DN- skovtræf 2009 Fotograf Ole Malling Fåborg Fjord Nora Skjernaa Hansen

Velkommen •Program •Sang •Præsentationsrunde

Program lørdag Velkomst ved Nora Skjernaa Hansen, DN’s sekretariat Session 1: DN og skoven samt Livet i skovbrugerrådene Frokost Session 2: Gruppediskussioner om konkrete skovpolitiske problemstillinger og DN’s holdninger Kaffe og kage i grupperne Session 3: Handling for fremtiden: Netværkssamarbejde om skovene Skovtur til Pipstorn Skov (vi går fra hotellet, totallængde ca. 4 km) Middag og aftenkaffe ?Frit socialt samvær

Septembers himmel 1. del •Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro imellem træ'r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs der lyser solskinsgule.

Septembers himmel 2. del •Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, så rig er årets sidste flor: oktobers offergave. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder. • At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.

DN og skovene Fotograf Ole Malling

DN engagerer sig i skovene •Hvorfor? –biodiversitet - halvdelen af rødlistede arter –friluftsliv - mest besøgte fritidstilbud –drikkevand - her sprøjtes stort set ikke –klima – lagring af kulstof og træ som vedvarende energi –bæredygtighed - her kan mange interesser kombineres •Hvem? –DN’s lokale aktive –Skovbrugerrådsrepræsentanterne –Forretningsudvalget & Naturfagligt Udvalg –Sekretariatet - Nora Skjernaa Hansen

Fotograf Ole Malling Status: 12 % skov, det mest temmelig ensformigt

Knap halvdelen af skovarealet ejes af private 84 % af de private skovejere er landbrugere

: 0.3 mio. t CO 2 /år ~2.3% af reduktion Skovrådet CO 2 binding i træer ved skovrejsning

Nuværende produktion af vedvarende energi Skovrådet 4. Træ er en miljøvenlig og fornybar ressource, og Danmark har en stor træ- og møbelindustri med en omsætning på ca. 40 milliarder kr./år

Skovenes betydning for biodiversiteten Siden 1850 er 155 arter, der er knyttet til skov forsvundet Dødt ved væsentligt for mange truede arter Kilde: Danmarks Statistik et al Rødlistede arter tilknyttet skov 1997 Skovrådet

Skovenes betydning for friluftslivet Mindst 75 mio. besøg i skovene om året af mere end 90 % af befolkningen. Betalingsvillighedsstudier:  Danske skove: 128 DKK/voksen person pr. år (Dubgaard 1998) •2-10 % husprisstigninger ved bynære skovrejsningsprojekter + skattestigninger. Friluftsliv gavner sundheden. Særlige muligheder for friluftsliv fremmer oplevelsesøkonomien. Skovrådet

Skovenes betydning for beskyttelsen af grundvandet • Skov udgør 20 pct af arealer med særlige drikkevandsinteresser • Pesticid- og kvælstof-udvaskning fra juletræer og pyntegrønt kunne mindskes yderligere via forskning og konsulentformidling • Næsten 1/3 af alle boringer er lukket eller på vej mod lukning siden 1991 • Vandpriser er stigende Skovrådet

Udfordringer og muligheder •Skovrejsning – hvor og hvordan •Klimatilpasning – robusthed og variation •Bioenergi – potentiale men med risici •Naturnær skovdrift – vejen frem? •Benyttelse vs beskyttelse

Det vil DN opnå – også i skovene •Mere natur - skovrejsning •Bedre natur – dødt ved, variation, vand •Sammenhængende natur •Adgang til naturen Fotograf Ole Malling

Mere variation i skovene – skovgræsning tilladt igen Fotograf Ole Malling

Gamle træer og dødt ved -> bedre skovnatur Fotograf Ole Malling

Noget rod eller et plus for skoven? Fotograf Michael Stoltze

•Skovrådet og skovpolitisk kommission •Skovbrugerråd •Påvirke skovejere (også kommuner og kirker) •Påvirke forskning •Sprede viden •Naturens vagthund - klagesager •Nationalt og lokalt lobbyarbejde DN’s indflydelse Fotograf Ole Malling

Projekt Kram et træ

Kram et træ •Sætter fokus på de store, gamle træer •Naturværdier, gode historier og naturoplevelser •Alle kan være med – sæt dit ynglingstræ på kortet

Livet i skovbrugerrådene •19 lokale enheder af Skov- og Naturstyrelsen •24 skovbrugerråd med interessenter •DN repræsenteret i alle •Udpeges typisk regionalt af samrådene •Ikke lovpligtigt

Sådan er det tænkt •Formålet med brugerrådene er den enkle, at de der bruger skoven også skal have indflydelse - ikke blot på friluftslivets muligheder, men også på driften af statsskovene. •Brugerrådene kan fremsætte forslag, spørgsmål og kritik. •Skov- og Naturstyrelsens enheder informerer brugerrådene om den daglige drift af skove og naturområder, og det er brugerrådets opgave at fungere som rådgivende forsamling for Skov- og Naturstyrelsen. Brugerrådet har dog ingen beslutningsmyndighed.

I praksis? •Emner der diskuteres? •Bliver der lyttet til forslag og kritik? •DN’s rolle? •Hvad har man brug for som repræsentant? Og hvad kan man bringe tilbage til DN? •Kontakt mellem DN-repræsentanter, jer imellem og med andre dele af DN?

Skovnetværk i DN? •Nu: Formelt set et netværk af DN’s repræsentanter i skovbrugerrådene –netværket er hvilende •Fremover: Et skovnetværk for alle interesserede DN-aktive? –med brugerrådsrep. som vigtige deltagere –sætte skovnatur højere på dagsordenen lokalt og centralt ved at inspirere og motivere –virker kun hvis deltagerne yder og nyder