ER DIALYSE ALTID DEN BEDSTE BEHANDLING

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Samtaler om døden Erfaringer fra Gentofte kommunes kompetenceudviklingsprojekt af den basale palliative indsats Inger Hee Ingelise Bøggild.
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Attester Mulighedserklæringer har erstattet sygemeldinger
Enhed for MTV Dialyse ved kronisk nyresvigt – kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? Introduktion Finn Børlum Kristensen Sundhedsstyrelsens.
Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen K RONIKERE PÅ ARBEJDSPLADSEN T EMAGRUPPEN
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Demensredegørelsen 2012 Mikaela Augustussen Sundhedskonsulent Departementet for Sundhed og Infrastruktur.
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Afdeling for Specialfunktioner
Forebyggelse og behandling af obstipation
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Dag 1: Tilstede: AV, MH • – Introduktion, præsentation af undervisere og kursister samt projekttitler • – 09.45Hvorfor er det vigtigt.
Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Billeddiagnostik- en nødvendighed i kræftdiagnostik og behandling
Det primærkommunale arbejdsområde
Dialyse ved kronisk nyresvigt, MTV 2006;8(3). Rapportens praktiske anvendelighed Dansk Nefrologisk Selskab Hans Dieperink 18. januar 2007.
Status Palliativ indsats Danmark
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Det palliative tilbud set fra hospitalsafsnit og basisniveau
Kulturer og værdier i det palliative felt
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Excellent skizofrenibehandling ‘Kroniker’-perspektiv?
Omsorgsetik i klinisk sygepleje - den gode, kloge og rigtige sygepleje
Specialeplanlægning – status og udfordringer Forårsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 6. maj 2009 Adm. direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen.
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
1 Hvordan er forsøgspersonen i et lægemiddelforsøg forsikret?
Brugerinddragelse og palliation
DEN DØENDE PATIENT Anna Weibull Praktiserende læge og
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
At arbejde som repræsentant for DASYS
Seksualitet og hjertesygdom
Fremme af unges mentale sundhed
af den ældre medicinske patient
Behandling i hjemmet København den
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Status over færdige og igangværende kliniske retningslinjer.
Er nutidens kræftsygepleje rettet mod fremtiden FSK Landskursus 8.november 2014 Birgitte Grube European Oncology Nursing Society Past President.
1 Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten Kvaliteten af rehabilitering af patienter med kronisk sygdom Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 1-2 september.
PALLIATIV MEDICIN I PRIMÆRSEKTOREN Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull maj 2009Billede Kim Jørsing.
PALLIATIV MEDICIN I PRIMÆRSEKTOREN
Sådan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede Sådan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede #KroniskFremtid.
Palliation til gamle. Hvordan? Og er det noget vi taler om?
Palliation til gamle Hvordan? Og er det noget vi taler om?
Palliation til ældre med kræft
1 Sygehuset som en helhed I formiddagens program har der været fokus på fælles akut- modtagelser (FAM). Det, at der ændres på, hvordan de akutte patienter.
Kan variation mindske ulighed i sundhed? Torben Mogensen Vicedirektør Amager og Hvidovre Hospital Kvalitetskonference 28. maj 2013.
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/Lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse.
Den palliative sygepleje anno 2016
Palliation til børn og unge
Landskursus for palliationssygeplejersker
Lindrende behanding.
MTV af Demens: Organisation
Oplæg til sygepl der skal udføre samtalen .
Social palliation og rehabilitering
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Planens 4 hovedelementer 1. Et godt arbejdsmiljø kan være med til at
Social- og sundhedsassistent uddannelsen
Præsentationens transcript:

ER DIALYSE ALTID DEN BEDSTE BEHANDLING Marianne Rix Overlæge Nefrologisk Klinik P Rigshospitalet

Hertha, 92 år Diabetes 2 i 20 år, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, osteoporose Fulgt på nefrologisk afdeling siden 2005 Langsomt fremadskridende nyresvigt I understøttende behandling med EPO, blodtryksmedicin, vanddrivende medicin, smertestillende medicin 2009 tales fremtid. Pt ønsker dialyse, hvis nødvendigt. Ikke for sin egen skyld men pga sin handicappede datter der ikke kan klare sig selv. Håber på at få lov at sove ind før dialyse bliver nødvendigt

Definition af Maximal Medicinsk Uræmibehandling og palliation ved kronisk nyreinsufficiens Argumentation for MMU og Palliation Udvikling og implementering af MMU og Palliation i klinikken

Definition

Udvidet betydning af palliativ behandling WHO’s definition af den palliative indsats, dansk version
"at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art". 
 Palliativ behandling til patienter med andre sygdomme end kræft

Rapport udarbejdet af arbejdsgruppe under Dansk Nefrologisk Selskab 2012 Oplæg til udformning af strategi om et nyt emneområde i nefrologi Definition af begreber Erfaring fra England Forslag til organisering Dimensionering Uddannelsesbehov Juridiske aspekter

Introduktion af Maximal Medicinsk Uræmibehandling RTX (nyretransplantation), PD (Peritonealdialyse), HD (Hæmodialyse), MMU (Maximal Medicinsk Uræmibehandling)

Maximal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Hvem Patienter med kronisk nyresvigt (GFR<15ml/min) Svækkede, ældre patienter med høj comorbiditet Hvad Fravalg af Dialyse Bevarelse af nyrefunktion længst muligt Fuld behandling af symptomer på nyresvigt Fokus på livskvalitet Mulighed for at planlægge livets afslutning Mulighed for at fortryde beslutningen Inddragelse af pårørende Hvor Bevaret tilknytning til Nefrologisk Afdeling Samarbejde med primærsektoren

Palliativ behandling (End of Life Care) Hvem Patienter i slutstadiet af MMU Patienter som ophører med dialysebehandling efter eget ønske /vurdering fra behandlerside Hvad Lindrende behandling (kvalme, smerter, uro, åndenød) Psykologisk, social og åndelig støtte Hvor I eget hjem med nefrologisk afdeling som stamafdeling Hospice Nefrologisk afdeling

Argumentation

Hvorfor vælge dialysebehandling For at leve længere For at få det bedre Fordi der ikke er noget alternativ

Overlevelse

Overlevelse Carson R et al, CJASN 2009 Jeg vil gerne have denne figur med. Hvis I gerne vil have det kan figurteksten oversættes til dansk og være en adaptation Carson R et al, CJASN 2009

Symptombyrde ved hæmodialyse Den fulde titel på ophav til denne figur: Murtagh FE, Addington-Hall J, Higginson IJ. Adv Chronic Kidney Dis. 2007 Jan;14(1):82-99.

Symptombyrde ved MMU

Funktionsniveau

Årsager til det accelererede funktionstab Vaskulær sygdom (cerebral, coronar, perifer) og demens bedres ikke af dialyse Fordelene ved korrektion af uræmien kan overskygges af risici ved dialyse (hospitalisering til adgangsvejskirurgi, infektioner, mindre tid til rehabilitering, svimmelhed, krampe, depressive symptomer) Nyresvigt er markør for terminalt multiorgan svigt Dialyse kan forlænge livet men genopretter ikke funktionsstatus

Funktionsniveau

Funktionsniveau

Alternativer til kronisk hæmodialyse Assisteret Peritoneal dialyse Hvis praktisk gennemførligt Tidsbestemt prøveperiode i Hæmodialyse Højest morbiditet og mortalitet de første 90 dage Flest invasive procedurer de første 90 dage Tab af restnyrefunktion så ophør betyder umiddelbar død MMU Palliativ behandling

Udvikling og implementering

Europæiske nefrologers indstilling til MMU ”Conservative care in Europe – nephrologists experience with the decision not to start renal replacement therapy” Van de Luijtgaarden et al,Nephrol Dial Transplant 2013

Model of shared decision making. Muthalagappan S et al. Nephrol. Dial. Transplant. 2013;28:2717-2722 © The Author 2013. Published by Oxford University Press on behalf of ERA-EDTA. All rights reserved.

Screeningsværktøjer til identifikation af kandidater til MMU og palliative behov

Prædiktorer for mortalitet

Prædiktorer for mortalitet

Hvordan udføres MMU Det gør vi allerede….. Helhedssyn på patient og pårørende Tværfagligt team Specialuddannede nefrologiske sygeplejersker Nefrolog Hjemmesygeplejen Praktiserende læge Socialrådgiver Psykolog Præst eller anden sjælesørger Hospice personale

Hvordan sætter vi MMU i system Uddannelse (læger, sygeplejersker) Screening Samtale Samarbejde med flere sektorer Lære af erfaringer fra Palliativ Medicin Lære af UK, Canada, Australien Kliniske Retningslinjer Forskning

Befolkningen bliver ældre Resumé Befolkningen bliver ældre Flere gamle mennesker med nedsat nyrefunktion pga generel slitage Bedre livskvalitet for en del af disse uden end med dialyse Helhedssyn på patientbehandlingen (fysisk, psykisk, åndeligt og socialt) Behandlingssystemet geares til systematiseret MMU og palliativ behandling

Hertha, 92 år Diabetes 2 i 20 år, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, osteoporose Fulgt på nefrologisk afdeling siden 2005 Langsomt fremadskridende nyresvigt I understøttende behandling med EPO, blodtryksmedicin, vanddrivende medicin, smertestillende medicin 2009 tales fremtid. Pt ønsker dialyse, hvis nødvendigt. Ikke for sin egen skyld men pga sin handicappede datter der ikke kan klare sig selv. Håber på at få lov at sove ind før dialyse bliver nødvendigt 2011 indlægges med svær infektion og forværring af nyrefunktionen på lokal sygehus. Tæt dialog mellem lokalt behandlende læge og patientens faste nefrolog til medicinjustering og væskebehandling Sover fredeligt ind uden dialysebehandling