Rummelighedens rammer - ansættelsesmuligheder for personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning Oplæg ved Karen Tinggaard og Maja Rosenstock Gå hjem-møde d. 30 november 2004

Agenda •Undersøgelsens formål, baggrund og metode •Lovgivningen for personer med nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale årsager og forvaltning af lovene •Hvad kan gøre ansættelser af personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning særligt vellykkede?

Undersøgelsens formål -at belyse de særlige forhold for ansættelse af personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning; •Hvor kan der med fordel rettes en indsats inden for lovgivningen og forvaltningen af lovene? •Hvad kan vi lære af de gode historier fra arbejdspladserne?

Undersøgelsens baggrund •Regeringens handlingsplan ”Flere i arbejde” •Tidligere undersøgelse fra SFI

Undersøgelsens metode Kvalitativ metode: •Interview med 19 konsulenter i forhold til lovgivningen og forvaltningen •Interview på 7 arbejdspladser i forhold til hvad vi kan lære af de gode historier

Karakteristik af undersøgelsesområdet: •Kompleks lovgivning •Mange professionelle aktører og projekter •Store forskelle mellem personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning. => Hvor kan der med fordel rettes en indsats?

Muligheder og barrierer i lovgivning og beskæftigelsesindsats Mange muligheder før ansættelse, indslusning og under ansættelse => Behov for  koordineret beskæftigelsesindsats  forankring af viden

Personlige forhold med betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet •Store forskelle i arbejdsevnenedsættelsen => •Behov for specialviden blandt professionelle

Arbejdsevnenedsættelsens (u)synlighed •Beskæftigelsesindsatsen kan med fordel tilrettelægges, så der er:  Tid til afklaring  Information

Sociale kompetencer i forhold til at begå sig på en arbejdsplads •Der kan med fordel etableres lovhjemmel til ansættelse af en støtteperson  som permanent ansættelse  mentor til personer i fleksjob

Uddannelse •Der er behov for øget viden om muligheder for støtte under uddannelse i form af:  Specialpædagogisk støtte  Særligt tilrettelagte AMU-kurser  Særligt tilrettelagte efteruddannelsesforløb •For personer med nedsat arbejdsevne af psykiske eller sociale årsager uden uddannelse kan det evt. være en fordel hvis isbryderordningen også omfatter dem.

Hvor kan der med fordel rettes en indsats? •Lovgivning:  Mulighed for ansættelse af støtteperson  Mulighed for mentor til personer i fleksjob  Mulighed for at benytte isbryderordning for personer uden uddannelse •Beskæftigelsesindsats:  Behov for specialviden  Behov for koordinering  Behov for tid til afklaring  Behov for forankring af viden  Behov for inddragelse af uddannelsesområdet

Besøg på syv arbejdspladser – hvad kan vi lære af de gode historier? •En antikvarisk boghandel •En medieproducent •Et tømrerfirma •En kommuneskole •En mindre produktionsvirksomhed •En stor produktionsvirksomhed •En forskningsinstitution

Hvad kan gøre ansættelserne særligt vellykkede? •Etableringen •Indslusningsperioden •Hverdagen •Fremtiden

Hvad kan lette etableringen? •Arbejdsgiveren føler et socialt ansvar •Der bliver banket på døren •Ansættelsen er udgiftsneutral

Hvad kan lette indslusningsperioden? •Kollegaerne er med på idéen •Kollegaerne får ordentlig information •Arbejdsopgaverne bliver tilpasset •Forventningerne bliver afstemt

Hvad kan lette hverdagen? (1) •Papirarbejdet må ikke være en byrde for arbejdspladsen   •Samarbejdet med kommunen fungerer!!

Hvad kan lette hverdagen? (2) Arbejdspladsen er indstillet på, at ansatte har særlige behov: •Den ansatte kan i relation til arbejdslivet mangle visse sociale kompetencer  Arbejdspladsen har overskud og pædagogisk indsigt •Den ansatte kan mangle evnen til at tage initiativ...  Den ansatte hjælpes i gang med opgaverne... •Den ansatte kan have et langsomt arbejdstempo og/eller opfattelsesevne...  Arbejdspladsen sætter tid af...

Hvad kan lette fremtiden? •Hjælp til at sikre den ansattes fortsatte kompetenceudvikling •Større ensartethed i sagsbehandlingen •Arbejdsgiverne sikres fortsat økonomisk kompensation •Arbejdspladser, der ikke har prøvet det, skal høre de gode historier

Fordele ved en rummelig arbejdsplads Den ansatte kan: •gøre kollegaerne stolte over at være en del af en rummelig arbejdsplads •give kollegaerne en øget fornemmelse af tryghed •bidrage med en arbejdskraft, der kan være af stor værdi for arbejdspladsen •være med til at aflaste de øvrige kollegaer •udgøre et par udgiftsneutrale ekstra hænder

Interviewer: Manglede du nogle informationer forud for ansættelsen? ”Ikke ud over det med økonomien. Som de så grinede lidt i skægget af bagefter. Det er sådan en vending vi har - de grinede i skægget over, at jeg blev narret … Jeg var vældig irriteret over det dengang. I dag er det lige meget, nu har vi fået det på skinner, nu kører det. Vi har en revisor, og han hjælper mig.” (Arbejdsgiver for en person med sindslidelse) (Arbejdsgiver for en person med sindslidelse)

”Jeg synes, det er utroligt økonomifikseret - deres tankegang. Det synes jeg, det var dårligt…Jeg har været igennem to speciallægeerklæringer og været indlagt i en lang lang periode på sygehuset, og jeg har været på arbejdsmedicinsk klinik, og jeg har været scannet, og de kan se, at jeg har så og så store skader - og alligevel trods så mange uvildige rapporter, der siger sådan og sådan, er det altså – så er jeg kommet ned på kommunen, og så siger de ”neeej, du fejler da ingenting, det går jo godt nu” og ditten og datten. Og så står man der ”hallo!”. Jamen prøv lige at se de rapporter, I har, der ligger der.” (Person med hjerneskade) (Person med hjerneskade)

”Nu har jeg et problem i dag – jeg har svært ved at hitte på noget. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har hulens svært ved at finde på noget mange gange. Og det brokker Ole [arbejdsgiveren] sig kraftigt over. Han siger: ”Brug dog din fantasi”, for på mange andre områder, der har jeg masser af fantasi. Hvorfor det i den grad går i stå på mig, når det er jobbet det drejer sig om, det ved jeg ikke.” (Person med sindslidelse) (Person med sindslidelse)

”Nogle gange når han kommer, der er jeg også nødt til at sige ”jeg kan ikke hjælpe dig i dag, vi må vende tilbage til det i morgen”, hvis jeg har travlt. Fordi jeg ved, at det nytter ikke noget at sige ”hov vi skal liiige, ja tju hej du gør sådan der”. Det går ikke med Lars. Så skal man hellere sige ”vi tager den i morgen.”” (Kollega til person med hjerneskade) (Kollega til person med hjerneskade)

”Hvis ikke du har tiden til at sætte dig, og har overskuddet til når der kommer 20 spørgsmål fem gange – og det skal du have ikk’ – ellers så duer det ikke. Der tror jeg bare, at der har ikke været det overskud i afdelingen, så der er en, der ligesom har kunnet sætte sig ned og sætte ham ind i det. Og det tror jeg ligesom er blokaden for, hvorfor han ikke har flere opgaver i dag. For det kunne han sagtens have tror jeg.” (Kollega til person med hjerneskade) (Kollega til person med hjerneskade)