Mere viden om variation skal udnyttes Positionsbestemt kvælstofgødskning reder ikke markdriften alene – men kan i nogle marker bidrage til optimeringen gødskningen