Misvisning og deviation Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i den flydende og jernholdige ydre kappe dybt under overfladen. Hvis disse indre, elektriske strømme fulgte Jordens rotation slavisk, ville der ikke være nogen forskel på de geografiske og magnetiske poler. Men strømmene følger åbenbart et mere komplekst mønster og er kun i grove træk bundet af klodens rotation. Geologiske undersøgelser viser sågar, at magnetpolerne bytter plads omtrent hver halve million år. Forklaringen på polvendingerne er ukendt.

Misvisning og deviation Jordens magnetisme påvirker kompasset  Jorden er således omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og den magnetiske nordpol ikke ligger på samme sted. Kompassets misvisning er således et udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol. Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”) kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol (og sydpol). Det vil med andre ord sige, at magnetisk nord ikke er det samme som geografisk nord. Den magnetiske nordpol befinder sig i Canada, og der er ca. 10 breddegrader til den geografiske nordpol (fra 80°N til 90 °N). © Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen. Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en polvending, som det tidligere er sket. Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s – 137°51’Ø. Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod ”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod ”retvisende nord”. Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset befinder sig. Den geografiske pol Den magnetiske pol Den magnetiske pol vandrer © Dragør Navigationsskole

Kompasset Et magnetkompas vil pege mod den magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE mod den gegrafiske nordpol (1). Forskellen mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen” ”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset befinder sig. © Dragør Navigationsskole

Magnetisme - Isogoner Det er dog ikke kun den geografiske placering af den magnetiske nordpol, der forårsager kompassets misvisning. Jordens magnetfelt ændrer sig også fra sted til sted af ikke helt forklarlige årsager, men bevægelse af jordens indre flydende masser, jernforekomster i undergrunden osv. bevirker også, at kompasset ikke altid peger mod den magnetiske nordpol. I Danmark er kompasmisvisningen i dag næsten nul (men har ændret sig et par grader over de sidste 10-15 år). <- ISOGON kort I USA og Grønland kan misvisingen være op til 30° (eller mere) og i princippet kan misvisningen være helt op 180°. Nedenfor ses kort med linjer, hvor misvisningen på jorden er den samme. Disse linjer kaldes magnetiske isogoner. Af isogonkortet til højre kan du se at misvisningen i Danmark er næsten lig nul. © Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet Du finder den præcise oplysning om misvisningen i søkortet. I alle søkort er indtegnet en kompasrose med angivelse af misvisningen for det pågældende farvandsområde. Der vil også være angivet, hvor meget misvisningen ændrer sig om året (oftest angivet i bueminutter og med angivelse af referenceåret. Hvis misvisningen ændrer sig meget om året bør man selv udregne den nøjagtige misvisning, hvis kortet er af ældre dag. F. eks. vil en misvisning på 6’ pr. år medføre en yderligere korrektion på 1° (6’ x 10 = 60’ = 1°) over 10 år. Søkort der dækker over et større geografisk farvandsområde kan godt have flere kompasroser og du skal så vælge kompasrosen tættest på dit sejladsområde. Nedenfor (til venstre) er misvisningen angivet til 4°15’ vest (for året 2009) og misvisningen ændrer sig med 8’ (øst) pr. år. Eksempler på angivelse af misvisningen i søkort © Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet Misvisningen for et bestemt områder er ikke konstant, men ændrer si g med tiden. Således har misviningen i Danmark ændret sig ca. 1 -2° over 10-15 år. På tegningen til højre ser du hvorledes misvisningen globalt har ændret sig gennem årerne 1590 – 1990. Opgave: Af nedenstående kompasrose ser du at misvisningen i 2009 er 4°15’ vest. Hvad er misvisningen i 2013? Hvornår er misvisningen nul (hvilket årstal)? © Dragør Navigationsskole

Misvisningen i kortet Svar: Fra 2009 til 2013 er der forløbet 4 år, hvor ændringen pr. år er 8’ øst, dvs. 32’ øst på fire år. Da misvisning ”øst” betyder, at misvisningen vandrer med uret (mod øst), dvs. er positiv, skal den lægges til, således at misvisningen i 2013 er reduceret til 4°15’ – 32’ = 3°43’ vest. 4°15 = 255’ (4x60’ + 15’). 255’/8’ (pr. år) = 31,9 år ~ 32 år. Dvs. år 2041 er misvisningen nul for det pågældende farvandsområde. © Dragør Navigationsskole

Rettelse for misvisningen Misvisningen skyldes som tidligere nævnt jordens magnetfelt. Misvisningen (mv) er vinklen mellem retvisende nordretning (rv N eller R) og den misvisende nordretning (mv N eller M). Mv. kaldes vestlig (v), når M ligger til vest for R, og østlig, når M ligger øst for R. Vestlig mv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen. Østlig mv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen. Man skelner mellem retvisende retning (Rv R), retvisende kurs (RV K - skibets kurs) og retvisende pejling (Rv P) og styret kurs rv (St. K rv - skibets kurs korrigeret for misvisningen, men ikke deviationen). Rv R = mv R + mv (med rigtigt fortegning)  Mv R = rv R - mv Rv K = mv K + mv  Mv K = mv K - mv Rv P = mv P + mv  Mv P = rv P - mv St. K rv = St. K mv + mv  St. K mv = St. K rv - mv

Rettelse for misvisning

Deviationen Et skibs magnetkompas er, udover misvisningen, også påvirket af skibets magnetfelt, som kommer fra skibets jerndele som motor, jernkøl, anker, gasflasker, sceptre, ræling, elektriske installationer og kabler m.v. Deviationen (dv) er vinklen mellem den retning som kompasnålen indtager, når den kun er påvirket af jordmagnetisme, og den retning som kompasnålen indtager, når den også er påvirket af skibsmagnetisme.

Kompaskurs = st. K. dv. Deviationen Også: Deviationen er vinklen mellem misvisende nordretning (M) og devierende nordretning (D). Dv. kaldes vestlig (v), når D ligger til vest for M, og østlig, når D ligger øst for M. Vestlig dv kaldes også (-) fordi kompasset viser for meget og skal trækkes fra kompasvisningen. Østlig dv kaldes også (+) fordi kompasset viser for lidt og skal lægges til kompasvisningen. Kompaskurs = st. K. dv.

Rettelse for deviation St. K. mv. = st. K. dv. + dv (med rigtigt fortegning)  St. K. dv. = st. K. mv. – dv.  Dv. = St. K. mv – St. K. dv.

Misvisning og deviation St. K. rv = St. K. mv + mv St. K. mv = St. K. dv + dv  St. K. rv = St. K. dv + dv. + mv. St. K. dv =St. K. rv. – dv – mv. St. K dv. : Dv :________ St. K. mv : Mv. :________ St. K. rv. :________ St. K rv. : Mv (-) :________ St. K. mv : Dv. (-) :________ St. K. dv. :________

Eksempel på deviationskurve

Eksempel på deviationskurve Et regulært ”symetrisk magnetisk skib” vil have en deviationskurve som den viste. Deviationskurve for et skib der ikke er magnetisk symetrisk, f.eks. en sejlbåd med større påhængsmotor placeret asymetrisk til en af siderne på agterspejlet.