Digital Content Creation Perspektiver fra Buckingham &Erstad.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning i teori
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Sociale medier og læring
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Digitalisering og medialisering
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
”Dannelse af faglige sociale netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier”
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læreprocesser med filmfortællinger
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Nye teknologier og digitale læremidler - dansk
Biblioteket som arena i viden- og oplevelsessamfundet
1 It-tanker for fritidsdelen. 2 Læse & sprogpolitikken •It-strategi kobles på sprog- og læsepolitikken for fritidsområdet, således at den bliver et delelement.
Didaktisk design – digitale medier den
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Gruppe - Hvidovre. Information og kommunikation Formålet er at fremme informationen og kommunikationen mellem de to institutioner og gøre børnene og de.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Fagets formål, fokus og fagmål
Unge og undervisningens medialisering
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
En ny model for bibliotekernes rum
Forskningsperspektiver på læremidler
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Digitalisering og medialisering
Børn og unges sociale liv online Og hvilken rolle spiller læreren?
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Børn og unges sociale liv online
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Børn og unges sociale liv online
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Rikke Christoffersen UC Syddanmark.  at kvalificere den studerendes færdighed i at producere digitalt læremiddel til danskfaget på baggrund af fagdidaktiske.
Planlægning, proces og evaluering
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
Forsat arbejde med Indiens døtre og emnet læring
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
Tanken efter dig – leg og læring i det sociale internets tidsalder Lotte Nyboe Spinderihallerne Torsdag den 9. februar.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Film- og mediearbejde i folkeskolen Tilgange, overvejelser og perspektiver.
Fra praktik til universitetsopgave Kapitel 12. Agenda At koble teori og praksis Mål for praktikopgaven Typiske krav til praktikopgaven Hierarkiet for.
”Filmen er et af vor tids vigtigste kulturelle udtryk
Kurset i fase 1 er 2-delt:  I første del og som introduktion præsenteres du for definitionen af Flipped Learning. Og du præsenteres for en didaktisk skitse.
It i folkeskolens matematikundervisning
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Projekt: Koncept til formidling
Remixkultur 2 Kommunikation/IT.
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Digital Content Creation Perspektiver fra Buckingham &Erstad

THRU YOU

Nyt paradigme? • Buckingham: Fokus på medieundervisning (mediepædagogik)  produktion og analyse! • Media literacy som kerneelemenet i uv • Er der behov for at gentænke fundamentale mål og metoder i mediepædagogik og – didaktik i relation til indhold og iscenesættelse? • Does the age of ”Media 2.0” require ”Media Education 2.0?

”Altings genopfindelse” • Det vi gør i skolen, skal have relevans for elevernes hverdagsliv • Hverdagsliv = web 2.0, netværk, foto- og videodeling, blogging, podcasting, machinima, mash up, brugergenereret indhold, online spil og SNSmachinima • De ser også stadig tv og læser bøger! lærerne har mistet evnen og legitimiteten til at undervise • En ”new media”- påstand at lærerne har mistet evnen og legitimiteten til at undervise, med mindre vi: downloader, deler, ripper, brænder, sms’er, netværker, finder på og producerer indhold.

Kritiske pointer og spørgsmål • Har der nogensinde været en fælles (medie-)kultur? • Er den opvoksende genration allerede i stand til at skabe mening i, deltage og producere indhold til nettet med kvalitet og kritisk sans? • I givet fald, - hvad skal eleverne lære og hvad skal vi undervise dem i?

Media studies 2.0 • Teknologisk determinisme – At ny teknologi automatisk skaber sociale forandringer – At unge med teknologiens udvikling automatisk bliver ”medie-literate”, altså kyndige og erfarne brugere – Essentialisme, eksotisk opfattelse af unge – Overser diversitet og uligheder

”Creating content” • 0,16% UPLOADER MATERIALE til YouTube – Og det består ikke udelukkende af selvproduceret indhold – Langt de fleste er (stadig) konsumenter – Stadig lang vej til den radikale demokratisering af medieret kommunikation

Deltagelse • Sociale forskelle – Unge kvinder dominerer indenfor blogging-genren – Unge mænd dominerer videodelings-tjenester – Hvis du producerer eller deler indhold, er du højst sandsynlig forstadsteenager med rige forældre – Socialt udsatte grupper har pc’ere, men ikke kompetencer til at skabe indhold – Mulighederne for online deltagelse ser ud til at skabe større social ulighed

• Loser-generated content • Web 2.0 som en del af en større bevægelse mod mere individualisering, selvovervågning og selvfremstilling i identitetsdannelsen i et neo-liberalt forbrugersamfund

Realisering af potentialer udligne uligheder i mulighederne for deltagelse • Skolen bør spille en ledende rolle i bestræbelserne på at udligne uligheder i mulighederne for deltagelse i et fremtidigt demokratisk samfund • Kulturelle kompetencer, sociale færdigheder og viden – Networking, samarbejde, at kunne lokalisere information, interaktion med andre, dømmekraft, argumentationsevner og kritisk tænkning

Skitser til praksis • Et stort vidensfelt omkring medier, -funktion, -industri, - historie, -brug og effekt i samfundet • Fokus på økonomiske, sociale og kulturelle dimensioner i relation til medier (medialisering) to reflect and analyze • ”learners do not develop critical literacy just through the experience of reading and writing: they have to step back from immediate experience in order to reflect and analyze” (299) • Teori-praksis-problemet! (fra kritisk analyse til kreativ produktion) • Produktion, erfaring, kommunikation, forståelse, refleksion

Konkrete forslag • Skab en ny trailer til en gammel film der matcher en aktuel (defineret)målgruppe • Cut-and-paste-literacy (Crotner og Erstad) • Læringsmål og teoretisk konceptualisering • Forløb med Missionmaker – 3-dimensionelle spil – Selv om man er en god spiller, er man ikke nødvendigvis en god spil-udvikler! en kompleks analytisk distinktion – At kunne forestille sig en spiller der interagerer med spillet er en sund udfording og en kompleks analytisk distinktion

Refleksion • Diskuter hvilke mediepædagogiske strategier der bør iværksættes omkring fortællinger i en web 2.0-tid • Hvordan sikrer man at eleverne præsenteres for både faglige og mediefaglige udfordringer? • Hvordan arbejde med lærernes legitimitet som undervisere?

PRODUKTION SOM KULTUREL PROCES Fortællinger og genrer

• Arven fra Dadaismen • Sampling-teknikkens forenkling med internettet • Bruger-genereret indhold – stor ståhej! • ”The first generation of digital natives” …. 

At ”læse” og ”skrive” med tilgængelige kulturelle artefakter • Literacy: socialt organiserede praktikker som bruger symbolsystemer og teknologi til fremstilling og udbredelse (formidling) – Literacy er et dynamisk begreb: – En kompetence der udøves i særlige kontekster med særlige formål • Multimodalitet har fokus på udtryk i forskellige modaliteter

At lege med identitet og handlemuligheder • Remix – en nøglefunktionalitet i web 2.0 – Selecting, cutting, pasting and combining semiotic resources into new digital and multimodal texts (bricolage ) – Amateur Amateur – Parkour – Parkour PC ParkourParkour PC • Fra forfatter til ”remix in the wild”

Pædagogik og didaktik irt ”Content Creation” • Digital story telling – Fordomme om de andres liv – Webavis, multimodale kilder og læringsressourcer • Læringsrum med ”Content Creation” naturfagligt • Naturfagligt fokus • iMovie, kreative, eksperimenterende, kollaborative og vidensudviklende processer

Perspektiver • Web 2.0 og digitale værktøjer giver nye muligheder og ændrer vores måde at definere vidensudvikling og – produktion på • Indhold er dynamisk, stammer fra forskellige kilder, remixes til nye kreationer under lærernes vejledning og facilitering, deles med andre (venner og fremmede) og ændrer sig over tid • Læring udvikles mens man skaber indholdet… digitale medier understøtter denne proces • CC giver motivation til læring og brug af kulturelle kompetencer i nye kontekster

Diskussion • Diskutér Erstads perspektiver i relation til udvikling af konkrete forløb med fortællinger og genrer. • Hvordan harmonerer disse perspektiver med den teori I allerede kender?