Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl. 14.45 – 16.45.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rygevaneundersøgelsen
Advertisements

Forslag til aktiviteter til markering af anti-tobaksdagen WHO’s dag til bekæmpelse mod rygning 31. maj.
Sundhed menneske og samfund
Set i forældreperspektiv
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskole-reformen August 2014.
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
Brændpunkter i fremtidens lokale idrætspolitik IDAN 20. april 2006.
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Regionale kulturaftaler En frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet og en række kommuner; en ’kulturregion’
Dagsorden Generelt om organisationen Varde Kommune
Handicap, idræt og social deltagelse
Forebyggelse af tobaksrygning - Politiske målsætninger og tiltag.
Hygiejne som strategisk indsats
”FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE” 27. FEBRUAR 2013 KONFERENCE TORVEHALLERNE I VEJLE Sund By Sekretariatet.
Sundhed på arbejdspladsen
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Sundhed på tværs - og relationel koordinering
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Nye veje Sundhedscafeen på Greve Bibliotek Formidlingschef Berit Sandholdt Jacobsen DB Kulturkonference - Brande den 16. september 2008.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Resultater og indsatser for projekt Sædding og Ådalen på Toppen
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Målet med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Dagsorden Generelt om organisationen Varde Kommune
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Konference Indsats, udvikling og samarbejde på det sociale område.
Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Master titel: Gill Sans 40pt (ALL CAPS) Brug under titel til: Præsentation holders navn (Gill Sans 19pt) Afdelingsnavn (Gill Sans 15pt) KØBENHAVNS KOMMUNE.
sammen om sundhed Sundhedsforum
Broen til bedre sundhed – fremtidens voksne Borgmester Stig Vestergaard 3. Maj 2013.
Fritidspas.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
KL´s visioner for kroniske patienter
National konference den 3. november 2009 Røgfrihed for alle Tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte v/projektleder Helle Stuart.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Vi kan gøre det sunde valg nemt og fordelagtigt for borgerne.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Fremtidens Børnesundhed Strategisk møde 19. november 2012Fremtidens Børnesundhed1.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2.Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Ny håndbog: Forebyggelse på ældreområdet (Sundhedsstyrelsen d )
Lægeforeningen Lægemøde 2007 Tilbagemelding på workshops om forebyggelse.
‘En bevægende kommune - Bevæg dig for livet’
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Mere MOST - mindre fravær
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Unge & Rygning: Forældres rolle
Præsentationens transcript:

Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl – 16.45

Sundhedspolitik v. Sundhedschef Aase Nielsen

Sundhedspolitisk vision ”Vi trives godt i Struer kommune” Det betyder, •at vi lever et sundere liv •at vi arbejder på tværs af organisatoriske og faglige grænser •at det sunde liv både er en fælles samfundsopgave og den enkeltes ansvar •

Sundhedspolitisk vision •at offentligt ansatte samarbejder med private, lokale og frivillige kræfter samt private virksomheder om at løfte sundheden og skabe sunde rammer •at den enkelte borger tager hånd om egen sundhed •at vi er kendt for at prioritere sundhed og trivsel blandt børn og unge meget højt.

Bærende principper •Borgerinddragelse •Sikker viden •Lighed i sundhed •Organisatorisk forankring •Økonomisk ansvarlighed •Etiske overvejelser

Firkløver-metoden Sundhedsprofil, lokalsamfundsanalyse, fagligt vurderede behov for forebyggelse, problemfelter mv. Økonomiske vurderinger, cost-benefit analyser, effekt vs. omkostning, samfunds- og sundhedsøkonomiske hensyn m.v. Borgernes og politikernes ønsker, mediebevågenhed, nationale behov, puljemidler, lovgivning og aftaler Teoretiske og metodiske vurderinger og refleksioner, forebyggelsespotential e, evidens, bidrag til forskning m.v.

1. Forebyggelse tidligt i livet Struer Kommune vil arbejde for at: •Skabe sunde rammer og gode rollemodeller bredt i kommunens institutioner •Sætte større fokus på tidlig opsporing af helbreds- og sundhedsrelaterede problemer hos børn og unge •Iværksætte målrettede indsatser

1. Forebyggelse tidligt i livet Hvorfor? •Folkesundheden i Struer blandt børn og unge har det ikke godt •Det er nemt at lave forebyggelse og sundhedsfremme i institutioner – senere bliver det meget sværere •Vi kan ikke være andet bekendt •Det betaler sig

2. Røgfri kommune Struer Kommune vil arbejde for: •At alle, der ønsker hjælp til rygestop, kan få en hurtig og professionel støtte og vejledning •At kommunens borgere ikke begynder at ryge •At mindske den passive røg i det offentlige og private rum, specielt i private hjem med børn

2. Røgfri kommune Hvorfor? •Tobaksforebyggelse er den enkeltstående indsats, der bedst kan betale sig af alle, da der er videnskabelig dokumentation for effekt •Kommunen kan spare rigtig mange penge hvis antallet af rygere nedsættes

3. Aktiv forebyggelse Struer Kommune vil arbejde for: •At flere borgere er fysisk aktive hver dag •At flere borgere dyrker idræt eller regelmæssig motion i fritiden •At der er let adgang for alle til at være fysisk aktiv og dyrke motion

3. Aktiv forebyggelse Hvorfor? •Rigtig mange inaktive borgere i Struer •Inaktivitet er en stor trussel mod folkesundheden •Fysisk aktivitet mindsker risiko for en række sygdomme •Overvægtsproblemerne bekæmpes bedst med mere aktivitet •Mange borgere i Struer ønsker at være mere aktive i hverdagen

4. Et godt liv trods sygdom Struer Kommune vil arbejde for: •At borgere med kronisk sygdom får støtte og vejledning til at håndtere hverdagen •At forebygge kronisk sygdom blandt borgere, der har en forhøjet risiko •At forebygge forværring af sygdom blandt borgere, der allerede har en eller flere kroniske sygdomme

4. Et godt liv trods sygdom Hvorfor? •Rigtig mange borgere i Struer har en eller flere kronisk sygdomme •10 % har 4 eller flere samtidige sygdomme •Man kan godt være sund og syg samtidig •Forebyggelse af forværring og bedre egenomsorg sparer kommunen mange penge og øger borgernes livskvalitet

5. Arbejdsglæde og arbejdslivskvalitet Struer Kommune vil arbejde for: •At skabe sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser •At understøtte medarbejdernes muligheder for at mestre hverdagen og arbejdslivets udfordringer •At ansatte oplever arbejdsglæde og arbejdslivskvalitet

5. Arbejdsglæde og arbejdslivskvalitet Hvorfor? •Blandt kommunens 2000 medarbejdere er der hver dag knap 100 sygemeldte •Ved at forbedre medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø kan dette antal nedsættes •Arbejdspladsen er et rigtig godt sted at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme

6. Trivsel og livsglæde Struer Kommune vil arbejde for: •At flere borgere trives godt med det liv, de har •At flere borgere oplever, at de selv kan handle på de udfordringer hverdagen byder

6. Trivsel og livsglæde Hvorfor? •Trivsel og livsglæde er et grundlæggende element i alle borgeres hverdag. •Når mennesker oplever hverdagen som meningsfuld og kan håndtere dagligdagens udfordringer, er det lettere også at håndtere helbredsmæssige udfordringer •Mange unge trives dårligt – særligt i Struer •Mange voksne er ufrivilligt ensomme (20 %)

Arbejdsglæde og arbejdslivskvalitet Et godt liv trods sygdom Aktiv forebyggelse Forebyggelse tidligt i livet Røgfri kommune Bedre folkesundhed i Struer Kommune Mental sundhed