Sprogpakken Tosprogede.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Ulighed i skoleresultater
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Hvorfor – en sprogvurdering
Skoleparathed.
Dialogisk læsning.
Sprogvurdering Risikofaktorer Typer af sprogvurdering Socialministeriets sprogvurderingsmateriale.
Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Struktureret tematisk sprogarbejde
Sprogvurderinger af 3-årige
L EGENDE I NNOVATION Fremtidskonference om mulighederne for at understøtte især 2-sprogede børns sproglige udvikling med ny teknologi Projektet Legende.
Introduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Sprogtilegnelse i teori og praksis
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Grammatik hvorfor og hvordan?
Ordblindhed Hvad er det?.
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser.
Sprogvurdering Risikofaktorer Typer af sprogvurdering Socialministeriets sprogvurderingsmateriale.
Verdensborgeren Skolen skal levere undervisning i verdensklasse, men hvad er verdensklasse, og hvad skal børnene bruge en sådan undervisning til?
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Dansen omkring handicapbegrebet
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn
Sprogtilegnelse og sprogpædagogik - at vokse op med mere end et sprog…
Sproglig vurdering af tosprogede småbørn
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Nærvær og engagement som brændstof for læring - og hvordan Kulturtjenesten medvirker til at skabe kvalitet og udvikling.
Skoleparathed Sunds skole.
Tid.
Lærings- og praksisfortælling
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Læsning.
Den sproglige læreplan
BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Weekendindkald, Dansk, e-lær, 2. år, specialisering – begynder- og mellemtrin, dec Merete Havgaard
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - En introduktion til fagområdet Tirsdag d. 3. december 2013 v/ Pædagogisk konsulent.
Tosprogethed hos børn og voksne D. 30. marts 2016 Birgitte Albæk Henriksen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - En introduktion til fagområdet Tirsdag d. 28. september 2010 v/ Pædagogisk konsulent.
…………Skal blive så dygtige som de kan
Inspirationsworkshop med fokus på
- og hvordan du undgår dem…
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Systematisk og bevidst sprogarbejde i Strandhuse Børnehave
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Sprogpakken Tosprogede

Tosprogede Overordnet tilegner tosprogede børn sig sprog på samme måde som etsprogede Den eneste forskel er, at det tager længere tid at lære to sprog end et sprog Det tager ca. 1-2 år at tilegne sig daglige kommunikative kompetencer på andetsproget Det kan tage 5 år eller længere at opnå et skolefagligt sprog, der ligner etsprogedes Derfor kan man ikke uden videre måle tosprogedes sprogudvikling ud fra den alderssvarende etsprogede norm, men må i stedet se på, hvad man kan forvente af det enkelte barn ud fra, hvor lang tid, det har lært dansk Derudover påvirker forældrenes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund også den sproglige udvikling hos tosprogede, ligesom den gør hos etsprogede Tosprogede vil derfor ofte også være forsinkede i deres sproglige udvikling uden at det betyder, at de har sproglige problemer. At være forsinket i udviklingen af dansk er ikke det samme som at have sproglige problemer Didaktiske overvejelser tager udgangspunkt i barnets aktuelle sproglige kompetencer og tilrettelægges i forhold til de udviklingspotentialer barnet er i besiddelse af. I forhold til børn med behov for en særlig eller fokuseret indsats, er de didaktiske overvejelser helt centrale for barnets sprogtilegnelse.

Tosprogede Særlige forhold ved tosprogedes sprogtilegnelse Tosprogede lærer samlet set mere sprog og mere om sprog end etsprogede har en naturlig tilgang til at anskue sproget fra et metasprogligt perspektiv udvikler ved at lære to sprog i højere grad end etsprogede generelle kognitive kompetencer, som styrker generelle kognitive læringskompetencer har et ordforråd, der typisk er fordelt på de to sprog

Tosprogede Kodeskift Transfer Intersprog betegner, at tosprogede ofte bruger ord eller vendinger fra det ene sprog, når de taler det andet sprog Det er udtryk for, at tosprogede udnytter udtryksmuligheder og ord fra begge sprog Transfer betegner det forhold, at tosprogede laver ’sprogfejl’ i det ene sprog, fordi de bruger normerne fra det andet sprog. Det er ikke et problem, da det er udtryk for, at modersmålet bruges som redskab til at lære andetsproget Intersprog betegner den fase, som tosprogede er i, når de lærer andetsproget. Ordet er egentlig lidt misvisende, da intersprog ikke er noget, der særligt gælder for tosprogede, men noget alle børn, befinder sig i, når de lærer sprog (fx når danske børn bruger regelmæssig flertalsbøjning på et uregelmæssigt navneord så som ’is-er’). Didaktiske overvejelser tager udgangspunkt i barnets aktuelle sproglige kompetencer og tilrettelægges i forhold til de udviklingspotentialer barnet er i besiddelse af. I forhold til børn med behov for en særlig eller fokuseret indsats, er de didaktiske overvejelser helt centrale for barnets sprogtilegnelse.

Tosprogede i praksis Hvem taler vi om, når vi taler om tosprogede? Tosprogede er en mangfoldig og sammensat gruppe De har meget forskellige erfarings- og kulturbaggrunde tal med børnene og deres forældre om deres baggrund tal med dem om deres modersmål: hvordan ser deres skiftsprog ud, hvad læser de, hvordan lyder det, ord på modersmålet osv. Adgangen til fremmede sprog er en kilde til indsigt i en sproglig mangfoldighed, som styrker alle børn og voksnes sprogforståelse Erfaringsbaggrund Vær opmærksom på, hvordan erfaringsbaggrund og ordforråd hænger sammen det gælder også for etsprogede børn