Partnerskaber og potentialitetsledelse

Præsentationer af emnet: "Partnerskaber og potentialitetsledelse"— Præsentationens transcript:

1 Partnerskaber og potentialitetsledelse
Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016

2 At styre gennem partnerskabelse
I mange år har NPM været hadet, og netværk, samarbejde og partnerskab har stået som det alternative andet Nu er partnerskab og samarbejde så blevet det nye sort, og vi begynder at øjne effekterne af dette I dette oplæg vil jeg prøve at pege på et par af de udfordringer den styringsform producerer Den åbne skole er blevet et levende eksperimentarium, der både åbner muligheder og sætter en række grundlæggende værdier og kategorier på spil

3 Hvad vil det grundlæggende sige at lede gennem partnerskabelse?

4 Hierarki vs. kontrakt Ensidig udtalelse Gensidig udtalelse Pligt
Frihed Hierarki Kontrakt

5 Hierarkisk ledelse af partnerskabelse
Ensidig udtalelse Gensidig udtalelse Ensidig invitation til gensidighed

6 At lede via partnerskaber
Hvordan understøtter man gennem hierarkiet gensidigt forpligtelse mellem selvstændige institutioner? Hvordan kan man håndterer som partner, at det hierarkiske er en allestedsnærværende skygge i den aftale, man forsøger at lave med tredje part? Hvordan opbygger man gensidige partnerskaber, når nogle er mere gensidige end andre? Hvordan laver man partnerskaber under asymmetrisk markedsmagt? Hvordan undgår man at kravet om samarbejde og gensidighed ikke samtidigt ødelægger institutionens selv-ledelse?

7 Hvad er et partnerskab? Hvad vil det sige at indgå i et partnerskab (og ikke en kontrakt)?

8 Kontrakten, der ville være et fællesskab
Et partnerskab er en kontrakt, der rækker ud efter det fællesskab, den aldrig kan blive Pligt Frihed Kontrakt Form Formens konstitutive anden Fællesskab

9 Partnerskab som kontrakter af anden orden
Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Et løfte om løfter Kontrakter af første orden Et løfte Præmissen er på én gang tiltagende selvstændiggørelse, tiltagende afhængighed og behov for fleksibilitet Udfordring: Hvordan skaber man bindinger, der samtidigt er ubundne?

10 Partnerskab og tid Kontrakter af anden orden: Partnerskaber:
Kontrakter af første orden Nutidiggørelse af fremtid Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Nutidiggørelse af fremtidige nutidiggørelser ”Det er en form for forventningsafstemning. Aftalerne rammesætter det næste skoleår, men så kan der være ting der ændrer sig undervejs. Noget kan ryge ud, andet kan kommer til, præciserer Ole Schøler” (Aalborg ungdomskole)

11 Partnerskab og sag Kontrakter af anden orden: Partnerskaber:
Sagligt perspektiv på udsatte sag Kontrakter af første orden Specificering af det konkrete udvekslingsobjekt ”Vi bruger autentiske læringsmiljøer i lokalområdet siger ungdomskoleleder Erik Rasmussen” (Odense Øst)

12 Partnerskab og partner
Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Partnerskaber definerer forpligtelse for partnerskabelse og partnerskabssubjekter Pligt Frihed Pligt til frihed Frihed Partnerskab Kontrakter af første orden Kommunikationsdeltagerne forudsættes som rettighedsbærere Pligt Frihed Kontrakt

13 At skabe sig selv i partnerskabets billede
”Vi er de små skøre, der tør at være anderledes, og som kan tænke innovativt, være tovholdere på forsøgsprojekter mm.” (Syddjurs) ”Ekstragevinsten er gode netværk. Vi har dialogen med skolerne i ni netværksgrupper foruden dialogen med de enkelte skoler. Og så giver det politisk goodwill” (Aalborg ungdomskole) Et partnerskab skaber partnere

14 Partnerskab: Kontraktækvivalent i det hyperkomplekse flydende forhandlingssamfund
Sagens kompleksitet: Hvad der skal udveksles er ikke længere givet Tidens kompleksitet: Hvad der loves er under konstant forandring Social kompleksitet: Hvem der er partner skabes i partnerskabet

15 Partnerskaber: en mulighedsmaskine
Hvor en klassisk kontrakt af første orden kan ses som en realiseringsmaskine er partnerskaber er i modsætning hertil en maskine for produktion af muligheder! Partnerskaber er skrøbelige mulighedsmaskiner beregnet på langsigtede fremtidsperspektiver, men dybt afhængige af present tilslutning og intensitet Hvordan stabiliserer man sig som partner, hvis man oplever det som sin primære ydelse at potentialisere den anden?

16 Partnerskabet som scanningsmaskine, der leder efter koblingsmuligheder

17 Kontrakten som kobling
Pligt’ Frihed Pligt” Frihed Kontrakt i A’s iagttagelse Kontrakt i B’s iagttagelse Kontrakt om kontrakt

18 Enhver kontrakt er en oversættelseskontrakt
”Du kan kun indgå i en kontrakt, hvis du gør det på dit eget sprog. Du er med andre ord kun ansvarlig for det du siger på dit eget modersmål. Hvis du kun siger det i dit eget sprog, er du dog endnu ikke forpligtet, fordi du også skal sige det i den andens sprog. En overenskomst eller forpligtelse af en hvilken som helst art – et løfte, et ægteskab, en hellig alliance – kan kun finde sted, vil jeg sige, i oversættelse. Det vil sige kun, hvis det simultant ytres i både mit og den andens sprog.” (Derrida)

19 Første ordens kontraktens kobling
af ret og økonomi Kommunikations-system Kode Kontraktoversættelse Retssystemet Ret/uret Løfte Det økonomiske system Betale/ikke-betale Udveksling

20 Partnerskaber: en scannings- og mulighedsmaskine
I partnerskaber kan mulighederne forskellige funktionssystemers igangsættelse i forhold til partnerskabsprojekter konstant scannes og afsøges. I disse afsøgninger ligger projekterne jo ikke døde, som et engang skrevet dokument. Projekterne tager farver og form af de funktionssystemer, der igangsættes og af funktionssystemernes medier som indpræges i projekterne. På den måde skabes der i princippet konstant åbninger for igangsættelser af nye funktionssystemer i forhold til projektet.

21 Det funktionelt differentierede samfund
Bedre/dårligere Risiko/fare Have/ikke have Vinde/tabe Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret Pædagogik Sikkerhed Økonomi Sport Sundhed Omsorg Ret

22 En ung er altid en ung for en iagttager
Den unge Retten Retsubjekt med rettigheder og pligter Omsorg En omsorgstrængende Økonomi Investeringsobjekt og udgift Pædagogik Et menneske, der skal formes og udvikles Kærlighed Vores barn, som vi elsker ubetinget Sundhed Patient Sikkerhed En potentiel fare Kunst Æstetisk menneske Den unge selv identificerer sig aldrig med kategorierne retssubjekt, klient, patient, elev etc.

23 I stigende grad rækker ud efter det ustyrlige udenfor
Magt- underlegen - overlegen + Magt Tvunget frihed Dårligere Lærings-mæssigt - Bedre + Pædagogik Socialisering og læring - Hjælp - Hjælp + Omsorg Trivsel og næste kærlighed - syg - Ikke syg + Behandling Sundhed

24 Koblende scanningsmaskine
I partnerskaber kan funktionssystemers potentialer konstant scannes og afsøges. Hvilke muligheder for nye løfter og samarbejde får vi øje på hvis vi snakker i denne kode, og hvad hvis vi nu skifter kode igen? Hvilke udviklings- og samarbejdsmuligheder åbnes, hvis vi ser klubben i et pædagogisk blik, et omsorgsblik, et retligt blik, et sikkerhedsblik, et æstetisk blik etc.? Men er alle blikke lige gode? Hvorfra dømmer man som ungdomsklub, fritidshjem eller ungdomsskole relevant/irrelevant, acceptabelt/uacceptabelt blik? Kan alle blikke kobles? Kan nogle blikke strukturelt korrumperes ved koblingen til andre blikke?

25 Når funktion bliver ydelse
Funktion er den værdi et system tilskriver sig selv Ydelse er den værdi et system tilskriver et andet system I videnskaben har viden værdi i sig selv. For andre systemer er viden et ydelse de kan bruge til at skabe deres værdi Et system kan aldrig bestemme, hvordan det iagttages som ydelse Det er høj risikabelt for et system at forveksle funktion og ydelse Når klubber og ungdomsskoler gøres afhængige af partnerskab på et asymmetrisk marked bringes skellet funktion/ydelse i fare

26 Hvem er jeres partner?

27 Velfærdsinstitutionernes selvstændiggørelse
Den potentielle organisation Den strategiske organisation Den fagligt ansvarlige institution Den uskyldige institution

28 Den enstemmede institution
Bedre/dårligere læringsmæssig Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Skole Plejefamilier Hospitaler Gymnasium Børnehjem Lægepraksis Plejehjem Erhvervskole Børnehaveklasse Tandlægepraksis Børnehave Klinikker Bistanden Efterskole Fritidshjem Vuggestue Pædagogik Sundhed Omsorg

29 Den flerstemmede organisation
+ - + - + - + - + - + - organisation

30 Kerneopgaven i centrum
”Skolens kerneopgave [er] ikke at gennemføre undervisning” (Hasle, Sørensen, Toft, Hvenegaard og Madsen 2014) For BUPL handler samarbejde om at ”drage positivt nytte af de forskellige faglige optikker på eleverne” (BUPL 2012) Det interessante ved kerneopgaven er den kun kan fungere som sådan, når den er tom; altså uden kerne Idealet er en organisation uden fast struktur, og som skabes fra moment til moment gennem bidrag fra en flerhed af blikke

31 At lave partnerskab med en tome kerne?
Hvem indgår man aftale med; den formelle organisation, en klasse; en ildsjæl? Hvad hvis der på den ene side står en organisation og den anden side et netværk? At skabe sig selv i partnerskabets billede – og hvad hvis den anden ikke gør det? Hvordan forpligte sig hvis potentialisering af præmis?

32 Konklusion: At gøre sig til som potentiel partner
Hvordan gør man sig attraktiv i en superviserende forvaltning, der er konstitueret ved et nexus af partnerskaber på kryds og tværs af diverse institutioner fra forskellige sektorer? Hvordan melder man sig ind i den superviserende forvaltning, så man kan forblive uden for?