Af Pelle, Jesper, Joachim, Katrine B og Susan Romantikken Af Pelle, Jesper, Joachim, Katrine B og Susan

Romantikken Varede fra 1800-1850 Kom til Danmark fra Tyskland Kendetegn: Gud, Kærlighed, Natur og Fædreland Var reaktion på oplysningstiden Man troede, at verden var delt op i to; Idéernes verden og fænomenernes verden Der var to forskellige opfattelser; nyplatonismen og universalromantikken Romantikken varede fra ca. 1800-1850. den kan til Danmark fra Tyskland og Frankrig. De ting der især kendetegner romantikken er gud, kærlighed, natur og fædreland. Naturen blev nemlig guddommeliggjort. Romantikken var en reaktion på oplysningstiden, hvor at det var logik og fornuft der var særligt i centrum, men nu mente folket at det var kærlighed og følelser der skulle ligges vægt på. Man mente at verdenen var opdelt i to. Idéernes verden og fænomenernes verden, og der var to forskellige opfattelser; nyplatonisme og universalromantikken.

Opdelingen af verden Idéernes verden: den verden, som vi håber på at opnå (Guldalderen) Fænomenernes verden: den jordiske verden, hvor menneskene lever Guldalderen: forstillede de sig var middelalderen, da de troede, at det hele var en enhed og ikke spaltet i to. Folket: bestræbede at, fænomenernes verden og idéernes verden ville blive en enhed Nyplatonismen: her troede de ikke, at verdenerne kunne forenes Universalromantikken: her troede de, at verdenerne kunne forenes Idéernes verden er den verden som vi håber at opnå, også kaldet guldalderen. Man troede at guldalderen havde fundet sted før, nemlig i middelalderen, hvor de troede at de to verdener var ét og ikke spaltet i to. Og derfor bestræbede man at opnå det igen. Fænomenernes; er den verden som vi mennesker levede i. Nyplatonisme; her mente man ikke at de to verdener kunne forenes. Hvorimod at i universalromantikken mente man at verdenerne kunne forenes.

Verdenssituationen Danmarks flåde var blevet sunket af England Man så bort fra problemerne i samfundet: fattigdom, hunger Demokratiet blev indført med rundloven i 1849 Københavns bombardement Statsbankerot Norges uafhængighed Der kørte ikke så godt for Danmark i romantikken. DK’s flåde var blevet sænket af England, københavn blev bombet og problemer som fattigdom, og hunger. Men det så man bort fra, da det nu var kærligheden der var i centrum. Man kan vel godt kalde det for virkeligheds benægtelse. Demokratiet kom så i 1849, og også starten på det senere moderne gennembrud.

Stilistiske træk Litteratur: i stedet for at skrive om samfundets problemer, begyndte man i stedet at skrive om eventyr, kærlighed. Der blev dannet et helt nyt naturbillede der egentligt ikke fandtes. Digtene blev meget patriotiske (fædrelandskærlighed). Arkitektur: var ansigtet udadtil. Selvom den var international fik den i København sit eget særpræg. Kunst: malerne forenklede og idealiserede naturen i billederne. Det var en heroisk billedstil og fantasifulde naturoplevelser. Litteraturen ændrede sig meget i romantikken. Vi havde lige fået bank af englænderne. De havde sænket hele vores flåde, så vi begyndte at huske tilbage på vores storhedstid. Vi begyndte at skrive om eventyr, kærlighed, ting der kunne få os op af det dybe hul vi var nede i. Gud havde også en stor plads i litteraturen. Gud kunne ses i alt, men han kunne ikke røres. Vi undgik alle problemerne ved at drømme os væk. En af de mest kendte eventyr fra romantikken er den grimme ælling, hvor en grim ælling ender med at blive til en smuk svane. Digtene blev meget patriotiske. Meningen med digtene var at få humøret op selvom man havde det forfærdeligt . Igen handlede det hele om Danmark som et stort land, og ikke om samfundets problemer. Nogle få begyndte at skrive om den nordiske mytologi. Vi opdigtede en masse smukke landskaber som der ikke fandtes. Vores nationalsang ”der er et yndigt land” blev også skrevet i romantikken.

Kunst og arkitektur ”Bøgeskov i Maj”(1857) af Peter Christian Thamsen Skovgaard Romantikken var en åndelig retning, der kom fra Frankrig og Tyskland, og er blevet kaldt en virkelighedsflugt. Der kan være en tendens til overdreven sentimentalitet i billederne. Romantikken stræbte efter et indhold, der kunne bevæge sindene, en følelse af mystik i billederne. Fx, skovensomheden, landsbystilheden og storslåede bjerge. Malerne forenkler og idealiserer naturen i billederne. Betegnelsen romantik anvendes især efter 1800 om malerkunsten i Tyskland, Frankrig og England. I Frankrig ses især en heroisk billedstil med motiver fra samtiden og historien, fx Géricault og Delacroix, der bruges stærke farver i bevægede kompositioner.  I England ses en landskabskunst, naturiagttagelse fx J. Constable, eller fantasifuld naturoplevelse som f.eks. hos J.W.M. Turner. Nationalromantik skildrer et lands nationale særpræg, natur og bondebefolkning, historie, myter, sagn. I Danmark ses den hos fx J. Sonne og hos C. Dalsgaard og Frederik Vermehren. Biedermeier også kaldet Christian d. 8.-stil, dansk for senempire og omfatter især møbelkunst og interiørdekorationer fra 1820-40. Anvendt som en nedsættende betegnelse for den borgerlige livsførelse og stil, der prægede Tyskland og Østrig 1815-48.   Niels Laurits Høyen (1798-1870), Danmarks første kunsthistoriker, blev en indflydelsesrig person i kunstlivet. Høyen mente, at kunsten skulle skildre det nationale og det nordiske, fædrelandets historie, folkelivet, landskabet. Tidens arkitektur var guldalderens ansigt udadtil, og som stilretning nåede klassicismen sit højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet. Skønt stilen var international, fik den i København sit helt eget særpræg. Dette kan skyldtes, at det klassiske København blev skabt oven på de tre store brande i 1794, 1795 og 1807, hvilket dannede baggrund for det mest omfattende byggeboom, byen nogensinde havde oplevet. Graven 20

Litterære værker ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschäger: den danske natur, vores forfædre og folket er centrum i sangen. Den nordiske mytologi er blandet ind i sangen ”Freias sal”, hvilket er lidt mærkeligt, da det normalt er Gud der er i centrum. ”I Danmark er jeg født” af H. C. Andersen: er den ultimative hyldest sang til Danmark. Naturen bliver guddommelig gjort Naturen bliver i begge tekster tillagt guddommelighed. Der er dog meget mere natur i HC. Andersens tekst, men den er også mere senromantisk end Adam Oehlenscäger.

Kildeliste http://www.artstamps.dk/TIDSTAVLE_Romantik.htm Noter fra Anders (Historie bogen 123 – 151)