Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann Vitsi workshop 23. oktober 2012 Elisabeth Kampmann Ergoterapeut, cand.scient.soc.

Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann 8.30 – 9.30 Introduktion til kvalitativ metode 9.30 – Øvelser i arbejdet med kvalitativ metode – Opsamling og diskussion

1 Randomiserede,kontrollerede eksperimenter 2 Kvasieksperimenter: Kontrollerede forsøg baseret på matching 3 Forløbsstudier 4 Tværsnitsundersøgelser 5 Procesevaluering, aktionsforskning o.lign. 6 Kvalitative casestudier og etnografiske feltstudier 7 Erfaringer og eksempler på god praksis 8 Ekspertvurderinger 9 Brugervurderinger Oktober 2012ViTSi Elisabeth Kampmann

 Er erfaringsorienteret: › Verden som den erfares af den enkelte › Verden bestemmes af bevidstheden › Subjektivitet anses som forudsætning for forståelse overhovedet  Den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som  Livsverdenens forrang: Menneskers eget perspektiv på deres egen verden  Vores fælles verden som vi opfatter som sund fornuft  Variationerne i erfaringerne er interessante Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

Det enkelte menneskes subjektive oplevelse er udgangspunktet. Man ser bort fra, om der er en ”objektiv” modsvarighed. Det er fænomenernes verden som er interessant. Den fænomenologiske reduktion: sætter den reelle, objektive verden i parentes. Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

 Forståelse af mening: hermeneutik  Forståelse af vores liv som fortællinger: det narrative  Forståelse af sproget som bærer af ideologi, identitet og magtstrukturer: diskursanalyse Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann Lav en tragt hvor emnet indsnævres Ud af tragten kommer problemstillingen eller forskningsspørgsmålet

Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann  Er det/de spørgsmål, man stiller sig selv  Styrer hele undersøgelsen – metode, analyseenhed etc. Typer af forskningsspørgsmål:  Forklarende spørgsmål – vi tror, at det hænger sådan sammen, passer det?  Udforskende/forstående spørgsmål – hvordan oplever ….?  Beskrivende spørgsmål – beskrivelse af et fænomen, dets udbredelse etc.  Handlingsrettede spørgsmål – hvad sker der, når vi gør sådan og sådan?

Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann  Hvad tror vi på forhånd? Hvad forestiller vi os om det, vi vil undersøge?  Gør det klart og glem det i analysen !

Den subjektive oplevelse er udgangspunktet. Det er ikke vigtigt, om der er en objektiv modsvarighed. Det er informanternes livsverden, som er interessant.  At udvikle viden om informanternes erfaringer og livsverden inden for et bestemt felt  Vi leder efter væsentlige kendetegn ved de subjektive fænomener, vi studerer  Vi sætter vores egen forforståelse i parentes Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

1. Danne sig et helhedsindtryk – hvilke hovedtemaer er der i interviewene? 2. Identificere de sætninger i interviewene, der hører til hvert tema 3. Abstrahere den viden, som hvert tema indeholder. Indholdet i hvert tema kondenseres 4. Sammenfatning af det kondenserede med citater som illustration Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

Oktober 2012ViTSi Elisabeth Kampmann Arbejdet med elever og studerende Arbejdet med vejleding af sosu- og sygeplejestuderende opleves generelt af medarbejderne som stimulerende for udviklingen af deres kompetencer og faglighed og som et arbejde, hvor deres kompetencer bliver sat i spil og brugt. Medarbejderne oplever samtidig, at de rent fagligt skal holde sig opdateret, når de arbejder med de studerende: Ens egen praksis bliver stillet til skue hele tiden, og det synes jeg jo er fantastisk. Det er noget, der gør, at man reflekterer over sin egen virksomhed, det synes jeg er herligt. På den anden side betyder alle de studerende, at der kan være rigtig mange mennesker til stede i dagtimerne i den akutte modtagelse – udover sosu- og sygeplejestuderende er der også medicinstuderende. Dette kan gøre arbejdet mere besværligt og bevirke, at de faglige kompetencer ikke bliver brugt: Det er værre at gå hjem efter en af de her dage, hvor der har været 2000 mennesker på kontoret, elever, studerende, medicinstuderende, alle mulige, man har stort set ikke lavet andet end at sidde og nikke, det er forfærdeligt. (Undersøgelse af personalet på psykiatrisk afd.’s oplevelser af deres brug af kompetencer, EK 2012)

Danne sig et helhedsindtryk – hvilke hovedtemaer er der i interviewene? Indtage et fugleperspektiv Dette er det første bud på temaer – temaerne kan ændre sig undervejs, når man kommer dybere ned i materialet Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

Oktober 2012ViTSi Elisabeth Kampmann de tager scanninger og blodprøver og de fotograferer og hold da op, hvad vores unger ikke har været igennem, ikke. Og så kan man jo sige, at det er lidt skræmmende, men læger har det sådan, de siger jo ikke… at de ikke kan finde det…. de bliver ved og bliver ved og bliver ved, indtil forældrene siger nul, nu slutter festen, ikke. Nu er han/hun som hun er, og så er det det, ikke, hvor at jeg kan huske på hospitalet flere gange for eksempel, at nu til jul så går han, når han nu bliver så og så gammel, så sker der det og det og det, det sagde de, altså når han er et år, jeg kan huske at de sagde det sådan helt tydeligt, når han bliver et år, så er det hele overstået, så kører det bare på skinner hele tiden. Indtil vi på et tidspunkt sagde til dem: prøv at hør her, vi er trætte af at få det at vide igen og igen og igen og få den der, åh, når man gik hjem derudefra, ikke, så der bedte vi dem simpelthen om at hvis de ikke vidste 100%, hvad det var, og hvordan det var kommet, så skulle de ikke fortælle os, hvordan det blev om et halvt år. Så det var sådan, da jeg sagde til hende, det var vigtigt for os for eksempel at få en diagnose, så var det sådan, det var så en læge, vi havde på det tidspunkt..og det er jo så igen som forældre man skal selv kæmpe og sige til dem hvis du ikke kan sige hvad – jamen kan du ikke bare acceptere, at han er udviklingshæmmet – det er også en diagnose …hallo, nej, det er ikke en diagnose, ikke ja, hvor at jeg simpelthen måtte ringe til overlægen bagefter, jeg var så rasende, så jeg kunne have ….jeg ved ikke hvad, ikke, og jeg sagde til hende, for det første så skal jeg ikke have hende mere, hun skal ikke undersøge mit barn, for det andet, så synes jeg hun skal finde ud af hvad udviklingshæmmet er, hun kan ikke stikke folk ud sådan der er en diagnose……… og så fik vi så en anden læge. Det er jo det der igen, det var jo mig, der skulle kæmpe, og det har det også været i forhold til kommunen, ikke. Og få dem til at forstå, jamen der er noget galt med det her barn, men vi kan ikke finde ud af, hvad det er… og de har ikke haft en kasse til ham, og det er jo et stoort problem…………. (fra interview med mor til en søn på 7 år, der har forsinket psykomotorisk udvikling, men ingen lægelig diagnose, EK 2004)

 At få en ”rigtig” diagnose på sit barn  At acceptere barnet som det er  Ikke at høre til i en ”kasse”  Lægerne ved ikke nok, men indrømmer det ikke  Kamp Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

Identificere sætninger (meningsbærende enheder), der vedrører hvert tema Teksten sorteres op i en matrice Temaerne fra trin 1 kan evt. justeres. Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

 Så det var sådan, da jeg sagde til hende, det var vigtigt for os for eksempel at få en diagnose  jamen kan du ikke bare acceptere, at han er udviklingshæmmet – det er også en diagnose …hallo, nej, det er ikke en diagnose, ikke  Indtil vi beder på et tidspunkt sagde til dem prøv at hør her, vi er trætte af at få det at vide igen og igen og igen og få den der åh, når man gik hjem derudefra, ikke, så der bedte vi dem simpelthen om at at hvis de ikke vidste 100% hvad det var og hvordan det var kommet, så skulle de ikke fortælle os hvordan det blev om et halvt år. Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

 de tager scanninger og blodprøver og de fotograferer og hold da op, hvad vores unger ikke har været igennem, ikke. Og så kan man jo sige, at det er lidt skræmmende, men læger har det sådan, de siger jo ikke…at de ikke kan finde det….de bliver ved og bliver ved og bliver ved indtil forældrene siger nul, nu slutter festen, ikke. Nu er han/hun som hun er, og så er det det, ikke, Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

 Det er jo det der igen, det var jo mig, der skulle kæmpe, og det har det også været i forhold til kommunen, ikke. Og få dem til at forstå, jamen der er noget galt med det her barn, men vi kan ikke finde ud af, hvad det er…og de har ikke haft en kasse til ham, og det er jo et stoort problem…………. Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

 Og så kan man jo sige, at det er lidt skræmmende, men læger har det sådan, de siger jo ikke…at de ikke kan finde det….de bliver ved og bliver ved og bliver ved indtil forældrene siger nul, nu slutter festen, ikke.  hvor at jeg kan huske på hospitalet flere gange for eksempel, at nu til jul så går han, når han nu bliver så og så gammel, så sker der det og det og det, det sagde de, altså når han er et år, jeg kan huske at de sagde det sådan helt tydeligt, når han bliver et år, så er det hele overstået, så kører det bare på skinner hele tiden. Indtil vi beder på et tidspunkt sagde til dem prøv at hør her, vi er trætte af at få det at vide igen og igen og igen og få den der åh, når man gik hjem derudefra, ikke, så der bedte vi dem simpelthen om at ss at hvis de ikke vidste 100% hvad det var og hvordan det var kommet, så skulle de ikke fortælle os hvordan det blev om et halvt år. Så det var sådan, da jeg sagde til hende det var vigtigt for os for eksempel at få en diagnose, så var det sådan, det var så en læge, vi havde på det tidspunkt..og det er jo så igen som forældre man bliver skal selv kæmpe og sige til dem hvis du ikke kan sige hvad – jamen kan du ikke bare acceptere, at han er udviklingshæmmet – det er også en diagnose …hallo, nej, det er ikke en diagnose, ikke Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

 Det er jo det der igen, det var jo mig, der skulle kæmpe, og det har det også været i forhold til kommunen, ikke  ja, hvor at jeg simpelthen måtte ringe til overlægen bagefter, jeg var så rasende, så jeg kunne have ….jeg ved ikke hvad, ikke, og jeg sagde til hende, for det første så skal jeg ikke have hende mere, hun skal ikke undersøge mit barn, for det andet, så synes jeg hun skal finde ud af hvad udviklingshæmmet er, hun kan ikke stikke folk ud sådan der er en diagnose……… og så fik vi så en anden læge. Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

› Abstrahere den viden, som teksten i hvert tema indeholder ved at indholdet af de meningsbærende enheder kondenseres › De omskrives til abstrakt mening, eller der udarbejdes kunstige citater Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

Fuld tekst Så det var sådan, da jeg sagde til hende, det var vigtigt for os for eksempel at få en diagnose, så var det sådan jamen kan du ikke bare acceptere, at han er udviklingshæmmet – det er også en diagnose …hallo, nej, det er ikke en diagnose, ikke Indtil vi beder på et tidspunkt sagde til dem prøv at hør her, vi er trætte af at få det at vide igen og igen og igen og få den der åh, når man gik hjem derudefra, ikke, så der bedte vi dem simpelthen om at ss at hvis de ikke vidste 100% hvad det var og hvordan det var kommet, så skulle de ikke fortælle os hvordan det blev om et halvt år. Kondenseret indhold Det opleves som væsentligt for moderen at få en egentlig lægelig diagnose på barnet, der præcist angiver, hvorfra drengens problemer stammer, og hvordan han ville udvikle sig. Oktober 2012ViTSi Elisabeth Kampmann

 Sammenfatning af det kondenserede  Sammenskrivning af det opsplittede  Skrives loyalt mod informanternes stemmer  Indholdsbeskrivelse af hver kodegruppe med udvalgte citater  Citaterne fungerer som illustrationer Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann

 Forældre til handicappede børn, der ikke kan få stillet en præcis diagnose på deres barn, kan opleve problemer i forhold til både social- og sundhedsvæsenet. De kan opleve, at de ikke kan få de sociale ydelser, de har behov for, fordi der ikke er en passende ”kasse”, som barnet passer ind i, og at barnets problemer bagatelliseres: ”Og få dem til at forstå, jamen der er noget galt med det her barn, men vi kan ikke finde ud af, hvad det er…og de har ikke haft en kasse til ham, og det er jo et stoort problem………….” Oktober 2012 ViTSi Elisabeth Kampmann