Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere”
Advertisements

Temadag om unge og stofmisbrug
Thomas. B. Pedersen Lærer: Martin Glud
Depressioner: Er de sekundære eller primære
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
NICE guidelines ALKOHOLMÅLSÆTNING OG TIDSAFGRÆNSET BEHANDLING
Hvad er alternativet til døgnbehandling? Succes i intensive behandling. Horsens, november 2009.
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Historier fra et demonstrationsprojekt
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Fem Faktor Modellen Anvendt på personlighedsvurdering og behandling af stofmisbrugere.
Vision og strategi for misbrugsbehandling i fængslerne.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Sandheden Den statistiske sandhed Den oplevede sandhed
Relationen i institutionen – MI på MultifunC V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
København Dias 1 Hvad er meningen med behandling? KABS konference ’Stofmisbrug 2008’ Steffen Jöhncke Seniorrådgiver Antropologisk Analyse.
Døgnkonferencen 2009 ”Succes i intensiv behandling” Rundbordsdiskussion: Intensiv behandling inden for murene.
3. N OVEMBER 2009 DØGNKONFERENCE, HORSENS. I NDHOLD Hash- og Kokainprojektet Grupperne Formål Målgruppe Tilgang Udvalgte resultater.
Hvad er misbrug i praksis?
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
TEMA-EVENT OM KØN, KROP OG KOMPETENCER KØBENHAVNS UNIVERSITET 17/11/2010 Uniformerede mænd og maskuliniteter.
Kontanthjælpsreformen
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Effekt og dokumentation i et værestedsperspektiv Mads Uffe Pedersen LVS landsmøde
Effekten af den stoffri døgnbehandling i et system-perspektiv
April 2014 AARHUS UNIVERSITET HVAD SKAL DER TIL FOR AT LØFTE KVALITETEN OG EFFEKTEN AF KOMMUNERNES BEHANDLINGSTILBUD Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning,
Ib Hansen - sept Hvad gør vi? FAB-Ungeafdelingen ”Grundstene”  Helhedsorienteret  Udgangspunkt i den enkelte  Frivillighed.
TB i DK Status 2007 Tuberkulin test og risiko for TB Torgny Wilcke Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital.
Axelborg 27/ A A R H U S U N I V E R S I T E T
Forbehandling til døgnbehandling
Unges brug af stoffer i et multi-dimensionelt perspektiv
Unge, alkohol og stoffer. Organisering – samspil på tværs Det Frie Gymnasium Niels Brock, EUD Hotel- og restaurantskolen Københavns Kommunes Ungdomsskole.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Behandling i Kriminalforsorgen  Rammerne om behandlingen  Behandling i og udenfor fængslerne  Et historisk rids  Behandlingen i dag  Lidt statistik.
Sådan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede Sådan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede #KroniskFremtid.
Sindslidelser og misbrug Temadag for praktikere om behandling og tværsektorielt samarbejde ARKEN
Misbrugsgruppe på sengeafsnit S1/32 i Psykiatrien Syd Baggrund og opstart Gruppen i praksis Udsagn Effekt, udfordringer og udvikling Spørgsmål Misbrugskonsulent.
Hvad er Frederiksberg Kommune for en størrelse – og SSA?
Unge der bruger cannabis
Dialogforum 11. Maj ½ time med dialog vedr. unge med kriminelle handlinger og brug af rusmidler  Hvordan bruger vi hinanden til gavn for de unge?
En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer
P P I I H H L L I I N N K K L L U U S S I I V V EE Unge og rusmidler - brug eller misbrug? Konference – Unges Misbrug Onsdag d. 9. december 2009 Susanne.
AD/HD hos misbrugere AD/HD i kombination med adfærdsforstyrrelser er en væsentlig risikofaktor for udvikling af misbrug. AD/HD har en negativ indflydelse.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns.
Resultater og refleksioner erfaringer med ASI-skemaer Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Model U-turn Konference den 27. april 2015 Unge & Rusmidler –
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Unge og rusmidler - brug eller misbrug? Konference – Unges misbrug Torsdag den 28. januar Ib Hansen Mobil:
DanRIS-Døgn Hvad skal/kan det bruges til Mads Uffe Pedersen 07/
Det Tværgående Gravidsamarbejde ved Inge Olga Ibsen, Overlæge og leder af Familieambulatorierne, Region Syddanmark og Region Hovedstaden Carina Blomholt,
Sociale konsekvenser af hashmisbrug – er legalisering vejen frem eller…? Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen Center for.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
Narkotikaovervågning nationalt og internationalt o Den overordnede narkotikaovervågning i Sundhedsstyrelsen – hvad omfatter den o Det internationale narkotikasamarbejde.
Ny håndbog: Forebyggelse på ældreområdet (Sundhedsstyrelsen d )
Servicestyrelsen og Sundhedsstyrelsens fælles indberetningsportal – hvordan? Sven-Åge Westphalen Chef for Analyse & Data, Servicestyrelsen.
Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov
Dokumentation, evaluering og evidens
Unge og stofmisbrug.
Personlig stof- og alkoholpolitik
Unge og Stoffer et problem… eller?. Unge og Stoffer et problem… eller?
Unge og problemet med misbrug.
Temamøde om social ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Metoden fælles beslutningstagning
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
RRR Modellen.
Præsentationens transcript:

Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling bidrage med?

Det sociale og det medicinske  Social behandling fastholder det sociale perspektiv på et problematisk forbrug af rusmidler mens, den medicinske behandling fastholder det bio-genetiske perspektiv. o Og sådan skal det være.  Men hvad er social behandling egentlig

Social stofmisbrugsbehandling Gennem kommunikation at reducere eller bringe et misbrug/en afhængig- hed af rusmidler til ophør Stabilisering gennem kommunikation kan under visse omstændigheder være social behandling

 Social behandling er en kombination af socialt arbejde og forventningen om effekt opnået gennem kommunikation  Socialt arbejde  Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold.  Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel.  Ved hjælp af sociale teorier griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden.  Principperne for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde (IFSW)  Effekt  Effekt er ”de positive forandringer i klientens stofmisbrug/afhængighed, som med rimelig sandsynlighed kan tilskrives en given social stofmisbrugsbehandling” (jf. McLellan et al. 2007)  Psykoterapi, rådgivning og sagsbehandling eksisterer alle indenfor rammerne af socialt arbejde og kan alle betragtes som social behandling

Hvad er den sociale stofmisbrugsbehandlings genstand (effekter af første og anden orden) Reduktion eller ophør med et problematisk forbrug af alkohol og/eller stoffer Effekter af ’anden orden’ Sociale indsatser der har effekt på de risiko og beskyttelses- faktorer (prediktorer eller indikatorer) der kan knyttes til et problematisk forbrug af alkohol og eller stoffer Effekter af ’tredje orden’ Effekter af ’første orden’

Hvilken position har den sociale stofmisbrugsbehandling

Udviklingen de seneste 10 år Behandlings-population (SIB, DanRIS) Befolknings-surveys (SUSY, AiD, andet) Opioider Amfetamin Kokain Ecstasy Hash

Fremtiden  Substitutionsbehandling er på retur (i dag ud af ca )  Heroin-afhængige erstattes med hash-afhængige  Social behandling vil derfor snart blive det primære tilbud  Medicinsk behandling vil blive knyttet til klienternes psykiatriske belastning  HVAD BETRYDER DET FOR EFFEKTEN

Effekten af alkohol og stofmisbrugs-behandling

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

“In general about 50–60 % of patients begin re-using within 6 months following treatment cessation, regardless of the type of discharge, the patient characteristics or the particular substance(s) of abuse” (McLellan et al. 2004: 449)(15). Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Intet forbrug på et givent tidspunkt

Betyder alt dette…  At social behandling ikke virker?  NEJ….social behandling virker mens den foregår og social behandling virker bedre end ingen behandling.  MEN…  Forskellen i I-Behandlings-Effekt mellem EBM og standard metoder er relativt begrænset  Efter-Behandlings-Effekten for EBM er ofte ikke bedre end Efter-Behandlings-Effekten af standard metoder 3-4 måneder efter behandlingens afslutning. Det afhænger af ’efter-indsats’ og ressourcer.  Blandt EBM findes der ingen over andre.  UDFORDINGEN  At fastholde effekten efter behandlingens afslutning

Det lokale i stedet for det nationale Målgruppe-effekt i stedet for behandlings-effekt Behandlings-systemer i stedet for behandlings-metoder

Behandlings-systemer (ASB-Projektet) Kommunens borgere

Behandlings-systemer (ASB-Projektet) Borgere med behov for rådgivning/behandling Kommunens borgere

Behandlings-systemer (ASB-Projektet) Borgere med behov for rådgivning/behandling Kommunens borgere Rådgivnings/ behandlings- systemet

Behandlings-systemer (ASB-Projektet) Borgere med behov for rådgivning/behandling Kommunens borgere Rådgivnings/ behandlings- systemet Outcome

Behandlings-systemer (ASB-Projektet) Borgere med behov for rådgivning/behandling Kommunens borgere Rådgivnings/ behandlings- systemet Outcome Specifikke INDSATS Før/efter- INDSATS rettet mod behov og risikogrupper Gennerelle INDSATSER

Behandlings-systemer (ASB-Projektet)

Konklusion • Behandling virker bestemt bedre end ingenting • Der findes ingen ’super’ eller ’over’-behandling’ • Effekten af EBM er ofte ikke bedre end effekten af standard- behandling 3-5 måneder efter behandlingens afslutning. • Den store udfordring er fastholdelse af de resultater der blev opnået i behandlingen • Vi bliver nødt til at se mere i helheder (systemer) og målgrupper