LEVEKÅR, LIVSFORMER & LIVSSTIL http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2005/0510_Social_arv_sammenfatning.pdf I skal læse afsnittet ”De store linjer” s.21-28

Det komplekse og modsætningsfyldte liv De 3 arbejdsredskaber til at beskrive de sociale mønstre og forskelle – den sociale differentiering. 1) levevilkårsforskning 2) livsformsteorien 3) livsstilsteorien Ved levevilkårsforskning gælder det om at beskrive fordelingen af en række ”målelige” levevilkår, som er anerkendt for at være en del af ”det gode liv”, som f.eks. boligforhold, helbred, uddannelsesgrad, netværk, arbejde osv. Livsformsteorien søger indsigt i de forskellige måder livet leves på. Hver af disse livsformer har gode sider, ifølge de mennesker, som selv lever i dem. Så menneskers subjektive vurdering af ”deres egen” livsform er vigtig, for derved opnås der forståelse af mangfoldigheden. Livsstilsteorien fokuserer derimod på menneskers prioriteringer mht. forbrug og kultur, og det er dem som adskiller os. Vaner og kulturelle handlinger er naturligvis individuelle, men man kan placeres i bestemte livsstilsgrupper efter forbrugsmønstre og underliggende fælles kulturelle værdier.

Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling For at inddele befolkningen i grupperinger har SFI valgt at tage udgangspunkt i arbejdslivet, og den overordnede inddeling sker efter indflydelsen på egen arbejdssituation. Kriterierne sker efter følgende: Erhvervsuddannelse Erhvervssektor Arbejdsstilling Antal underordnede På grundlag heraf opererer man med 5 grupper.

LEVEKÅR OG VELFÆRDSBEHOV Når man taler om levevilkår i en målbar sammenhæng, så bruger man begrebet velfærd, målt ud fra en opfyldelse af behov. Så velfærdsniveau bestemmes ved graden af behovsopfyldelse. ”Behov” er dog en subjektiv ting, så derfor er det nødvendigt med objektive målinger. Løsningen blev at man definere gode og dårlige levekår ud fra alment accepterede normer og værdier. Herved fik man skabt de 3 grundtyper af behov: - At have: Omfatter de ressourcer, som man har både som egentlig ejendom og som andre individuelle ressourcer, såsom helbred og uddannelse. Man kan konkret undersøge: sundhed, indkomst og formue, boligstandard, rådighed over varige forbrugsgoder. - At elske: Omfatter relationerne mellem individer. Behovet for tryghed gennem gode familieforhold, venner, solidaritet. Man kan konkret undersøge: fritidsaktiviteter, venner, ensomhed, angst for vold og lign. - At være: Er relationerne mellem det enkelte individ og det omgivende samfund. At være ”nogen”, at have mulighed for at realisere sig selv. Man kan konkret undersøge: indflydelse på tilrettelægningen af eget arbejde, medlemskab af foreninger, arbejdsmiljø, uddannelse.

Socialgruppeinddelingen Socialgrp. Selvstændige Funktionærer Arbejdere Eks. på stillinger 1 Godsejere. Selvstændige med mindst 21 underordnede. Funktionærer med mindst 51 underordnede eller akademisk uddannelse. Chefredaktør Adjunkt Adm. direktør i større firmaer. Kommunaldirektør 2 Gårdejere med mindst 4 underordnede. Selvstændige med 6-20 underordnede eller mellemlang uddannelse. Funktionærer med 11-50 underordnede eller mellemlang uddannelse. Ingeniør Folkeskolelærer Visse kontorchefer 3 Gårdejere med højest 3 underordnede. Selvstændige med højest 5 underordnede. Funktionærer med 1-10 underordnede eller ekspertbetonet arbejde. Den ”lille” købmand. Små håndværksmestre. Bankfuldmægtig 4 Funktionærer uden underordnede. Faglærte arbejdere Kontorassistent Ekspedient Smed og maskinarbejder. 5 Husmænd Ufaglærte arbejdere Murer-arbejdsmand

LEVEKÅR Man bruger forskellige komponenter ifht. levekår: Helbredet (”at have”) Sociale relationer og indflydelse (”at elsker” og ”at være”) Boligforhold (”at have”) Arbejdsmiljø (”at være”)

SOCIAL MOBILITET Når man taler om socialgrupper, så fokuserer sociologien også på muligheden for at bevæge sig fra én gruppe til en anden = social mobilitet. Nu til dags har man den opfattelse (i den vestlige verden), at alle – uanset placering i samfundet – gennem flid, klogskab, stræbsomhed osv. kan nå til tops i samfundet. Indenfor mobilitet opererer man med 2 former: - Generationsmobilitet: voksne personers sociale placeringer sammenlignet med deres forældres sociale placering. Hermed belyses ”den sociale arv”- aspektet. - Karrieremobilitet: personers skift af individuel social placering i voksenårene.

LIVSFORMER – DEL 1 Når man taler om livsformer og livsformsanalyser så bevæger man sig ind på et subjektivt område. Hvor levekårsanalyser modsat fokusere på objektive og målelige faktorer, med det sigte at undersøge og beskrive, så vil livsformsanalyser forklare. Eks. herpå: hvorfor oplever et individ/en gruppe netop deres tilværelse på en bestemt måde, hvilke levevilkår er betydningsfulde – og hvorfor… Man går altså væk fra ideen om, at der er en fælles holdning til hvad der er godt og skidt, at vi har de samme værdier. I stedet tager man et individ af gangen og ser f.eks. på ønsket om mere fritid, et godt arbejdsmiljø, gode boligforhold osv. for den enkelte.

LIVSFORMER – DEL 2 Livsforms-forskernes pointe er, at man i det danske samfund ikke kan tale om en fælles kultur. Kultur kan defineres som et fælles mønster af adfærd, erfaringer, kundskaber og holdninger, der er knyttet til et bestemt socialt system/en gruppe af mennesker, som har en vis form for kontakt. Men denne kontakt er flygtig, og derfor mener forskerne at det er betænkeligt når staten går ind og foretager lovgivninger ud fra det præmis, at der er en fælles opfattelse af ”de gode liv”. Når man taler om livsformer så er det typisk, at vi har en ”hverdagspraksis” opfattelse af vores livsform, samt en forestilling om ”det gode liv”. For begge tilfælde er det centrale de forskellige måder hvorpå vi forholder os til arbejdet. Denne holdning bestemmer inddelingen i livsformsgrupper. Man har til forskellige grupper: Den selvstændige livsform, hvor arbejde og fritid er uadskillelige Lønmodtagerlivsformen, hvor man arbejder for at leve Den karrierebundne livsform, hvor man lever for at arbejde