Organisation og ledelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Social kapital og arbejdsmiljø
Advertisements

Administrationsseminar
Social Kapital – rig på relationer
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
Hvad kom der ud af TUPVAK?
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
E – styret ( 68 ) ESTJ ( 26 ) ESTP ( 7 ) ENTP( 13 ) ENTJ ( 5 )
Modul 1 - Processer.
Slå dog SU og SIU sammen 17. september 2009
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Jespersen & Laursen Erhvervs- og organisationspsykologer Magt kulturen Spindelsvævs- strukturen.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
DUA seminar den 5. oktober 2010
13. Arbejdsdeling i en virksomhed funktioner
IT og virksomheden Organisationsteori.
Organisationsstruktur
Formål Definere og fastlægge projektets ansvarsmæssige struktur (HVEM?) Roller og ansvar Inddragelse af Interessenter Business Case Fremdrift Organisation.
Skabelon til strategisk plan
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Organisationsformer Mintzbergs univers.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Fremtidens ledelse af en kulturvirksomhed
Virksomheder - definition
Kursus i Videnledelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Organisationstruktur
En meget kort gennemgang specielt om grupper og organsiationer
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
Nye fagprofessionelle lederroller
3.2 Organisationsprincipper
Organisationsformer Formel organisationsstruktur:
Hvad er mål/resultat (output)?
Akademiuddannelsen i Ledelse Modul 2 Lederskab
3.3 Arbejdsdeling Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe.
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
1 Dagens gang Repeter systemvalg Gennemgang af klasser og strukturer (kap. 3+4 OOA+D) Tavle opgave Gruppe opgave til næste gang.
Digitaliseringsstyrelsen
Organisationsformer - fra klassiske til nyere organisationsmodeller
planlægnings- og styringsmodel og afsnit i bogen
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Quality Management Systems
planlægnings- og styringsmodel og afsnit i bogen
Design af organisationen
HR i Nice Topledelsens krav til HR ! V/ Gert R. Jonassen - Arbejdernes Landsbank den
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Randers Kommune. 2 Stabene i Randers Kommune - 2 Møde gruppen af stabsledere – Velkommen v. Klaus Christiansen - Introduktion til arbejdsprocessen.
Samarbejde og Ledelse i almen praksis
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
At deltage i projektarbejde
Fundamentale datastrukturer
Projektledelse Projekter og Projektarbejdsformen
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Lederkonferencen 9. juni 2010
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
Projektorganisation SAS Danmark
Intro til organisations- sociologi v/Janne Seemann ORGANISATION AAU “Organisationsteoriens ambitioner er store. Den sigter mod at forstå og forklare, hvad.
Funktioner og arbejdsdeling
Juridiske Organisation Byggemodningen (Funktionsprincip)
Organisationsprincipper
5. Virksomheden i drift Virksomheden i vækstfasen
Kapitel 12 - Organisationsstruktur
Leavitt’s model Modellen er en oversigt over de dynamiske,
Virksomhedens livscyklus
Præsentationens transcript:

Organisation og ledelse Organisationsformer - fra klassiske til nyere organisationsformer   Introduktion til kurset Definition på organisation Formål med en organisation – herunder organisationens mål og funktioner 3. Klassiske organisationsmodeller baseret på: Linieprincippet Det funktionelle princip Linie – stabsprincippet  4. Nyere organisationsmodeller Ad hoc organisationer Matrixorganisationen Netværksorganisationen  5. Case opgave  

Organisation og ledelse 1900 Den bureaukratiske skole 1920 Videnskabelig virksomhedsledelse 1940 Den administrative skole 1950 Den humanistiske skole 1970 Systemteori Situatuonsafhængig organisation Den lærende organisation 1900 – 1930 Klassisk organisation 1930 - Nyere organisationer  

Definition på org. 1 Ved organisation forstås et antal mennesker, der samarbejder om at nå et eller flere fælles mål (institutionel definition) flere personer samarbejder om fælles mål afgrænsning ift sine omgivelser

Definition på org. 2 Organisationens bestanddele: 1. Struktur (arbejdsdeling, koordinering, hierarki) 2. Processer (planlægning/udførelse/kontrol af arbejdet, beslutninger) 3. Kultur (værdier, traditioner)

Mål – delmål arbejdsdeling og koordinering Virksomhedens mål er udtryk for en ønskværdig, fremtidig tilstand Mål er styringsgrundlaget i virksomheden - viser hvad arbejdsindsatsen skal føre frem til Hovedmål kan være indenfor følgende områder: 1. Økonomi 2. Markedsføring 3. Produktudvikling 4. Produktion 5. Personale

Målenes betydning for organisationens opbygning og ledelse og koordinering Målene giver grundlaget for virksomhedens arbejdsopgaver og dermed organisationens opdeling i hovedområder Målene bestemmer styringen Mål er med til at præcisere meningen med en virksomhed Mål giver motivation

Klassiske organisationsmodeller koordineringsprincipper baseret på overvågning og kontrol Hovedprincipper for koordinering: 1. Gensidig tilpasning (arbejdet styres af de mennesker der laver det, direkte kontakt) 2. Direkte overvågning (en leder planlægger og overvåger mens andre udfører arbejdet – klar arbejdsdeling) 3. Standardisering (standarder eller normer for arbejdets udførelse) standardisering af arbejdsprocesses (regler - samlebånd) standardisering af output (specificerer resultat - tegning, recept, vægt etc) standardisering af faglig kunnen (uddannelser som forudsætning for arbejdets koordinering og udførelse)

Klassiske organisationsmodeller baseret på direkte overvågning, ansvar og myndighed Linieprincippet hver medarbejder har kun en overordnet modtager kun ordrer fra sin chef og rapporterer til sin chef meget klar fordeling af myndighed og ansvar respektere kommandovejen

Klassiske organisationsmodeller baseret på direkte overvågning, ansvar og myndighed Linieprincippet 2 Det funktionelle princip 3 Linie- og stabsprincippet Ledelsens opgave er at udforme en organisationsstruktur Arbejdsdeling Koordinering Den formelle organisation Dvs den organisation som ledelsen har vedtaget er gældende

Klassiske organisationsmodeller Linie princippet Klar fordeling af ansvar og myndighed Enhver medarbejder har kun en direkte overordnet – og undgår modstridende ordrer fra flere personer Klar og overskuelig ordre- og kommunikationslinie Den overordnede er velinformeret om kontakt med andre afdelinger Fordele Ulemper Lange kommunikationslinier, indebærer stort tidsforbrug, forvanskning, fejlfortolkning o.a. Store krav til overordnedes viden Specialistanvendelse er vanskelig Store krav til lederens koordinering af arbejdet

Klassiske organisationsmodeller Det funktionelle princip Den enkelte medarbejder har flere overordnede - hver overordnet kan udstede ordrer vedr. sit speciale der har betydning for medarbejdernes arbejde Hver afdeling har direkte og let adgang til virksomhedens specialister Kræver stor indbyrdes koordinering

Funktionsprincippet Arbejdsopgaverne organiseres efter art (funktionsspecialisering). Samles i afdelinger uafhængigt af de objekter arbejdsopgaverne vedrører. Udnyttelse af specialister Udnyttelse af udstyr Afhængighed mellem afdelingerne Ensartethed udadtil

Klassiske organisationsmodeller Det funktionelle princip Fordele: Fordele: Effektiv udnyttelse af specialister Ulemper: Underordnede skal modtage ordrer fra flere sideordnede chefer, hvilket betyder risiko for konflikter og ujævn arbejdsbyrde (krydsende kommandolinier) Ansvaret for arbejdets udførelse fordeles på flere ledere, hvilket kan give uklar ansvars- og myndighedsplacering

Klassiske organisationsmodeller Linie- og stabs princip Kun en chef (liniechef) der har ret til at udstede ordrer. Men der er en række medarbejdere (stabsmedarbejdere) der giver råd og yder service overfor liniecheferne Linieafdelinger: virkeliggør virksomhedens mål, forestår den direkte udførende del og bærer det fulde ansvar (produktions- og salgsafdeling) Stabsafdelinger: rådgivende og serviceydende (personale- pr- miljø- produktionsplanlægnings afdelinger) Professionelt ansvar for stabsarbejdets kvalitet Linieafdelingerne bærer det formellem ansvar for de handlinger der udføres uanset stabsafdelingernes råd

Klassiske organisationsmodeller Linie- og stabs princip Stabe kan opdeles i grupper: Personlige assistenter (aflaster chefer generelt – direktionssekretær) Eksperter (specialopgaver for ledelsen – udviklingsopgaver) Hjælpeafdelinger (serviceopgaver for ledelsen – produktionsplanlægning) Generalstab (større koncernstabe- strategiplanlægning) Linie Stab Ansvar for målopfyldelse Støtte til målopfyldelse Rutineopgaver Specialopgaver Kompetence via handling Kompetence via ideer Beslutte Rådgive Realisere Planlægge Tage initiativer Analysere

Klassiske organisationsmodeller Organisationsstruktur (Design af organisation) Valg af arbejdsdelingsprincip Valg af koordineringsprincip (myndighed og ansvar) Kontrolspandets størrelse (antal nedarbejdere pr. leder) Antal niveauer i organisationsplanen

Klassiske organisationsmodeller Organisationsstruktur Kontrolspænd Hvormange underordnede kan en leder have afhænger af: 1 Lederens og medarbejdernes kvalifikationer 2 Geografisk placering 3 Lederens opgavesammensætning 4 Omfanget af staddardisering 5 Opgavernes ensartethed 6 Mængden af nye problemer

Nyere organisationsmodeller Ad hoc organisation Organisationsformer der hurtigt opbygges og tilpasses aktuelle problemområder Organisationen opbygges omkring problemerne Beslutninger er decentralicerede 2 former for ad hoc organisationer: projektorganisationen matrixorganisationen

Nyere organisationsmodeller Ad hoc organisationer projektorganisation Projekt - engangsopgave, ofte karakteriseret ved: 1. Stor arbejdsmængde (målt i arbejdstimer) 2. Store krav til samarbejde mellem de forskellige afdelinger 3. Begrænset tidsmæssig udstrækning Når projektet er udført opløses prokektorganisationen

Nyere organisationsmodeller Ad hoc organisationer Projektorganisation Arbejdsdeling i projektorganisationen Styringsgruppe Projektgruppe(r) Projektleder Projektdeltagere Arbejdsopgaver Formulering af problemstilling Formulering af projektets mål Træffe beslutninger under projektets forløb Projektplanlægning Analyse Forslagsudarbejdelse Evt medvirke ved gennemførelse Opfølgning

Nyere organisationsmodeller Ad hoc organisationer Projektorganisation Fordele: Tværfaglige projekter gennemføres uden at bryde basisorganisationen op Bidrager tværfagligt til samarbejde Betyder udfordring og udvikling for medarbejderne God udnyttelse af specialistviden Ulemper: Kan betyde konflikt for den enkelte medarbejder mht at opfylde arbejdskrav i normalt job og i projektet på samme tid Eventuel medarbejderfrustration med 2 overordnede Brud i basisorganisationens arbejdsrytme

Nyere organisationsmodeller Ad hoc organisationer Matrixorganisationen En overvejende del af arbejdsopgaverne er af stabil karakter (eks. indkøb, produktion, salg) Løses i basisorganisationen Større arbejdsopgaver af tværgående karakter (ikke stabile) løses i en projektorganisation (arbejdsopgaver skifter fra projekt til projekt)

Nyere organisationsmodeller Ad hoc organisationer Matrixorganisationen Fordele: Organisationen er fleksibel og let at ændre i takt med nye opgavers fremkomst Mulighed for koncentreret indsats omkring opgaven Mulighed for høj udnyttelsesgrad af medarbejdernes ekspertviden Mulighed for effektiv projektstyring Mulighed for at tilbyde medarbejdere flere karriereveje Ulemper: Konstant risiko for konflikter mellem projektledere og afdelingsledere omkring de faglige ressourcers anvendelse

Nyere organisationsmodeller Ad hoc organisationer Matrixorganisationen Nogle virksomheder har udelukkende projektarbejde: Når opgavens løsning taler for at samle medarbejderne efter kundens behov for faglig viden på tværs af virksomhedens fagområder Der er involveret flere ledere: projektlederen og lederne fra de afdelinger der har medarbejdere i projektgruppen Projektlederen myndighed i kraft af at forestå projektet Faglig leder har myndighed i kraft af at ekspertviden

Nyere organisationsmodeller Gruppeorganisationen – teamorganisationen – Hvorfor? Behov for indhold i arbejdet, der kræver mere end ren udholdenhed, og som betyder et vist minimum af variation, selvom dette indebærer noget bestandigt nyt i arbejdet Behov for at lære noget i jobbet og blive ved med at lære noget Behov for at træffe beslutninger i det mindste indenfor et afgrænset område, som den enkelte kan kalde sit eget Behov for anseelse og i det mindste et vist omfang af mellemmenneskelig støtte og respekt på arbejdspladsen Behov for at se en sammenhæng mellem arbejdet og omverdenen, i det mindste sådan at man kan se en vis forbindelse mellem det, man udfører under arbejdet, og det der opfattes som nyttigt og værdifuldt Behov for at se, at stillingen er forenelig med en ønskværdig fremtid, uden at dette nødvendigvis indebærer forfremmelse

Nyere organisationsmodeller Gruppeorganisationen - teamorganisationen Fleksibilitet Produktivitetsstigning Motivation Arbejdsgiver og arbejdstager en en fælles interesse i at finde nye samarbejdsformer

Nyere organisationsmodeller og dilemmaet med de klassiske organisationsprincipper En organisation opbygget efter de klassiske organisationsprincipper bygger på følgende: Lederen varetager de opgaver der giver rammerne for arbejdets udførelse De underordnede varetager udelukkende den konkrete udførelse af opgaverne Den enkelte underordnede varetager i længere tid de(n) skarpt afgrænsede arbejdsopgave(r) Den formelle kommunikation finde primært sted mellem lederen og den enkelte underordnede Lederen koordinerer de underordnedes arbejdsopgaver

Nyere organisationsmodeller Nye organisationsprincipper En organisation opbygget efter gruppe/team organisationsprincipper bygger på følgende: Jobudvidelse (job enlargement) flere vertikale arbejdsopgaver sammenlægges Jobberigelse (job enrichment) flere vertikale og horisontale arbejdsopgaver sammenlægges

Nyere organisationsmodeller Nye organisationsprincipper Selvstyrende grupper Et mindre antal medarbejdere (5-10) indgår i snævert samarbejde om ledelse og udførelse af nogle arbejdsprocesser Gruppen er stadig en del af en organisation (gensidigt afhængighedsforhold – internt selvstyre) Forudsætninger: Arbejdsopgaverne Gruppens interne forhold Relationen til den øvrige organisation

Nyere organisationsmodeller Netværksorganisationen Internt netværk – hurtig håndtering af nye problemstillinger, koordination, høj effektivitet – ”kortslutning” af de traditionelle kommunikationskanaler Eksternt netværk – samarbejde mellem en hovedvirksomhed og en lang række leverandørvirksomheder (hele verden). Består af en helhed af enkeltstående uafhængige virksomheder