Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet Gældskriser 1.

Præsentationer af emnet: "Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet Gældskriser 1."— Præsentationens transcript:

1 Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet Gældskriser 1

2 Spørgsmålene Hvad er baggrunden for krisen? Hvem har egentlig skylden? Hvad er konsekvenserne? Nu og på længere sigt, Danmark og Europa Hvad er det for noget? Er der en ny verdensorden eller er alt ved det gamle? 2

3 Hvad taler vi om? Grundlæggende, to problemer Likviditet – kan man betale sine regninger nu og her? Solvens – kan man nogensinde betale? Hvis man bliver insolvent? Bailout eller bankerot Uanset hvad man kalder det, misligholdelse pga. insolvens er bankerot 3

4 Baggrunde 4 Forskellige grunde i forskellige lande Krisestart i USA Nye finansielle instrumenter og government failure Krisestart i Europa Afsmitning og afsløring af problemer

5 USA 5 Startproblemer Store budgetunderskud – Irakkrigen, almindelig uansvarlighed, finanspolitisk stimulus Ejerskabspolitik skaber dårlige lån Derivater, CDS osv. Faciliterer hvad der synes som en adækvat risikodækning Særligt Fannie og Freddie køber subprime lån

6 USA’s boligboble 6

7 Europas baggrund 7 Nationale forhold Vulgær-Keynesiansk finanspolitisk tænkning i Sydeuropa Uansvarlighed – this time is different EU-forhold Euroen skaber en forventning om yderligere integration og dermed moral hazard-problemer

8 Moral hazard 8 Paul Krugman (sjovt nok): Forklaring på den asiatiske krise i 1997-98 Implicit bailout-løfte i flere asiatiske lande Når forventning om redning ændrer incitamenterne Valg mellem en sikker og en risikabel investering Normalt vil man kræve højere afkast på den risikable, men med en bailout bærer man ikke de fulde omkostninger hvis de fejler -> mere risikoadfærd og højere kurser på risikable aktiver

9 Bailout – explicit og implicit 9 Explicit Politikere har troværdigt lovet eller lovgivet Implicit Markedet forventer, at en bailout er i politikeres interesse Frygt for systemisk kollaps Løftestang for ønskede reformer Hvad er troværdigt?

10 Troværdighed 1 Strøm af fremtidige betalinger Afhænger af overskud – nødvendige for at betale tilbage Overskud kan komme fra: Nedskæringer og skatte- og afgiftsstigninger Økonomisk vækst – giver flere penge i kassen og mindsker det relative problem 10

11 Troværdighed 2 Er landet en risiko? Afhænger af Muligheden for at betale tilbage – kan man nogensinde finde pengene? Villigheden til at betale tilbage – er det sandsynligt, at det politiske system tager de nødvendige beslutninger? Derfor er kreditvurdering ikke kun en regnskabsøvelse Kan sende stærkt upopulære signaler om vurderingen af et lands politikere 11

12 Hvor stort er gældsproblemet? 12

13 Budgetunderskud 13

14 Obligationsrenter 14 Prisen for at låne / genfinansiere lån Afhænger af risikoen og alternativinvesteringen Alternativet er oftest tyske obligationer – men måske ikke længere? Risikopræmien Hvad er risikoen for at landet ikke betaler og at andre heller ikke gør

15 Hvor store er renteproblemerne? 15

16 Lande uden problemer 16

17 Siden euroens introduktion 17

18 Siden krisens start 18

19 Lande med problemer 19

20 Lande med problemer 20

21 Lande med problemer 21

22 Lande med problemer 22

23 Default risiko? Tiårs lån: Hvad betaler man i alt: Tyskland, Danmark: 20% (renter og renters rente) PIIGS Portugal: 242% (64% risiko) Irland: 97 % (38% risiko) Italien: 93 % (37% risiko) Grækenland: 581% (82% risiko) Spanien: 71% (29% risiko) 23

24 Konsekvenser på længere sigt 24 Lande med solvensproblemer (Grækenland) Ingen evne eller villighed til nedskæringer Stigende udlandsgæld pga. konkurrenceevne Eneste mulighed: Devaluering, dvs. forlade euro Problemlande Reformer – primært arbejdsmarked – og nedskæringer Andre Hvordan undgår man en transfer union i EU?

25 I Danmark 25 Flere spørgsmål Var vi polstret godt nok? Var bankpakkerne en god idé? Har Finansiel Stabilitet været en god idé? Er vi færdige med krisen?

26 Dansk konkurrenceevne (REER) 26

27 Bankpakker og FS? 27 Spørgsmålet er, hvad der var sket uden dem Det ærlige svar: Vi ved det ikke Muligvis nok at sikre almindelige indskud? Har FS blot udskudt fallitter med offentlige midler? Har bankpakkerne udskudt en restrukturering af den finansielle sektor?

28 En ny verdensorden? 28 Nej Alt er ved det gamle – This Time is Not Different Indtægter og udgifter skal stadig balancere Ja Krisen har afsløret svagheder EU er ikke længere opdelt Øst-Vest, men Nord-Syd (igen)