Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin ? v. specialkonsulent Else Vils, Dansk Svineproduktion, Landscentret

Disposition Udfordringer i fremtidens svinefodring Korn i svinefoder Energi i korn Sortsforskelle i energiværdi i danskavlet korn Protein og aminosyrer i korn Fosfor og fytase i korn Fusarietoksiner i korn Konklusion

Udfordringer i fremtidens svinefodring Tilgodese økonomi, sundhed og miljø Minimere foderpris, kr. pr FE Forbedre foderudnyttelse, FE pr kg tilvækst Minimere N og P ab dyr, ammoniakemission Sikre god mave/tarmsundhed

Status: N og P pr 1,4 DE 06/07 * Ved delvis spaltegulv Antal pr 1,4 DE Foder-forbrug g. råpr. Pr FE g. P pr FE N ab lager Kg/ha* P Kg/ha 6 søer med 25,0 grise, 7 kg 1450 139,5 5,0 140 36 236 smågrise 7,3-31 kg 2,08 163,1 5,4 146 31 47 slagtesvin 31-104 kg 2,87 155,9 4,5 131 25 * Ved delvis spaltegulv

Sammensætning af svinefoder i praksis Optimeres efter billigste FE, hvor alle normkrav er opfyldt Alle normer er angivet pr FE (f.eks. g. ford. lysin pr FE eller g. ford. P pr FE) Eneste krav, der optimeres pr kg er energi: FE pr kg Råvarevalg efter pris, samt min./max. - krav

Korn i svinefoder bidrager med: Energi, FEsv og FEso Protein og aminosyrer Mineraler, herunder fosfor, og fytase Foderstruktur/fibre Sundt foder uden toksiner, væksthæmmende stoffer, salmonella m.v.

Energi i korn, FE 1 FE har samme energiværdi for grisen uanset fodermiddel. Foderforbrug målt som FE pr. kg tilvækst er uafhængigt af foderkombination. Kornart FEsv pr. 100 kg Kg korn til samme tilvækst*) Byg 104 100 Hvede 116 90 Havre 87 120 *) forudsat samme indhold af øvrige næringsstoffer pr FE

Sortsforskelle i danskavlet korn Sortsinfo, 2006. Kornart N FEsv pr.100 kg Vinterhvede 30 112 – 117 Vinterbyg 19 99 – 107 Vårbyg 43 103 – 109 Havre 6 74 – 86 Vintertritikale 111 – 117 Vinterrug 8 111 – 113

Sortseffekt især på EFOS, eksempel Høj (Nathalie) Lav (Nitrogen) Forskel FEsv pr 100 kg 109 102 +7 EFOS 87 83 +4 EFOSi 82 77 +5 Råprotein, % 8,4 8,5 ÷0,1 Råfedt, % 2,3 Råaske, % 1,8 1,9 Eksemplet viser, at EFOS og EFOSi har stor betydning for sortsforskellene Vils et al. 2006

Anvendelse af sortsforskelle Mere energi i kornet betyder, at der skal bruges færre kg korn pr kg tilvækst Til slagtesvin og søer gælder 100 kg korn á 1,10 FEsv ≈ 110 kg korn á 1,00 FEsv Sortsvalg efter FE pr ha Flere FE pr ha ≈ flere kg tilvækst pr ha For smågrise er 100 kg byg á 1,10 FEsv bedre end 110 kg byg á 1,00 FEsv For små grise og med fyldende fodermidler kan mavens kapacitet blive begrænsende Men generelt må vi sige et Fe er den gældende møntfod og har samme værdi til alle

FEsv pr ha, Sortsinfo 2006 Målte sorter Lav Høj Forskel Vinterhvede 9.490 11.300 1.800 Vårbyg 6.050 6.750 700 Vinterbyg 7.210 8.010 800 Havre 3.800 4.510 Triticale 7.910 9.020 1.100 Rug 6.870 8.510 1.600 Årsag : Forskel i udbytte x forskel i energiværdi

Protein og aminosyreforsyning 1 procent protein i vare ≈ ca. 1 kr. pr 100 kg Afhængig af prisforhold og dyregruppe Sortsforskelle tilsyneladende uafhængige af forskelle i energiværdi ? Aminosyrekrav overholdes med lavest muligt proteinindhold p.g.a. sundhed og miljø Byg og hvede: Regressionsligninger for essentielle aminosyrer antages at gælde på tværs af sorter

Eksempel på regressions-ligning for lysin i vårbyg

Fosfor og fytase Fosfor minimeres pr FE ved at maksimere fordøjelighed (p.g.a. miljø) Mikrobiel fytase tilsættes > 90% af svinefoder Der tages ikke hensyn til sortsforskelle i korn Hvedesorter : 850 – 1300 fytaseenheder Vårbygsorter: 750 - 950 fytaseenheder Vinterbyg årets høst: 470 – 760 fytaseenheder Mikrobiel fytase er billigt at tilsætte

Fusarietoksiner skal undgås Muligt tab i soholdet: ÷ 1 gris pr årsso Ved 1000 kg korn pr årsso ≈ 20 kr. pr 100 kg hvede

Fusariemodtagelighed Sortsforskelle – mest dyrkede sorter 10.000 11.000 12.000 13.000 14.000 17.000 18.000 19.000 24.000 35.000 44.000 46.000 115.000 171.000 Ha i 2006 Smuggler 10 20 30 40 50 60 Robigus Hattrick Samyl Opus Abika Deben Symbol Solist Patrel Skalmeje Se også folder for fyrtårnsprojekt Biscay Ritmo Tommi Procent aks med fusarium pl.kongres 2006

Konklusion: sortsforskelle og betydning Praktisk betydning Økonomisk betydning Energi, FE/hkg Ja Optimering 0,8 kr./FE +udbytte/ha Protein og a.s Ja / nej Sundhed 1 kr./pct.enh. Mineraler, P, og fytase Lille Foderstruktur og fibre Nej (?), artsforskelle Ja, koster Sundt foder Stor Aminosyrebehov skal dækkes med lavest muligt niveau af protein i foderet Kræver højt indhold af essentielle aminosyrer pr 100 gram protein Diarrerisiko stiger med stigende proteinindhold Vi minimerer fosfor pr FEsv ved at maksimere fordøjelighed Vi tilsætter fytase til > 90% af svinefoder Mest til varmebehandlet færdigfoder Vi tager ikke hensyn til sortsforskelle Hvedesorter : 843 – 1315 fytaseenheder Vårbygsorter: 750 - 950 fytaseenheder Vinterbyg årets høst: 470 – 760 fytaseenheder Men kun småpenge i at øge fytaseindhold i korn, fordi fytase er billigt at tilsætte

Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin? Sortsvalg efter FE/ha bør implementeres for foderkorn især for hjemmeblandere Sortsvalg som del af risikominimeríng for toksiner Udfordringer: Udnytte sortsforskelle i energiværdi til andre end hjemmeblandere Forudsætter sikre og hurtige analysemetoder (NIRS er muligvis på vej)