Medier og kommunikation

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Advertisements

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Billedanalyse 1.Præsentation af billedet Indhold Materiale og teknik
90’ernes litteratur og litteratur i det nye årtusinde
Fra formel til funktionel undervisning
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Tegning som billedform der både er aktivitet og produkt
Humaniora.
Hermeneutik og strukturalisme
I det efterfølgende ses på tre forskellige indgangsvinkler i kommunikationen med medarbejderne De tre temaer er Samtalen Synlig ledelse og gennemslagskraft.
Film & medieuddannelsen 2009
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
”Den personlige hjemmeside som fænomen” Oplæg til ”Medier og kommunikation” Flemming Skall 5. September 2005.
Corporate Identity og Branding
A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  1/ Min lillebror og jeg gik en gang ude.
Medier og kommunikation
Værkoplysninger: Til venstre: Niels Lergaard
Nu er vi ved DEL 3 Flere tegn og signaler et tegn (fx et symbol) kan godt bruges som et signal: fx kan dannebrog signalere at at vi nu er i Danmark og.
Danskfaglig metode anvendt i litterære tekster
Videnskabsteori og faglige metoder
NP struktur - Eller hvordan engelsk er nominelt, mens dansk er verbalt.
Naja Marie Aidt Bavian.
Kortfilm – de 7 parametre
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011
Selvfordobling Hegel, Heiberg: Dannelse er en selvfremmedgørelse, en selvobjektivering, hvor man bliver i stand til at erkende sig selv og derigennem overskride.
Tema: Graphic novels Bliv inspireret i temaet på.
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
- et forsøg på en analyse
Animation - en bevægelse der fortæller. “People think of animation only doing things where people are dancing around and doing a lot of histrionics, but.
Grundlæggende kommunikations- og medieteori 1
- En model til at sætte flere vinkler på en tekst
Et mærkeligt skib.
Læring og undervisning Oplæg for Akademiet på Samsø
Billeder af det uvirkelige liv - Gysets univers Tekst: Rikke Schubart: I lyst og død, pp:
Læsekogebog - og navn på realismen. Poesi Hvem er det, der taler i digtet Hvordan er digtets komposition? Hvem tales der til – hvad får vi at vide og.
ER-diagrammer Hvad er det? Og hvad bruges det til?
90’ernes litteratur og litteratur i det nye årtusinde
Metaforik og alternative muligheder
Digitale medier: formidling og design
Læsning.
Service Action Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 ”Servicejournalistikkens opgave er at levere livshjælp til det moderne.
Kortfilm Et overblik.
Medier og Kommunikation, F2005
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Analyse af noveller.
DKM - MedieNoter7 - KBJ1 Mediernes fortællinger. DKM - MedieNoter7 - KBJ2 Bakspejl ’Sprog’ i medierne: verbalsprog og andre udtryk Niveauer af sprog:
Det moderne gennembrud
REPRÆSENTATIONS-SYSTEM
TEKSTER OG KONTEKSTER Peter Kaspersen Har kontekstinteressen taget overhånd? Editor’s Introduction: Is There a Text in This Study? i Research.
Sara Mosberg Iversen, MA Kommunikation Medier og Kommunikation, F2005.
Fortælleren MÅL: Kunne beskrive forskellige fortællertyper og forklare forskellene. Fortællertyper? Hvilken betydning har fortælleren? Hvad kan vi tilføje.
Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv.
Digitale medier: formidling og design 8. marts 2007 Medieanalyse og eksamens- workshop.
12. oktober 07strategi - semiotik1 Semiotik Et grundlag for en alternativ tilgang til organisationer og adfærd i organisationer.
Medier og kommunikation VII Populærkultur. Dagens program Fremlæggelse af gruppearbejde: Gruppe 3, 12 og 11 Eksamen Forelæsning Fremlæggelse af gruppearbejde:
Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte”
Eye track analyser (5) NB: Da der forekommer voldsomme mængder megabyte i billederne til forelæsningen, er her kun de slides, som indeholder tekst; 11.
Opmærksomhed 5. forelæsning, John Paulin Hansen Usability, ITU, 1. oktober 03.
Epik – fortæller - fortællersynsvinkel
Narratologi og yada yada 1.
Opsamling vt2.1-vt2.3 1.Vt2.1: fænomenologi der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) 2.Vt2.2: hermeneutik som.
DANSK Intro Dagens program.
AT dansk 2015 KOMMUNIKATION – MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER.
Modul 2.
Påklædning kommende bestyrelsesmedlemmer Generel del
Titel – Forfatter - Årstal
Novelleanalyse introduktion.
Remixkultur 2 Kommunikation/IT.
Præsentationens transcript:

Medier og kommunikation 30. oktober 2007 Medieanalyse og billedanalyse

Program 10-12 13-15 Runde om eksamensemner Medieanalyse Øvelse: Enten den obligatoriske public service-opgave eller billedanalyse

Analyse Den vellykkede analyse identificerer det særlige ved et værk uden at tabe helheden af syne Analysen afhænger af et vellykket samspil mellem optik, positionering og perspektivering, som leder til selvrefleksion

Typer af tekster Fortælling (fiktion/fakta) Beskrivelse Argumentation En fortælling er en fremstilling af et menneskeligt (eller menneskelignende) subjekt der har et projekt (vilje, ønske, begær), og som gennemlever en kæde af kausalt sammenhængende begivenheder (Gripsrud p. 214) fra ækvilibrium via disækvilibrium til et nyt, anderledes ækvilibrium Beskrivelse Leksika, varedeklarationer, opskrifter, lovtekster mmm Argumentation Politiske taler, domsforhandlinger, læserbreve mm Gripsrud, J. (2005). Mediekultur, mediesamfund (1. udgave). Kbh.: Hans Reitzel. ISBN: 8741224078

Den hermeneutiske cirkel Friedrich Schleiermacher (1768-1834) Enkeltheder forstås i lyset af helheden og omvendt Disse to niveauer kan principielt ikke adskilles og gøres til genstand for selvstændig analyse

Eksempel: En kvinde uden mand er som en fisk uden cykel Detaljer Fisk uden cykel Helhed Kvindekamp i 70erne

Mødet mellem værk og læser To bevidstheder forfatteren læseren Tre tider forfatterens værkets læserens

Forståelse og tolkning Forfatterens og læserens forståelseshorisont skal overlappe for at teksten kan forstås Læseren har ikke frit løb for alternative tolkninger af teksten To typer af tekster Åbne tekster: polysemiske, mange tolkningsmuligheder, eks: Finnegans Wake Lukkede tekster: skematiske og uden mulighed for alternative tolkninger, eks: ugebladsføljetoner Eco, U. (1979). The Role of the Reader. Bloomington: Indiana University Press. Eco, U. (1990). The Limits of Interpretation. Bloomington: Indiana University Press.

Ferdinand de Saussure og strukturalismen Tegnet signifiant (det betegnede) signifier (det betegnende) Forbindelsen er arbitrær og konventionel System Langue: Sproget som system Paradigmatisk anskuelse Anvendelse Parôle: Sprogbrugen Syntagmatisk anskuelse

Tegnet a la Saussure I Signifier/signifant = udtryk Tegn = helheden { Signified/signifié = koncept Tegn = helheden {

Tegnet a la Saussure II ko Tegn = helheden {

Tegnet a la Peirce I Det der står i stedet for noget andet Objekt Interpretant Det mentale billede/betydningen Fænomen/ting i virkeligheden

Tegnet a la Peirce II ko Tegn Men husk at de to billeder også er tegn. Vi kan bare ikke hente koen ind her eller det mentale billede.

Peirce’ Tre forskellige tegntyper Ikon: et tegn der har en vis lighed med det objekt, der står for fx et foto eller en figurativ tegning. Index: et tegn der er direkte forbundet med objektet, fx spor i sandet, som tegn på at nogen har gået der Symbol: et tegn hvis relation til objektet hviler på konventioner, fx at et rødt kors betyder sygehus. Sara Mosberg Iversen, MA

Strukturalistisk narratologi Aktantmodellen Projektakse Transportakse Giver Objekt Modtager Konfliktakse Hjælper Subjekt Modstander Gripsrud p. 225, efter Greimas, A. J. (1966). Sémantique structurale. Recherche de méthode. Paris.

Fortællertyper Subjektiv fortæller (som sig selv) Personlig fortæller (om sig selv) Alvidende fortæller (om alt) Registrerende fortæller (om det hun ser) Synsvinkelbrud (om det hun logisk ikke kan se)

Videnspositioner Fortæller ved mere end publikum og karaktererne (forudsigelse, drilleri) Fortæller og publikum ved mere end karaktererne (slapstick, tragedie) Fortæller og karakterer ved mere end publikum (suspense)

Genre En konvention, som sammenknytter producent og publikum gennem fælles forventninger til værket (eks. genrefilm som western, krimi) Udgør et semantisk/ syntaktisk system (et ”byggesæt”) Genrer udvikler sig bl.a. ved stilistiske eksperimenter (film noir, Sin City), genreblanding (Blade Runner) og genrebrud (Brokeback Mountain)

Julia Kristevas intertekstualitetsbegreb [A] literary text is not an isolated phenomenon but is made up of a mosaic of quotations and […] any text is the ’absorption and transformation of another’ Skelner mellem det symbolske (leksikalsk betydning) det semiotiske (det fortrængte, førbevidste oplevelsesunivers) det poetiske (hvor det semiotiske dukker op og forstyrrer det symbolske) Cuddon, J. A. (1992). The Penguin Dictionary of Literary Terms and Literary Theory (3rd ed.). London: Penguin.

John Fiskes intertekstualitetsbegreb Horisontal intertekstualitet (tekster, som refererer, citerer eller hentyder til andre primærtekster) Vertikal intertekstualitet sekundærtekster (kritik, anmeldelser, journalistik) tertiære tekster (modtagernes ytringer om primær- og sekundær-teksterne) Fiske, J. (1987). Intertextuality. In Television Culture (pp. 108-127). London: Methuen, ISBN: 0-415-03934-7.

Dekonstruktion Derrida: Læsninger af læsninger, som tilsammen udgør værkets tekstur Værket er virkeligheden, det afspejler eller skjuler ikke virkeligheden En dekonstruktiv tilgang indebærer, at tekstens egen autoritet nedbrydes for at give plads til alternative læsninger

Betydning Den denotative betydning = ordbogsbetydning Den konnotative betydning = antydninger/ medbetydninger

To betydningslag Denotativ betydning Konnotativ betydning Sproglige tegn ”Panzani” ”Italienskhed” Billedlige tegn Røde tomater, grønne peber-frugter, hvid parmesan Det italienske flag, ”italienskhed” Forudsætninger Antropologisk viden Kulturel viden

Udtryk og indhold Sprogligt udtryk Billedligt udtryk Udtryk r-o-s-e Billedet af blomsten Indhold Blomster-arten rose Netop denne særlige rose

Rosens navn Det denotative indhold i ordet ’rose’ (bemærk navnet på den ene af de to redaktører!) ”kommer før” de konnotative betydninger Man møder der imod aldrig et bogstaveligt billede i ren tilstand – der er ingen præ-eksisterende, uskyldige, simple billedlige tegn

Billeder af forbrydere Tegning af en mand, der skal henrettes ”En mand, der nu er død, mens han stadig var i live” Tegningen henviser til kunstneren som ophav Fotografi af en mand, der skal henrettes ”Han er død og han skal dø” Billedet henviser til motivet som ophav

Norman Bryson Det diskursive (den minimale genken-delseskode) Det figurale (det virkelighedsrefererende) De ”overflødige” figurale træk producerer virkelighedseffekt

Erwin Panofsky Præ-ikonografiske niveau Ikonografiske niveau genkendelse på baggrund af dagligdags erfaring Ikonografiske niveau genkendelse på baggrund af kulturel dannelse Ikonologiske niveau fortolkning på baggrund af 1 og 2

Wölfflin Individuel stil Regional/national stil Epokal/historisk specifik stil

Riegls modsætningspar Haptisk Objektiv Indre enhed Optisk Subjektiv Ydre enhed

Wölfflins modsætningspar Tegnerisk/ lineært Flade Lukket form Flerhed Absolut klarhed Malerisk Dybde Åben form Enhed Relativ klarhed

Rafael: Skolen i Athen (1509-10)

Pozzo: Den hellige Ignatius af Loyolas triumf og apoteose, loftsmaleri, Chiesa di Sant'Ignazio di Loyola in Campo Marzio, ca. 1685

Paris Match forside

IBM 604 Electronic Calculating Punch with Type 521 Card Reader/Punch, 1948 These are electronic "fingers"... the compact and rugged pluggable units in IBM Electronic Business Machines. Their high-speed counting capacity and amazing accuracy meet the most exacting accounting and calculating requirements of business, industry, and engineering. These "fingers"... backed by IBM service, research, and development... are helping to fulfill production demands with economy of time, materials, and costs.

UNIVAC: You’re trying to divide by zero Payoff: ”So don’t wait until 1957… 1958… or 1959 to cash in on the tremendous savings available to you with the Remington Rand Univac System.”

Værkanalyse, opsummering Værkintern beskrivelse Komposition Tematik Konklusion Værkeksterne overvejelser Samlet vurdering, metarefleksion

Mulige opgavestrategier Institutionsanalyse juridisk økonomisk Indholdsanalyse fiktion fakta Deltagerforskning (tidl. receptionsanalyse) individer fællesskaber Historieskrivning institution, f.eks. public service indhold, f.eks. genre deltagelse, f.eks. ungdomskultur