SkyTEM kortlægning på Als – MC Ribe SkyTEM tema-dag den 31. marts 2009 - Hanne Nicolaysen Trap.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Når kortlægningen af lertykkelsen er foretaget……
Hvad er en Geo-Vejledning ?
Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?
Richard Jensen Odense Kommune Landbrug og Grundvand
Jordforurening i Region Nordjylland
§ 8 og indsats på frivillige/private projekter -herunder kort nyt 7. november 2012.
Probabilistisk sårbarhedsanalyse
Nikolaj Foged GeoFysikSamarbejdet
Arsen i grundvandet og betydningen af reaktivt organisk materiale
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
Indsatser og vandværker
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Vandbalance – hvordan skal den gå op ?
Anders Vest Christiansen
Optimering af SkyTEM Surveys. Siden introduktionen i 2002/2003: Større rammer + højere strøm >> højere moment Hurtigere målesystem (tættere målinger)
Geofysiske metoder til sårbarhedskortlægning
Afslut Frem >>
Erfaringer med SkyTEM Resultater før og efter Er tolkningerne pålidelige hele vejen ned? Få- / mangelagstolkninger Profiler / middelmodstandskort Kan SkyTEM.
Indledning ATV 30. okt Produktion, anvendelse og begrænsninger - Ny Geovejledning - Ny Geovejledning Henrik Olesen, Orbicon.
Vendsyssel-projektet
Geologisk tolkning af storskala SkyTEM-kortlægninger på Lolland
Jagten på nye grundvandsmagasiner
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning
Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen
KOMBINERET LCI-TOLKNING AF MEP OG TEM DATA - EKSEMPLER FRA TINNING Nikolaj Foged, Anders V. Christiansen, Esben Auken, Kurt Sørensen HydroGeophysics Group.
Opsætning af hydrogeologiske tolkningsmodeller i Frederiksborg amt Niels-Kristian Terkildsen.
Mors’ geologi set med 3000 TEM-sonderinger
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Algeopblomstring som følge af næringssalte For stor tilførsel af især fosfor Evt. giftige blågrønalger Få undervandsplanter Fiskebestand ude af balance.
Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler - hvad er mulighederne og hvordan fastsætter vi målet? Ida Damgaard, 26. september 2013.
Fra elektrisk modstand til lertykkelse – SSV konceptet Anders V. Christiansen og Esben Auken, GeoFysikSamarbjedet.
Hvilke behov har regionerne for en samlet risikovurdering og prioritering af forurenede grunde på oplands- og regionsniveau ? Præsentation af GIS-P. v.
1. Hvad er en PUMP AUDIT?. Grundliggende er den et check af dit eksisterende anlæg. En pumpegennemgang analyserer flow og energiforbrug i et givet anlæg.
Ved Planteavlskonsulent Henriette Hossy
Komparative oplandsberegninger
Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Nye regler for fyldning og rengøring af marksprøjter
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
De nyeste resultater om glyphosat og grundvandet
I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Fordele ved at indsatsplaner udarbejdes i kommunerne Miljøkonsulent Kenneth Stübert Berger.
ATV-Vingsted 2009 Alternative feltmetoder – svagheder og styrker i forhold til traditionelle feltmetoder Geofysik.
Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.
Fra beregnet lertykkelse til sårbarhed - problemstillinger og mulige løsninger Flemming Jørgensen, Vejle Amt og GFS og Peter Sandersen, Watertech.
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
1 Problemstillinger ved anvendelse af geofysik til sårbarhedskortlægning Flemming Effersø og Henrik Olesen.
Julie Chambon1, Philip J. Binning1, Ida Damgaard1, Mette M
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Geo-regioner for Fosfor i grundvandet Per Nyegaard - Hydrologisk afd. GEUS 0.15 mg/l MAC for drikkevand.
Danmarks Miljøundersøgelser Denitrifikation på oplandsniveau mellem rodzone og overfladevand Gitte Blicher-Mathiesen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling.
Sky-TEM Himmerland Et areal på 386 km 2 10 OSD Store skov områder Elise Schmidt Geolog, Miljøcenter Aalborg 5. Oktober 2010.
EnviNa Erfamøde om indsatsplan for gundvandsbeskyttelse 1-2. februar Pesticidindsatser i Sønderborg Kommune Henrik Züricho.
Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Usikkerheder på indvindingsoplande Hvilke faktorer er.
- en regional nicheopgave med relativ stor bevågenhed JORDFORURENING.
Grundvandskortlægningen skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af grundvandet, så drikkevandet fortsat kan baseres på en simpel rensning af grundvandet.
Kommunens indsats mod pesticider Signe Krogh – ENVINA møde, 1-2. februar 2016.
Problemer i kortlægningen, og hvad gør vi fremover
Grundvandskortlægning i fremtiden - GEUS ønsker til samarbejder
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Jordflytning og jordtilførsel til råstofgrave - Kommunens høringssvar
Naturvidenskabelig metode
Kampen for rent drikkevand!
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne

Præsentationens transcript:

SkyTEM kortlægning på Als – MC Ribe SkyTEM tema-dag den 31. marts Hanne Nicolaysen Trap

SkyTEM kortlægning på Als Baggrunden for at udføre en SkyTEM kortlægning på Als Oversigt over geologien på den centrale del af Als Grundvandspotentialet på den centrale del af Als De prioriterede formål med SkyTEM-kortlægningen Resultat af kortlægning

Indsamling af data på Als siden 2001 Indsamling af eksisterende data (Trin 1) -> udredning af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Als 1. Digital geologisk model (på baggrund af model fra 1986, nye boringer samt geofysiske kortlægninger) 2. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande på baggrund af Als-model 2002 (Speciale projekt) 3. Grundvandskemisk kortlægning -> overordnet sårbarhedsvurdering 4. Arealanvendelse 5. Anbefalinger til detailkortlægning

Baggrundsdata oversigt

Udførsel af forskellige detailkort- lægninger Boringslokaliseringsrunde samt pejlerunde Geofysiske kortlægninger i datasvage områder Undersøgelsesboringer Opdatering af grundvandsmodel (Stationær Als-model 2005 og Dynamisk Als-model 2006) Yderligere geokemisk kortlægning (sårbarhed over for nitrat og pesticider) Anbefalinger til afsluttende kortlægning på Als 1. Usikkert modelgrundlag i et område på den centrale del af Als. Indhentning af yderligere geologisk information -> SkyTEM kortlægning 2. Yderligere undersøgelsesboringer 3. Opdatering af geologisk model og grundvandsmodel -> nye oplandsberegninger

Overordnet geologisk lagserie på den centrale del af Als – forventet modstand af aflejringer

Topografi

Konturkort for top af palæogen

Potentialeforhold

Formål med SkyTEM kortlægningen At kortlægge forløbet af overfladen af det fede tertiære ler, som udgør den absolutte bund for områdets grundvandsinteresser. At kortlægge forløbet af overfladen af glimmerler (Vejle Fjord Formationen). At finde årsagen til den store gradient i grundvands- potentialet.

Kortlægningsområde

Koten for den gode leder

Middelmodstand - 10 meter koteintervaller Kote 0 til -10 Kote 10 til 0 Kote -30 til -40 Kote -50 til -60

Sonderingsprofiler

Profil på tværs af område med stor gradient i grundvandspotentialet Sandlag ved Svenstrup og Stevning ses ikke. Tynde lag i stor dybde. Højtliggende god leder samt glimmerler umiddelbart syd for Svenstrup -> hydraulisk barriere

Konklusion Forløb af overflade af det fede tertiære ler er kortlagt. Ingen fund af tydelige begravede dalstrukturer. Forløb af overflade af glimmerler er til dels kortlagt. Mulig forklaring på stor gradient i potentialet. I nogle områder er sandlagene tynde og ligger i stor dybde. Disse kan ikke kortlægges. Kortlægning af udbredte sandlag. I enkelte afgrænsede områder ses meget lille lerdæklagstykkelse -> Verificeres ved undersøgelsesboringer