Lad os samarbejde –gør som jeg siger Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2011 Niels Åkerstrøm Andersen, 2006: Partnerskabelse, Hans Reitzels Forlag. Niels Åkerstrøm Andersen, 2008: Partnerships: machines of possibility, The Policy Press, Bristol.

At holde oplæg om offentlig privat under en valgkamp Hvis jeg siger noget, der er lidt abstrakt, vil jeg få at vide at jeg er upraktisk Hvis jeg siger noget, der er praktisk, vil jeg få at vide at jeg er politisk smagsdommer Tilsvarende kommunikative paradokser gør sig gældende i offentlig/privat debatten, hvorfor vi sjældent når så langt

Formål Hvordan kan det være, at der er sket så lidt de sidste 30 år, når vi nu vil det så meget?

To oversete problematikker Sammenhæng vs. differentiering Styring vs. frihed

1. Sammenhæng vs. differentiering

Kontrakter som kobling af ret og økonomi Kommunikations-system Kode Kontraktoversættelse Retssystemet Ret/uret Løfte Det økonomiske system Betale/ikke-betale Udveksling

Det kommunikativt differentierede samfund Styrer/styret Betale/ikke betale +/- læring Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret Politik Økonomi Uddannelse Sundhed Omsorg Ret

Pres på kontrakten som kobling Når det offentlige eksempelvis udliciterer opgaver bliver kravet til kontrakterne, at de skal give mening for mange systemer

Udfordring Hvordan kan man skabe aftaleformer, der kan koble en mangfoldighed af forskellige logikker sammen?

2. Styring vs. frihed

Velfærdsinstitutionernes selvstændiggørelse Den strategiske organisation Den fagligt ansvarlige institution Den uskyldige institution

To styringsstrategier for selvstændiggørelse Den ene strategi handler om at ombryde hierarkiet og skabe selvstændige velfærdsinstitutioner i et tilbagetrukket hierarki Den anden strategi handler om at lægge velfærdsopgaver over i privatretligt selvstændige organisationer, så som virksomheden, selvejende organisationer eller frivillige organisationer

Udfordring Uanset hvad forbliver bliver selvstændiggørelsen i hierarkiets og styringens skygger og udfordringen bliver at håndtere styringsparadokset: ”Gør som jeg siger” – ”Vær selvstændig” Og den udførende organisation dobbelt kommunikerer tilbage ”Giv mig frihed” – ”Sæt klare rammer og anerkend det vi gør”

Er partnerskaber så svaret? Partnerskaber er ikke endelig løsning Men partnerskaber er designet til at håndtere af paradokser, modsætninger og flygtigheder og dermed på en dynamisk måde håndtere de to overstående sæt af udfordringer

Et partnerskab er på paradoksal vis: En binding, der samtidigt er ubunden En stabilisering af gensidige forventninger, der samtidigt forventer skiftende forventninger En fleksibel maskine, der konstant undersøger muligheder for sammenhæng og differentiering Dette både/og lader sig gøre, fordi partnerskaber forskyder kontrakter fra første til anden orden

Partnerskab som kontrakter af anden orden Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Et løfte om løfter Kontrakter af første orden Et løfte

Partnerskab undersøgende samarbejde Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Ret: Et løfte om et løfte Økonomi: Udveksling af udvekslingsmuligheder Politik: en politikdannelsesform Velfærdsproduktion: et program for ydelsesudvikling Kontrakter af første orden Ret: Et løfte Økonomi: En udveksling Politik: Et implementeringsinstrument Velfærdsproduktion: et ydelsesprogram

Partnerskaber: en mulighedsmaskine Hvor en klassisk kontrakt af første orden kan ses som en realiseringsmaskine er partnerskaber er i modsætning hertil en maskine for produktion af muligheder! I partnerskaber kan funktionssystemers potentialer konstant scannes og afsøges. Hvilke muligheder for nye løfter og samarbejde får vi øje på hvis vi snakker i denne kode, og hvad hvis vi nu skifter kode igen? Eksempelvis: Hvilke udviklingsmuligheder åbnes for børnehaven ”Blommen”, hvis vi ser den i et pædagogisk blik, et omsorgsblik, retligt blik, skole blik, integrationsblik, et kønsblik eller et serviceblik?

Kontraktstyring: ”Lad os samarbejde – gør som jeg siger” Partnerskabsledelse: ”Lad os samarbejde – gør som du vil” Måske er tiden kommet til mere systematisk at undersøge mulighederne i velfærdspartnerskaber og stille spørgsmålet, hvordan kan vi drive velfærdspolitik gennem partnerskaber – med virksomheder, frivillige, og selvejende, såvel som interne offentlige partnerskaber