Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration af immigranter Peter Nannestad Professor, dr.scient.pol. Institut for statskundskab Århus Universitet CEPOS-konference om integration og arbejdsmarkedet, 19.06.08

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 0. Oversigt 1. Velfærdsstatstyper og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene: empiriske mønstre. 2. Første forklaring: velfærdsstatstyper og negativ selvselektion af immigranter. 3. Anden forklaring: velfærdsstatstyper og “moral hazard”. 4. Tredie forklaring: velfærdsstatstyper og adgangsbarrierer. 5. Fjerde forklaring: universelle velfærdsstater og det egalitære dilemma. 6. Konklusion.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene En typologi af velfærdsstater: Den universelle velfærdsstat Generøse ydelser Intet eller stærkt begrænset optjeningskrav Kraftig omfordeling Danmark, Sverige, Finland, Holland

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene En typologi af velfærdsstater: Den centraleuropæiske velfærdsstat Tildels ganske generøse ydelser Optjeningsprincip gennem arbejdsmarkedsdeltagelse Svagere omfordeling; statusbevarende Østrig, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemburg

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene En typologi af velfærdsstater: Den residuale (liberale) velfærdsstat Lavt ydelsesniveau Primært for dem, der ikke kan forsikre sig Begrænset omfordeling Storbritannien, Irland

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene En typologi af velfærdsstater: Den sydeuropæiske velfærdsstat Lavt ydelsesniveau Optjeningsbaseret Begrænset omfordeling Italien, Spanien, Portugal, Grækenland

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene Er der forskel mellem lande, der repræsenterer forskellige velfærdsstatstyper?

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene Er der forskel mellem lande, der repræsenterer forskellige velfærdsstatstyper? Tendensen: Arbejdsmarkedsintegration bedst i de sydeuropæiske og de residuale velfærdsstater. Arbejdsmarkedsintegration dårligst i de universelle og de centraleuropæiske velfærdsstater.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene Er der sammenhæng mellem ydelsesniveauet og arbejdsmarkedsintegrationen i forskellige velfærdsstater?

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene Er der sammenhæng mellem ydelsesniveauet og arbejdsmarkedsintegrationen i forskellige velfærdsstater? Tendensen: der er en klar sammenhæng mellem velfærdsstatens generøsitet og omfanget af arbejdsmarkedsintegration af immigranter. Forskelle i generøsitet forklarer (i statistisk forstand) mere end 60% af forskelle i arbejdsmarkedsintegrationen.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene Konklusion: der er en sammenhæng mellem velfærdsstatstype og arbejdsmarkedsintegrationen af immigranter.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 1.Velfærdsstater og arbejdsmarkedsintegration i EU-15 landene Konklusion: der er en sammenhæng mellem velfærdsstatstype og arbejdsmarkedsintegrationen af immigranter. Spørgsmål: hvad er det, der skaber denne sammenhæng? Hvorfor har universelle velfærdsstater tilsyneladende særlige problemer med arbejdsmarkedsintegrationen af immigranter?

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 2.Velfærdsstatstype og (negativ) selvselektion af immigranter Vælger arbejdsmarkedssvage immigranter at migrere til universelle velfærdsstater, mens arbejdsmarkedsstærke immigranter vælger at migrere til residuale og sydeuropæiske velfærdsstater? ”Der er vel ingen, som seriøst vil vove den påstand, at Danmark har modtaget alle trætte, initiativløse og passive tamiler, mens dem med de modsatte egenskaber er rejst til England?” (Preis, Ann-Belinda, Flygtninge, sandheden og andre gåder, København (1996): Socialpædagogisk Bibliotek, p. 117)

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 2.Velfærdsstatstype og (negativ) selvselektion af immigranter Vælger arbejdsmarkedssvage immigranter at migrere til universelle velfærdsstater, mens arbejdsmarkedsstærke immigranter vælger at migrere til residuale velfærdsstater? Roy-Borjas model: den uddannelsesmæssige sammensætning af migrationen fra land A til land B afhænger af forholdet mellem indkomstspredningen i land A og land B. Hvis indkomstspredningen er større i land A end i land B, vil migrationen fra land A til land B i overproportionalt omfang bestå af lavtuddannede. => universelle velfærdsstater er mere attraktive immigrationsdestinationer for lavt- end for højtuddannede.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 2.Velfærdsstatstype og (negativ) selvselektion af immigranter Vælger arbejdsmarkedssvage immigranter at migrere til universelle velfærdsstater, mens arbejdsmarkedsstærke immigranter vælger at migrere til residuale velfærdsstater? Roy-Borjas model: den uddannelsesmæssige sammensætning af migrationen fra land A til land B afhænger af forholdet mellem indkomstspredningen i land A og land B. Modellen empirisk bekræftet for migrationsstrømme inden for EU-15 (Nannestad 2007). Modellen ikke empirisk bekræftet for migrationsstrømme fra ikke- vestlige til OECD-lande (Pedersen, Pytlikova, Smith 2004).

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 2.Velfærdsstatstype og (negativ) selvselektion af immigranter Vælger arbejdsmarkedssvage immigranter at migrere til universelle velfærdsstater, mens arbejdsmarkedsstærke immigranter vælger at migrere til residuale velfærdsstater? Empirisk tendens: Immigranters uddannelsesniveau højere end de indfødtes i Spanien, Storbritannien, Irland, Portugal, Italien og Luxemburg. Immigranters uddannelsesniveau lavere end de indfødtes i Østrig, Belgien, Tyskland, Danmark, Holland og Sverige.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 3. Velfærdsstatstype og “moral hazard”-problemer Påvirker velfærdsordningerne immigranters incitamenter til at komme på arbejdsmarkedet? Kan tænkes at være et problem specielt i universelle velfærdsstater: Ingen optjening af ret til ydelser gennem arbejdsmarkedsdeltagelse. Ringe forskel mellem lønindkomst og sociale overførsler for lavtuddannede / lavtlønnede.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 3. Velfærdsstatstype og “moral hazard”-problemer Påvirker velfærdsordningerne immigranters incitamenter til at komme på arbejdsmarkedet? Empirisk indikation på “moral hazard”: Økonomiske incitamenter for arbejdsmarkedsdeltagelse stærkere i Tyskland end i Danmark. 60 % af de arbejdsløse immigranter i Tyskland lever op til ILO’s rådighedskrav. For Danmark er procenten kun 51. (Tranæs og Zimmermann 2004).

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 4. Velfærdsstatstype og arbejdsmarkedsbarrierer Mindstelønnen som barriere? Højt niveau for overførselsindkomster lægger en bund under mindstelønnen. Mindstelønne derfor høj i universelle velfærdsstater. Høj mindsteløn kræver høj markedsproduktivitet af arbejdskraften. Primært p.g.a. lavt uddannelsesniveau har immigranter i universelle velfærdsstater svært ved at præstere den markedsproduktivitet, mindstelønnen kræver.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 4. Velfærdsstatstype og arbejdsmarkedsbarrierer Skattekilen som barriere? Universelle velfærdsstater kræver højt skattetryk. Højt skattetryk og høj mindsteløn forhindrer et marked for private serviceydelser i at opstå, som kunne være et arbejdsmarked for (lavtuddannede) immigranter.

Vel<færdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 4. Velfærdsstatstype og arbejdsmarkedsbarrierer Diskrimination som barriere? ”Specialet tager afsæt i en undren over, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra mindre udviklede lande gradvist er blevet svækket igennem de sidste 20 år (også i perioder med højkonjunktur) og den relative forskel mellem danskeres og indvandreres arbejdsmarkedstilknytning øget, når så mange dele af det danske samfund er enige om, at forskellen er problematisk og derfor både hver for sig og i samarbejde har iværksat adskillige tiltag med det formål at øge indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Specialet bygger på en antagelse om, at forklaringen ikke skal søges i objektive årsager som f.eks. kvalifikationer, men derimod i de forestillinger der dannes omkring indvandreres arbejdskraft i det danske samfund”. (Specialesynopsis, fundet på Foreningen Nydanskers hjemmeside)

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 4. Velfærdsstatstype og arbejdsmarkedsbarrierer Diskrimination som barriere? Diskrimination forekommer sandsynligvis i et vist omfang. Diskrimination ser ikke ud til at kunne forklare forskellene med hensyn til arbejdsmarkedsintegration mellem forskellige velfærdsstatstyper. Nannestad (2004), Jensen & Hummelmose (2007): når der kontrolleres for uddannelse, danskkundskaber og socio-demografiske faktorer, findes der ingen systematisk forskel mellem danskere og immigranter m.h.t. sandsynligheden for at være i beskæftigelse og med hensyn til lønindkomst. Taler imod systematisk diskrimination.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 5. Universelle velfærdsstater og det egalitære dilemma Arbejdsmarkedsintegration af immigranter rejser et særligt problem for universelle velfærdsstater. Universelle velfærdsstater er egalitære: progressive skatter og indkomstoverførsler. Arbejdskraftimmigration virker som en skat på ikke-mobil indfødt arbejdskraft: løneffekt på konkurrenceudsatte grupper. Hvis immigranterne er lavtuddannede, falder skatten på de lavtuddannede indfødte: immigration bliver lig med en regressiv skat, i strid med den universelle velfærdsstats egalitære målsætning.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 5. Universelle velfærdsstater og det egalitære dilemma Hvad kan der gøres for at undslippe dilemmaet? Lukke for immigration af lavtuddannede? Problem: gælder den universelle velfærdsstats egalitære ethos kun for egne statsborgere? Beskytte de indfødte lavtuddannede på arbejdsmarkedet: Bevare høj mindsteløn: reducere konkurrencen. Anbring mange immigranter på permanent offentlig forsørgelse, som finansieres gennem progressive skatter. På denne måde kommer immigration til at virke som en progressiv, snarere end en regressiv, skat.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 5. Universelle velfærdsstater og det egalitære dilemma Er arbejdsmarkedseksklusion af lavtuddannede immigranter den universelle velfærdsstats måde at løse det egalitære dilemma på???

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 6. Konklusion Velfærdsstatstype og (inden for og på tværs af velfærdsstatstyper) velfærdsstatens generøsitet påvirker arbejdsmarkedsintegrationen af immigranter. Resultaterne er bedst i de meget lidt generøse residuale og sydeuropæiske velfærdsstater og dårligst i de mere eller meget generøse centraleuropæiske og universelle velfærdsstater.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 6. Konklusion Der kan peges på en række faktorer og mekanismer, der frembringer dette resultat. Negativ selvselektion af immigranter. “Moral hazard”: incitamentsproblemer. Adgangsbarrierer.

Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration 6. Konklusion Sammenhængen mellem velfærdsstatstype og arbejdsmarkedsintegration af immigranter skyldes næppe en enkelt faktor, men snarere et samspil mellem flere af dem.