Kompressionsarbejdet på Bornholm

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tryksår – opstår de hos os?
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
8. december 2010 på Egegård Skole
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv
Fra inkontinensproblem til bevilling
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Faldforebyggelsesprojekt
Kompressionsbehandling – hvordan får vi mest kvalitet for pengene ?
Økonomi Budget 2008 & Budgetlægning Budget opfølgning pr •Tilbagemeldingerne fra aftaleholderne om forventet årsresultat, viser.
 Fokuseret behandlingsforløb starter tidligt  Hurtig og god kommunikation uafhængig af tid og sted.  Overblik over patientforløbet.  Unødvendige konsultationer.
Kompression i Sønderborg
Kick off-seminar Billedkommunikationsprojektet
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Hjemmebehandling af medicinske patienter
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Temadag ”Sår-i-Syd” den
Følge- Op.
LYMFØDEM Kompressions/Lymfødem klinikken Videncenter For Sårheling
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Praksis Kommunen modtager en almen genoptræningsplan fra hospital. Er kommunen enig i, at det er en almen genoptræning? Birgit Svarre, afdelingsleder PPR.
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Livskvalitet og kroniske bensårspatienter ”Der er ingen sår der ser godt ud” Haderslev 11. Oktober 2006.
Den Danske Kvalitetsmodel
Hvad er telemedicin og hvordan fungerer det.
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Data fra 1. januar 2010 til 30. juni / 30.sept 2011
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
VEJLEDERNES FORHÅBNINGER FRA BRANDMAND TIL ARKITEKT AFKLARING AF EGEN VIDEN: HVAD KAN JEG? AFKLARING OG AFGRÆNSNING AF ROLLEN KONTRAKT : DIALOG OMKRING.
Sårsygeplejerske Wilja Dam Sårcentret, Hudklinikken, Århus Sygehus
Mål på flere niveauer Centralt niveau: Klare politiske mål for centrale velfærdsområder – og mindre detailstyring. Kommuneniveau: Kommunale mål og ansvar.
Emballage og Transport 1 Fokus på logistik, transport og distribution Modul 2 Teknologisk Institut Emballage og Transport.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Frederiksberg Ældreråd
Bidrag til en fastholdelsesstrategi
Kommunal Faldforebyggelse v/ Hanne Skov, faldkonsulent
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Rolf Jelnes ”Sår-i-Syd”
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Undersøgelse af voksnes smerter efter Tonsillectomi.
Socialudvalget Temamøde 21. september Budgetønske eller spar / lån af eget budget Udbredelse af Længst muligt i eget liv.
Vinterman seminar 2. Maj SIDE 2 Vinterman seminar 2. maj Ca. 85 personer: 34 kommuner (30 Vinterman, 2-Light og 2-Melding) Færøerne Vintercentralen.
Velkommen til Lægedage
Nye ældre – nye muligheder
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
Egenbetaling på sygeplejeartikler til sårbehandling i Odder Kommune.
Visitation i SUF Den Centrale visitation 24. november 2009
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Telemedicin i sårbehandlingen  Def: Levering af sundhedsfaglige ydelser over afstand.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Oplæg.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Organisationen 4 områder med hver sin områdechef: - Plejecenter Øst - Plejecenter vest - Plejecenter vest - Hjemmepleje Øst - Hjemmepleje Øst - Hjemmepleje.
TOTALØKONOMISKE PERSPEKTIVER I UDBUD Odense Kommunes udbud på inkontinensområdet.
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Visiteret tid til hjemmeplejen samt private leverandører
Dorthe Olsen, Risikomanager, Socialforvaltningen.
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Målopfølgning - Social- og Sundhedsudvalget
Præsentationens transcript:

Kompressionsarbejdet på Bornholm Jette Pelle, udviklingssygeplejerske sår og hygiejne 10. Oktober 2011 Temadag Sår-i-Syd

Kompression forebygger venøse sår Udgangspunkt Kompression forebygger venøse sår Sygeplejersker er ansvarlige for at borgeren har optimale kompressionsstrømper Optimering af kompressionsbandager Optimering af kompressionsstrømpearbejdet Optimering af bandager: Oplæring af alle sygeplejersker til korrekt bandagering v hjælp af subbandage trykmålere. Inden og efter optælling af antal venøse sår Optimering af kompressionsstrømpearbejdet: det jeg vil fokusere på Ingen bandagist på øen Overvejet om arbejdet kunne lægges på 1-2 sygeplejersker eller assistenter. Men ønsket den tætte kontakt mellem arbejdet med ødembehandling, sår og strømper

har fået taget mål til kompressionsstrømper i 2010 Strømper i tal 2,15 % af alle bornholmere (= 918) 7% af alle over 65 år (= 677) har fået taget mål til kompressionsstrømper i 2010 Kobling af Danmarks Statistik og analyse i Care omsorgssystem Firmaerne siger det er rigtig mange. Nogle får taget mål på vores lymfødemklinik

14 strømpeuddannede sygeplejersker Efterår 2008 I november 2008 undervist i kompressionsstrømper. Kun disse sygeplejersker tager sig af kompressionsstrømper Tovholder Plejehjem

Strømpeansvarlige sygeplejersker er uddannet til Sikring af afvandet ben Sikring af tilstrækkelig ordination Kendskab til strømpetyper og diverse tilvalg/muligheder Vurdering af insufficiens grad (valg af strømpens stivhed) Vurdering af specielle forhold hos borgeren og dermed behov for strømpetype Præcis måltagning Kendskab til hjælpemidlerne til kompressionsstrømper Vurdering af borgernes mulighed for selv at tage strømper af og på (nu suppleret af terapeuter) Præcis dokumentation Opfølgning hos borgeren og sikring af at strømpen passer

Sagsgang – beskrevet i retningsgivende dokument Løbende bevilling så sygeplejerske de følgende år selv kan bestille hos leverandøren Måske yderligere besøg. Udfordring hvornår har borgeren fået sine strømper. Måske passer de umiddelbart men viser sig at snære efter nogle dage.

Hvert efterfølgende år i aftaleperioden Og bestiller selv indtil ny leverandøraftale

Sygeplejeydelser visiteres i Care Måltagning kompressionsstrømper – 60 min. Kompressionsstrømper 1. opfølgningsbesøg – 30 min Kompressionsstrømper 2. opfølgningsbesøg – x min. 1.377 timer i alt svarende til 413.000 kr. (timeudgift 300 kr)

Dokumentation Kompressionsstrømper måltagning Standard tekst i Care: Mål taget Bestilt: Strømpekvalitet: Størrelse: Længde: Kompressionsklasse: Angiv knæ, lår, lyske, buks: Med/uden tå: Farve: Andre forhold: ------ fortsættes

Dokumentation Fortsat: Leverandør: Hjælpemidler: Papirer er sendt/faxet til Hjælpemidler og Genoptræning Kopi af målskema er lagt i sagsmappe

Dokumentation Standardtekst: Kompressionsstrømper opfølgning: Strømper modtaget dato: Strømperne passer – passer ikke: Evt. problemer: Tiltag: Par nr. 2 er modtaget – bestilt

Tovholder Arrangerer 4 årlige møder (problemstillinger, nye tiltag, aftaler – sagsbehandler deltager) Ensretter og optimerer arbejdsgange Kontakt til leverandører Organiserer firmakonsulenternes besøg Sørger for vidensopdatering og uddannelse af personale: sygeplejersker, plejepersonale (på- og aftagning, vask osv.) Konsulent: telefonisk og ved besøg hos borgere Kontakt til hospitals lymfødemklinik

Gevinster Stort set ingen strømper i skufferne Tilfredse borgere – der bliver ikke givet op Tilfredshed blandt sygeplejersker Godt samarbejde med bevilgende myndighed – hurtig ekspedition Andre typer, anden klasse, tilvalg

Professionelle øjne ser på benene Forebyggelse af sår

Kan vi dokumentere færre venøse sår? Økonomisk effekt?? Mange ældre: Bornholm : 23,17 % over 65 år Danmark: 16,79 % over 65 år Lav uddannelse og lav indkomst: Bornholm: 386.929 kr .gennemsnitlig indkomst Danmark: 446.958 kr. Dvs. Bornholm har betydeligt flere ældre og lavere indkomst end gnst. Kan vi dokumentere færre venøse sår? Bornholm: 1. januar 2011: 41.802 indbyggere, heraf 9.684 over 65 år = 23.17% 2009 gennemsnitlig indkomst = 386.929 kr. (1) Hele Danmark: 1. januar 2011: 5.560.628 indbyggere, heraf 933.781 over 65 år = 16,79% 2009 gennemsnitlig indkomst = 446.958 (1) Der bruges meget tid. Kan det svare sig?

Måske! Venøse bensår i procent af alle bensår: 28 % Opgørelse over sår på Bornholm uge 33 2011: (Hjemmepleje, plejehjem, sårambulatorium, 10 ud af 13 lægehuse) Sår i alt: 157 Bensår i alt: 118 Venøse bensår: 33 Venøse bensår i procent af alle bensår: 28 % Generelle tal siger 60-80% Dvs. sår på sygehusafdelingerne ikke optalt. 3 lægehuse ønskede ikke at deltage Sundhed.dk: lægehåndbogen om ulcus cruris Artikel i Statusartikler 14. febr. 2000 nr. 7 ugeskriftet.dk Finn Gottrup og Tonny Karlsmark