Søjle 1: Offentlige ydelser Folkepension, ATP, SP*, LD og SAP samt ydelser som førtidspensionist og efterløn, som har til formål at sikre pensionister mod fattigdom. Alle deltager obligatorisk og ydelserne er finansieret hhv. gennem skatter og på baggrund af opsparing. Administreres gennem det offenlige, ATP, LD og pensionsselskaber Søjle 2: Private arbejdsmarkedspensioner og tjenestemandspensioner De er obligatoriske i forbindelse ansættelse, i de virksomheder, der tilbyder en sådan til medarbejderne. Ordningen har til formål at styrke opsparingen og at sikre, at pensionister er rimelig dækket i forhold til deres pension. Ordningerne er således finansieret dels gennem opsparing dels gennem skattefinansiering. Administrationen sker gennem det offentlige, pensionsselskaber og firmapensionskasser. Der findes tre slags arbejdsmarkedspensioner: Overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension. De overenskomstbaserede ordninger udgør hovedparten af arbejdsmarkedspensionerne. En overenskomstbaseret ordning gælder for en gruppe af lønmodtagere, som typisk har samme erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige tilhørsforhold, uanset hvilken virksomhed de er ansat i. Det er lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne, der aftaler løn og pension i overenskomster, der gælder for alle ansatte inden for området. Firmapension, der er aftalt mellem en arbejdsgiver og et pensionsselskab . En firmapension omfatter medarbejderne på en bestemt virksomhed. Arbejdsgiveren kan derfor frit vælge, hvilket pensionsselskab, der skal administrere ordningen. Ordningen er bundet af de aftaler, der er indgået mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden om, hvordan pensionsordningen skal sættes sammen, og hvad den skal dække. Tenestemandspension for statslige tjenestemænd og for tjenestemænd ansat i kommuner og regioner En tjenestemandspensionsordning er knyttet til ansættelsesforholdet. Størrelsen af pensionen afhænger af, hvor længe man er ansat som tjenestemand, idet ret til pensionen optjenes i forhold til det antal år, man er ansat som tjenestemand. Tjenestemandspensioner følger tjenestemandspensionsloven, hvis du er tjenestemand ansat i staten. Reglerne for tjenestemænd i kommuner og regioner svarer indholdsmæssigt stort set til tjenestemandspensionsloven.Tjenestemandspensioner bliver finansieret på finansloven eller via kommunernes eller regionernes budgetter. Søjle 3: Private, individuelle pensionsordninger Eksisterer som supplement til de to tidligere nævnte. Opsparingen er frivillig og har alene det formål, at sikre den enkeltes individuelle ønsker til fleksibilitet og mulighed for levestandard i pensionisttilværelsen. Herunder ligger f.eks. rate- og kapitalpensioner, som administreres af bl.a. banker og pensionsselskaber.

Liv- og Pensionsselskaber Kunder Ejerskab/ medbestemmelse Fælles regler Arbejdsmarkeds-pensionskunder – en organisation opretter en kollektiv pensionsordning for sine medarbejdere Arbejdsmarkeds-pensionskunder - en virksomhed opretter en kollektiv pensionsordning for sine medarbejdere Individuelle kunder. Aktionærer, fx et børsnoteret aktieselskab eller et datterselskab af et forsikringsselskab eller en bank. Her kan alle blive individuelle kunder. Fagforeninger og arbejdsgiverforeninger i fællesskab som arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikrings-aktieselskaber. Her kan man alene blive kunde gennem sit job. Selskabets generalforsamling, som er selskabets aktionærer – eller i visse tilfælde selskabets repræsentantskab – vælger bestyrelsen for selskabet. Pensionskasser - Firma - og Tværgående Firmapensionskasse Personer inden for et bestemt firma Tværgående pensionskasse Foreninger eller sammenslutninger af medlemmer, der er etableret af de fagforeninger, der repræsenterer kassens medlemmer f.eks. Pensionskassen for sygeplejersker Helt og fuld tmedlemmerne. Medlemmerne vælger typisk halvdelen af bestyrelsen. Fagforeningen og i nogle tilfælde arbejdsgiverorg. vælger de øvrige bestyrelsesmedlemmer på baggrund af vedtægterne . Pengeinstitutter Individuelle pensionskunder Enkelte arbejdsmarkedspensioner for personer i udvalgte job Man er kunde i banken hvor man har sin pension placeret på en konto, enten kontant, i puljer eller i et depot (værdipapirer) alt efter, hvad man ønsker. Som udgangspunkt ingen ejerskab eller medbestemmelse Ønsker man at forsikre sig mod f.eks. tab af erhvervsevne eller død kan pengeinstituttet formidle samarbejde med et eller flere forsikringsselskaber.

Udbetaling og skattemæssige forhold Livrente/ livsvarig pension Udbetaling og skattemæssige forhold En livrente er normalt livsvarig, men kan også udbetales over mindst ti år. Den kan oprettes, uanset alder. Man kan indbetale så meget, man ønsker, og få glæde af en evt. skattefordele. Beskattes som personlig indkomst ved udbetaling. Ratepension Udbetaling og skattemæssige forhold Med en ratepension sker udbetalingen årligt i 10 til 25 år. Man kan indbetale ubegrænset på en ratepension, og der kan være skattefordele ved det. Man kan vælge at omlægge den til en livrente/livsvarig pension på et senere tidspunkt. Fra og med 2010 er der indført et loft på 100.000 kr. for fradragsberettigede indskud på ratepensionsordninger. Beskattes som personlig indkomst ved udbetaling Kapitalpension En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb. En kapitalpension kan oprettes indtil efterlønsalderen. Man kan indbetale så meget, man ønsker og få fradrag op til 46.000 kr. (2010) i den personlige indkomst. Man kan vælge at omlægge en kapitalpension til en ratepension eller livrente/livsvarig pension på et senere tidspunkt. Ved udbetaling beskattes beløbet med 40%. (2010).