Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011

Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Et kig i krystalkuglen: Demografisk udvikling Kronisk sygdom Sundhedsvæsnets udvikling Nye typer borgere – ældrebilledet Rekruttering af medarbejdere Flere opgaver – færre hænder – uændret økonomi Vi forsøger at udvikle os ud af udgiftspresset Dette her er virkeligheden for Danmark – eller i hvert fald for den offentlige sektor. 46 mio. kr. i merudgifter i 2020 bare i plejen Denne her triangel skal vi finde et svar på. Den traditionelle vej er: besparelser og indskrænkninger af den offentlige service. Men vi nærmer os en tilstand, hvor vvv står uden for arbejdsmarkedet og modtager offentlige ydelser. Vi nærmer os en situation, hvor 1 skal forsørge 2. Derfor er der ikke den store politiske vilje til for alvor at skære ned i velfærden. Og jo tættere man kommer på borgere jo mere tydeligt er man konsekvensen af de nedskæringer man bliver nødt til at gennemføre. Der er imidlertid også en anden vej: innovation. Det grundlæggende at omdefinere mødet mellem borger og det offentlige. Det grundlæggende at ændre indhold og form af den offentlige ydelser og at ændre borgerens forventning til hvornår og med hvad det offentlige træder til I Fredericia har vi valgt at gå ad innovationens vej. Der er en portion indignation i dette her: vi vil ikke finde os i, at det eneste vi har at se frem til at stadig ringere service, stadigt dårligere arbejdspladser, stadigt mere demotiverede ledere og stadigt tyndere demokratisk opbakning til den underliggende samfundskontrakt om at velfærdssamfundet er den måde hvor igennem vi løser en række centrale opgaver. Vi har derfor igangsat et stort innovationsprojekt: Fredericia Former Fremtiden og har (både ved siden af og som en del af det) et projekt der hedder Længst muligt i eget liv. Mangel på arbejdskraft Økonomi

Planchen viser den forventede stigning i ydelsesforbruget med udgangspunkt i budgettet for 2009. Den nuværende gennemsnitspris for de enkelte aldersgrupper er ganget op med befolkningsudviklingen.

Plejen Forventet antal unge i Plejen, hvis samme andel af unge som i dag, søger ind på områdets uddannelser. Kilde: Fredericia Kommunes befolkningsprognose Udarbejdet 2008

Mona: Hvad er der besluttet i Byrådet indtil nu?

LMIEL 3.0 - et paradigmeskift Fra reaktiv til proaktiv Fra sen til tidlig indsats Fra afhængig til selvhjulpen Fra kompensation til rehabilitering Fra pleje til forebyggelse Fra behandling til tidlig opsporing Fra begrænsninger til ressourcer Fra ældrebyrde til ældrestyrke Louise: Det vi går i gang med nu er fortsættelsen af det paradigmeskifte, der er startet i plejen Om at ændre og supplere det fokus, der traditionelt har domineret den måde, vi har arbejdet på i Plejen Vi har traditionelt mødt borgeren sent i forløbet med kompenserende ydelser og har velment forsynet borgeren med den hjælp, som skulle dække de funktioner, som borgeren manglede. I nogle tilfælde er det helt rigtigt at gøre, men i mange tilfælde har vi faktisk gjort borgeren en bjørnetjeneste ved at lokke vedkommende i ”hjælpefælden” og medvirke til at gøre borgeren afhængig og afmægtig med en dyr og stigende ydelsesprofil. Vi arbejder videre med at møde borgeren en postgang før – inden borgeren er blevet rigtig syg for at forebygge at sygdommen udvikler sig og hvis borgeren er blevet svækket hjælper vi borgeren med at komme på fode igen. I stedet for at fokusere på det, som borgeren ikke kan, ser vi på det, som borgeren kan og spørger ”hvad vil du gerne kunne? ”Langt de fleste borgere vil allerhelst klare sig selv og kontrollere deres eget liv – det viser forskningen og det siger de borgere vi taler med her i kommunen også Paradigmeskiftet skal skabe plads til, at de borgere som er uhelbredeligt syge, demente eller ikke kan forebygges eller rehabiliteres kan få den gode pleje og omsorg, som de har brug for.

Rehabilitering og forebyggelse som strategi ”Borger” Sociale netværk Civilsamfund Frivillige Foreninger Forebyggelse Sundhedsfremme Tidlig opsporing af sygdom Rehabilitering Træning Hjælpemidler Pleje Sociale ydelser Behandling ”Klient” Louise: Sagt med andre ord: – vi ønsker, at borgere forbliver borgere og at flytte indsatser fra tunge, dyre, sene indsatser til de tidlige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, hvor borgere i højere grad forbliver borgere frem for klienter og patienter. Virkemidlerne er rehabilitering, forebyggelse der har som mål, at borgeren bliver mere selvhjulpen og får høj livskvalitet. Målet er, at de svageste borgere med et reelt plejebehov fortsat skal kunne modtage den pleje og omsorg, der er behov for

Vi forestiller os, at gevinsten for borgeren og for kommunekassen opstår som det fremgår af de to kurver her ved siden af mig: Den grønne er det klassiske forløb som vi tilbød før: Vi starter med rengøringshjælp, forsætter efter nogle år med personlig pleje, stadig mere pleje, derpå en alm plejehjemsplads og til sidst måske en demensplads. Den blå kurve er det vi gør nu. Vi starter med et rehabiliteringsforløb. Denne rehabilitering er dyrere for kommunen. Men tanken er, at borgeren så ”går ud af plejen igen” og fortsætter sit liv uden vores hjælp – eller med periodisk hjælp. Resultatet af den lidt dyrere investering i starten er i store træk en parallelforskydning af kurven. Og I skal huske, at jo længere vi bevæger os hen af den horisontale akse, jo færre borgere er der i aldersgruppen. Vi har dog ikke forudsat, at en evt. demensplads kan udskydes – derfor mødes kurverne til sidst. Jeg vil nu give et par eksempler på, hvad vi gør og hvilke effekter det har haft.

LMIEL 3.0 Følgegruppe Borgerinvolveringsgruppe 2011 Fuld skrald på rehabilitering Trænende hjemmehjælp Hjælpemidler Genoptræning Voksne Teknologi, der styrker borgeren og understøtter de nye måder at arbejde på 2012 Fra behandling af sygdom til tidlig opsporing og forebyggelse Vi starter i Plejen Fremrykket forebyggende indsats til borgere der (snart) efterspørger ydelser Fremtidens plejecenter Ikke flere plejecentre og plejestrategi for de svageste borgere Følgegruppe Borgerinvolveringsgruppe Vi er begyndt at beskrive en køreplan for LMIEL 3,0 I køreplanen har vi identificeret en del potentielle projekt ideer og skitser til, hvad projektet konkret skal indeholde Overskrifterne ses på billedet Vi skal nu i gang med at vurdere delprojekternes potentialer: Er der volumen nok i delprojektet? Løser vi udfordringen – i trekanten – i delprojektet? Der skal stilles forudsætninger og succeskriterier op, og der skal pilottestes. Fx har vi 355 plejeboliger i dag. Vi ved der er flere ældre på vej og at andelen af demente stiger, selvom 80 % af beboerne i dag allerede er demente. Her ser det ud til, at der er volumen nok – ikke mindst hvis bo enhederne i voksenområdet tælles med, når vi tænker fremtidens plejecenter Vi kan også være ret sikre på, at der er rehabiliteringspotentiale hos mange borgere, der kan tages fat på – i plejen, i arbejdsmarkedsområdet, voksenområdet, børneområdet – hvor tidligt kan eller bør vi sætte ind? Hvad bliver effekten? Og hvis rehabilitering viser sig at virker overalt – hvordan organiserer vi os, så vi giver de bedste vilkår for rehabiliteringen af borgeren? Sygefravær er en generel udfordring, også I Fredericia. Der er 1200 ansatte i Plejen og der koster Plejen mindst 10 mio. kr. om året. Hvordan kan vi knække den kurve – hvorvidt kan sygdom forebygges hos medarbejderne, så de går raske og glade på arbejde? Hvordan rehabiliterer og træner vi de medarbejdere, der har et behov og et potentiale? – kan vi også her finde en Fredericia Model, som kan udbredes til hele kommunen og til private virksomheder Radikaliseres af ”Ikke mere end du behøver” og ”Mere end dig selv”

Innovation og involvering Mysterium Retning Model Implementering Kommunal involvering Mona: Vi er fortsat i en slags famle fase, hvor vi er i gang med at betræde nye stier Både i LMIEL 1.0 hvor vi er kommet tættere på implementeringen end vi har været Og nu med LMIEL 3.0 hvor vi på mange områder starter helt forfra i mysteriet før vi finder en mulig retning – en lille sti eller en større vej – nogle gange må vi tilbage i mysteriet og starte forfra – det er præmisserne, når vi arbejde Topledelse Ledelse Medarbejdere

Hverdagsrehabilitering og trænende hjemmehjælp i hjemmeplejen Et eksempel … Hverdagsrehabilitering og trænende hjemmehjælp i hjemmeplejen

Hverdagsrehabilitering – nye borgere Hvad er hverdagsrehabilitering? Hjælp til selvhjælp Hænderne på ryggen på de rigtige tidspunkter Aktiviteter i hverdagen Se borgerens ressourcer – borgerens plan Pleje på en trænende måde… Ydelseschok og rehabiliteringspakker 15 hjemmetrænere 3 terapeuter, 2 visitatorer og sygeplejersker

Nye borgere, der banker på - resultater 525 borgere har været gennem et rehabiliteringsforløb Succes: 43,6 % afsluttes som helt selvhjulpne 41,3 % afsluttes til lettere hjælp end efterspurgt = 84,9 % får højere livskvalitet og det liv de ønsker at genoptage Det giver: Glade og tilfredse borgere med øget livskvalitet. Stolte medarbejdere og lavere sygefravær. Økonomisk gevinst for kommunens økonomi

Fra ”plejer” til selvhjulpen Fru Hansen ansøger om personlig og praktisk hjælp + sår-pleje Får intensiv træning i 31 dage i alt 72,3 timer Ville normalt have været visiteret til 9,3 timer/uge (483 timer/år) Bliver selvhjulpen og glad! Investeringen er tjent hjem efter ca. 2 mdr. Årlig besparelse:145.500 kr. og 822 personaletimer Besparelse 9,3 timer/uge = 485 t./år Investeringen er tjent hjem efter ca. 2 måneder. Årlig besparelse:145.500 kr. (v. timeløn på 300 kr. ) Brutto pr. år efter afslutning. Ser forskellige borgerprofiler

Aktiv hverdag Hr. Jensen ansøger om hjælp til rengøring Får træning i 3 uger, i alt 15 timer Ville normalt have været visiteret til rengøring 25 min./uge, men bliver selvhjulpen (og glad?) Besparelse 25 min./uge =21,7 time/år Investeringen er tjent hjem efter ca. ¾ år. Årlig besparelse : 6.500 kr. og 17 personaletimer Besparelse 25 min./uge =21,7 time/år Investeringen er tjent hjem efter ca. ¾ år. Årlig besparelse : 6.500 kr. (v. timeløn på 300 kr.) Hr. Jensen kan ved hjælp af denne her indsats altså nu selv gøre rent. Men spørgsmålet er så, om Hr. Jensen bliver særligt glad af selv at kunne gøre rent? Det kan være lidt kompliceret at svare enkelt på. Men Hr. Jensen finder i hvert fald ud af, at han kan mere, end han måske havde forestillet sig og at han på trods af aldring har gode muligheder for at træne sig op til at kunne tage vare på sig selv.

Hvor længe holder effekten? Hr. Madsen ansøger om personlig og praktisk hjælp + hjælp til medicindosering efter indlæggelse. Får visiteret intensiv træning i 12 uger, i alt 190 timer Ville normalt have været visiteret til 12,1 time/ uge. Bliver selvhjulpen på personlig hjælp. Eneste hjælp er rengøring hver 14. dag i 50 min. Opfølgning efter 9 måneder. Hr. Madsen er glad og klarer sig fint med kun hjælp til rengøring. Investeringen er tjent hjem efter ca. 2 måneder Årlig besparelse på visiteret tid = 164.500 kr. (v/timeløn 300 kr.)

Mindre forbrug på 15 mio. kr. pr Mindre forbrug på 15 mio. kr. pr. år – og ændret mængderegulering i de næste 4 år Selvom flere ældre over 66 år, er antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp faldet. Specielt for ældre over 75 år. Før modtog 33% af 75 – 85-årige ydelser. Det er faldet til 30%. For borgere over 85 år er andelen faldet fra 58% til 54%. Antallet af leverede timer til praktisk hjælp er faldet 5% fra før til nu. Antallet af leverede timer til pleje er faldet 23%. Dansk Sundheds Institut og Itrack har analyseret vores data fra før vi gik i gang i efteråret 2008 og til midten af 2010. Deres konklusioner taler deres tydelige sprog: vi har skabt overbevisende resultater, der kan ses på bundlinjen. Vi har skabt så gode økonomiske resultater, at Plejen i de næste fire år kan rumme den demografiske stigning af ældre uden at få tilført flere penge på budgettet. Vi taler ellers om budgetbehov på: bbbbbb

Trænende hjemmehjælp i resten af plejen Startede 1. marts 2010 Medarbejdere uddannes • Borgere revisiteres Borgerens plan Udbredes til resten af plejen i løbet af 2011 Hverdagsrehabilitering er nu indarbejdet som tilbud til alle nye borgere. Nu tager vi fat på alle de eksisterende brugere.

Borgere, der allerede modtager hjælp i Plejen – status og resultater 139 ud af 2.000 borgere er revisiteret mhp. rehabilitering Heraf vurderes 37% at have rehabiliteringspotentiale Succes (35 har gennemført et forløb): 11 er blevet helt selvhjulpne 20 har brug for væsentlig mindre hjælp Hvor stort er potentialet?

Fra iltapparat til Føtex-shopper 80-årig fru Olsen med svær KOL Hjælp 1 uge før re-visitering til U pakke: 290 min/uge til personlig og praktisk hjælp. Begrænset gang evne med iltapparat. Hjælp 1 uge efter afslutning af U pakke: 35 min/uge (støttestrømper + rengøring) Fru Olsen kan nu gå 1.200 meter til Føtex, er selvhjulpen, klarer lettere indkøb, tager bad og let rengøring. Forskel i hjælp før/efter Trænende Hjemmehjælp: 255 min. pr. uge. Omregnet til besparede timer pr. år: 221 timer. Årlig besparelse på pleje: ca. 70.000 kr. (ved timeløn på 300 kr.)

Fredericia er 1 % af Danmark Fredericia er 1 % af Danmark. Resultaterne vil derfor på landsplan kunne være ca. 1.2 mia. kr. om året. Og det er kun begyndelsen. Når vi har mere sikre resultater fra de revisiteringer vi er i gang med nu, så er der endnu større økonomisk og menneskeligt potentiale. Man kan også sige det på en anden måde: de resultater vi har fået, gør det muligt for os at kunne rumme en væsentlig del af den demografiske udvikling inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Se mere på www.fredericiakommune.dk/egetliv/topmenu/forside/