Afgifter på energi i erhverv. Otto Brøns-Petersen Forårspakke 2.0 Afgifter på energi i erhverv. Otto Brøns-Petersen

Resultat af Forårspakke 2.0

Hvorfor lavere marginalskat på arbejde Virkninger af høje marginalskatter Virksomhederne mangler hænder Virksomhederne har svært ved at belønne en ekstra indsats Danskerne arbejder for lidt – især de højtuddannede For lavt afkast ved uddannelse Danskerne flytter til udlandet og vil ikke tilbage Hæmmende for at tiltrække udenlandske medarbejdere Tilskynder til ineffektivt gør-det-selv-arbejde Tilskynder til sort arbejde Derfor væk med top- og mellemskat. Kilde: DI

Resultat af Forårspakke 2.0 Ved forårspakke fjernes mellemskat og grænsen for at betale topskat sættes markant op. Markant reduktion i marginalskat Stort ønske fra erhverv imødekommes Høje marginalskatter er særligt forvridende. Forårspakke 2.0 giver samlet en betydelig samfundsøkonomisk gevinst Forårspakke 2.0 er fuldt finansieret indenfor skattesystemet. Når mellemskat mv. fjernes må andre skatter sættes op

Mål i Forårspakke 2.0 1. Markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst herunder på sidst tjente krone 2. Fremme grønne ambitioner både i erhverv og hos husholdninger 3. Fordelingsmæssig afbalanceret 4. Fuldt finansieret (på holdbarhed) før nettogevinst ved adfærdsændringer Med forudsætningerne en vanskelig opgave.

Hvad er op og ned i skattepolitik Forudsætning om uændret skattetryk ved uændret adfærd Markant lavere marginalskat = lavere mellem- eller og lavere topskat Spørgsmål 1 Øges arbejdsudbud ved lavere topskat, hvis hunden fodres med egen hale ? Svar: Nej Spørgsmål 2 Sikres ”social balance” ved lavere skat i toppen og højere skat i bunden? Spørgsmål 3 Hvem belastes forholdsvis mest ved højere energiafgifter i husholdningerne? Svar: Dem med lavere indkomster

Løsning på en vanskelig opgave Spørgsmål 4 Belaster højere afgifter på erhverv de rige? Svar: Ja siger mange med lavere indkomster. Meget svært præcist at beregne endelige fordelingsvirkninger af grønne afgifter på erhverv. Afhænger af grad af kapitalmobilitet mv., men i konkurrencemarked bliver afkast af investeringer i virksomheder konkurreret ned til normalt afkast + risikotillæg. Spørgsmål 5: Øges arbejdsudbuddet netto, hvis man nedsætter skat i toppen og hæver afgifter på erhverv? Svar: ja

Forudsætninger for energipolitik mv. Internationale aftaler skal kunne kontrolleres. Det fører til, at der ved aftaler fastlægges en byrdefordeling mellem lande EU har en fælles ambitiøs klimapolitik. Det støttes af Danmark. Politikken er udmøntet i loft for de enkelte landes udledning af klimagasser udenfor kvotesektoren og bund under VE forbrug. Udledninger fra danske skorstene mv. skal falde 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 Forbrug af VE i danske kedler skal udgøre mindst 30 pct. af endeligt energiforbrug i 2020 En række andre nationale mål

Omkostningseffektiv politik Betingelse 1: Laveste omkostninger, når alle udledninger belastes med samme afgift. Når mål er fastsat for lande: Laveste omkostninger landet, når alle nationale udledninger belastes med samme afgift – uanset hvad der gøres i andre lande.

Hvorfor ? Skatteydere er villig til at bære omkostninger på op til det, der kan spares i afgift. Omkostning for samfund = afgiftssats på marginal Det gælder både erhverv og husholdninger.

Ambitiøse miljømål koster Der er reelle omkostninger ved at opfylde ambitiøse miljømål mv. Det er der både, når der spares på energi, og når produktion flytter til udlandet Man skal nå mål for de færreste omkostninger. Det nås ved ens satser på det der er mål om at reducere. Målet er formuleret som mindre udledning fra danske skorstene.

Omkostningseffektiv politik Betingelse 2. Afgiftssats skal svare til gevinst for andre i Danmark ved mindre forbrug (ekstern omkostning).

Energiafgift Er der ”rigtige” afgifter på CO2, NOx og SO2, er der samfundsøkonomisk tab ved yderligere energiafgift. Men der er også VE mål. Det tilsiger yderligere afgifter og tilskud.

Fiskale afgifter Ingen dobbelt dividende. Dobbelt dividende påstand. Første dividende: Højere energiafgifter giver mindre forurening. Er sats lig miljøskade vil værdi af bedre miljø være større i gennemsnit end omkostning ved reduktion i forurening. Anden dividende: Provenu kan bruges til at nedsætte forvridende skat arbejde så arbejdsudbud stiger. Men højere energiafgifter er også skat på arbejde. Derfor nettotab ved fiskale grønne afgifter selv om provenu føres tilbage (med samme fordelingsvirkning)

Dog Arbejdsudbudsvirkning ved afgifter, der vender den tunge ende nedad er begrænset Arbejdsudbudsvirkning ved marginalskatter er stor.

Brændsel og Forårspakke 2.0 Husholdninger og rumvarme i erhverv: Energiafgift stiger 15 pct. eller 7,5 kr./GJ fra 49,8 kr./GJ til 57,3 kr./GJ + Uændret CO2 afgift på 155,4 kr./t CO2 = ca. 11,5 kr./GJ Proces: Energiafgift før 0 2010-2012 4,5 kr./GJ = højeste minimumsafgift 2013- 15,0 kr./GJ Fritagelse for mineralogiske mv. processer samt primært jordbrug Undersøgelse før 2013 + Uændret CO2 afgift på 155,4 kr./t CO2 = ca. 11,5 kr./GJ udenfor kvotesektoren Aftrapning af gratis kvoter og bundfradrag er med til at finansiere Forårspakke 2.0 Drivstoffer til biler Ingen ændringer – lafferkurve grænsehandel

Elektricitet og Forårspakke 2.0 Husholdninger og rumvarme i erhverv mv. Før i alt afgifter 69 øre/kWh Stigning 5 pct. af energiafgift = 3,1 øre/kWh + Tillægsafgift på 6 øre/kWh fra 2011 Proces. Før: Distributionsafgift 1 øre/kWh (0 af forbrug udover 15 mio. kWh) Afgift i CO2 lov 6,2 øre/kWh (2,6 øre/kWh tung proces, 0,3 tung proces med aftale) Stigning – tillægsafgift 2010-2012 1,6 øre/kWh 2013 6 øre/kWh Mineralogiske mv. processer samt primært jordbrug skal ikke betale tillægsafgift En række andre ændringer

Grønt afgiftstryk for private erhverv. Knap halvdel af afgifter på afgifter på energi er på benzin og diesel. Men stort set samme afgifter i udlandet. Brændsel og el: Afgifter på brændsel og el i private erhverv før 5,0 mia. kr. Forårspakke 2.0 2,7 mia. kr. I alt efter Forårspakke 2.0 7,7 mia. kr. Husholdninger og det offentlige ca. 17,5 mia. kr. Langt lavere i de fleste andre lande

Hvis forbrug fordelt ligeligt 7,7 mia. kr. i private erhverv = ca. 1 ¼ pct. af privat løn = ca. 4.500 kr./mand. På længere sigt er løn 4.500 kr./mand lavere på grund af afgifter på energi i private erhverv. Ingen ændring i erhvervsstruktur – ingen flytter til udlandet

Stor spredning Gennemsnit pr. privat ansat: Rumvarme 15 GJ = 1.000 kr. Brændsel proces 60 GJ = 1.500 kr. Brændsel i alt 75 GJ = 2.500 kr. Elektricitet 11.000 kWh = 2.000 kr. Men: Brændsel El Landbrug 300 GJ 25.000 kWh Væksthuse 1.500 GJ 100.000 kWh (hvis vækstlys) Industri 200 GJ 25.000 kWh Mest energiintensive 15.000 GJ 400.000 kWh Fødevare mv. 400 GJ 35.000 kWh Handel +hotel 50 GJ 8.000 kWh Andre tjenester 30 GJ 4.000 kWh

Fiskale afgifter på energi Ved egne nationale mål mv. Fald i energiforbrug = X er tilstræbt Fald i produktion = Y er ikke tilstræbt Sats for husholdning = T Omkostningseffektiv differentiering af fiskal afgift på erhverv= Sats for erhverv = X/(X+Y) * T

Konklusion Ægte miljøafgifter (SO2, NOx, klimagasser) Sats på udledninger lig skade for danske interesser dog mindst det der skal til for at opfylde internationale forpligtelser. Ingen undtagelser. VE mål kan begrunde energiafgifter herudover – de 15 kr./GJ brændsel = ca. 5,4 øre/kWh el, der finansierer tilskud Fiskale afgifter på energi giver velfærdstab, hvis provenu føres tilbage med samme fordelingsvirkning. Kan give gevinst, hvis provenu anvendes til nedsættelse af skat i toppen Hvis særligt danske nationale mål, (energiforbrug skal falde) bliver omkostningerne mindst ved (fiskale) afgifter Eventuelt differentieringer til fordel for energiintensive, men mindre end de fleste forestiller sig