Offer – krænker – frelser Dynamik specielt fokus på krænkere CESA 1. december 2010 Offer – krænker – frelser Dynamik specielt fokus på krænkere

offer det misbrugte barn – far der sex`er – den professionelle Vingeskudt fugl, hajen og englen frelser krænker

Krænker personlighedsstruktur Fremtoning: haj Indre oplevelse: Mærker kun egne behov Bruger hele sin følekapacitet på ikke at mærke sårbarhed Føler mest vrede og raseri Det er aldrig min skyld Du er problemet Hvordan møder vi en krænker – fysisk, kontakt finde den lille sårede angste inde bag trehornet 3

Offer personlighedsstruktur Fremtoning Vingeskudt fugl Indre oplevelse Mærker dine følelser Mærker ikke egne følelser i forhold til reelle behov Oplever sig ansvarlig for både egne og andres følelser og handlinger Jeg er problemet Det er altid min skyld Hvordan møder vi offer barnet – fysisk, posetivreformulering

Frelser personlighedsstruktur Fremtoning: englen Indre oplevelse: Jeg vil hjælpe dig Jeg ved, hvad der er bedst for dig Hvis du ikke vil hjælpes, mærker jeg – utilstrækkelighed eller vrede Hvordan kender vi vores frelser dele og arbejder med dem – hvor kommer de fra osv 5

Offer - krænker – frelser tilknytning Offer: Tilknytningsforstyrrelse i retning af sammensmeltning og tab af selv. Krænker: Tilknytningsforstyrrelse i retning af ikke at være knyttet til nogen. Frelser: Tilknytningsforstyrrelse i retning af en patologisk ”tagen sig af”.

Traume og Udviklingen af personligheden Larson, 2001 Traume Traume Traume Traume Eva Hildebrand, Ikast Brande d. 21. januar 2008 7

Krænker personlighedsstruktur Krænkeren er skadet i sin kærligheds evne. Omsorgssvigtet er så tidligt og svært, at han/hun ikke har kunnet skabe illusionen om et godt objekt. Krænkeren er magtfuld – urørlighed og under- kontrolleret. Han/hun er ok, mens verden er forkert. Er omnipotente/narcissistisk i forsvaret og indre oplevelse – det, verden, og omgivelserne der er noget i vejen med – ”deres skyld (eller din skyld)”. For Krænkeren er den mest kendte følelse vrede, og den værste er magtesløshed. Krænkeren har for lidt energi i overføringen på en pædagog( faren for pædagogen er at overmande krænkeren)

Krænker personlighedsstruktur Det er vigtigere for mig, hvad jeg har brug for, end hvad du har brug for. Jeg er vigtig – du er ikke vigtig. Jeg er ikke ansvarlig for noget. Det er ikke mit ansvar, det har aldrig været mit ansvar, og det vil aldrig blive mit ansvar.

Offer personlighedsstruktur Offerstrukturerede mennesker er overkontrollerede og undermagtfulde Bruger ”Værnmagt” Almagt – Værnmagt – Afmagt 10

Offerpersonlighedsstruktur Offerstrukturerede mennesker er overkontrollerede og undermagtfulde (bruger værnemagt) Vil i kontakten med andre mennesker koncentrere sig primært om at tilfredsstille virkelige eller opdigtede behov hos andre Offerstrukturerede har for meget overføring/forventning til terapeuten, faren for terapeuten er – at ville ”redde” klienten Bliver af og til ”afmægtige -eksplodere” (krænker siden) hvis de oplever sig udnyttet for meget. Vivian Hansen og Pia Reumert Wied 11

Frelser personlighedsstruktur Fremtoning: englen Indre oplevelse: Jeg vil hjælpe dig Jeg ved, hvad der er bedst for dig Hvis du ikke vil hjælpes, mærker jeg – utilstrækkelighed eller vrede Hvordan kender vi vores frelser dele og arbejder med dem – hvor kommer de fra osv 12

Kontakten i en familie der udvikler en overachiever Far og mor er i henholdsvis offer og krænker spidsen Barnet bekræftes primært for at handle på forældrenes behov – og holder sig fra afgrunden Barnet har nogen positiv tilknytning til både offer og krænker Barnet ”løser tilknytningen” ved ikke at mærke egne behov Barnet har tidligt ”besluttet” hverken at ville være offer eller krænker Så snart et behov stikker næsen frem, bliver det lig med offer-forælderen – den ene vej mod afgrund Eller en grænse skal sættes lig med vrede og krænker forælder –den anden vej mod afgrunden 13

Kendetegn ved overachiever ofre Har ikke oplevet barndommen som barn seksuelt, psykisk, emotionelt misbrug, patologisk afvisning og ekstrem forældre narcissisme Identitet udvikles gennem ”at gøre” og ikke ”at være” aktiv og involveret Smerte og sårbarhed er dissocieret – fremstår stærk og sikker Livslang følelse af ”ikke at passe ind” Få hvis nogen tætte venskaber Energi opbygges gennem patologisk ”tagen sig af” 14

Hvad overachieverbarnet lærer i sin opvækstfamilie Et barn kan ikke lære at modtage, når hun alene kender at undvære. Et barn kan ikke elske som ligeværdig partner i en verden, hvor hun ikke har nogen beskytter og ingen venner. 15

Incest familietypologi Kærligheds- baseret Erotisk- Vredes- Raseri- Positiv intention Negativ intention Objekt forbindelse Ingen objekt forbindelse Objekt forskydning Ikke voldelig Ofte voldelig Kan være livstruende Magt motiv minimalt Magt motiv muligt Magt motiv tilstede Magt motiv primært Den individuelle psykopatologi er ikke kritisk Den individuelle psykopatologi almindeligvis ikke kritisk Den individuelle psykopatologi kan være kritisk Den individuelle psykopatologi er kritisk og primær Krænker perspektiv – hvilken funktion har overgrebene? Familieperspektiv – hvordan er dynamikken/kontakten i familien – hvordan er forandringspotentialet? Det misbrugte barns perspektiv – hvordan forstår barnet overgrebene? 16

”skabelon” til intervention Offer, konstant arousel handle/vælge, kan ikke regne med sine følelser Krænker, ingen arousel angst, skuffelse, svigt, kan ikke mærke sine følelser Frelser, både og arousel, følelser fra traume indkapslet Empati Observerende jeg Differentiering Analyse Hypotesedannelse intervention 17

Hvordan skal man møde traumatiserede børn? Der skal være forudsigelighed, rutiner, en følelse af kontrol og stabile forhold med støttende mennesker grænser Nogle børn søger kontrol ved at gentage det kaos, som er bekendt for dem, og andre ved at fremprovokere den traumatiske hændelse for derved at få kontrol over den, når den foregår. Analyse forstå barnets handling som bedste beskyttelse mod indre ubærlige følelser Derefter skal der gentagne genkald af små doser af traumet sammen med en kontrol til for at hele. Bygge nye lyskæder Barnet skal altid være i kontrol af de situationer, hvor traumet bliver aktiveret. Sikker base 18

Hvordan skal man møde traumatiserede børn? Man skal ikke skynde sig med at lave traume debriefing – det kan i virkeligheden være skadeligt, hvis det blot gentager historien. Det kan ofte være bedre med små minutter af terapeutiske oplevelser i begyndelsen. Krop, rytme, sikkerbase Det er mennesker, og ikke teorier som forandrer mennesker. 19

Pædagogens opmærksomhed på sit indre Åndedræt Hjerterytme Følelsesresponser impulser Tanker Respons 20

Dissociative personlighedsstruktur Fremtoning: kamæleon Indre oplevelse: kan ikke huske, at jeg følte mig forstået af dig i går I dag oplever jeg kun, du vil skade mig kan ikke bruge mine erfaringer fra andre gange jeg var vred eller forvirret Det er enten eller Du er forkert eller jeg er forkert Hvordan møder vi en borderline

Borderline peronlighedsforstyrrelse kaldes i dag emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse I borderline ser vi på en struktur hvor personen er henholdsvis 50% krænker og 50 % offer

Hvad indeholder skaden og hvorfor Undersøgelser viser at for det meste ligger en alvorlig traumatisk hændelsetil grund Seksuelle overgreb Vold Indespærring Alvorlige tab Bortadoptering børnehjem

Hvad indeholder skaden fortsat Ved borderlineforstyrrelser finder man ofte en meget narcisistisk forælder De to rædsler – kontakten til mor er rædselsvækkende – opslugthed – forladthed Panikken ”livet på spil” PTSD

BORDER LINE FORTSAT INDbygget stabilitet i strukturen, som gør den svær at arbejde med Splitting som primær forsvarsmekanisme offer/krænker Splittet mellem idealisering/devaluering Projektiv identifikation Acting-out ofteselvskadende