Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

HJERTESVIGT PÅ DAGSORDENEN

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "HJERTESVIGT PÅ DAGSORDENEN"— Præsentationens transcript:

1 HJERTESVIGT PÅ DAGSORDENEN 2014-2018

2 Hjerteforeningen vil gerne…
..REDDE FLERE HJERTESVIGTPATIENTERS LIV OG GIVE DEM BEDRE LIVSKVALITET Sætte hjertesvigt på dagsordenen Øge kendskab til symptomer på hjertesvigt Bidrage til hurtig udredning og igangsættelse af behandling Forbedre livskvaliteten og nedsætte dødeligheden. Kampagne 2014 – 2018 med oplysning og aktiviteter landet over Mere om kampagnen i slutningen af oplægget

3 Danskerne har brug for mere viden
Kun hver 10. dansker kender de typiske symptomer på hjertesvigt åndenød der tvinger én til at sidde op samt ekstrem træthed timer efter kortvarig aktivitet Mere end hver 3. mener, at betegnelsen hjertesvigt er det samme som hjertestop Hjertesvigt forveksles med astma af hver 4. dansker Og derfor har mange patienter ikke fået stillet diagnosen Undersøgelsen er udført for Hjerteforeningen i April danskere i alderen år er adspurgt og interviewet. Konsekvensen i værste fald – for sen behandling og for tidlig død!

4 Hvordan ser det ud i Danmark
Ca danskere har fået diagnosen kronisk hjertesvigt og er i behandling, danskere har symptomer på hjertesvigt uden at være i behandling Årligt er der ca indlæggelser 6,5% over 45 år har symptomer på hjertesvigt 10% over 65 år har symptomer på hjertesvigt 20% af alle danskere udvikler hjertesvigt De har fået diagnosen og er i behandling. Forekomsten af hjertesvigt er stigende. Øges med alderen – for gruppen over 65% er forekomsten ca. 10%. 20% af danskerne udvikler hjertesvigt på et tidspunkt i løbet af livet – altså hver 5. dansker. Hjertesvigt forveksles med astma af hver 4. dansker. Størstedelen ved ikke, at hjertesvigt er en kronisk sygdom Kun hver 10. ved at åndenød, der tvinger én til sidde op og ekstrem træthed mange timer efter kortvarige aktiviteter er typiske symptomer på hjertesvigt. Årligt er der ca indlæggelser som følge af hjertesvigt. Antallet er næsten fordoblet de sidste 8 år. Indlæggelserne er fordelt på personer, hvoraf de er førstegangsindlæggelser De er fordelt således, 60 % i aldersgruppen 75 år og +, 23 % i aldersgruppen 65–74 år, 16 % i aldersgruppen 35–64 år og 1 % er under 35 år. Hjertesvigt er årsag til mindst 5% af alle sygehusindlæggelser i medicinsk regi. Ca. 50% af tilfældene er på iskæmisk baggrund Mere end hver fjerde er døde inden der er gået et halvt år fra deres første indlæggelse mens næsten hver tredje er inden for et år. (Ny faktarapport, Hjerteforeningen 2013) KOL-patienter er ofte hjertesvigtspatienter. Symptomerne ved KOL kan minde om hjertesvigt. Kilde, DCS vejledning, Dansk Cardiologisk Selskab, 2007, Hjerteinsufficiens, Egstrup K, Eiskjær H, Gustafsson F m.fl), Undersøgelse ”Hjertesvigt og symptomer, 853 danskere er adspurgt.

5 Definition Entydig definition af hjerteinsufficiens er ikke mulig, dog enighed om følgende beskrivelse; ”Hjerteinsufficiens er et klinisk syndrom med tegn på væskeretention, åndenød eller trætbarhed, i hvile eller under anstrengelse, og med objektive tegn på reduceret systolisk funktion af venstre ventrikel i hvile.” Dansk Cardiologisk Selskab, DCS vejledning Nr. 3

6 -eller med andre ord… Hjertesvigt er en tilstand hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen. oftest venstre hjertekammer kan også ramme højre hjertekammer Består samlet af symptomer samt objektiv bevis for dysfungerende hjerte Kan opstå pludseligt, men det mest almindelige er, at det udvikler sig over mange år. I gamle dage hed sygdommen vattersot, fordi hjertesvigt jo kan sætte sig som hævede ben på grund af vand i kroppen. Vand som hjertet ikke kan pumpe væk. Dansk kardiologisk selskab: ”Tilstand med kroniske symptomer forenelig med hjertesvigt, oftest dyspnøe, trætbarhed og/eller væskeretention samt objektive tegn på kardiel dysfunktion i hvile; oftest abnorm ekkokardiografi. Eventuel bedring af symptomer ved specifik behandling.” Definition fra dansk kardiologisk selskab, Hjerteinsufficiens er et syndrom bestående af både symptomer og objektive bevis for dysfungerende hjerte. Definition udarbejdet af det europæiske kardiologisk selskab, (Kilde, Hjertesvigt i klinisk praksis” af Finn Gustavsson og Per Hildebrandt) Gennem årene vist sig vanskeligt præcist at definere hvad hjertesvigt er, bl.a fordi opfattelsen af sygdommen har ændret sig betydeligt gennem det sidste århundrede. Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en heterogen sygdomsenhed, der alene har det til fælles at udgangspunktet er en hjertemæssig dysfunktion. (Kilde sundhedsstyrelsens Pakkeforløb ved hjertesvigt,´December 2008) Patienter kan også have nedsat pumpefunktion af venstre ventrikel, men uden det er hjertesvigt med symptomer, dvs. klinisk hjertesvigt. Hjerne, hjerte og nyrer tilgodeses. Hud, muskler og mave-tarm nedprioriteres – heraf diverse symptomer: kuldskær, let trætbarhed og vrøvl med maven

7 Hvilke symptomer kan man have ?
Kortåndethed, irritationshoste, natlig hoste, følelse af ikke at kunne trække vejret helt igennem Væskeophobning - lunger, mave og/eller ben Træthed – uoverkommelighedsfornemmelse Svimmelhed Kvalme, madlede og appetitløshed Svingende vægt, vægtstigning vs. vægttab Nedsat hukommelse, søvnbesvær Hjertebanken, trykken for brystet, cyanose, kuldskærhed Kliniske kardinalsymptomer ved hjertesvigt er åndenød, væskeretention eller abnorm trætbarhed med nedsat funktionsevne. Hjertesvigtspatienter udviser generelt vægtudsving som følge af fluktuationer i kroppens vandindhold.

8 Hvad kan årsagen være? Iskæmisk hjertesygdom
Forkalkning/blodprop i hjertet: 70%, afhængig af risikofaktorer Kardiomyopati: 18% HA: 5% Klapsygdomme: 8%, forsnævring af aortaklap, mitralklap. Utæthed af begge klapper. (Mitralklapperne tvinges fra hinanden ved svær dilatation af myokardiet) Systemsygdomme der medindrager hjertet, eksempelvis systemisk lupus erythromatosis eller muskeldystrofi Genetisk abnormitet, fx familiær dilateret kardiomyopati Tab af myocytter igangsætter inflamatoriske processer, der medfører fibrosedannelse. Ved kronisk påvirkning af hjertet igangsættes remodelleringsprocesser, der ændrer myocytfunktionen, medfører fibrosedannelse og bevirker tab af myocytter. Iskæmisk kardiomyopati, ca 50% af alle tilfælde svarende til i Danmark Hypertensiv kardiomyopati, opgives som isoleret årsag til at ligge på omkring 10% Valvulær kardiomyopati, ved ca. 10 % er klaplidelser den tilgrundliggende årsag til hjertesvigt. Sekundær mitralinsufficiens eller trikuspidalinsufficiens kan forværre et allerede eksisterende hjertesvigt. Inflamatorisk kardiomyopati Metabolisk kardiomyopati, Endokrine lidelser, ex. diabetes mellitus, tyrotoksikose og myksødem Arvelige aflejrings- og infiltrationssygdomme, ex. hæmokromatose Mangelsygdomme, ex. magnesiummangel eller kronisk anæmi Amyloidose Væsentligt at diagnostisere årsagen til hjertesvigt, idet nogle af årsagerne bør medføre en specifik behandling. (Kilde Hjertesvigt i klinisk praksis, Finn Gustavsson)

9 Iskæmisk hjertesygdom

10 Hvad kan årsagen være? Iskæmisk hjertesygdom Forhøjet blodtryk
Rytmeforstyrrelser Hjerteklapfejl Medfødte hjertesygdomme Arvelige hjertemuskelsygdomme Blodmangel Infektioner Stofskiftesygdomme Stort alkoholforbrug Graviditet Forgiftninger Kemoterapi Forkalkning/blodprop i hjertet: 70%, afhængig af risikofaktorer Kardiomyopati: 18% HA: 5% Klapsygdomme: 8%, forsnævring af aortaklap, mitralklap. Utæthed af begge klapper. (Mitralklapperne tvinges fra hinanden ved svær dilatation af myokardiet) Systemsygdomme der medindrager hjertet, eksempelvis systemisk lupus erythromatosis eller muskeldystrofi Genetisk abnormitet, fx familiær dilateret kardiomyopati Tab af myocytter igangsætter inflamatoriske processer, der medfører fibrosedannelse. Ved kronisk påvirkning af hjertet igangsættes remodelleringsprocesser, der ændrer myocytfunktionen, medfører fibrosedannelse og bevirker tab af myocytter. Iskæmisk kardiomyopati, ca 50% af alle tilfælde svarende til i Danmark Hypertensiv kardiomyopati, opgives som isoleret årsag til at ligge på omkring 10% Valvulær kardiomyopati, ved ca. 10 % er klaplidelser den tilgrundliggende årsag til hjertesvigt. Sekundær mitralinsufficiens eller trikuspidalinsufficiens kan forværre et allerede eksisterende hjertesvigt. Inflamatorisk kardiomyopati Metabolisk kardiomyopati, Endokrine lidelser, ex. diabetes mellitus, tyrotoksikose og myksødem Arvelige aflejrings- og infiltrationssygdomme, ex. hæmokromatose Mangelsygdomme, ex. magnesiummangel eller kronisk anæmi Amyloidose Væsentligt at diagnostisere årsagen til hjertesvigt, idet nogle af årsagerne bør medføre en specifik behandling. (Kilde Hjertesvigt i klinisk praksis, Finn Gustavsson)

11 Hvordan stilles diagnosen ?
Gennemgang af sygdomshistorie med vægt på symptomer Objektiv undersøgelse Elektrokardiogram (EKG) Blodprøver Røntgen af hjerte og lunger Ultralydsundersøgelse af hjertet (EKKO) Ekkokardiografi er nøgleundersøgelsen i udredningen af hjertesvigt – objektiv kardiel dysfunktion i hvile er et diagnostisk kriterium Evt. viabilitytest (SPECT) kombineret med PET-scanning Evt. TEE, ved usikkerhed om grad af sameksisterende klapsygdom Evt. højresidig hjertekaterisation og evt. myokardiobiopsi hos en mindre gruppe, hvor der er mistanke om betændelsestilstand i hjertet, aflejringssygdom, arytmogen højre ventrikel kardiomyopati eller hvor der er mulig indikation for hjertetransplantation (Sundhedsstyrelsen, Pakkeforløb ved Hjertesvigt, Dec. 2008) BNP/NT-proBNP måling anbefales til primær screening hos patienter med mistænkt hjertesvigt på grund af symptomer. Anvendes ikke rutinemæssigt – rollen er fortsat omdiskuteret og der er ikke enighed om beslutningsgrænserne, som afhænger af den kliniske situation og patientens alder. Afklaring af iskæmisk hjertesygdom – myokardiescintigrafi, Hjerte-CT eller koronar arteriografi. Holtermonitorering ved mistanke om symptomgivende arytmier Lungefunktionsundersøgelse mht. comorbiditet/differentialdiagnose Hjerteinsufficiensmarkør: Den kliniske diagnostik af hjerteinsufficiens er behæftet med stor usikkerhed. For at stille diagnosen korrekt kræves en ekkokardiografi. Der er nu udviklet en biokemisk markør for hjerteinsufficiens – BNP (Brain Natriuretisk Peptid) – med en overordentlig høj negativ prædiktiv værdi. Det vil sige, at er BNP lav, kan man udelukke hjerteinsufficiens. En forhøjet BNP synes at pege på hjerteinsufficiens, men hos disse patienter vil det stadig være rimeligt med en ekkokardiografi til at vurdere årsagen til tilstanden og dermed vælge den rette behandling. Meget tyder på, at BNP også kan afspejle sværhedsgraden af hjerteinsufficiensen, og uhyre interessant kan være vejledende i tilrettelæggelsen af behandlingsintensiteten. KPLL er i gang med et projekt, hvor man på de patienter der er henvist til ekkokardiografi på mistanke om hjerteinsufficiens undersøger BNP. Resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i juni måned. Herefter vil vi forsøge at få indført analysen som en rutineundersøgelse, der kan rekvireres på lige fod med andre analyser. Hos pt. hvor der er mistanke om f.eks. takykardiinduceret kardiomyopati eller andre former for reversibel kardiomyopati kan det være hensigtsmæssigt at se forløbet an på relevant medicinsk behandling og vurdere EF i op til 3 mdr. før stillingtagen til videre udredning. Udredning ved hjertesvigt: Er det hjertesvigt? Hvilken form for hjertesvigt? Om muligt finde den underliggende sygdom

12 Ekkokardiografi Kilde, sundhed.dk Ekkokardiografi – kan i de fleste tilfælde diagnostisere en pt. med tegn på eller mistanke om hjertesvigt. Vurdering af hjertets kammerdimensioner og geometri, vægtykkelser, systolisk regional og global funktion, diastolisk funktion, incl. vurdering af intrakardielle trykforhold samt undersøge hjertets klapforhold og perikardiet. Bestemmelsen af LVEF er behæftet med en betydelig usikkerhed. Systolisk og diastolisk funktion er integrerede, idet forudsætningen for en normal systolisk funktion er, at hjertets fyldning foregår normalt. Fyldningen er en aktiv proces, der er energikrævende og afhængig af venstre ventrikels relaksationsevne og stivhed. Relaksation af venstre ventrikel er aldersafhængigt og nedsat relaksation af venstre ventrikel er normalt ved stigende alder. Tiltagende stivhed betegnes restriktiv fyldning og er forbundet med forhøjet fyldningstryk samt normalt med en dårlig prognose. Volumen af venstre atrium: Venstre ventrikeldysfunktion  vedvarende trykbelastning af venstre atrium  dilatation af venstre atrium. Venstre atriums størrelse kan derfor betragtes som en markør for forhøjet fyldningstryk af venstre ventrikel. EF kan højest være 70% og lavest 10% Arbitrært anvendes ofte en reduktion til under 40% som grænsen for indikation for ACE-hæmmere og betablokkere. (Kilde Hjertesvigt i klinisk praksis, Finn Gustavsson) Ekko skal ikke rutinemæssigt gentages, men som hovedregel altid ved uforklarede ændringer i det kliniske billede. Ekko bør som hovedregel gentages efter at patienten er fuldt optitreret i ACE-hæmmer, angiotensin-receptor-blokker (ARB), betablokker og aldosteron-antagonist, hvis der er overvejelser om yderligere terapi (ICD, CRT, Ivabradin) Ultralydsundersøgelse - lydbølger, som kastes tilbage fra hjertet Vurderer hjertets størrelse, tykkelse og pumpeevne samt hjerteklappernes funktion

13 Hvordan stilles diagnosen ?
Gennemgang af sygdomshistorie med vægt på symptomer Objektiv undersøgelse Elektrokardiogram (EKG) Blodprøver Røntgen af hjerte og lunger Ultralydsundersøgelse af hjertet (EKKO) Eventuel undersøgelse af kranspulsårerne Andre undersøgelser afhængigt af den mistænkte årsag til hjertesvigt Ekkokardiografi er nøgleundersøgelsen i udredningen af hjertesvigt – objektiv kardiel dysfunktion i hvile er et diagnostisk kriterium Evt. viabilitytest (SPECT) kombineret med PET-scanning Evt. TEE, ved usikkerhed om grad af sameksisterende klapsygdom Evt. højresidig hjertekaterisation og evt. myokardiobiopsi hos en mindre gruppe, hvor der er mistanke om betændelsestilstand i hjertet, aflejringssygdom, arytmogen højre ventrikel kardiomyopati eller hvor der er mulig indikation for hjertetransplantation (Sundhedsstyrelsen, Pakkeforløb ved Hjertesvigt, Dec. 2008) BNP/NT-proBNP måling anbefales til primær screening hos patienter med mistænkt hjertesvigt på grund af symptomer. Anvendes ikke rutinemæssigt – rollen er fortsat omdiskuteret og der er ikke enighed om beslutningsgrænserne, som afhænger af den kliniske situation og patientens alder. Afklaring af iskæmisk hjertesygdom – myokardiescintigrafi, Hjerte-CT eller koronar arteriografi. Holtermonitorering ved mistanke om symptomgivende arytmier Lungefunktionsundersøgelse mht. comorbiditet/differentialdiagnose Hjerteinsufficiensmarkør: Den kliniske diagnostik af hjerteinsufficiens er behæftet med stor usikkerhed. For at stille diagnosen korrekt kræves en ekkokardiografi. Der er nu udviklet en biokemisk markør for hjerteinsufficiens – BNP (Brain Natriuretisk Peptid) – med en overordentlig høj negativ prædiktiv værdi. Det vil sige, at er BNP lav, kan man udelukke hjerteinsufficiens. En forhøjet BNP synes at pege på hjerteinsufficiens, men hos disse patienter vil det stadig være rimeligt med en ekkokardiografi til at vurdere årsagen til tilstanden og dermed vælge den rette behandling. Meget tyder på, at BNP også kan afspejle sværhedsgraden af hjerteinsufficiensen, og uhyre interessant kan være vejledende i tilrettelæggelsen af behandlingsintensiteten. KPLL er i gang med et projekt, hvor man på de patienter der er henvist til ekkokardiografi på mistanke om hjerteinsufficiens undersøger BNP. Resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i juni måned. Herefter vil vi forsøge at få indført analysen som en rutineundersøgelse, der kan rekvireres på lige fod med andre analyser. Hos pt. hvor der er mistanke om f.eks. takykardiinduceret kardiomyopati eller andre former for reversibel kardiomyopati kan det være hensigtsmæssigt at se forløbet an på relevant medicinsk behandling og vurdere EF i op til 3 mdr. før stillingtagen til videre udredning. Udredning ved hjertesvigt: Er det hjertesvigt? Hvilken form for hjertesvigt? Om muligt finde den underliggende sygdom

14 Inddeling af hjertesvigt - for at målrette behandlingen
Ejection Fraction (EF) Hjertets pumpeevne Højresidigt vs. venstresidigt Akut vs. kronisk Systolisk vs. non-systolisk Cardiomyopatier, Dillateret, hypertrofisk, restriktiv, ARVD, uklassificerbare KILLIP, baseret på blodtryk og lungestetoskopi Kategorisering på baggrund af årsag – efter ætiologi KILLIP inddeling Stadie I: Ingen tegn på hjerteinsufficiens. Stadie II: Hjerteinsufficiens med lungestase. Krepitation over nedre halvdel af lungerne. Stadie III: Svær hjerteinsufficiens med lungeødem. Krepitation overalt. Stadie IV: Kardiogent shock. Systolisk BT<90 mmHg samt tegn på perifer hypoperfusion. Farmakologisk behandling af højresidigt hjertesvigt: Højresidigt hjertesvigt forekommer oftest sekundært til kronisk venstresidigt hjertesvigt. Isoleret kronisk højre ventrikelsvigt kan bl.a. optræde pga. tidl. Højresidigt infarkt, lungeemboli, pulmonal hypertension, tricuspidal- og pulmonalklap-lidelser, kongenit hjertesygdom, venstre-højre shunt og perikardielidelser. Udredningen kan ud over ekko omfatte bl.a. KAG, højresidig hjertekateterisation, lungefunktionsundersøgelse, lungescintigrafi og CT-scanning af thorax. Ingen større, randomiserede undersøgelser medrørende medicinsk behandling af isoleret højre ventrikelsvigt. ACE-hæmmere/ARB og spironolacton er uden dokumenteret effekt (med mindre der også optræder venstre ventrikelsvigt) Betablokerbehandling omfattes som relativt kontraindiceret, med mindre der foreligger koeksisterende venstre ventrikelsvigt. (Kilde dansk cardiologisk selskab) Dilateret kardiomyopati, hyppigste form, ve. ventrikel, begge ventrikler eller som oftest alle 4 kamre. Udtyndede vægge, nedsat systolisk funktion, sekundær klapinsufficiens. Årsag oftest ukendt, kan være arveligt, kan være slutstadiet for hjertemuskelskade efter inflamatorisk eller toksisk påvirkning af hjertet. Hypertrofisk kardiomyopati, gendefekt med fibrosedannelse som bidrager til iskæmi i det fortykkede myokardium. Primært større muskelmasse i venstre hjertekammer. Ofte ses normal systolisk funktion men betragtelig grad af diastolisk dysfunktion med hæmmet fyldning. Kun et fåtal udvikler dilatation og systolisk svigt i de sene stadier af sygdommen. Restriktiv kardiomyopati, vævet er præget af fibrosedannelse og nogen myocythypertrofi, restriktiv (stiv og ueftergivelig) fyldning af ventriklerne – udtalt diastolisk dysfunktion og forhøjet atrietryk, sjælden sygdom, ofte uden påviselig årsag. Kan være forbundet med bindevævssygdomme eller være en følgevirkning til stråleterapi. Arytmogen højre ventrikel, genetisk sygdom, primært hø. hjertekammer, myocytter erstattes ujævnt med fibrøst fedtvæv, nedsat funktion af højre ventrikel, øget tendens til VT el mange VES Uklassificerbar kardiomyopati Forandringerne i hjertemusklen kan være meget forskellige. I nogle tilfælde er hjertemusklen stor og slap og i andre tilfælde er den fortykket eller stiv. På grund af det meget vekslende billede opdeler man kardiomyopati i flere hovedgrupper:  Diateret cardiomyopati(IDCM). Dilatation af ve. ventrikel alene, begge ventrikler eller som oftest alle fire kamre. Væggene kan være udtyndede, ofte betydelig nedsat systolisk funktion og sekundær insufficiens af mitral-og trikuspidalklapper. Ca pt. m IDCM - kan forekomme hos begge køn og i alle aldersgrupper. Dilateret kardiomyopati er den hyppigste form for kardiomyopati.Da man altid har hjertesvigt ved dilateret kardiomyopati, så er symptomerne som ved hjertesvigt. I de tidlige faser af sygdommen, kan du dog godt være uden symptomer. Symptomerne består først og fremmest af væskeophobning og udpræget træthed. Når venstre hjertekammer er svækket, ophobes væsken primært i lungerne, og symptomerne er åndenød og vand i lungerne. Åndenød opstår til at begynde med i forbindelse med anstrengelser - det kan fx knibe med at komme op ad trappen. I svære tilfælde kan der være åndenød ved slev mindre aktiviteter så som personlig hygiejne, og i de allerværste tilfælde også i hvile. Hvis højre hjertekammer er svækket, ophobes væsken i benene, leveren og maven. Det kan give hævede ben og maven kan blive udspilet. Hypertrofisk cardiomyopati (HCM) skyldes en gendefekt – den hyppigste genetiske hjertesygdom. Ca i danmark har HCM. Oftest asymetrisk hypertrofi af venstre ventrikel involverende septum. Ofte udtalt fibrosedannelse mellem myocytterne, hvilket bidrager til iskæmi i det i forvejen tykke myokardium. Ofte normal systolisk funktion eller ligefrem hyperdynamisk. Ofte ses en betragtelig grad af diastolisk dysfunktion med hæmmet fyldning. Kun et fåtal udvikler dilatation og systolisk svigt i de sene stadier af sygdommen. 25 % af pt. med HCM har varianten Hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati (HOCM), hvor hypertrofi af septum og venstre ventrikels udløbsdel giver anledning til udløbsobstruktion fra ventriklen. Hypertrofisk kardiomyopati er formentlig mindre end halvt så hyppig som dilateret kardiomyopati. Ved denne tilstand er primært venstre hjertekammers muskelmasse større end normalt Dog kan skillevæggen i hjertet kan blive så tyk, så den delvist blokerer for blodstrømmen fra venstre hjertekammer og ud i hovedpulsåren aorta. Det kaldes hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati (HOCM). Hvis den forstørrede muskel ikke hæmmer blodstrømmen kaldes det ikke-obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati. Når hjertemusklen er meget tyk, så har den øget behov for energi og ilt. Nogen gange kan kranspulsårerne ikke følge med til det øgede behov, hvorfor du kan få symptomer på iltmangel, selvom der ikke er åreforsnævringssygdom. Den tykke muskel giver også øget risiko for rytmeforstyrrelser, både fordi den enkelte muskelfiber er syg, men også pga. den store risiko for iltmangel, der kan være med til at udløse rytmeforstyrrelser. Man ser alle former for rytmeforstyrrelser ved hypertrofisk kardiomyopati. Der er dog øget risiko for farlige rytmeforstyrrelser (ventrikulær takycardi eller ventrikelflimren/hjertekammerflimren/hjertestop), som kommer fra hjertekamrene og dermed er eller kan blive til hjertestop. Hypertrofisk kardiomyopati er meget mindre hyppig end dilateret kardiomyopati. Årsagen er langt overvejende arvelig. Symptomer Tilstanden kan være uden symptomer og blive opdaget tilfældigt. Når hjertemusklen bliver tykkere får de fleste symptomer. Symptomerne er ofte værre, når du anstrenger dig fysisk, idet hjertemusklen så får endnu større behov for energi og ilt. Symptomerne er typisk: •Åndenød ved anstrengelse •Smerter i brystet/angina pectoris ved anstrengelse •Hjertebanken •Svimmelhed ved anstrengelse •Nærbesvimelse eller besvimelse ved anstrengelse •Første symptom kan være pludselig død Restriktiv cardiomyopati (IRC) Sjælden sygdom – udgør kun 2,5% af kardiomyopatierne. Histologisk er vævet præget af fibrosedannelse og nogen myocythypertrofi. Restriktiv fyldning af ventriklerne, hvilket bevirker udtalt diastolisk dysfunktion og forhøjet atrietryk. Restriktiv betyder i denne forbindelse stiv og ueftergivelig. Kardiomyopati betyder sygdom i hjertemusklen. Det vil sige, at hjertemusklen bliver meget "stiv" og kan ikke slappe af/give efter, når blodet prøver at fylde hjertet. Dermed er fyldningen af hjertekamrene med blod er forringet. Restriktiv kardiomyopati er en forholdsvis sjælden type kardiomyopati. Ofte er den uden påviselig årsag, men den kan også være forbundet med bindevævssygdomme, være en følgevirkning til stråleterapi med videre. Ofte ser man en del bindevæv (fibrose) i hjertemusklen. Symptomerne er: •Træthed •Hævede ben •Evt. leverforstørrelse Arytmogen højre ventrikeldysplasi (ARVD) Genetisk nedarvet sygdom – ca tilfælde i Danmark.- rammer primært højre hjertekammer. Myocytterne i højre hjertekammer erstattes med fibrøst fedtvæv – ujævn fordeling. Nedsat funktion af højre ventrikel, fund af fibrøst fedtvæv ved biopsi, øget tendens til VT eller mange VES. Hos risikopatienter overvejes ICD. (Kilde, Hjertesvigt i klinisk praksis, Finn Gustavsson) Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati kommer fra højre hjertekammer, og giver farlige rytmeforstyrrelser, som stammer fra højre hjertekammer. Arytmi i form af VT eller VF. I nogle tilfælde af ARVD, er hjertemusklen i venstre hjertekammer også nogle gange forandret med fedt og bindevæv. Sygdommen er arvelig. Ofte er det første symptom besvimelse pga. rytmeforstyrrelse. Første symptom kan også være pludselig død. I enkelte tilfælde kan der udvikles hjertesvigt. Diagnosen er en såkaldt syndrom diagnose Behandlingen vil som oftest være en kombination af medicin der forebygger ventrikulære arytmier (fx Amiodaron) og en ICD enhed, som kan stoppe rytmeforstyrrelsen, hvis den opstår. •Dilateret kardiomyopati Hjertet er stort og slapt (dilateret), og der er nedsat pumpefunktion. •Hypertrofisk kardiomyopati Her er hjertemusklen meget fortykket. Nogen gange er det kun dele af hjertemusklen, andre gange er det hele hjertemusklen. Pumpefunktionen er ofte normal. •Restriktiv kardiomyopati Hjertemusklen er fyldt med bindevæv i stedet for muskelfibre. Det gør musklen stiv så hjertet har svært ved at fyldes. •Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati Rammer primært højre hjertekammer. Hjertemusklen i højre hjertekammer er fyldt med fedtvæv og bindevæv i stedet for muskelfibre. New York Heart Association (NYHA) klassifikation I-IV Symptomer eller funktionsniveau

15 Behandlingstilbud Alle skal tilbydes medicinsk og ikke-medicinsk behandling Nogle vil blive tilbudt ballon-udvidelse, bypass, behandling med ICD og/eller biventrikulær pacemaker Få vil blive tilbudt hjertepumpe eller hjertetransplantation Kilde: (Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom. Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer fra Dansk Kardiologisk selskab) Behandlingstilbuddene består af: Farmakologisk behandling Interventionel og kirurgisk behandling Non-farmakologisk behandling Fremtidige behandlingsstrategier En meget væsentlig del af den medicinske og non-farmakologiske behandling går ud på at holde patienten stabil, så man kan minimere de belastende tilbagefald, der ofte er indlæggelseskrævende. (Kilde Hjertesvigt i klinisk praksis, Finn Gustavsson) CABG er indiceret hos patienter med EF < 35% med angina pectoris og betydende koronarsygdom i form af hovedstammestenose. Revaskularisering hos patienter med venstresidigt hjertesvigt uden angina pectoris er kontroversielt. Patienter med viabelt myocardie kan i udvalgte tilfælde overvejes revaskulariseret, men dokumentationen for gavnlig effekt er tvivlsom. (Kilde – revideret april 2012)

16 Behandlingsudvikling frem til nu
Op til slut 80´erne Fra start 90´erne Livsforlængende behandling: ACE hæmmere Angiotensin-2 blokkere Beta-blokkere Aldosteron-blokkere Øget fokus på motion Biventrikulær pacemaker ICD ICD med biventrikulær Mekanisk hjerte Hjertetransplantation Sengeleje Vanddrivende medicin Digoxin Alt sammen lindrende, men ikke livsforlængende Kilde på den livsforlængende behandling - Lars Videbæk, Oplæg fra seminar for kontaktsygeplejersker, Oktober 2012 Medicinen beskytter det svækkede hjerte mod vedvarende overbelastning, og behandlingen har effekt på symptomerne og levetiden For 25 år siden døde over 60 % af de folk, der fik konstateret hjertesvigt, men så fandt forskerne på ACE-hæmmerne i starten af 90’erne, og det var begyndelsen på den række af medicin, folk med HS i dag spiser. For hvert præparat, i rækken, man tilsatte levede HS patienter lidt længere. Christian Hassager rundede foredraget af med at nævne nogle af de projekter, der er sat i gang for at gøre forskerne klogere på hjertesvigt: Project Danish, hvor man indopererer en ICD i en testgruppe af patienter for at se, om der er færre dødsfald, om deres livskvalitet er steget/faldet set i forhold til den anden gruppe uden ICD - har det overhovedet nogen effekt? I USA indopererer de ICD’er i langt de fleste patienter med HS, hvor man i DK helst vil præcisere brugen af ICD til der, hvor det 100% har gavn – både pga. økonomi, risiko for infektion, men også psykisk, da mange ICD patienter går rundt, og er bange for at få utilsigtede stød, når de f.eks. motionerer.

17 Individuel behandlingsplan
Afhængigt at den udløsende årsag til hjertesvigtet, tillægges yderligere typer af medikamenter Iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt Atrieflimren og hjertesvigt Forhøjet blodtryk og hjertesvigt

18 Ikke-medicinsk behandling - egen indsats er værdifuld
Ernæring Saltindtag Væskeindtag Motion Alkohol Rygning Forebyg infektioner, overvej vaccinationstilbud Rådgivning omkring rejser mm. Mængde af videnskabelige undersøgelser på disse områder er sparsomme, og en stor del af de tilgængelige undersøgelser er relativt gamle. En forandret/forbedret livsførsel kan formentlig også forsinke at sygdommen udvikler sig yderligere. Kilde Hjertesvigt i klinisk praksis, Finn Gustavsson m.fl. Optimalt indhold af non-farmakologisk intervention kendes ikke. Bør dog indeholde undervisning om sygdommens natur og behandling, vigtigheden af optimal compliance, monitorering af sygdommen samt reaktion ved forværring. (Kilde Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hjertesvigt, December 2008) Fysisk træning anbefales til patienter med milde til moderate hjertesvigtssymptomer. Patienter skal være velkompenserede, stabile og i et optitreringsforløb med betablokkere og ACE-i/ARB, men ikke nødvendigvis fuldt optitreret i alle præparater. Træningen giver bedre fysisk formåen og bedre livskvalitet, men er uden sikker effekt på overlevelsen (Kilde Dansk Cardiologisk selskab)

19 Hjertesvigtkampagnen
Kampagnen lanceres 9. maj 2014 (europæisk hjertesvigtdag) 5 årig kampagne Vi vil øge overlevelsen og forbedre livskvaliteten for hjertesvigtpatienter. Sætte hjertesvigt på dagsordenen gennem Oplysning om hjertesvigt og symptomerne Patientrettede aktiviteter Indsamling af midler til forskningsstøtte Kampagnen lanceres 9. maj 2014 i forbindelse med den europæiske hjertesvigtdag. Hjerteforeningen har et samarbejde med arbejdsgruppen for hjertesvigt under Dansk Cardiologisk Selskab om hjertesvigtdagen.

20 Kampagnens aktiviteter 2014
Tv-spot, annoncer og presse om hjertesvigt og symptomer Fotokonkurrence ‘Livet med hjertesvigt – Du kan miste livet før du dør’ Patient mini-bog og animationsfilm til nydiagnosticerede hjertesvigtpatienter Ny hjemmeside Formålet med kampagnematerialerne år 1 er at øge kendskabet til symptomerne (åndenød og træthed) fra 10 % til 15% Kendskab til kampagnen – 20 % år 1 og 50 % år 5 Fotokonkurrence: Hjerteforeningen har i samarbejde med Politiken inviteret de danske fotoskoler til at deltage i konkurrencen – Livet med hjertesvigt. Formålet er på en anden måde at fortælle om hjertesvigt – ved billeder kan vi få visualiseret hjertesvigt og livet med hjertesvigt. Ferniseringen af de bedste billeder finder sted på Rigshospitalet, hvor vi er i dialog med Kronprinsessen om at deltage. Her kåres vinderen også. Præmien er kr. derefter rejser udstillingen videre på forskellige hjertesvigtklinikker. Patient minibog og film: Hjertesvigtlæger og sygeplejersker har efterspurgt en ny mini-bog/folder om livet med hjertesvigt som de kan bruge i deres samtaler med patienterne. Ydermere har de også efterspurgt en lille film, der kan vise det forløb som hjertesvigtpatienter skal igennem når de bliver diagnosticeret. Da en del af samtalerne går ud på at fortælle at hjertesvigt er en anden sygdom/tilstand end andre hjertekarsygdomme og dermed også et længere behandlingsforløb – man bliver ikke bare fixet – det her er kronisk. Billedet er af printannoncen som vi planlægger at lave. Budskabet: ‘Du kan miste livet før du dør’ kommer til at gå igen i tv-spottet, på printannoncer og generelt i alle kampagnematerialer.

21 Kampagnens aktiviteter 2014
Landsdækkende forskningsprojekt i samarbejde med Dansk Cardiologisk Selskabs Hjertesvigt-arbejdsgruppe Aktiviteter i RC fx gratis motionssamtaler til hjertesvigtpatienter og foredrag om hjertesvigt Aktiviteter i LK fx hjertesvigtcafeer med foredrag om hjertesvigt Film med hjertesvigtpatienter og pårørende til hjertesvigtcafeer og hjertesvigt.dk Plakater med symptomerne på hjertesvigt til LK og RC Billedet er taget fra testimonial filmen med Dorte, der er pårørende til en hjertesvigtpatient. Der er i alt 4 film med fire forskellige historier. De frivillige får tilsendt disse film på en dvd som de kan bruge i deres hjertecafeer.

22 Tak for opmærksomheden


Download ppt "HJERTESVIGT PÅ DAGSORDENEN"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google