International linje en forsøgsordning Hvem er vi? Hvad er det vi kan / vil / skal Internationalt læringsmiljø / flersproget tilgang Fokus den internationale.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
En ny skole.
Advertisements

Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Fremmedsprog og it Bente Meyer, Aalborg Universitet, København,
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
V ELKOMMEN TIL ÅRSMØDE Kollerup Skole Tirsdag d. 11. juni 2013.
Internationalisering i grundskolen
Hjørring Gymnasium.  Samtlige klasser og fremmedsprogsundervisere  Engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, græsk  at udvikle og forfine elevernes.
SØNDERMARKSSKOLEN.
På vej mod folkeskolereformen
Science Class Juelsminde Skole
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Projektopgave klasse.
International Linje.
Fremtidens skole Gruppe 5.
International? Ja tak! Skolelederkursus Herning, 21. September 2005
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
Informationsmøde onsdag 6. marts 2013 kl – Linjemodellen for skoleåret
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Tilsyn Aabenraa Friskole 2012
ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Internationalisering i og udenfor Danmark: Udover studieretningsfagene samfundsfag, matematik og psykologi inddrages andre fag, så oplagte tværfaglige.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Ungdomsudvekslinger med ”Aktive unge”
Tove Heidemann CVU-Sønderjylland Det globale udsyn – hvordan fremmer vi det i skolen ? Sønderjylland i Verden 3. oktober 2006 Tove.
Folkeskolereform på Sortedamskolen
  Anne Holmen Center for internationalisering og parallelsproglighed Engelsksproget undervisning Hvor parallelsproglige.
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Turen går til Kina! - Summer school. Hvad er summer school? For eleverne: årige fra hele området - Klasser på ca. 30elever - Første møde med en.
Gennem RESPEKT ENGAGEMENT FÆLLESSKAB skaber vi tryghed og trivsel, så vi alle kan opnå høj faglighed.
Folkeskolereform 2014.
10.CenterViborg Den individuelle 10CV – og stadig høj prioritering af fagligheden, studiekompetencerne, afklaringen, læringsmiljøet og fællesskabet Nyt.
Lærerprofessionen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Folkeskolereform Politiske mål
Hvad kan jeg efter 10. klasse ?
Konfliktforebyggelse
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Skolereform … og valgmøde Højgårdskolen april 2014.
Pecha Kucha over: Lærer Læreruddannelsen Folkeskoleloven Innovation i lærerfaget Rene , Anne-Louise , Caroline
1. Kommunikation 2. Årets gang – Skole/hjemsamtalerne 3. Prøverne 4. Dansk 1. Den daglige undervisning 2. Afleveringer 5. Matematik 6. Styrkebaseret undervisning.
Obligatoriske fag Dansk A Teknik A Engelsk B Fysik B Kemi B Matematik B Teknologi B Biologi C Kommunikation/it C Samfundsfag C Teknologihistorie C 3 studieret-
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Den internationale dimension i folkeskolen Udsyn – udvikling - bæredygtighed UndervisningsministerietUndervisningsministeriet siger blandt andet på sin.
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
Informationsmøde mandag d. 27. maj 2013
De seks bedste billeder fra gruppen
10. klasse. Faglighed Uddannelses vejledning Oplevelser.
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Vejledning i 9. klasse Kollektiv vejledning i klassen
Vision mission værdier handleplaner
2010 FREMTIDENS LÆRINGSMILJØ Grundskole forløbet Elevens engagement Henrik Jacobsen Universe Research Lab.
Erhvervsplaymaker Hvem, hvorfor og hvordan…. Erhvervsplaymakeren  Hvem er jeg…  Kasper Bech Pedersen  Lærer i 11år, Lyne Friskole, Blåvandshuk Skole.
Lærer- og pædagoguddannelsen på Færøerne Birgir Sondum og Simone Christensen Helsinki 26/04-11 – 27/04-11.
Niveauer i ungdomsuddannelserne  A – Gymnasialt niveau ( 3 år )  B - Gymnasialt niveau ( 2 år )  C - Gymnasialt niveau ( 1 år ) / EUD  D - EUD-fag.
Frederikshavn Kommune 23. nov. 2016
INTERNATIONALISERING I GYMNASIET
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Organisering Sproglærerforeningen er en faglig forening under Danmarks Lærerforening Hovedstyrelsen Fagudvalg: Engelsk Fagudvalg Tysk Fagudvalg Fransk.
Mulighederne i ungdomsuddannelserne - PowerPoint
Præsentationens transcript:

International linje en forsøgsordning Hvem er vi? Hvad er det vi kan / vil / skal Internationalt læringsmiljø / flersproget tilgang Fokus den internationale dimension

Skolens officielle version Målsætning Den internationale linjes målsætning er: at skabe en ny dimension i undervisningen  at introducere en tosproget kultur til unge elever  at udvikle interkulturelle forståelser og kompetencer  at udvikle en naturlig stræben efter ny viden igennem dynamiske undervisningsformer.  at give vores børn flere muligheder i det globale samfund.

Hvilke fag er i spil / lærere på linjen  Engelsk 3  Matematik 4  Biologi 2  Geografi 1  Tysk 4  Klasselærere /typisk danske sproglærere  Faglærere i sprogfagene  3 fremmedsprogede lærere

status Kommunikation  Værktøjer (i høj grad de samme værktøjer som anvendes i IT-klasserne)  Forberedelse til vores udenlandsrejser  Kontakt til vores venskabsklasser  Tværfaglige projekter  I nogen grad – tid til ekstra arbejde på engelsk eller tysk /

INTERNATIONALISERING interkulturelle kompetencer Dannelse Identitet nationalt & internationalt Hvordan

MÅL: Interkulturel forståelse  Nysgerrighed  Åbenhed  Tolerance  Respekt

Fordomme -> <- viden

Den internationale dimension slutmål Viden  Undervisningen leder frem mod at eleverne opnår viden om -  sig selv og egen kultur  egne måder at omgås andre på  kulturbegreber  andre kulturer  livsvilkår i andre dele af verden  demokrati og menneskerettigheder

Holdninger  Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne opnår holdninger vedrørende -  respekt for andre værdinormer  åbenhed over for det ukendte  kulturel indlevelsesevne  omverdensrelationer  mellemfolkelige forhold  selvindsigt og selvværd omkring egen baggrund

 Færdigheder  Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne opnår færdigheder i at kunne –  kommunikere  Formidle fx projekter til vores partnerklasse  føre en åben og fordomsfri dialog  forholde sig kritisk til informationer og udsagn  tage kritisk og konstruktiv stilling til egen og andres rolle i lokale, nationale og globale problemstillinger

Status lodret samarbejde 2010 – dage omkring emnet Life in English /German speaking countries outside Europe Styrke vores egen identitet ved at spejle os i andre nationaliteter Samarbejde på tværs af årgangene – fællesskab :)

Mål: Alle klasser skal deltage i et internationalt projekt (8. klassetrin): Comenius eller Sirius Alle klasser skal have partnere i andre lande som de kan udveksle projekter med Alle 9. klasser skal arbejde med EU Alle lærere på linjen skal have mulighed for at deltage i JOBSWOP Deltage i Springdays (EU oplæg) 2 ture til udlandet ( engelsksproget / tysk)

IT- og medier anvendes som værktøj  Podcast  Webblog  Google Earth  Wiki  Video  Youtube  Twitter  Flickr  FaceBook  Messenger  Skype  I Movie  Moviemaker  PPT

Resultat En lille – men ikke uvæsentlig pointe: Eleverne brokker sig ikke over at skulle skifte mellem fx engelsk og tysk fra lektion til lektion Det er ganske naturligt for dem at veksle mellem sprogene De klarer sig IKKE dårligere i fx geografi / matematik end tidligere De har fået et større aktiv ordforråd i engelsk Styrket deres egen identitet Større viden om verden omkring dem Blevet gode til at formidle

Elevernes udsagn  Trivsel   Fordybelse  Udfordringer (projektorienteret arbejde)  Viden (om verden)  Krav ( mere tid på lektier.. Sprog)  Faglige niveau (boglig tilgang)  Blevet bedre til sprog  Blevet bedre til at fremlægge/ præsentere projekter

Status for os som lærere  Mere homogene klasser  Større faglighed  Højere niveau  Udfordring at samarbejde med lærere fra andre kulturer   Sætter vores forståelse af undervisning i spil  Strukturen / den røde tråd  Samarbejde på linjer / årgange  Motiverede elever