The GreenCarbon Initiative. CO2-binding i mark- og skovsystemer • Udvikling af model tilpasset ejendomsniveau • Godkendelse af modellen som VER- projekt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen
Advertisements

- En historie om kulstoffets rejse
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
DANSK INDUSTRI KONFERENCE
Præsentation af Business Case 22. oktober, 2012
Forbrugerrådet, Settlementet og KFUM’s Sociale Arbejde byder velkommen til konferencen Overgældssætning udfordringer og løsninger •
Forventninger til markedet for brændselsflis Markedsmuligheder for pil
JELD-WEN Danmark og Hærvejsmotorvejen.
29. september 2008 Jasper Hedegaard Bojsen Teknologidirektør Microsoft Danmark Grøn IT.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Ribe Biogas A/S.
Effekt af nye virkemidler
1 Én og én er tre, og jorden den er flad
ITB 2009 Grøn it Mere effekt end du tror …. ITB 2009 It – den ny klimahelt … It har potentiale til at blive klimahelt 2% brug af verdens energi, 5 gange.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Forgasning af affald og biomasse
Klimaændringer – kort version
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
Medarbejdermøde 11. september Orientering om ASB’s strategi og udvikling  Hvordan klarer ASB sig lige nu?  Får vi flere penge og mere plads i.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Prisudviklingen på kort sigt Future markedet.
1 SKAT kommer med ét datasæt: Omsætning for momsregistrerede virksomheder – samlet salg mia Data kan kombineres på flere forskellige måder.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Väder- och Klimatförändringar
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Driftsleder, Løgstør Fjernvarmeværk
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Et grænseoverskridende.
Energi og miljø som drivkraft for vækst og erhvervsudvikling VÆKSTFORUM MIDTJYLLAND byder velkommen til konference:
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Udledninger og råderum
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
©2007 European Parliament, Visits and Seminars Unit MEP Dan Jørgensen February 2010 EU og klimaet – Quo vadis? DIIS
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Frøsektion Dansk Landbrug Bestyrelsens Beretning for 2007
Overvågning, verifikation og rapportering af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Globale temperaturændringer
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Proces for social helhedsplan i Gellerup og Toveshøj Boligsocial leder Henning Winther.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N OG N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser
Behov for drikkevand i Region Midtjylland – udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen.
Præsentationens transcript:

The GreenCarbon Initiative

CO2-binding i mark- og skovsystemer • Udvikling af model tilpasset ejendomsniveau • Godkendelse af modellen som VER- projekt • Salg af CO2-kreditter på det frivillige marked

The GreenCarbon Initiative • Ca 1/3 af stigningen i atmosfærens indhold af CO2 stammer fra LULUCF • Hvis vi øgede biosfærens indhold af kulstof med 12 % ville vi være tilbage på et før-industrielt ppm-niveau i atmosfæren • Klodens terrestriske økosystemer er DNA-kodet for CO2 lagring De 3 Centrale GreenCarbon Teser:

The GreenCarbon Initiative Barritskov - jord Indlejret CO2: 2007: tons 2107: tons 1007: ?? tons

The GreenCarbon Initiative

+ 4 tons CO 2 e/ha/år 1. Fra omdriftsjord til vedvarende græs

The GreenCarbon Initiative

Bevidst arbejde med hydrologi i skov

The GreenCarbon Initiative + 8 tons CO 2 e/ha/år. 3.Ændret vandstand i skov

The GreenCarbon Initiative 2. Øget stående biomasse i skov Nuværende niveau: 195 m 3 /ha=240 t CO 2 e Nationalt gennemsnit: 160 m 3 /ha Mål: 360 m 3 /ha= 450 t CO 2 e over 50 år

The GreenCarbon Initiative

+ 4 tons CO 2 e/ha/år 2. Øget stående biomasse i skov

The GreenCarbon Initiative

Lagringspotentiale: Våde enge 12 t CO 2 e/ha/år Billebanker 1 t CO 2 e/km/år Levende hegn 7 t CO 2 e/km/år Solitærtræer 0,1t CO 2 e/træ/år De øvrige virkemidler

The GreenCarbon Initiative 3650 t CO2e/år = 5,2 t/ha/år Barritskov’s Bruttopotentiale/år

The GreenCarbon Initiative 3050 t CO2e/år = 4,2 t/ha/år Barritskov’s Nettopotentiale/år

The GreenCarbon Initiative Et GreenCarbon Danmark…. Hvor stort er potentialet ? • 2,3 mio ha à 4 tons CO2e/år • 0,5 mio ha skov og haver à 4 tons CO2e/år • 0,1 mio ha drænet skov à 8 tons CO2e/år • 0,2 mio ha ådale à 12 tons CO2e/år • i alt 14,4 mio tons CO2e/år…brutto brutto

The GreenCarbon Initiative Færdigudvikling af model • Øget datagrundlag • Kulstof baseline • Modellering af kulstoflagring • C-tool • Vedmasse fremskrivninger • VER-validering • Omkostningseffektiv monitering

The GreenCarbon Initiative Samarbejdspartnere • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet • Center for Skov og Landskab, Københavns Universitet

The GreenCarbon Initiative Kvalitetssikring af CO2-lagring • Additionality • Baseline • Målbarhed • Varighed • Ejendomsret • Måling / verifikation • Kontraktforhold

The GreenCarbon Initiative Additionality test • Går projektet videre end gældende lovgivning? • Ville det kunne betale sig uden indkomsten fra salget af kulstofkreditter? • Er der betydelige ikke-finansielle barrierer for projektet? • Går projektet videre end sædvanlig praksis på området? • Blev projektet iværksat på en bestemt dato?

The GreenCarbon Initiative • Form: Erhvervsdrivende fond • Formål: At… 1. Fremme videnspredning om kulstofbinding 2. Etablering af best practice og baselines 3. Mødested for udledere og ”indledere” af kulstof

The GreenCarbon Initiative GreenCarbon Initiative

The GreenCarbon Initiative Bestyrelse: •Tania Ellis, MBA CSR-ekspert •Mads Kjær, CEO Kjaer Group •Karsten Koed, CEO Gorm Larsen & Partner •Liselotte Lyngsø, Partner Future Navigator Advisory board: •Ella Heeks, director Abel and Cole, London •Glenn Prickett, CEO, CELB/director Conservation Intl. •Howard Shapiro, director phD UC Davis/World Bank •Jonathan Shopley, exec.director TheCarbonNeutralCompany

The GreenCarbon Initiative

HVEM ER KUNDERNE PT ? I Kassen: Aarstiderne 2000 tons p.a. DHL Express 100 tons i 2007 Dan Jørgensen MEP 15 tons i 2007 Under forhandling: Vækstfonden 50 tons i 2007 Danske Bank x tons i 2008 Rambøll x tons i 2008