Befolkning Hvorfor får man mange børn i nogle lande og få i andre lande? Hvad betyder det for et land, at der er så mange overvægt af gamle og overvægt af unge? Hvordan er aldersfordelingen i Danmark? Og hvordan har udviklingen været? Hvilken rolle spiller levevilkår og sundhedsforhold for befolkningsudviklingen? Er der sociale forskelle eller regionale forskelle i Danmark? Rammer livsstilssygdommene os alle, eller er nogle befolkningsgrupper mere udsatte? Vi starter som udgangspunkt med en model for befolkningsudviklingen fra 1800-tallet og skaber et overblik over centrale faktorer der påvirker en befolknings struktur og sammen- sætning. Blackers model for befolkningsudvikling: Befolkningen i de fleste europæiske lande har haft det samme udvikling siden 1700-tallet. Den engelske forsker Blacker efter 2. Verdenskrig sammenfattede en generel model for overgangen fra et landbrugssamfund til et industrisamfund. Han mente, at befolkningen vil følge denne model i alle lande som et fast mønster. Hans fokus var specielt peget mod ulandenes befolkningsvækst. Han mente at ændringerne her ville svare til ændringerne i industrilandene, men med nogle hundrede års forsinkelse. Blacker kaldte modellen for ” Den demografiske transitionsmodel”.

Demografi er læren om befolkning og transition betyder overgang Demografi er læren om befolkning og transition betyder overgang. Det er modellens guideide at se en befolknings udvikling som en overgang fra en ligevægtssituation med høj fødsels- rate og dødsrate og dermed en nogenlunde stationær befolkning, til en ny ligevægtssituation hvor både fødsels og dødsrate er lave. Den demografiske transitionsmodel: Her skal vi se på Blackers tese om befolkningsudviklingen i Europa fra 1700-tallet til i dag og bruge Danmark som eksempel. Derved skal vi bedømme om Blackers tese holder stik. A: Der er træk fra det europæiske udviklingsmønster som kan anvendes i vurderingen af ulandenes befolkningsudvikling eller, B: Om der er forhold i ulandenes udvikling der har været helt forskellige fra den europæiske. I den følgende gennemgang af den demografiske transitionsmodel sammenholdes faserne med den konkrete danske befolkningsudvikling. Fase 1: Modellens udsagn: Karakteristisk for fasen: a: høj fødselsrate b: høj dødsrate c: Befolkningsvæksten er meget lille eller negativ. Udviklingen i Danmark: denne fase med høj fertilitet og dødelighed kan let genkendes i den danske befolkningsudvikling frem til 1800. DK var på den tid et feudalt landbrugssamfund. Størstedelen af befolkningen ca. 80% boede på landet og var beskæftiget i landbruget. Fødevareforsyningen var ustabil og man dyrkede kun til egen forbrug. Der var ikke mad nok.

Et dårligt høstbytte gav derfor dårlig ernæring og dermed ringe modstandskraft over for sygdomme der let udviklede sig til epidemier. A: Dødeligheden var generelt høj omkring 30% (Promille) og B: Fertiliteten var tilsvarende høj. C: Desuden var der brug for børnenes arbejdskraft i stalden og til markarbejdet. Fig 4.1/4.2. Fase 2: Modellen udsagn: Modellen viser faldende dødsrate og uændret høj fødselsrate. Der er i denne fase at befolkningstallet vokser stærkest. Den største befolkningstilvækst findes I slutningen af fase 2 lige før fødselsraten begynder at falde. Udviklingen i Danmark: Beskriver den danske udvikling fra 1800-1890, hvor vi oplevede kraftig befolkningsvækst. Fra 1800 begyndte dødeligheden at falde, som resultat af en øget landsbrugsproduktion. Produktionen voksede, skyldes landbrugs reformerne efter 1788, som medførte at man fik nye og bedre dyrkningsmetoder. Alt i alt blev produktionen forøget og ernæring blev bedre og det var den vigtigste årsag til at dødeligheden begyndte at falde. Gode ernæring betød: Færre sygdomme, og mindre dødelighed Færre sygdomme betød større arbejdsevne Større udbytte af jorden og bedre ernæring Levealderen steg og i midten af 1900 tallet var den gennemsnitlige levealder 43 år for mænd og 45 for kvinder.

Fase 3: Modellen udsagn: Den 3. fase er karakteriseret af både faldende dødsrate og fødselsrate. Udviklingen i Danmark: for Danmarks vedkommende begyndte først fra 1890’erne at fødselsraten at falde. Det hænger sammen med den begyndende industrialisering, hvor Danmark langsomt ændres fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund. Folk flyttede fra landet til byerne for at arbejde. ”Det kaldes urbaniseringen” dermed ændredes familiemønstret fra en stor familie til en lille familie. Børnene havde desuden færre arbejdsfunktioner. Nedgangen i fødselsraten faldt sammen med nedgangen i børnedødeligheden og specielt spædbørn- sdødeligheden. Den gennemsnitlige levealder var steget til ca. 53 år for mænd og 55 år for kvinder. Nedgang i dødelighed i fase 3 skyldes stadig: bedre ernæring, bedre hygiejne, men også nye medicinske fremskridt, nye lægevidenskabelige metoder som serum behandling og vaccination. Man kunne vaccinerer mod kopper allerede fra 1810 og mod tuberkulose fra 1920. Dette kan opsummeres som resultatet af en proces med tre trin. Det første og vigtigste trin der havde betydning for de forbedrede sundhedsforhold og dermed for den faldende dødelighed, begyndte med den forbedrede ernæring i slutning af 1700 tallet. Det andet trin: at forbedre hygiejne, både personlig og i lokalmiljøet. Tredje og sidste trin fik det betydning, at der også var en del medicinske fremskridt til nedsættelse af dødeligheden.

Fase 4: Modellens udsagn: Karakteristisk for fase 4 er etablering af en ny ligevægtssituation, hvor både dødsrate og fødselsrate har fundet et nyt stabilt men lavt niveau. Udviklingen i Danmark : I den danske befolkningsudvikling etableres denne ligevægtssituation relativt sent, og man kan tilmed diskutere om der opstår en ligevægt svarende til modellens fase 4. Fødselstallet faldt meget i 1920’erne og især i 1930’erne på grund af den økonomiske krise med stor arbejdsløshed. De unge havde ikke råd til at få deres egen bolig. Først under 2. Verdenskrig kom der et økonomiskopsving. Den lave fødselsrate i 1930’erne og det store babyboom i 1940’erne kom til at præge befolkningsmønstret frem til i dag. Fase 5: Modellens udsagn: er en tilføjelse som demografer har lavet til Blackers oprindelige transitionsmodel. Fase 5 er karakteristisk ved en stigende dødsrate på grund af befolkningens ændrede aldersfordeling, mens fødselsraten samtidig er faldende eller så lav at befolkningsvæksten bliver negativ. Udviklingen i Danmark: som tidligere nævnt svarede befolkningsudviklingen i Danmark ikke entydigt til modellens fase 4 (ligevægtstilstand). Dødsraten var svag stigende på grund af den større andel af ældre i befolkningen og fulgte så ledes den udviklede model ide. Fødselstallet var meget lille blandt andet som resultat af de små årgange helt tilbage fra 1930’erne. Dødraten var svagt stigende, for der var flere ældre 1980-1988. I1983 steg antallet af børn pr. kvinde fra 1,4 -1,8 i 1990.men fra