BILLEDER PÅ FØLELSERNE Jeg vil fortælle jer om en undersøgelse, jeg gennemførte for LLD i året 2003-2004. 8 dagtilbud – tip top i pædagogik, materialer. Meget høj standard (med undtagelse af en blind plet) 3 biblioteker – med forskellige former for samarbejde med pædagoger Billedbogen er en almindelig brugsgenstand vi ser over alt.

PROGRAM De nye billedbøger Billedbogens pædagogik, sproget, samtalen, legen, fortællingen Vaner og børnesynsvinkler Følelser og billeder. Billeder på følelser.

Antje Damm SPØRG MIG! CDR forlag, 2002

DET FORBUDTE BLIVER TILLADT

Teksten siger ét billedet noget ganske andet

I nye billedbøger er der mulighed for at gå ind pædagogisk der er nemlig PÆDAGOGISKE STOPPESTEDER hvor man kan lege videre med de litterære motiver

Et pædagogisk stoppested

Irene Pedersen og Tine Modeweg-Hansen Høst og søn 2004

Fortælling og erfaring – en fælles klangbund Søskende Søstre som får alle fordelene Stramme og irriterende kjoler Mødre som vil bestemme alt, hvilket tøj, man skal have på, hvilke sko man skal gå i … HVORFOR ER DER ALDRIG NOGEN, DER HØRER EFTER HVAD JEG SIGER?

Peter Mouritzen og Søren Jessen NEJ SAGDE KAJ Apostrof 1998

Mors magt er … stor

Det nye sikrer deltagelse i en moderne billedbogskultur matchning af anden visuel kultur, børn møder Udfordring og genkendelse mødet med en dansk produceret børnekultur mødet med et litterært sprog De bøger, vi husker fra vores barndom, risikerer at gøre bogen til noget gammeldags og kedeligt.

SPROG OMKRING BILLEDBOGEN Viser sig ved hvordan børn bruger bøger Billederne Teksten Samspillet mellem de to ting Stoppestederne Og ikke mindst sproget omkring oplæsningen.

BILLEDBOGENS PÆDAGOGIK

Det er altså ikke lige meget Hvad man læser Hvordan man læser Hvilke bøger man bruger som trækdyr for børns leg

Dobbelt målgruppe Den voksne ser på teksten Barnet på billedet Hvem sætter dagsordenen i den fælles aktivitet: at læse en billedbog?

ZIG ZAG tænkning… OPLÆSNING AF NOGET DER HANDLER OM NOGET RELATION TIL DET GENKENDELIGE OG DET UKENDTE GENTAGELSER I LEG NYFORTOLKNING I LEG MAN KAN IKKE LÆRE UDEN AT GØRE ZIG ZAG MELLEM BOGHANDLING OG ANDRE HANDLINGER

Pædagogiske strategier Det populære. Giv børnene hvad de vil have. Eller hvad vi tror de vil have Redskab for dialog og fællesskab Improvisation og afstand til tekst og bogstaver Indlagte stop. Skærer den i forvejen tilpassede tekst Forskel mellem det private og det professionelle I DAG VED VI, DER SKAL MERE TIL

Fiktionskompetence At kunne opleve universer skabt ved hjælp af ord. Men også af billeder. At forstå der er et fortællende perspektiv, en fortællestemme. At det bare er noget, nogen har fundet på. Påhit – som Astrid Lindgren siger. Bliver også kaldt litterær kompetence – knyttet til egen læsning.

Pædagogik At ville noget sammen med nogen Hvorfor er billedbogen særlig velegnet? Skriftsprog, vane, kulturteknik! Kulturarv, kulturel DNA Et møde, hvor flere symbolsprog svinger

SPROGET OMKRING BILLEDBOGEN, altså billedbogens pædagogik VISER SIG I LEG SAMTALE, SNAK, SPROG TEGNINGER

BILLEDBOGEN SOM VANE børnesynsvinkler på billedbogens funktion I nogle hjem er der ikke bøger Hvordan møder børnene bogen i børnehaven?

At møde symboler Børn møder symboler hele tiden Råstof til sprog Råstof til læring Det talte sprog er ét af flere symbolsprog Når vi bruger billeder, bruger vi evnen til at danne symboler.

Børn bruger bøger som vane mellemrum i dagens rytme egne pauser i det sociale liv inspiration til leg udgangspunkt for ønsketænkning og forestillinger: fiktioner Her ser vi et vigtigt pædagogisk og kulturpolitisk mål – her skabes læsere, her skabes oplvere

Børn bruger bøger til dialog og fælles oplevelser Her skabes dialoger – to drenge med hver sin bog

Bøger er udgangspunkt for leg Dobbelt så mange gange som andre ting i en børnehave er det! Kilder: Brian Sutton-Smith: Toys as Culture (1984) Maria Simonsson: Bilderboken i förskolan (2004)

Til pauser i en lang dag

Men først og fremmest skaber bøger OPLEVELSER af et fiktivt univers som er skabt af ord fortalt med en fortællende stemme dermed erfares, at ord kan skabe betydning og mening det kalder vi FIKTIONSKOMPETENCE Kræver og udfordrer både FANTASI OG GENKENDELSE Nej, for bogmediet har sin egen sanselighed og langsomhed I den meget sociale hver dag, et børnehaveliv er, kan bøger tilbyde et rekreativt rum. Børnekulturforskere sammenligner hverdagen i en børnehave med et Cocktailparty Man taler med nogen, man mingler rundt og er sammen på kryds og tværs. I min rundrejse i DK så jeg blandt andet en dreng, som var i sin vuggestue fra 7 til 5. Han brugte tydeligt billedbøger til at lægge sig ned og tage en afslappet stund for sig selv mellem alle de andre. Bogen er et fantastisk frirum, en pause fra hele tiden at være social. Og imens oplever børn, det vi andre kan opleve ved en god historie: Et fiktivt univers – skabt af ord. Vi taler her om fiktionskompetence, det at kunne opleve og vide, at det bare er noget, nogen fortæller – helt centralt pædagogisk mål. Man lærer det ved at opleve det. I skolen knyttes denne kompetence til egen læsning før skolen er denne type oplevelse afhængig af voksne.

Med dette ambitiøse mål Sproget er det hus, du bor i. Du vælger selv, om du vil krybe sammen i en lillebitte knaldhytte, eller om du vil slentre omkring i et stort slot med balsal, bibliotek, pejsestue og egen swimmingpool. Jo flere ord, du kender og bruger i dit sprog, des større bliver dit hus. Hvordan bor du? Hélène Wagn: Balløver og bænkevarmere, 2006

FØLELSER OG BILLEDER

DA MOR SÅ DET BLEV HENDES MUND TIL EN SMAL STREG

Følelsernes sprog i billedbogen Fokus på følelsernes sprog som det kommer til udtryk i billedbøger. Fokus på oplevelse og lytning. Meddigtning og videredigtning og dialog. At komme tættere på ens eget sprog om følelsesmæssige forhold. Ved at bevare distancen og tale om noget andet, noget i en bog eller på et billede genkendeligt.

BILLEDER PÅ FØLELSER? FANTASI OG GENKENDELSE …

Mors magt er … stor

Vibeke Marx GODTEROTTEN, 2006

En godterotte Kan komme, når man er ked af det Når noget er kedeligt eller ubehageligt Når Sune siger, ens mor ser dum ud med cykelhjelm Når godterotten godter sig, er der ikke plads til mad i maven Den dør af fridage! Se Børn&unge nr. 11/2007

En rigtig gnaver …

Voksnes ambitioner kan føre til meget…

Wellness

FOKUS PÅ

BØGER Maler nuancer i sproget Giver udfordringer I bogens univers skabes en kontekst, der åbner for læring Er nødvendige at kende for at møde og beherske kunne et sprog – selv at kunne udtrykke sig og få egne følelser i tale Tumler børnene og os andre sprogligt, ligesom legens vildskab tumler os kropsligt.

En checkliste til et litterært eftersyn Billedbogen er en del af børns samtidskultur og en del af kulturarven. Bruger vi en passende afveksling imellem nyere og ældre billedbøger? Billedbogen kan være en del af vores pædagogiske forløb. Bruger vi et udvalg som passer til de emner, vi ofte vender tilbage til? Billedbogen kan medvirke til et mere nuanceret sprog. Inddrager vi det i vores vurderinger? Nogle billedbøger er bedre til dialogiske oplæsninger end andre. Hvad bruger vi hvornår? Hvordan vælger vi bøger sammen med børnene? Hvordan skaber vi en bogkultur? Skaber vi rum for spontan billedlæsning og pauser med oplevelser med bøger? Har vi et varieret udvalg af både bøger, hvor det er den litterære oplevelse af den gode fortælling som er i centrum, og har vi forskellige typer af vrøvlerier, rim og remser, samt bøger om fakta? (Prosa, poesi og faglitteratur) Præsenterer vi forskellige typer af billedbøger lavet af nye, danske tegnere? Hvilke af de nye danske forfattere vil vi lægge særlig vægt på at formidle?

Husk så! Brug nye billedbøger. De matcher anden ny kultur Sproget omkring billedbogen er sproget i bøgerne og omkring dem, altså samtale, leg, fortælling Billedbogens pædagogik indebærer at bruge børnesynsvinkler Følelser og billeder. Billeder på følelser. Lad børnene fortolke selv.

Nogle nyere BILLEDBØGER Antje Dam SPØRG MIG Mats Letén og Hanne Bartholin FINN HERMAN Peter Mouritzen og Søren Jessen NEJ SAGDE KAJ Irene Pedersen og Tine Modeweg-Hansen SGU FANDEN OG FOR HELVEDE Vibeke Marx og Morten Nobel GODTEROTTEN

Flere nyere billedbøger Lea Letén MOR OG MINNA I SVØMMEHALLEN 2006 Pia Thaulov TISSEMAGNETEN

NYE MONSTRE Monstre i mørket' af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir. Forlaget Torgard, 2009, 32 sider, vejl. pris 149 kroner. 'Monsterpest' af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir. Forlaget Torgard, 2008, 32 sider, vejl. pris 149 kroner. 'Store monstre græder ikke' af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir. Forlaget Torgard, 2006, 32 sider, vejl. pris 179 kroner. Alle tre bøger er oversat af Hugin Eide.