Frivilligt arbejde Resultater fra Frivillighedsundersøgelsen Den danske del af Johns Hopkins

Indhold Nogle definitioner Sammenligninger Data Frivilligt arbejde Hvad? Hvem? Hvorfor? Opsamling

Definition af den frivillige sektor Består af organisationer (foreninger, selvejende institutioner,fonde) Som er private/ikke-offentlige Som er non-profit Som er selvbestemmende Med frivillig deltagelse

Definition af frivilligt arbejde Ulønnet Frivilligt I en organisatorisk sammenhæng, som godt kan være offentlig Til gavn for andre end en selv og den nærmeste familie Er aktiv Ikke krav om hjælpehensigt

Datagrundlag Prækodet spørgeskema – Hopkins Tilfældigt udsnit på 4.000 16-85 årige Telefoninterviews 75 % svar Rimeligt bortfald bortset fra statsborgerskab

Udvikling i det frivillige arbejde over tid Undersøgelse Pct. 1990 Værdius 26 1993 Frivilligt arb./EUROVOL 28 1996 Borgerne om velfærdssamf 45 1997 Solidaritetsus 44 1998 Kulturus 34 1999 38 2004 Frivillighedsus 35

Landesammenligninger Belgien DK Holland Irland UK Tyskl. EURO-VOL 1993 32 28 38 25 34 18 Værdius 1999 29 30 36 16 Hopkins 10 1996 35 2004 11 1994 1997

Spørgsmålets formulering Her kommer nogle spørgsmål om ulønnet, frivilligt arbejde. Frivilligt ulønnet arbejde kan udføres på mange områder. Ofte er det for frivillige foreninger og organisationer, men det kan også finde sted i en offentlig eller privat virksomhed. Ulønnet frivilligt arbejde kan bestå i mange forskellige ting: man kan træne et fodboldhold, man kan også være museumsvagt, samle penge ind, sidde i grundejer foreningen, i skolebestyrelsen, være frivillig på et værested og meget andet. Frivilligt arbejde er ikke den hjælp, du giver til familie og nære venner. Der arbejdes frivilligt på mange områder i samfundet. Arbejder du frivilligt inden for……se næste tabel

Hvor lægges det frivillige arbejde Område Mænd pct. Kvinder pct. Totalt pct. Fritid (kultur og idræt) 21 15 18 Social og sundhed, 4 7 6 Politisk 5 Undervisning og udd. 3 Bolig og lokalsamf. 8 Andet t) I alt 38 32 35

Arbejdsopgaverne – i befolkningen M pct. K pct. Alle pct. Udvalg ol. 21 16 18 Administr. Praktisk 25 22 24 Info Kampagne 13 11 12 Uddan. 8 10 Social kontaktpers 1 2 Andre kontaktpers 9 Rådgivning ol 4 3 Skaffe midler

Gns. timeforbrug blandt de frivillige til frivilligt arbejde inden for den sidste måned Fritid 17 timer Social Politik 15 timer Udd. 8 timer Bolig/lokalsamf. 7 timer Andet Samtlige

Værdier/holdninger Hvis ikke interesse for politik – 22 pct. udfører friv. arb. Hvis meget interesseret – 46 pct. Hvis sjældent i kirke – 33 pct. Hvis i kirke ofte – 50 pct. Tillid til staten spiller ingen rolle. Tillid til frivillige organisationer gør.

Ressourcer eller strukturer 1 Mænd lidt mere aktive end kvinder – især idræt. De 30-49 årige de mest aktive, men de unge (16-29 år) følger pænt med. De yngre er relativt aktive på fritidsområdet, de ældre på det sociale område. De unge har det gns. højeste tidsforbrug på 20 timer, hvor de 30-49 årige har 15 timer.

Ressourcer eller strukturer 2 Arbejdsmarkedet Lavest aktivitet blandt dem uden for arbejdsmarkedet (27 pct. vs. 40 pct.) – men de lægger mere tid Lavest blandt de ufaglærte (27 pct.) og højest blandt de selvstændige og funktionærerne (ca. 49 pct.). Efterlønnerne relativt aktive (34 pct.), ofte på det sociale område.

Ressourcer eller strukturer 3 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse – 25 pct Faglig eller kort videregående – 35 pct Lang videregående – 45 pct

Ressourcer eller strukturer 4 Statsborgerskab/fødeland Relativ lav aktivitet mht frivilligt arbejde blandt ikke-vestlige statsborgere (10 pct.) og blandt personer med et ikke-vestligt fødeland (20 pct.)

Strukturelle Forældre er de mest aktive – især fritid og uddannelse Bopæl i kommunen i mere end 5 år fremmer deltagelsen

Hvad ”fremmer” deltagelsen Stiger med alder, indtil man bliver ca. 40 år Mænd laver oftere frivilligt arbejde end kvinder Stiger med uddannelse Arbejder over 40 timer ugentligt. Boet mere end 5 år i samme kommune. Bopæl i provinsen i modsætning til hovedstadsområdet. Hyppig kirkegang. Meget interesseret i politik Tillid til frivillige organisationer Frivillige i familien Dansk eller vestligt statsborgerskab.

Arbejdets rammer Arbejdet udført for: Pct. af de frivillige Frivillig organisation/forening 69 Selvejende institution 18 Det offentlige 17 Privat virksomhed 5 Andet 6

Anledninger 1 12 Pct. af de frivillige Blev valgt/opfordret 56 Egen interesse/pårørendes situation 53 Medlemskab 17 Måtte gøre noget 18 Ønske om socialt fællesskab 12 Job/uddannelse 6 Tid til overs 5 Medier 3 Andet 4

Anledninger 2 De lidt ældre opfordres eller vælges De unge melder sig af interesse Køn gør ikke den store forskel Høj jobstatus øger sandsynligheden for at blive opfordret

Grunde til ikke at arbejde frivilligt blandt de ikke-frivillige Ikke tid – hellere bruge tid på noget andet 66 Ingen interesse 17 Ikke spurgt 11 Sygdom eller handicap 9 Andet 8 Ydre rammevilkår 2 Dårlige erfa med frivilligt arbejde 1

Opsamling på frivilligt arbejde De ressourcestærke er de mest aktive, de findes især på kultur, idræt, fritid. De sidder i bestyrelserne, er gået ind i arbejdet, fordi de er blevet opfordret – men de har et tidsproblem. De ressourcesvage er i ringere grad aktive. De findes især på det sociale område, og udfører i højere grad praktisk arbejde. De er sjældnere blevet opfordret – de bruger mere tid.

Regelmæssig praktisk og økonomisk hjælp til nogen udenfor husstanden Praktisk hjælp 52 pct. 15 t/sidste måned Økonomisk hjælp 17 pct. 1.000 kr./sidst måned

Fremmende faktorer Praktisk hjælp Økonomisk hjælp Til 40 år Til 60 år Faglig uddannelse På arbejdsm. Høj indkomst Ikke børn under 18 Kirkegang Kirkegang. Politisk interesse Pengegaver Ikke tillid til staten Friv. Socialt arbejde Ikke vestligt statsborgerskab

Pengegaver til en frivillig organisation indenfor det sidste år 68 pct. Af befolkningen – især til sundhed og internationale aktiviteter Gns. 1.100 kr. – halvdelen under 300 kr. Kvinder oftere end mænd Ressourcestærke Aktiv i det civile samfund Politisk interesse, kirkegang Tillid til organisationer

Sektorens status Store politiske forventninger til alternative løsninger på velfærdsområdet Satsen på partnerskaber med det offentlige og det private Med respekt for organisationernes uafhængighed? Presses af markedsgørelsen/NPM