Kroniske sygdomme I almen praksis.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Registrering diagnoser og cancer
Advertisements

Hjerte-kar sygdomme Det SYGE hjerte.
Hæmaturi Hvem skal ikke udredes..
20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.
HJERTESVIGT PÅ DAGSORDENEN
Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner
FISKEOLIE OG NYREINSUFFICIENS
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Væske- og elektrolytbehandling af børn
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Test.
Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Temadag Funktionelle lidelser.
Ældre kontra unge Ældre over unge Atypiske sygdomsmanifestationer
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Ældre kontra unge Atypiske sygdomsmanifestationer
. Vejledning til udfyldelse af screeningsskema og sundhedskort Bemærk: trin 3 og 4 i algoritmen side 14 udføres kun på afsnit P202, P402 og P601. Screeningskema:
Rationel behandling af Diabetes mellitus type II
FEDME-EPIDEMIEN OG HVORDAN DEN TAKLES I ALMEN PRAKSIS
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Type 2 diabetes Senfølger
Ældre kontra unge Geriatrisk udredningsprogram Ældre over unge
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Ældre kontra unge Ældre over unge Atypiske sygdomsmanifestationer
Hvad er geriatri? Ældres reaktion på sygdom
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
73-årig mand indlagt til elektiv PCI på CX og LAD.
Store Praksisdag 3 februar 2011 Diabetesteam i Almen praksis Praktiserende læge Michel Kjeldsen og Konsultationssygeplejerske Pia Matthiesen.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Hypertension 2005 Hans Ibsen 29. April Det danske Blodtryk Uerkendt! Underbehandlet!
A-kursus i Urogenital Radiologi 2012
Risikofaktorer som effektmål
Symptomer ved HJERTESVIGT
TROMBOSEPROFYLAKSE Hvorfor. Hvem. Hvad og hvor meget
HJERTEREHABILITERING
Hvordan kan jeg som personale inddrages i kvalitetsarbejdet og datafangst i min praksis? XMO-BRUGERFORENINGS ÅRSKURSUS 2013.
Hjerte-kar sygdomme Rygning.
Angstens ansigt Smiler man mere efter endt psykoterapeutisk behandling? Marianne Lau. Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Svarafgivelse af laboratoriesvar i din praksis
Risikofaktorer
‘Retorik om KOL og rygning’
Facilitator projektet
Observation og behandling af pt med GI blødning
Udredningsretten De medicinske specialers udfordring.
Sekundære hovedpiner Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med.
Lars Buch Bevægeapperatet
Vælg layout 1. Højre-klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Godt at vide om antidepressiva Medicinen begynder at virke.
Velkommen til Lægedage
Kronikerforløb i Aabenraa Kommune. Indhold Hvilke forløb har vi? Kom godt i gang! Cases med borgere og forløb med: Type-2-Diabetes Kronisk Obstruktiv.
Hjerte & Kredsløb.
SØVNAPNØ OG TRANSPORT Professor dr. med, og forskningschef Lise Tarnow
Medicin
Rationel behandling af Diabetes mellitus type II
Hvad kan jeg opnå ved træning?
REGION NORD Organisation af arbejdet med Rationel Farmakoterapi.
’Rationel Farmakoterapi’
Diabetes 2 udredning MÅL blodtryk KONS 1 Screenings konsultation
temamøde om rationel farmakoterapi antidiabetika
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Følgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011.
Brystsmerter Høj-risiko patienter Høj-risiko patient for NSTEMI/UAP Typiske brystsmerter med eller uden EKG- forandringer Atypiske brystsmerter og EKG-forandringer.
Rejseforsikring – sygedækning under rejser Rejseforsikringer EU Blå Kort Nordisk Konvention Forhåndstilsagn ved kendt sygdom Afbestillingsforsikring.
Etniske minoriteter på op gangen, en udfordring?
Hortons hovedpine Dansk Hovedpinecenter
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Motions virkning på insulinfølsomheden
Præsentationens transcript:

Kroniske sygdomme I almen praksis

Dagens program Kort om kronisk sygdom. Hypertension. Pause. Diabetes incl. dyslipidæmi FROKOST!!

Kronisk sygdom Gr. Chronikos, vedr. tid Kroniske sygdomme har en eller flere af følgende karakteristika: De er varige, efterlader blivende følger, skyldes ikke-reversible patologiske forandringer, de kræver en særlig rehabiliteringsindsats eller må forventes at kræve langvarig overvågning, observation eller behandling.

Kroniske sygdomme Type 2 diabetes Hjerte-kar sygdomme KOL Osteoporose Astma-allergi Muskel- og skeletlidelser (ex. Arthrose) Div. psykiske lidelser Visse kræftformer

Problemets omfang 1/3 af befolkningen lever med en el. flere kroniske sygdomme. 80% af de samlede sundhedsudgifter går til behandling af kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsens rapport ”Kronisk sygdom 2005”: Almen praksis er gennemgående tovholder! 54% af konsultationerne i praksis omhandler de 8 folkesygdomme.

HYPERTENSIO ARTERIALIS.

Hypertension CASE Kirsten 62 år. Tilflytter, stresset arbejde som bogholder. Kendt med hypertension. Beh: Norvasc 10mg*1, centyl m. KCl*1. Desuden Simvastatin 40mg*1 Ses 1. gang juni 10: BT 170/90. Drøfter stress. Skal på efterløn sommeren 11 August 10. BT 170/90. Kolesteroltal 4,3. Tillægger Cozaar 50mg*1. Pt. går ned i tid. Oktober 10: BT 170/85 EKG ia, puls 77. Går ned i tid Dec. 10: BT 170/85. Dec. 10: Døgn BT: Dagtid 128/75, nat 105/61. Middel BT 120/69

Hypertension Essentiel hypertension Definition: Forhøjet BT uden kendt årsag. 1 million danskere har forhøjet BT. 98% af disse har essentiel hypertension. Giver øget risiko for apoplexia cerebri, myocardieinfarkt, hjerteinsufficiens mv. For hver 2 mm Hg fald i systolisk BT vil risikoen for apoplexi falde med 10% og med 7% for iscæmisk hjertesygdom

Hypertension Symptomer og objektive fund. Ofte ingen symptomer. Hovedpine, hjertebanken, dyspnø, næseblødning (ofte kun ved svær hypertension). Anamnese: Fam.disp., rygning, alkohol andre sygdomme. Objektivt: Forhøjet BT.

CASE Karen 60 år Rask, ikke ryger BT 160/75 Yderligere undersøgelser? Behandling?

Hypertension Øvrige undersøgelser Blodprøver: Væsketal, Hgb, diabetesscreening, TSH, Lipider. Urinstix for protein og blod. EKG. Rtg. Thorax. Hjemme-BT målinger, døgn BT-målinger (obs. ligger ca. 5/5 mm Hg lavere en kons.BT). NB! White coat hypertension ses hos ca. 20% (oftalmoskopi).

Risikovurdering

Mål for behandling < 80 år: <140/90 >80 år: <150/90 DM, nyresygdomme mm.: <130/80 Iskæmisk hjertesygdom: <130/80 DM m. mikroalbuminuri: <125/75 Sænkes BT til normalt niveau elimineres hele overrisikoen for apopleksi, men kun en del overrisikoen for iskæmisk hjertesygdom Kilde: Dansk hypertensionsselskab april 2012

Hypertension Non-farmakologisk behandling Rygestop Reduktion af alkoholforbrug Vægttab (DASH-diæt) Fysisk træning (½-1 time 2-4 gange/uge) Lav-intensitetstræning er bedre end højintensiv træning. Effekt: 5-10 mm Hg. (Saltrestriktion) Effekt 2-4 mm Hg hos personer med hypertension og som har højt til saltindtag, som reduceres til 5 g/dag

Hypertension Farmakologisk behandling Hvornår behandling startes afhænger af graden af hypertension, øvrige risikofaktorer, motivation mv. Iflg.. Dansk kardiologisk selskab (2012) er der frit valg mellem: Diuretika Thiazider ( Centyl Mite, Centyl m. KCl.) Spironolakton (Spirix). Calciumantagonister (Norvasc, Amlodipin, Zanidip, Isoptin, Plendil m.fl. ACE-hæmmer (Corodil, Enalapril, Capoten, Ramipril). Angiotensin II hæmmere (Cozaar). NB! Betablokkere ikke længere 1. valg. (Atenolol, Selo-zok).

Hypertension Thiazider Godt valg hvis der samtidig er behov for en diuretisk virkning, ved hjerteinsufficiens, KOL Startdosis: Centyl m. KCl 2,5 mg*1 Slutdosis: 2,5-5 mg. dgl. Problemer: Hypokaliæmi, stigende S-urat, nedsat glucosetolerans (obs. metabolisk syndrom), stigende LDL. Impotens!

Hypertension Caliciumantagonister. I praksis anvendes primært Gr. II. God hvis der samtidig er behov for angina profylakse el. ved perifer arteriosklerose. Startdosis: Norvasc 5 mg.*1 Slutdosis: Norvasc 10mg*1 Problemer: Ødemer

Hypertension ACE-hæmmere God hvis der samtidig er diabetes og/el. hjerteinsufficiens. Startdosis: Corodil 5-10mg.*1 Slutdosis: Max. 20mg*2 Problemer: Obs. nyrefunktion, dvs. kontrol Se-creatinin 2-4 uger efter behandlings start og ved dosisøgning. Vær obs. ved se-creat. stigning >30%. Obs. Hyponatriæmi. Hoste ses hos 5-10%

Hypertension Angiotensin II hæmmere Som ACE-hæmmere Startdosis: Ex. Cozaar 50 mg.*1 Slutdosis: 100 mg.*1 Problem: ?

Hypertension Betablokkere Anvendes primært, hvis der samtidigt er iskæmisk hjertesygdom. Startdosis: Atenolol 50 mg.*1 Slutdosis: 100 mg.*1 Problem: Ofte bivirkninger med træthed, svimmelhed, kølige ekstremiteter. Diabetogen OBS. Samtidig KOL.

Hypertension Kombinationsbehandling. De fleste med hypertension har behov for minimum 2 slags medicin for at få blodtrykket tilstrækkeligt lavt. Ofte større effekt af 2 præparater i mindre dosis end 1 præparat i høj dosis. Færre bivirkninger ved kombinationsbehandling. Compliansproblemer.

Hypertension Kombinationsbehandling 2 ACE-hæmmer + Thiazid evt. kombipille. ACE-hæmmer + Calciumantagonist. Evt. 3 stof-behandling m. ovennævnte 3 stoffer. Evt. kan der yderligere tillægges betablokker. Er der utilstrækkelig effekt fortsat, da overvej henvisning, revurdering af diagnosen mv., ny døgn BT.

TYPE 2 DIABETES MELLITUS.

Diabetes CASE Poul Erik 61 år Symptomer: Træthed, hvidlige belægninger på penis. Mulige diagnoser??????

Diabetes CASE fortsat Øvrige Anamnestiske oplysninger: Ryger 30-40 cigaretter dagligt. Drikker typisk 3 øl dagligt. Øvrige objektive undersøgelser: Vægt 95 kg, højde 176 cm. BMI 30,7 BT: 165/95

Diabetes CASE fortsat Parakliniske undersøgelser: HbA1c: 58 mmol/mol Totalkolesterol 4,1 mmol/L LDL-kolesterol 2,0 mmol/L Triglycerid 2,80 mmol/L U-Albumin-creatinin ratio 281 mg/g EKG:Ia

Diabetes CASE fortsat HVAD GØR VI ???

Type 2 diabetes Epidemiologi Findes erkendt hos ca.250000 danskere. Findes uerkendt hos ca.150000 danskere. Incidensen stigende. Debutalder typisk 60-65 år. 80% af de diagnosticerede er overvægtige. 50% har ved debut ledsagende komplikationer.

Type 2 diabetes Symptomer/screening Oftest ingen symptomer. Evt. symptomer: Træthed, tørst, utilsigtet vægttab, gentagne infektioner. Obs. pt. med iskæmisk hjertesygdom, hypertension, dyslipidæmi. Familiær disposition. Tidligere gestationel diabetes. Rygere, overvægtige.

Type 2 diabetes Undersøgelser

Type 2 diabetes Behandlingsmål Pt. stratificeres til enten niveau 1 (alm. kontrol hos e.l.) el. niveau 2 (intensivering af kontrol hos e.l.) og evt. videre henv. til forløb i DM-amb. (niveau 3).

Type 2 diabetes Behandling Livsstilsændringer: Rygeophør. Regelmæssig motion. Varieret, kalorie- og fedt-fattig kost. Vægttab hos overvægtige. Medicinsk behandling.

Type 2 diabetes Dyslipidæmi Niveau 1: LDL < 2,5. Niveau 2 (andre risikofaktorer) LDL < 1,8 Livsstilændringer, men ved utilstrækkelig effekt i løbet af 3-6 måneder suppleres der med medicin ved tot.kol >4,5mmol/L, LDL>2,5 Statiner, typisk Simvastatin 40mg.*1 dgl. Er målet ikke nået da i stedet Zarator 80mg*1 alternativt supplér med Ezetrol 10mg.*1. Problemer: Bivirkninger, pris. Ved bivirkninger da evt. Pravacol (vandopl.) alt. Crestor 10mg*1-2 ugentligt. Forprøver: ALAT, som kontrolleres igen efter en mdr. Ved muskelsmerter mål CK og sep. hvis >*5 i forhold til normalværdien

Type 2 diabetes Hypertension Niveau 1: <130/80, ved nefropati (makroalbuminuri ratio >300mg/g) 125/75 Livsstilsændringer. Ved utilstrækkelig effekt efter 3-6 måneder, da medicinsk behandling ACE-hæmmer el. AIIA-hæmmere er 1. valg. Ved nyrepåvirkning da behandling uanset blodtryksniveauet.

Type 2 diabetes Hyperglycæmi – individuelle mål HbA1c < 48 mmol/mol Kan tilstræbes de første år efter diagnosen er stillet. Forebygger senkomplikationer. HbA1c < 53 mmol/mol: risikoen for hypoglycæmi vs. risikoen for mikrovaskulære komplikationer. HbA1c < 58 mmol/mol: Hos pt. med svingende BS og tendens til hypoglycæmi, lang varighed af diabetes og makrovaskulære komplikationer. HbA1c 58-70 mmol/mol Hvis formålet alene er symptomfrihed.

Type 2 diabetes Hyperglycæmi Livstilsændringer, samt metformin senest 3 mdr. efter diagnosen er stillet uanset niveau af HbA1c.. Metformin (Glucophage,Orabet) 1. valg. Mindsker risikoen for kardiovaskulære komplikationer. Obs. ældre over 70 samt pt. med nedsat nyrefunktion. Startdosis 500mg*1-2. Dosisøgning over uger indtil målet er nået. Max. 1g.*2 (3) Sulfonylurinstoffer (Diamicron) Dosis 30 mg start. Kan øges med 30 mg om mdr. til slut max. 120mg. OBS. hypoglycæmi. Hurtigt aftagende effekt, vægtøgning

Type 2 diabetes Hyperglycæmi Glitazoner: Nedsætter insulinresistensen: Actos. Fordele: Effekten holder længere end metformin og SU Ulemper: Vægtstigning, væskeretention, obs. hjertepatienter. Kombipræparater Metformin+noget mere:Janumet, Eucreas GLP-1-analoger (Victoza, Byetta .m.fl). Fordele: Hurtig effekt, vægttab(nedsætter appetitten), ingen risiko for hypoglycæmi Ulemper: Adm. s.c, kvalme, usikkerhed ved langtidsbeh. DPP4-hæmmere Galvus, Januvia m.fl. Fordele: Vægtneutral, ingen risiko for hypoglycæmi Ulemper: Usikkerhed ved langtidsbeh., obs. hj.pt. Pris! Insulin

Type 2 diabetes Hyperglycæmi Vis skema

Type 2 diabetes Øvrig behandling ASA 75 mg*1 dgl. hvis samtidig kendt hjerte-kar-sygdom. Urin-albumin-kreatinin ratio < 30 mg/g Årlig øjenlægekontrol Jævnlig behandling hos aut. fodterapeut. Kontrol hos e.l.